blik
rør
fagbladet blik og rør NR. 10 2013
Sejr i sag om
Drop stigen
elektroniske lønsedler
og brug stilladset
08 |
02 |
Smarte skakter giver tunge løft
18 | UDFYLD DIT oplysningskort og vind en iPad
Efteruddannelse er OK 04 | 10
Kulturarv og godt håndværk
18
Frygter for sikkerheden
22
Fejere Mellem sorte brødre
Blik- og Rørarbejderforbundet vinder principiel
Blik- og Rørarbejderforbundet Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk
Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk
Kreds Nord-Midtjylland Kreds Sjælland-Bornholm nord-midtjylland@blikroer.dk sjælland-bornholm@blikroer.dk Aalborg Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510
Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097
Viborg Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510
Næstved Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160
Aarhus Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510
Bornholm Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181
Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550
Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422
Uklarheder Der er nu sat klare regler for, hvordan en virksomhed skal fremsende lønsedler til medarbejdere. Det viser en faglig voldgiftssag, som Blikog Rørarbejderforbundet har vundet. Der er rigtig mange lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, som hverken har adgang til internettet eller behersker teknikken. Den gruppe sikres nu bedre, efter at Blik- og Rørarbejderforbundet har fået medhold i en principiel sag i faglig voldgift. Med afgørelsen er der nu klare regler for, hvordan overenskomstens bestemmelser om elektronisk fremsendelse af lønsedler skal fortolkes. Og her skal virksomhederne nu følge to klare principper. For det første, kan de medarbejdere, som ikke har
Odense Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550
Fagbladet Blik og Rør
Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyer Redaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dk Design og produktion: KLS Grafisk Hus Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010. ISSN 0907-7243. Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 1. november. Forsidefoto: Søren Madsen
2 | Blik og rør 10-2013
Arkivfoto: Michael Bo Rasmussen, Baghustet.
Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk
sag om elektronisk fremsendelse af lønsedler:
r ryddet af vejen mulighed for at anvende en elektronisk løsning, få deres lønsedler på papir. Enten ved at blive udleveret på arbejdspladsen eller fremsendt med posten. Og for det andet. Så skal en elektronisk fremsendelse af lønsedlen altid være via e-mail, e-boks eller et tredje system, som er uafhængig af virksomheden. - Vi er godt tilfredse med afgørelsen. Vi har oplevet nogle tilfælde, som ikke har været tilfredsstillende for kollegerne, og derfor er det godt med nogle mere klare regler på området, siger Stig Søllested, der
Vi har oplevet nogle tilfælde, som ikke har været tilfredsstillende for kollegerne, og derfor er det godt med nogle mere klare regler på området.” St ig S ø l leste d , B lik- o g Rø rarb e j d e rfo r bu n det .
er faglig sekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Ind ad bagdøren Ved overenskomstforhandlingerne i 2012 lykkedes det ikke Blik- og Rørarbejderforbundet og arbejdsgiverne i Tekniq at blive enige om en ny VVS-overenskomst. Det endte derfor med, at forligsmandens mæglingsskitse kom til at gælde på området. Mæglingsskitsen gav virksomhederne mulighed for elektronisk fremsendelse af dokumenter til medarbejderne, og derfor er bestemmelser i overenskomsten nærmest kommet ind ad bagdøren. Efterfølgende valgte flere virksomheder på VVS-området at benytte sig af muligheden, og det gav anledning til forskellige tolkninger af teksten i overenskomsten. Blandt andet mente et større dansk VVS-
firma, at såfremt medarbejderne ønskede deres lønseddel på papir, så måtte de hente den på firmaets hovedkontor. Også selv om hovedkontoret var placeret i den anden ende af landet. I et andet tilfælde ville virksomheden ikke fremsende lønsedlen via e-mail eller e-boks, men udelukkende via virksomhedens intranet. Det ville betyde at medarbejderen er afskåret for adgang til lønsedlerne i de tilfælde, hvor han ikke længere er ansat i virksomheden eller firmaet går konkurs. - Det synes vi ikke var rimeligt. Vi var uenige i den måde virksomhederne valgte at tolke overenskomsten, og derfor måtte sagen afgøres ved den faglige voldgift. Her har vi så fået medhold i begge vores påstande, siger Stig Søllested. Afgørelsen i den faglige voldgift har principiel betydning. Den kan derfor få betydning for andre faggrupper og erhverv, hvor virksomhederne ikke lever op til reglerne om fremsendelse af elektronisk dokumenter til medarbejderne.
Få din lønseddel elektronisk Det behøver ikke kun være en fordel for virksomhederne, at lønsedlen fremsendes elektronisk. For mange ansatte, vil det nemlig være smart, at få lønsedlen fremsendt elektronisk, da det vil gøre det nemmere for nogle, at holde styr på deres lønsedler. - Vi oplever ofte i forbindelse med ledighed, hvor der skal beregnes dagpenge, at den ansatte ikke kan finde sine lønsedler. Det samme gælder ved faglige sager, hvor manglende lønsedler besværliggør behandlingen, siger Stig Søllested. Han opfordrer derfor til, at flere modtager deres lønsedler via e-boks, hvor alle tilsendte dokumenter gemmes digitalt. - Det ville være klart at foretrække. Det er også det system, som en række pensionsselskaber og pengeinstitutter bruger, og her er den ansatte altid sikker på at have adgang til sine egne dokumenter, lyder opfordringen fra Stig Søllested.
Blik og rør 10-2013 | 3
Efteruddannelse er OK:
Din overenskomst sikrer dig betalt efteruddannelse En OK overenskomst giver adgang til en bred vifte af muligheder for efter- og videreuddannelse. Inden for VVS- og skorstensfejerfaget findes masser af kurser, som sikrer faglig opkvalificering. Derudover er der også mulighed for at vælge en lang række teknisk-faglige AMU-kurser. Se mere om mulighederne for efter- og videreuddannelse i din OK overenskomst
VVSoverenskomsten I Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomst med Tekniq giver ansatte ret til 74 timers betalt efteruddannelse hvert år. VVS-svendene kan udover de tekniske og faglige kurser vælge at tage på efteruddannelse i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk og it-kurser. Retten til efteruddannelse gælder alle svende, der har 32 ugers beskæftigelse i virksomheden. På faglige kurser, som bl.a. udbydes i kursuskataloget fra El- og VVS-Branchen Uddannelsessekretariat, får man virksomhedens gældende timeløn. Vælger man at tage almene kurser, aflønnes medarbejderen med 85 procent af virksomhedens gældende timeløn.
