Issuu on Google+

Nr. 21 路 Maj 路 2006

Glade FDF piger

Borgerforeningen Side 7

Valgmenigheden Side 14

Nyt fra FDF Side 23

Sognemenigheden Side 27

Et lille suk fra lyngbakkerne

Vandv忙rket Side 4

Side 26

Gl. Rye portr忙t

Nyt fra GRIF Side 35

Side 2 1

Evnen til at slå til når mulighederne var der og Idrætsefterskole. Jeg var flyttet til Knøsen i 1973 og kendte derfor savværket som en stor og driftig virksomhed og havde jo aldrig drømt om at det kunne bruges til skolen. Men savværket blev lukket i 1976 og bygningerne havde stået tomme siden og var selvfølgelig noget medtagne. Vi havde nogle bygningssagkyndige, som fandt en tilstrækkelig del af bygningsmassen anvendelig. Så med stor velvillighed fra rigtig mange både naboer, venner og bekendte og ikke mindst fra Ry Kommune, daværende Bikuben og diverse fonde lykkedes det at nå dertil, at vi kunne påbegynde ombygning i august 1983 og så åbne skolen for de første 42 elever i august 1984.”

Gl. Rye portræt

Karen Thomsen

– et portræt af Himmelbjergegens Natur- og Idrætsefterskole i Glarbo fortalt af Ove Gasbjerg. ”Portrættet” i dette nummer af Aktuelt er af Ove Gasbjerg – forstander på Himmebjergegnens Natur- og Idrætsefterskole”. Ove Gasbjerg har ønsket at portrættet mere bliver en fortælling om skolens historie end en fortælling om ham som person – og det er en interessant historie der er at fortælle. Skolen ligger der – ude i Glarbo – og vi ser de unge tomle den fra stationen, men hvor meget ved vi folk i Gl. Rye egentlig om det gode arbejde der bliver gjort med de unge på skolen? Himmelbjergegnens Naturog Idrætsefterskole (HNI) var den første efterskole, der tilbød undervisning i en 2

kombination af natur og idræt. Hvad det vil sige kan bl.a. læses i skolens formålsparagraf: ”HNI er en selvejende institution hvis formål det er , udover at give undervisning i de almindelige skolefag, gennem et aktivt friluftsliv at bibringe eleverne en forståelse for den danske naturs egenart og de muligheder, den giver i rekreativt øjemed” Ove Gasbjerg : ” Vi var 4 lærere, som i et par år havde arbejdet med ideen til efterskolen, men vi havde svært ved at finde egnede bygninger, der dels var til at betale og dels lå strategisk ved statsskov og nær søen, således at vi kunne bruge naturen i undervisningen og til vores friluftsaktiviteter. Jeg boede på det tidspunkt på Knøsen, og syntes selvfølgelig, at skolen skulle være her i området, men vi var også ude at se på lokaliteter i både Oksbøl og ved Randers. Det var lidt af en tilfældighed at det blev det daværende Glarbo Savværk, der i 1984 i en total renoveret udgave kunne åbne porten til det første elevhold under navnet Himmelbjergegnens Natur-

42 unge kunne altså starte på en nyrenoveret skole, i vidunderlige omgivelser med alle muligheder for at dyrke det frilufts- og idrætsliv som lå og ligger som en vigtig del af skolens værdigrundlag: ”Skolen ønsker at give den enkelte elev livsmod til et aktivt selvstændigt liv med mod og evner til at tage ansvar for egne handlinger. Skoleopholdet bygger på den enkelte elevs deltagelse i et forpligtende samvær med andre og dermed indflydelse på fællesskabets og ens egen situation. Eleverne er medansvarlige for skolens hverdag på såvel det undervisningsmæssige som det praktiske område. Skolen vil igennem opholdet give eleverne større forståelse for naturen og forståelse for at man selv er en del af denne. Desuden anser vi sund mad og motion, som en nødvendighed for et spændende og aktivt liv. Skolen er i øvrigt inspireret af Grundtvigs og Kolds skoletanker.” Ove Gasbjerg: ”Skolens idegrundlag var selvfølgelig meget præget af, hvad vi var optaget af. Vi var alle – og er stadig – aktive orienteringsløbere, vi havde beskæftiget os meget med friluftsliv og det frivillige foreningsliv, så ud over