Er du OK? Læs mere om dine muligheder for efteruddannelse på www.blikroer.dk/efteruddannelse 4 | Blik og rør 10-2013
Udover løn under efteruddannelse refunderer virksomheden udgifter til befordring efter statens regler, samt kursusgebyrer og eventuelle kursusmaterialer i forbindelse med kurset. Refusionen kan dog maksimalt udgøre 200 kroner pr. dag eller 1.000 kroner pr. uge.
Efteruddannelse sikrer beskæftigelse og højere løn Skorstensfejeroverenskomsten I Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomst med Skorstensfejerlauget har ansatte ret til efteruddannelse. Retten til efteruddannelse gælder både den faglige efteruddannelse og selvvalgte kurser. Skorstensfejer kan desuden vælge at tage på efteruddannelse i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk og it-kurser. Retten til efteruddannelse gælder alle svende, der er beskæftiget i virksomheden. På faglige kurser udbetales fuld løn, mens der ved selvvalgte kurser højst udbetales 85 procent af den sædvanlige tidløn. Udover løn under efteruddannelse ydes der tilskud til kursusgebyrer, eventuelle kursusmaterialer og transport.
Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er en god forretning at bruge sin ret til efteruddannelse. Undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser således, at den gennemsnitlige løn stiger med op til 7000 kroner årligt for ufaglærte og 3200 kroner årligt for faglærte, når de har deltaget på AMU-kurser. Undersøgelsen viser også, at lønmodtagere, der har deltaget i et AMU-kursus, har lettere ved at få job i forhold til de lønmodtagere, der ikke har deltaget. De løbende opkvalificeringer giver derudover øgede muligheder for at skifte arbejdssted og branche.
God investering
Smedemesteroverenskomsten I Blik- og Rørarbejderforbundets overenskomst med DS Håndværk & Industri har ansatte ret til 74 timers betalt efteruddannelse hvert år. Retten til efteruddannelse gælder både den faglige efteruddannelse og selvvalgte kurser. VVS-svendene kan desuden vælge at tage på efteruddannelse i almene fag som fx dansk, matematik, engelsk og it-kurser. Retten til efteruddannelse gælder alle svende, der har 9 måneders beskæftigelse i virksomheden. Uanset om VVS-svendene i disse virksomheder vælger at tage på de faglige kurser, som bl.a. udbydes i DS Håndværk & Industris eget efteruddannelsesprogram, eller de vælger et af de almene kurser, betaler virksomheden normal løn uden tillæg.
Og har man mod på at videreuddanne sig, er der endnu flere lønkroner at hente for den enkelte. Vælger man at tage nogle år på skolebænken og uddanne sig til installatør, kan den enkelte hæve sit lønloft med op til 82.000 kroner om året. - Der er virkelig meget at hente ved at tage to, tre eller fire år i skole og få en videregående uddannelse. Også selv om der er nogle år med beskeden indtægt under skolegangen, siger senioranalytiker Mie Dalskov Pihl, fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som står bag undersøgelsen. Hun har undersøgt, hvordan det er gået 6.000 voksne faglærte, der har fuldført en videregående uddannelse i 2002 og 2003, og sammenlignet gruppen med en tilsvarende gruppe faglærte, der ikke har fået et uddannelsesløft. Således er gevinsten ved at tage en kort videregående uddannelse et gennemsnit på 900.000 kroner set over et livsforløb. Og tages der en mellemlang videregående uddannelse er gevinsten på 1,3 millioner kroner.
Udover løn under efteruddannelse afholder virksomheden de udgifter, der måtte være i forbindelse med kursusafviklingen, herunder kursusgebyrer m.v.
Blik og rør 10-2013 | 5
løn barsel pension ekstra ferie uddannelse
Uddannelse er OK En OK overenskomst sikrer dig gode muligheder for efteruddannelse, så du hele tiden kan blive bedre til dit job. Det er den bedte vej til højere løn og større glæde ved jobbet. Uddannelse kan også hjælpe dig videre, hvis du mister dit job eller vil prøve noget andet. Det er din fagforening, der sikrer dig en OK overenskomst. Er du OK? www.blikroer.dk
VIND E N I PA D it o
Udfyld d
plysning skort og lodtræk deltag i ningen om en iP værdi a ad f 4000 k roner. Se bagsi den
Er du OK?
Truckkort letter arbejdet Lars Christiansen har brugt overenskomstens mulighed for selvvalgt uddannelse og taget et truckcertifikat. Som VVS’er giver overenskomsten ret til 74 timers betalt efteruddannelse om året. Lars Christiansen har længe gerne villet have et truckcertifikat, og da muligheden bød sig, slog han til. - Det er jeg altså rigtig glad for. Det var et godt kursus med nogle hjælpsomme lærere, og så er det jo ikke skidt at have på CV’et, siger Lars Christiansen, som er ansat i VVSfirmaet ENCO. Han og kollegerne er i gang med en større renovering af 432 lejligheder i Ballerup, hvor materialer og værktøj ofte skal fragtes rimelig langt. Og her kommer de tilegnede kompetencer til sin ret.
- Det gælder også, når vi får leveret materialer på pladsen. Hvor tit har man ikke oplevet, at man ikke kunnet få læsset skidtet af, fordi man ikke lige kunne få fat i enten murerne eller tømrerne, som ofte har en i sjakket med truckkort. Nu kan vi klare det selv, siger den sjællandske VVS’er.