de boglige fag kom dette til at præge skemaet. Vi syntes også, at det var vigtigt at eleverne ud over at få gode oplevelser også fik indsigt i naturen, og derfor blev biologi obligatorisk og faktisk det største fag med 5 – 6 timer om ugen. Fra skolens hjemmeside, henvendt til de unge: ” Kun ca. halvdelen af skoleåret er efter et skema, som du normalt kender det. Resten af skoleåret vil du få et efterskoleophold med rigtig gode oplevelser i naturen. Friluftsliv, vandreture, kano- og kajakture, rideture på islandske heste. Du kan medbrignge egen hest” Ove Gasbjerg: I årenes løb er idegrundlaget bibeholdt, men fag og fagindhold selvfølgelig udviklet og tilpasset ønsker og behov hos både medarbejdere og elever. I mine første 11 år som lærer var jeg så heldig at være på en skole, hvor jeg oplevede, at stort set alt kunne lade sig gøre – oven i købet med kort aftrækstid, hvis blot man havde nogle gode argumenter og lidt gå på mod. Det gav for mig et spændende arbejdsklima, som jeg har bestræbt mig på at skabe for mine medarbejdere. Men ellers har skolens udvikling været præget af nogle langsigtede strategier og evnen til at slå til, når mulighederne var der. Fra hjemmesiden: ”Her er samværet helt centralt! Være sammen – hygge – snakke – påvirke – give og få i fællesskab, hvor alle er aktive. Men husk, at der i det store fællesskab altid skal være plads til særlige meninger og opfattelser – ja endog til andres ”særheder”

”Knøsgården” ligger tæt på en af Århus Amts primitive lejerpladser, teltslagning og ophold er gratis. Tæt ved knøsen er der etableret en fast lavuplads,

med en lavu med plads til 25 personer. Flere lavuer kan lejes i grejbanken. En lille kilometer fra Knøsgården på Musebakken har vi opstillet tre shelters, med plads til en hel skoleklasse. Skolen har etableret en grejbank, hvor der er mulighed for at leje meget forsklligt udstyr til friluftsbrug: Kajakker, rygsække, trangia og meget andet..” (Lavu er et samisk ord for en meget stor tipi)

Fra hjemmesiden: ”På friluftslinjen er vi ude så meget som muligt. Vi overnatter også ude det meste af året. Som en naturlig følge af friluftsundervisningen lærer vi at omgås, arbejde med og passe på alt almindeligt lejerudstyr. At lære at tage vare på os selv og vores kammerater under alle forhold og i alle aktiviteter er ligeledes centrale punkter i liniens arbejde. Holdarbejde, sikkerhed og sammenhold er nøgleord”

Ove Gasbjerg: I de første år diskuterede vi meget, hvor stor skolen skulle blive – hvor mange elever – og vi var vel enige om, at vi skulle prøve at bevare det tætte miljø med få elever. Men de sidste 10 års nedskæringer har gjort, at vi må erkende at hvis vi økonomisk skal overleve, skal vi have stordrift, så nu er elevtallet oppe på 100. Det gør os selvfølgelig sårbare specielt i en tid hvor man nu vil fjerne 10. kl. som udgør _ af fores elever. Men jeg er overbevist om at skolen nok skal overleve. Vi fylder skolen med 9. klasser og tager den udfordring op, der ligger i dels at give dem nogle gode boglige kundskaber og dels give dem oplevelsen af det enkle liv i naturen. Jeg synes, det er katastrofalt for de mange unge, som ikke længere i en 10. klasse får muligheden for at udvikle sig og for at tage en ungdomsuddannelse med overskud til både de faglige og de sociale udfordringer. Resultatet vil blive større frafald og dermed det stik modsatte af, hvad vi alle arbejder på nemlig at flere end de nuværende 80% af en årgang får en ungdomsuddannelse. Efterskolerne i Danmark holder åbent hus for interesserede hvert år den sidste søndag i september. Det er en festlig dag, hvor det muligt at få en rundvisning på skolerne - møde elever og lærere og opleve forskellige aktiviteter. Læs mere på www.himmelbjergegnes.dk og på www.efterskole.dk