Hjælp af tillidsrepræsentanten Hos ENCO er det tillidsrepræsentanten, som opfordrede Lars og kollegerne til at bruge overenskomstens muligheder og sørge for løbende at blive opkvalificeret. - Det har været en stor hjælp. Han har rimelig godt styr på reglerne, og ved
hvilke kurser vi kan tage, fortæller Lars Christiansen. Efteruddannelse af medarbejdere sikrer, at ansatte i VVS-branchen løbende kan blive opkvalificeret til også at klare fremtidens udfordringer. Det er derfor ikke sidste gang, at han bruger overenskomstens muligheder for efteruddannelse. - Det er vigtigt at bruge muligheden. Jo bedre kvalificeret man er, jo nemmere har man også ved at få et job og en højere løn, lyder rådet fra Lars Christiansen. Det tager syv arbejdsdage at erhverve sig et B-certifikat, som truckkortet også kaldes.
Det er ofte en fordel, at en person på byggepladsen har et truckcertifikat. Derfor har Lars Christiansen og kollegerne glæde af overenskomstens mulighed for selvvalgt uddannelse.
Blik og rør 10-2013 | 7
LEDER:
Stiger forbudt, når der arbejdes med
Lærepladser
efterlyses Beskæftigelsen er igen på rette vej i VVS-branchen. Ledigheden er den laveste i flere år, og også arbejdsgiverne i Tekniq melder om fremgang i omsætningen. Det glæder vi os naturligvis over i Blik- og Rørarbejderforbundet. For når det går godt for arbejdsgiverne i VVS-branchen, går det som regel også godt for dig og dine kolleger ude på arbejdspladserne. Desværre er der malurt i bægeret. For mens vi og arbejdsgiverne i Tekniq drøfter, hvordan VVS-branchen skal klare sig i fremtiden, må vi for alt i verden ikke overse de problemer, vi står lige foran. Fremgangen i beskæftigelsen fortsætter, og flere steder i landet oplever vi eksempler, som peger i retning af, at der bliver mangel på kvalificerede VVS’ere. Også den nyligt offentliggjorte rapport fra Leo Larsen-udvalget under Beskæftigelsesministeriet peger entydigt på, at store dele af byggeriet og VVS-branchen allerede i løbet af det kommende år, vil opleve problemer med at rekruttere arbejdskraft.
Kan branchen ikke selv levere den fornødne arbejdskraft, så er der andre, som er klar til at tage vores arbejde vi på det kraftigste til, at der gøres noget. Først og fremmest skal arbejdsgiverne være villige til at tage nogle flere lærlinge. Du kan også gøre noget. Overvej sammen med kollegerne, om I på
din arbejdsplads har plads til en ekstra lærling. Og har I det, så opfordrer Jeres mester til at åbne op for de mange, som gerne vil have en fremtid i VVS-branchen. Vi har brug for dem. Derfor skal der gøres noget inden det er for sent.
Max Meyer Forbundsformand
Foto: Thomas willads.
Rekrutteringsproblemer er noget vi i VVS-branchen skal tage alvorligt. Det viser erfaringerne fra årene inden finanskrisen. For kan branchen ikke selv levere den fornødne arbejdskraft, så er der andre, som er klar til at tage vores arbejde. Samtidig kan vi konstatere, at antallet af nye uddannelsesaftaler i VVSbranchen er det laveste i mange år. Lige nu står der flere hundrede grundforløbselever på landets tekniske skoler, som ikke kan få en læreplads. Det skriger jo nærmest til himlen. I Blik- og Rørarbejderforbundet appellerer
Drop brug Selv ved kortere opgaver i lav arbejdshøjde er det ikke tilladt at arbejde fra en stige, hvis der arbejdes med to hænder. Det viser en afgørelse i Vestre Landsret, hvor arbejdsgiveren blev gjort erstatningsansvarlig efter faldulykke.
Arbejde fra stiger er forbundet med stor risiko, og faktisk skyldes 13 procent af alle faldulykker efter arbejde på stiger. Ofte udføres opgaver i lav højde ligeledes fra stiger. Men udføres arbejdet med to hænder, så skal stigen pakkes væk og erstattes af et stillads. Også når der er tale om kortvarige opgaver. Det er netop spørgsmålet om kortvarige opgaver i lav højde, som var stridspunktet i en sag i Vestre Landsret. Her blev arbejdsgiveren gjort erstatningsansvarlig i et tilfælde, hvor arbejdet fra en wienerstige, ikke var udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Fald fra lav højde Den pågældende sag omhandlede en ansat, som skulle udføre fugearbejde om et vindue. Opgaven var kortvarigt og den ansatte stod skulle bl.a. udføres i brysthøjde og derover. Det gjorde han fra en wienerstige, hvor han stod overskrævs med en fod på hver af stigens vanger ca. 90 cm over jorden. Arbejdet krævede, at den ansatte anvendte begge hænder til arbejdsopgaven. Da han skulle ned fra wienerstigen, svingede han det ene ben over stigen. Desværre gled hans støtteben i samme øjeblik, og han faldt ned på jorden. Og trods faldet far lav højde pådrog han sig en skade på hånden, H ar d u udfy ld t di o pl y snin som krævede en g s ko r t Gør det nu og d t? længerevarende eltag i lo dtræknin om en iPad2 ti gen l en væ sygemelding. rdi af 4000 kr oner. Se bagsi den
8 | Blik og rør 10-2013
to hænder:
stigen og stilladset Råd og tips om arbejde fra stiger Stiger må kun bruges til arbejde 2,5 time pr. dag. Den enkelte arbejdsperiode på stigen må ikke overstige 30 min. Skal begge hænder bruges til arbejdet, skal der bruges et stillads eller en lift i stedet for stige. Før du stiger op: • Brug kun stiger fremstillet i henhold til standard DS/EN. • Undersøg alle stiger før brug og mindst en gang om året. • Stil stigen på et vandret og fast underlag. • Vinklen til underlaget skal være 60-70 grader. • Undgå unødig trafik i arbejdsområdet. • Brug skridsikkert fodtøj, der sidder godt fast på foden – ikke træsko. Når du står på stigen: • Gå ikke højere op end til tredjeøverste trin. • Hold altid den ene hånd og begge fødder på stigen. • Ræk ikke for langt ud – flyt stigen. • Stiger der opstilles som adgangsvej skal rage mindst 1 meter op over adgangsstedet og være fastgjort i toppen.
Arkivfoto: Martin Boesen
Vidste du, at... ...13 procent af alle faldulykker til et lavere niveau sker på stiger? (kilde: Arbejdstilsynet)
Blik og rør 10-2013 | 9
VIND E N I PA D it o
Udfyld d
plysning skort og lodtræk deltag i ningen om en iP værdi a ad f 4000 k roner. Se bagsi den
Selv om bygningerne er fredet, så er det hele jo topmoderne. Det gælder især alle VVS-installationerne. Per Olsen, VVS’er hos Brøndu m
Renovering af Nyboder:
Kulturarv og godt håndværk I oktober flytter de første beboere ind i de totalrenoverede boliger i Nyboder. De kan glæde sig over masser af godt håndværk og moderne installationer, som er nænsomt udført i respekt med bygningernes historiske kulturarv. 10 | Blik og rør 10-2013
Foto: Søren Madsen
Første etape af renoveringen af Nyboder er ved at være afsluttet. Her kan beboerne se frem til nogle boliger, hvor istandsættelsen er spækket med moderne installationer og unikke håndværksløsninger.
Alle kender Nyboder. De velkendte og gule rækkehuse ved Østerport i København har en særlig plads i den danske kulturarv. Siden de første huse i Nyboder blev opført i første halvdel af 1600-tallet, har de knap 600 boliger været forbeholdt ansatte i først Flåden, og senere ansatte i Forsvaret. De karakteristiske rækkehuse bærer præg af årtiers manglende vedligeholdelse. Således er det ikke alle boliger, som har eget bad og toilet, og isolering er noget, som beboerne må nøjes med at tænke sig til. Det var først, da A.P. Møllerfonden i 2009 gav tilsagn om økonomisk støtte, at finansieringen af første etape, af den længe ventede renovering, omsider faldt på plads.
Arkitekt Erik B. Hansen viser, hvordan de renoverede huse har fået skåret en stålplade ind i en fuge i soklen, som skal forhindre fugten i at trække op i det gamle murværk.
På loftet sørger et kæmpe ventilationsanlæg for, at luftfugtigheden og indeklimaet i boligerne er som det skal være.
Siden august 2011 har arkitekter, rådgivere og håndværkere været i gang med at føre de første to bygninger med tilsammen 25 boliger fra fortid til fremtid, og resultatet er yderst vellykket. Udvendigt er tag og vinduer blevet skiftet og facaderne er renoveret i fuld respekt med bygningernes arkitektoniske udformning og oprindelige håndværk.
Ikke to boliger er ens Det er dog indvendigt, at de største forandringer er sket. Det fornemmes med alt tydelighed i det øjeblik, hvor dørtrinet passeres til en af de indflytningsklare boliger. Udover nye køkkener i lækkert design, er bygningernes oprindelige særpræg og
De tekniske installationer i hver lejlighed er samlet i bunden af et skab i de nye badeværelser.
detaljer bevaret. Derfor er der ikke to boliger, som efter renoveringen er ens. Fælles for boligerne er, at de alle har fået topmoderne badeværelser og installationer, hvor der ikke er gået på kompromis. De lyse terrazzogulve i badeværelserne, de solide fliser på væggene og de valgte VVS-installationer signalerer ikke alene kvalitet, men også en udpræget sans for valg af gode og solide materialer. - Hver enkel bolig er unik, og derfor har det været nødvendig at lave individuelle og unikke løsninger til hver enkel lejlighed, fortæller Erik B. Hansen, der er afdelingsarkitekt i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Som ansvarlig for renoveringen af Nybo-
Blik og rør 10-2013 | 11
De gamle lokummer i baggårdene er revet ned. Nye skure er bygget op igen på de gamle sokler, hvor der i stedet er installeret et nyt affaldssystem, som samler husholdningsaffald i en central beholder.
Fakta: Nyboder er opført af Christian den 4. som boliger til ansatte i flåden og deres familier. I dag er bygningerne ejet af Forsvaret, men reglen om, at man enten skal være ansat eller gøre tjeneste gælder fortsat.
Alle de tekniske el- og vandinstallationer er samlet i en fælles central for alle 25 nyrenoverede boliger. Bagerst til venstre ses anlægget, som styrer brugen af opsamlet regnvand.
Før... I boligerne, som endnu ikke er renoveret, må beboerne fortsat deles om toilettet.
Opførelsen af Nyboder blev påbegyndt i 1631 og blev gradvist udbygget frem til slutningen af 1800-tallet. Bygningerne var oprindelige grå, og det var først i 1800-tallet af de fik deres karakteristiske gule farve. De renoverede bygninger males også gule, men det forventes at nuancen bliver lidt lysere. Første etape af renoveringen af Nyboder omfatter en totalrenovering af 25 boliger, som beløber sig til knap 97 millioner kroner. Udvendigt er tag, facader og vinduer blevet skiftet, og der er lavet fugtsikring ved alle sokler. Indvendigt har alle boliger blandt andet fået ejet køkken og bad, ligesom der er etableret regnvandsopsamling til brug i vaskemaskine og toiletter. Derudover er der indført fjernvarme til brug i både gulve og radiatorer, og der er etableret ventilationsanlæg til sikring af ordentligt indeklima. Nyboder har været fredet siden 1918.
12 | Blik og rør 10-2013
...og efter
der, har han fulgt byggeriet fra start til slut, og han er godt tilfreds med det færdige resultat. Et resultat, som formentlig skal danne basis for en fremtidig renovering af de resterende boliger i den historiske bydel. - Vi har lært en hel masse, som kommer os til gode, når vi forhåbentligt skal i gang med de næste etaper. Blandt andet var boligernes stand dårligere end forventet, og så var vi heller ikke forberedt på de meget store mængder bly, som var i boligerne. Det skulle fjernes, og det har medført nogle ekstra omkostninger, ssom har gjort projektet dyrere end forventet, forklarer Erik B. Hansen om totalrenoveringen af de 25 boliger, som samlet skønnes at beløbe sig til ca. 97 millioner kroner.