Ove Gasbjerg: I 1992 fik skolen af familien Christensen tilbudt at købe Melgård – eller Knøsgården, som vi kalder den – med 45 ha blandet skov og mark i noget af det flotteste område af Midtjylland. Vi så det som en enestående mulighed for udviklingen af skolen og ved lidt fodarbejde lykkedes det også at få plads til en flok islandske heste, således at vi nu også kan tilbyde vores elever en hestelinie. Som en udvikling af Knøsgården ansatte vi sidste år en naturvejleder, hvis opgave det er at udvikle Knøsgården til en friluftsgård, således at den også kan blive udgangspunkt for aktiviteter for andre end vores egne elever. Fra hjemmesiden:

” Skolens gård 3

Nyheder fra Vandværket

Den 5. april 2006 holdt Gl. Rye Vandværk sin årlige generalforsamling. Til de fremmødte kunne formanden berette at vi i år har haft et stille år. Vi har ikke skullet lave de store udskiftninger og det eneste store etableringsarbejde vi har haft i 2005 er etableringen af en ny ringforbindelse mellem Rimmersvej og Gerstedvej. På generalforsamlingen blev regnskabet og budgettet også gennemgået, uden bemærkninger.

I år valgte Henning Buus Kristensen at udtræde af bestyrelsen. Henning Buus Kristensen har været i vandværkets bestyrelse i 20 år, først som formand og senere som sekretær. I de sidste 5-6 år har bestyrelsen, specielt haft stor glæde af at kunne trække på dig i forbindelse med etableringen af det nye vandværk på Horsensvej 38 A. Med din faglige baggrund trak du det store læs for os i bestyrelsen når der

var byggemøder og andre møde med entreprenører Vandværkets bestyrelse vil gerne takke Henning for de 20 år i vandværkets bestyrelse. Som nyt medlem af bestyrelsen blev Per Rasmussen valgt. Den øvrige bestyrelse blev genvalgt. Hilsen Bestyrelsen

Nyt om vandkvaliteten I overensstemmelse med bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, skal vandværket informere sine

forbruger om vandkvaliteten på Værket. I nedenstående tabel ses de målte værdier for udvalgte stoffer. Værdierne er fra analyserapporten foretaget af Steins laboratorium.

Den udførlige vandanalyse kan bestilles i kopi ved henvendelse til værket.

Enhed

Værdier

Krav

Bemærkninger

Hårhed

dH

5,3

5 - 30

Vandet er blødt som følge af mangel på kalk i undergrunden

PH værdi

PH

7,4

Indikator for vandes surhed

Jern mg/l 0,011 max 0,1

Højt indhold af jern kan give vandet bismag. Jernudfældning giver uklart vand og misfarver vasketøj

Mangan mg/l 0,014 max 0,02

Mangan forekommer i grundvandet ligesom jern med samme ulempe

Coliforme pr. 100 ml < 1 Under 1 bakterier

Indikator for bakteriologisk forurening af vandet fra f.x. kloakvand eller overfladevand

Kimtal 22 C

pr. 100 ml

< 1

max 50

Indikator for den samlede mængde bakterier i vandet

Nitrat

mg/l

< 0,50

max 50

Angiver den mængde nitrat der siver ned i grundvandet

Ændringer i Gl. Rye Flagallé På Flagalléens generalforsamling den 15. marts 2006 valgte Anders Bendsen – efter 4 års virke som næstformand og sekretær – at trække sig fra bestyrelsesarbejdet. Anders Bendsen og hustruen Inge Viben Bendsen fortsætter imidlertid som frivillige medhjælpere. Som nyt bestyrelsesmedlem blev indvalgt Grete Balle, Lyngdal 4, der tidligere har siddet

4

i Flagalléens bestyrelse i en årrække. Flagalléens formand, Poul Brandt takkede på bestyrelsens vegne Anders Bendsen for indsatsen og det gode samarbejde gennem årene og bød samtidigt Grete Balle velkommen i bestyrelsen. På generalforsamlingen blev det tillige bekendtgjort, at Berwald Jensen, der gennem mange år har været kontakt-

person for udlejning af flag, har ønsket at trække sig fra denne opgave. Gl. Rye Flagallé har imidlertid i stedet entreret med Willy Larsen, Ryesgade 22, der fremover således kan kontaktes vedrørende bestilling af flag. (Se Flagalléens annonce andet steds i bladet).