Brug af regnvand I boligerne er VVS’er Per Olsen fra Brøndum i gang med at gøre lejlighederne klar til indflytning. De sidste toiletter, håndvaske og blandingsbatterier skal monteres, og alle installationer tjekkes en sidste gang inden lejlighederne meldes færdige. - Selv om bygningerne er fredet, så er det hele jo topmoderne. Det gælder især alle VVS-installationerne, så på den måde mærker man ikke rigtigt, at man arbejder i de her gamle bygninger, siger den 51-årige VVS’er, der blot har været med på den sidste del af den omfattende renoveringsopgave. I hver lejlighed er de nye vand- og var-
Før... Et køkken er ikke bare et køkken. Nogle af de gamle boliger har endda installeret bad i køkkenet.
meinstallationer samlet i et lille teknikrum på badeværelset. De mange rør giver et godt billede af den samlede renoveringsopgave. Her er der ikke blot rør til radiatorer og brugsvand. Hver enkelt bolig har også fået installeret gulvvarme i entre og bryggers stueetagen og i alle badeværelser. Der er samtidig etableret dobbelt rørføring med opsamlet regnvand, som bruges til vaskemaskine og toiletter. Derudover er de renoverede boliger, som alle er mellem 60 og 120 kvadratmeter, koblet til et større ventilationsanlæg, som sikrer den rette luftfugtighed i de historiske bygninger. - Det er ret omfattende. Fjernvarmen er også noget, som først er lagt ind i boligerne nu, siger Per Olsen, som tager os med ud til
...og efter
Hver enkel bolig er unik, og derfor har det været nødvendig at lave individuelle og unikke løsninger til hver enkel lejlighed. E rik B. H an s e n , afd e lin g s a rk ite k t i Fo rsvaret s B yg n in g s- o g E t ab liss e me nt st je n este.
den fælles teknikcentral, hvorfra alle de tekniske installationer styres i de to renoverede bygninger. Den fælles teknikcentral er spækket med alverdens moderne teknik til styring af el, vand og varme. Det er her fjernvarmen kommer ind fra gaden, og det er også
her, at anlægget, som styrer det opsamlede regnvand er placeret. - Det er ret smart. Hvis anlægget løber tør, så sørger den selv for at supplere op med almindeligt brugsvand, forklarer Per Olsen inden han hanker op i værktøjskassen. for at fortsætte med dagens arbejde.
Blik og rør 10-2013 | 13
besparelser og tilbud MED Dit LO PLUS KORt BiLSyn MED 10 % rabat
10 % rabat
DUBai & EMiRatERnE tiL super priser
Klik ind på www.a-inspektion.dk og se dit nærmeste bilsyn.
Kom tæt på Ferrariworld, Waterworld, samt sol, strand og shopping.
Her får du også gratis miljøtest, så du kan køre længere på literen.
1 uge på yas island med fly og 3+ hotel fra 4.999 kr.
læs mere på loplus.dk/a-inspektion
Få vinterdæK PÅ inDEn FROStEn KOMMER!
3 For 1 – FRa KUn 1.498 KR.
5%
rabat
læs hvordan du booker på loplus.dk/atlantisrejser
proFessionel RÅD & vEjLEDning
10 % rabat
25 % rabat
10 % rabat vi har super gode priser og giver 10 % rabat via LO Plus. Find os på www.euromaster.dk eller ring 87282828. læs mere på loplus.dk/euromaster
Køb et par briller og få et ekstra par - plus et tredje par værdi 1.498 kr., som du kan give videre.
Maling, tapet, pensler - du finder det hele hos PP Mester Maling.
Kan benyttes til 16. nov.2013.
Kig efter vores 15 grossistcentre i hele Danmark og få 25 % rabat med LO Plus.
læs mere på loplus.dk/synoptik
læs mere på loplus.dk/ppmestermaling
Har du mistet dit medlemskort til Blik & Rør – og dermed også dit LO Plus rabatkort? Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60. 14 | Blik og rør 8-9-2013
SE FLERE tiLBUD PÅ loplus.dK
450 Antallet af nye uddannelsesaftaler skraber bunden:
Økonomisk fremgang
i VVS-branchen Der er god grund til optimisme i VVS-branchen. De seneste branchetal fra arbejdsgiverne i Tekniq viser, at omsætningen i virksomhederne stiger. Store anlægsinvesteringer, genetablering af Boligjobordningen og mere gang
mangler læreplads
i det private boligmarked, er nogle af
Trods fremgang i VVS-branchen tøver virksomhederne med at tage nye lærlinge. Således er antallet af indgåede uddannelsesaftaler i årets første syv måneder faldet med hele 40 procent i forhold til samme periode i 2012.
som er baseret på tal fra Danmarks Stati-
VVS-branchen vil i løbet af få år mangle kvalificeret arbejdskraft. Alligevel viser virksomhederne ikke den fornødne vilje til at få uddannet den nødvendige arbejdskraft til at dække fremtidens udfordringer. Det kan ramme branchen som en boomerang. I årets første syv måneder er der blot indgået 236 uddannelsesaftaler i VVSbranchen. Det er et fald på hele 40 procent i forhold til 2012, og det er ny bundrekord. En opgørelse fra starten af september viser samtidig, at der lige nu er 450 elever på VVS-uddannelsernes grundforløb, som
desperat søger en læreplads. Blot 52 af eleverne på de igangværende grundforløb på landsplan har således sikret sig en læreplads. - Det er hovedrystende læsning. Hele branchen står foran et opsving med mange store byggeprojekter, og flere steder i landet er der allerede efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Så er det da helt i skoven, at virksomhederne ikke tager ansvar og uddanner nogle flere lærlinge, siger forbundssekretær Kim Fusager Balle fra Blik- og Rørarbejderforbundet.
Arkivfoto: Søren Madsen
forklaringerne på, at det igen lysner for landets installationsvirksomheder. I den seneste opgørelse for branchen, stik viser, at omsætningen i andet kvartal i år er steget kraftigt i forhold til samme periode i 2012. Således er VVS-branchens omsætning er steget med 110 millioner kroner til 4,6 milliarder kroner i perioden. De flotte tal giver grobund for stigende optimisme i VVS-branchen. Således forventer også VVS-branchens egen arbejdsgiverorganisation, at opsætningen vil stige. - Vi forventer, at det vil gå fremad i 2014. Boligmarkedet er så småt begyndt at se bedre ud, end det har gjort længe. Flere bolighandler medfører ofte flere istandsættelser. Derudover kommer der flere store anlægsprojekter, hvor man efterspørger installationsbranchen ydelser, siger konsulent i Tekniq, Rasmus Larsen, til dagbladet Licitationen.
H ar d u udfy ld t di o pl y snin t g G ø r d et s k ort? nu og d elt ag i lod træknin om en iPad2 ti gen l e n væ rdi af 4000 kro ner. Se bagsi den
Det er blevet sværere at finde en læreplads i VVS-branchen. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler er faldet med 40 procent i årets første syv måneder, og samtidig er der 450 elever som ikke kan finde en læreplads. Blik og rør 10-2013 | 15
Ændringer af autorisationsloven:
Organisationer og politikere frygter for sikkerheden Forslag om ændringer af den velkendte autorisationsordning på el-, VVS-, kloak-, og gasområdet møder kraftig kritik fra organisationer, eksperter og oppositionspolitikere.
Sikkerhedsstyrelsens udkast til ændringer af autorisationsloven møder stor kritik. Både arbejdsgivere og lønmodtagere inden for VVS-branchen er imod ændringerne, da det blandt andet vil øge risikoen for elbrande, vandskader og drikkevandsforureninger og dermed svække forbrugersikkerheden. De toneangivende organisationer inden for branchen får opbakning fra en række eksperter på området samt Forsikring & Pension, Danske Boligadvokater, Byggeskadefonden og en række andre organisationer. Og da ændringerne blev drøftet til en høring på Christiansborg tog oppositionspartierne på begge sider af regeringen også forbehold for de foreslåede ændringer af autorisationsloven. De frygter, at de nye regler ved medføre dårligere sikkerhed for forbrugere og ansatte. - Vi skal ikke have vækst for enhver pris. Vi skal ikke have vækst på bekostning af de ansattes arbejdsmiljø og forbrugernes sikkerhed, og derfor er vi meget bekymrede for konsekvenserne af lovforslaget, sagde EU- og social dumping ordfører Finn Sørensen fra Enhedslisten. 16 | Blik og rør 10-2013
Han ser ikke nogen grund til at ændre en velfungerende ordning. Også den borgerlige opposition er betænkelig ved de foreslåede lempelser. - Det er et spørgsmål om sikkerhed og sund fornuft. Vækst uden sikkerhed er kortsigtet. Tingene skal følges ad, og vi skal nødig komme i en situation, hvor vi devaluerer vores faglige uddannelser. Det er rigtigt at modernisere lovgivningen, men det skal ske uden at gå på kompromis med faglighed og sikkerhed, sagde Venstres erhvervsordfører Kim Andersen.
Manglende logik Særligt forslaget om indførelse af delautorisationer på el- og vvs-området af hensyn til ønsket om øget vækst og konkurrence mangler efter de konservatives ordfører logik. - Jeg er meget bekymret for de her ændringer, som også gør det vanskeligere at være forbruger. Det giver ikke mening, at det skal være lettere at få autorisation. Det kan godt være, at forslaget får bruttonationalproduktet og omsætningen til at stige, men
Ændringer af autorisationsloven
det vil da så være fordi, der skal rettes fejl, sagde Mike Legarth, der er finans- og energiordfører for de konservative. Heller ikke forbrugernes repræsentant til høringen, formanden for Parcelhusejernes Landsforening Allan Malmskær, er overbevist om, at de foreslåede lempelser i autorisationsreglerne er det rigtige. - Jeg har ikke kunnet finde nogen dokumentation for, at det vil gøre det billigere og lettere for boligejerne. Og derfor kan jeg ikke se, hvad jeg som forbruger skal bruge delautorisationer til, sagde han. Med oppositionspartiernes udmelding ved høringen risikerer regeringen at komme i mindretal, hvis den opretholder forslaget om lempelser af autorisationslovgivningen på el-, VVS- og kloakinstallationsområdet. Men mens en enig installationsbranche er kraftigt modtander af lempelserne i autorisationsreglerne, får regeringen til gengæld opbakning fra andre i byggebranchen, der går helhjertet ind for ændringerne. Det gælder blandt andre Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI og såmænd også Dansk Metal.
Foto: Thomas Steen Sørensen
Sikkerhedsstyrelsen har fremlagt et forslag, som ændrer vilkårene i autorisationslovgivningen på el-, VVS- og kloakinstallationsområdet. Forslaget indebærer blandt andet, at: • Der indføres delautorisationer, hvor der fx blot kræves seks ugers kurser at udføre udvalgte boliginstallationer. • Kravene til de ansvarliges praktiske erfaring og særlige medarbejderkompetencer svækkes. • Den kommunale tilsynspligt på VVS-området afskaffes. Sikkerhedsstyrelsens forslag har været i høring, hvor en lang række organisationer og eksperter har gjort indsigelser. Det forventes at regeringen i løbet af kort tid fremsætter lovforslag om ændrede vilkår på autorisationsområdet.
Der var massiv fremmøde af eksperter og folk fra erhvervslivet, da Fællessalen på Christiansborg dannede ramme for høring om vækst og sikkerhed. Blik og rør 10-2013 | 17
Fordele og ulemper ved færdigproducerede skakter:
Smarte skakter giver tunge løft Præfabrikerede skakter med indbyggede rør og toilet vinder frem i renoveringsopgaver. Det er dog ikke altid, at de færdigproducerede moduler er en fordel for VVS’eren.
Der er fokus på effektiviteten i byggeriet, og særligt udviklingen af færdigproducerede elementer nedsætter den samlede byggeperiode. Det gælder også på VVS-området, hvor der oftere og oftere bruges færdigt producerede badeværelsesmoduler til præfabrikerede skakter med indbyggede rør, afløb og toilet. På en større renoveringsopgave i Ballerup renoveres badeværelser og køkkener i 432 lejligheder. I badeværelserne bruges de nye præfabrikerede skakter fra Geberit, som indeholder både toilet, rør og afløb. - Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil se flere af den her slags løsninger. Byggeprocessen kortes ned, og samlet set er håndværkerne kortere tid i de enkelte boliger, forklarer Per Eistrup, som er akkordholder for det syv mand store VVS-sjak fra ENCO.
Tilpasset fra fabrikken Selv om de præfabrikerede skakter er lavet på Geberits egen fabrik i Østrig, er de samtidig produceret specielt til opgaven i Ballerup. Af samme årsag blev VVS’ere involveret i udviklingen af de færdige skakter, inden produktionen blev sat i gang. - De lyttede til os, og i forhold til prototypen, er der lavet nogle få ændringer. De har blandt andet lavet nogle justeringer, så vi lettere kan komme til med vores værktøj. Det giver en bedre arbejdsgang, forklarer Per Eistrup, mens han konkret viser, hvordan en skakt helt konkret monteres på stedet. Sammen med makkeren Lars Nielsen baksede de det 80 kg tunge modul på plads. Og efter det er skruet fast i gulvet, justeret i højden og fæstnet i loftet, mangler blot tilkobling af rør og afløb, inden det videre arbejde med beklædning og malerarbejde overlades til de øvrige håndværkere på pladsen.
Vægten giver problemer
De præfabrikerede skakter fra Geberit kommer fra fabrikken med indbyggede rør, afløb og toilet. Over den indbyggede cisterne er brugsvand til håndvask og brus koblet til.
18 | Blik og rør 10-2013
Monteringen af de præfabrikerede skakter viser, at antallet af arbejdsgange i hver enkelt lejlighed reduceres. Især tømreren sparer tid, da han ikke skal lave skakter på stedet, og det er en fordel, da lejlighederne er beboede, mens renovering af køkken og badeværelse er i fuld gang. For VVS’erne medfører skakterne til gengæld nogle andre udfordringer. - Om vi skal skrue rørene fast på væggen eller sætte et stativ op, gør ikke den store forskel. Vi kan godt se, at det giver besparelse
Foto: Søren Madsen
VIND E N I PA D it oplysn
Udfyld d
ingskort og delta gi ningen om en iP værdi a ad f 4000 k roner. Se bagsi den
lodtræk
De præfabrikerede skakter fra Geberit vejer 80 kg, og derfor er det nødvendigt at være mindst to mand, når de skal monteres.
Blik og rør 10-2013 | 19
Fokus på tunge løft Bedre planlægning og brug tekniske hjælpemidler kan reducere den fysiske nedslidning og antallet af skader. Løft og bæring Sørg for at materialer og maskiner skal flyttes og løftes så lidt som muligt. Sørg for at det er muligt at anvende tekniske hjælpemidler og brug dem. Hvis du er i tvivl, om du kan håndtere en byrde, skal du ikke prøve. Belastende arbejdsstillinger Minimer belastende arbejdsstillinger. Sæt fokus på området i tilrettelæggelsen af arbejdet og brug de rigtige hjælpemidler. Kan de belastende stillinger ikke undgås, bør man variere mellem forskellige arbejdsopgaver. Ensidigt belastende arbejde Gentagne bevægelser og ensidig belastning af bestemte muskelgrupper er særligt hårdt for kroppen. Det samme gælder for arbejde i fastlåste arbejdsstillinger. Sørg for variation i arbejdet. Skub og træk Vælg det rigtige tekniske hjælpemiddel, tag hensyn til underlaget og sørg for ordentlig vedligeholdelse.
Læs mere på hjemmesiden: bygergo.dk
20 | Blik og rør 10-2013
I bebyggelsen i Ballerup er der plads til indvendigt hejs i alle opgange, og VVS-sjakket har dermed undgået at transportere de færdige skakter op af trapperne.
Det handler om at passe ordentligt på sig selv. Derfor er det også vigtigt at vurdere alle arbejdsgange inden det afgøres om færdige skakter er en fordel eller ej Pe r E ist ru p, ak ko rd h o ld e r ENCO
i den samlede byggeproces, men det er ikke rigtig noget vi mærker så meget til. Til gengæld har vi arbejdet med, at få dem på plads i lejlighederne, siger Lars Christiansen. Det er særligt vægten på de færdigproducerede skakter, som volder VVS’erne problemer. Hver skakt vejer 80 kg, og det stiller en række krav til håndteringen af dem. - De er jo ret tunge og fylder meget. Derfor skal der bruges hjælpemidler til at få skakterne ind i lejlighederne, og vi er mindst to mand på, hver gang vi skal montere dem, forklarer Lars Christiansen.
Hejs i opgangen I bebyggelsen i Ballerup er der plads til ind-
vendigt hejs i opgangen. Det letter arbejdet med at få skakterne op på etagerne. - Havde vi ikke haft hejs, så ville det være for besværligt at få dem op på etagerne. Så kunne det næsten bedre svare sig, at undvære de færdigproducerede skakter, siger Per Eistrup, som selv døjer med en dårlig skulder efter års slidsomt arbejde i VVS-branchen. - Det handler om at passe ordentligt på sig selv. Derfor er det også vigtigt, at vurdere alle arbejdsgange inden det afgøres om færdige skakter er en fordel eller ej. Her kan det gå, men det er ikke sikkert, at det også vil være en fordel andre steder, opsummerer akkordholderen fra ENCO.
Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri,og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.
Kreds Sjælland-Bornholm C.K. Totalservice – VVS Servisepartner ApS Klokkestøbervej 1 3100 Hornbæk Cvr.nr. 29838186 01. september 2013 - Tekniq Kreds København
FjernvarmeXperten ApS Vestergade 61 9620 Aalestrup Cvr.nr. 35014993 01. oktober 2013 – Tekniq Kreds Sydjylland-Fyn Thors Hammer Holding Aps Klokkestøbervej 15 5230 Odense M Cvr.nr. 26283248 01. august 2013 – Tekniq AB Klimateknik, Brian Lund Nielsen Assensvej 33 5600 Faaborg Cvr.nr. 34956871 01. september 2013 – Tekniq
VVS-Installatør, Poul Erik Udsen Strandvejen 5, Fjellerup 8585 Glesborg Cvr.nr. 80772815 30. juni 2013 – DS
Kreds København Duus Varmepumpe & Solfanger montage Boserupvej 2,1 tv 2700 Brønshøj Cvr.nr. 32121101 30. juni 2013 – Tekniq - Restance
Kreds Sjælland – Bornholm
Hougaard VVS ApS Vallensbækvej 25,1 2605 Brøndby Cvr.nr. 30491173 31. marts 2013 – DS
Feriegaranti ophørt
Leif Mogensen VVS ApS Strædet 3 B, Tejn 3770 Allinge Cvr.nr. 29840601 30. september 2013 – Tekniq
Rørbue VVS ApS Livjægergade 42 2100 København Ø Cvr.nr. 31606985 30. september 2013 - Tekniq
I følgende firmaer er feriegarantien ophørt. Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.
JLS VVS og Tag, Jesper Lassen Engsvinget 17 3200 Helsinge Cvr.nr. 17560689 31. marts 2013 – DS
Knopp VVS ApS Grønlunds Alle 36 B 2610 Rødovre Cvr.nr. 32252290 01. August 2013 – Tekniq
Kreds Nord-Midtjylland
Pasgaard & Juul VVS ApS Anbækvej 30 8450 Hammel Cvr.nr. 26876354 10. juli 2013 – DS
Kreds Nord-Midtjylland Hugo Andersen VVS ApS Katmosevej 23 8800 Viborg Cvr.nr. 13732795 31. august 2013 – Tekniq
Morten Byrgesen VVS Hillerødvej 4 3550 Slangerup Cvr.nr. 7729 1415 30. september 2013 – Tekniq - Ophør
H ar d u udfy ld t o pl y snin g s k o r di t G ø r d et nu og d t? elt ag i lod træknin om en iPad2 ti gen l e n væ rdi af 4000 kro ner. Se bagsi den
Til alle arbejdsmiljørepræsentanter:
Tid til supplerende arbejdsmiljøuddannelse Alle arbejdsmiljørepræsentanter skal hvert år tilbydes 1,5 dags supplerende uddannelse for at blive endnu bedre til at varetage deres tillidshverv. Det siger arbejdsmiljøloven. Her er kurset som kan gavne både dig og dine kolleger. Her holdes kurserne - dato og sted:
> København > Rønne > Næstved > Roskilde > Kolding > Odense > Aalborg > Viborg > Aarhus
mandag den 21. oktober 2013 onsdag den 23. oktober 2013 onsdag den 30. oktober 2013 torsdag den 31. oktober 2013 tirsdag den 5. november 2013 torsdag den 7. november 2013 mandag den 11. november 2013 onsdag den 13. november 2013 torsdag den 14. november 2013
Tilmeld dig
nu
likroer.dk på mail til tla@b r tilmelder dig adresse og , vn Din arbejdsgive na t m sa er om kursusdato med oplysning kursisten. mailadresse på
Festival tiltrĂŚkker skorstensfejere af alle nationaliteter:
Mellem sorte brødre
Den ĂĽrlige skorstensfejerfestival i Italien tiltrak tusindvis af skorstensfejere fra hele verdenen. Den danske delegation talte knap 100 svende og mestre.
22 | Blik og rør 10-2013 8-9-2013
Første weekend i september var den lille italienske by, Santa Maria Maggiore, klædt helt sort. Skorstensfejere fra hele verdenen var samlet til den årlige skorstensfejerfestival, hvor faget fejres. Traditionen stammer tilbage fra 1800-tallet, hvor små fattige drenge fra landdistrikterne blev solgt som til at feje skorstene i Milano. En gang om året fik drengene mulighed for at vende hjem til hjemstavnen. Det var altid i begyndelsen af september, og byen holdte en gensynsfest for drengene. Den årlige fest Santa Maria Maggiore har siden udviklet sig til en festival for skorstensfejere i hele verden, og igen i år var flere tusinde skorstensfejere samlet i den
lille norditalienske bjergby. Blandt de mange skorstensfejere fra hele verden, deltog knap 100 danske svende og mestre. - Det er en oplevelse udover det sædvanlige, som alle skorstensfejere skal prøve. Det er som en kæmpe fest, hvor alle er i godt humør. Alle snakker med alle, og så er det lige meget, om man forstår hinanden. Stoltheden til faget er det fælles sprog, og det forstår alle, fortæller Rolf Møller Hansen, der er formand for kredsen af skorstensfejere i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Parade gennem byen Festivalens højdepunkt er den årlige parade gennem byen. Her bliver delegationerne
fra de forskellige lande præsenteret i alfabetisk orden med skilte og faner, inden optoget til orkestermusik går parade gennem byen. Overalt tiljubles paraden, hvor tilskuere klapper og af fulde kraft råber ”Spazzacamino” mod paraden. Der festes og danses i gader og på tage inden paraden gør holdt ved byens skorstensfejermuseum. På festivalen mindes også de 20 drenge i alderen 8 til 13 år, som en stormfuld nat i 1839 kæntrede på i en båd på Lago Maggiore.Kun to drenge overlevede, og det er hans fortællinger om det hårde og slidsomme liv som skorstensfejerdreng, som gengives i bogen ”De sorte brødre”.
Blik og rør 10-2013 | 23
HAR DU UDFYLDT DIT OPLYSNINGSKORT? Det tager kun få minutter, og så er det gjort.
Er din løn OK?
Så er det igen tid til at udfylde det årlige oplysningskort. Gør det nu og deltag i lodtrækningen om en iPad til en værdi af 4000 kroner. Oplysningskortet udfyldes elektronisk. Det gør du ved at klikke ind på www.blikroer. dk og derefter følge vejledingen på forbundets hjemmeside. Hvis du ikke har mulighed for at udfylde oplysningskortet elektronisk, kan du naturligvis også kontakte din kreds og give dem de ønskede oplysninger over telefonen.
Du har gavn af oplysningerne Det er en vigtig og væsentlig faglig aktivitet, at have et samlet billede af lønudviklingen i vores fag. Men det er ikke kun os, der har gavn af disse oplysninger. Det har du også, da det er med til at give et billede af, om den løn du får er under eller over dine kollegaer i området.
VIND E N
I PA D it oplysn ingskort hjemme på forbu side og ndets deltag i lodtræk om en iP ningen ad til en værdi a f 4000 kro ner. Udfyld d
Udfyld oplysningskortet elektronisk. Klik ind på www.blikroer.dk og følg vejledingen på forbundets hjemmeside.