Så længe ligger affaldet i naturen! dåser, slikpapir, pizzabakker, flasker, cigaretskod og meget andet langs med vore veje, i skoven og på gaden . Nogle har gjort det til en vane at samle andres affald, når de motionerer, hvilket bestemt er prisværdigt og kan anbefales til andre motionister. Det burde dog ikke være nødvendigt. Hvis vi hver især tog ansvaret for vores affald indendørs som udendørs. F.eks. var der ikke mange der på eget initiativ ryddede op efter sig i sportshallen efter gymnastikopvisningen den 1. april. Det flød med tomme juicekartoner, slikpapir mm.

Dette er ikke et modelfoto, men et billede fra Horsensvej... Appelsin og bananskræller: 2 – 5 uger Cigaretfilter 1– 5 år Aviser 3- 6 måneder Tyggegummi 5 år Sokker og vanter af uld 1 - 5 år Malet træ 13 år Øl og sodavandsdåser 10 – 500 år Plastikposer 100- 1000 år Plastiklåg til 6-pak 450 år Glasflasker 4.000 – 1 millon år Kilde: Institut for Miljøvurdering

Den 26 marts var der, på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening, affaldsindsamling over hele landet. I Ry kommune trodsede nogle få børn og voksne regnen, men alligevel blev der på kort tid samlet store mængder affald.. Det virker som et paradoks, at en befolkning som danskerne , der i høj grad går op i ydre rammer, med smukke designede haver og formfuldendte hjem, smider

Kære medborgere, vi har alle et medansvar, for det svineri vi efterhånden er omgivet af. Kast ikke affald på gader og veje. Smid affaldet i en skraldespand eller tag det med hjem. Børn og unge kopierer os, de har brug for gode rollemodeller. Jeg håber vi sammen kan gøre Gl. Rye til en ren by. Med venlig hilsen Anne Olesen Emborgvej 31, 8680 Ry

Hold hastigheden nede - selv om du er lokal... Ved 54 km/t får du et klip i kortet, men der er 40 kilometers hastighedsbegrænsning - husk det!!!

Gl. Rye Flagallé Bestilling af flagallé Ring til:

• • • • • •

Willy Larsen tlf. 86 89 80 92 eller 30 53 77 28, og hvis Willy ikke kan træffes til et bestyrelsesmedlem: Poul Brandt tlf. 86 89 82 79 Grete Balle tlf. 86 89 82 65 John Jensen tlf. 86 89 84 74 Berwald Jensen tlf. 86 89 83 49 Peder Sørensen tlf. 86 89 83 80

5

Nyt fra biblioteket

Biblioteket har i forbindelse med den kommende kommunesammenlægning fået nye bødetakster, og det er i det store og hele blevet billigere at aflevere for sent.. Tidligere var der forskel på takster for børne- og voksenlån – det er der ikke længere. Der er heller ikke længere særlige takster for korttidslån.

Karen Thomsen

Biblioteket vil gerne reklamere for filmen ”Gl.Rye – Fragmenter af historien – og historier” Filmen er produceret af Niels Hovgaard i samarbejde med Egnsarkivet for Ry Kommune. I filmen fortæller Svend Kristiansen, Ragnhild Jeppesen, Magnus Sørensen, Carl Hull, Jutta Jensen, Edith Christensen, Agnes Jensen og Lise Bune om Gl. Ryes historie. Filmen giver et interessant billede af historien helt tilbage til munkene i Øm og frem til nutiden - og har en spilletid på 68 minutter.. Både gamle og nye Gl.Rye borgere kan her få et fint indblik i vores fælles historie. Filmen kan lånes på biblioteket både som videokassette og som DVD og kan også bestilles til køb – til 100 kr. for VHS og 125 kr. for DVD.

Bødetaksterne ser nu således ud: 1 – 7 dage 10 kr. 8 – 30 dage 30 kr. 31 100 kr. Biblioteket findes på Gl.Rye Skole og åbningstiderne er mandag 16 – 20 og torsdag 15 – 18.

Husk at det stadig er muligt at gå på biblioteket også udenfor åbningstid. Du er velkommen til at benytte bibliotekets låner-pc og du er velkommen til at låne bøger og blade, når bare du udfylder en låneseddel og putter den i ”kassen” Det er også muligt at aflevere bøger og andet i kassen.

Gl. Rye Branddaskerlaug indbyder alle til:

”Frokost i det grønne” Lørdag den 11. juni 2006 fra kl. 11.30 med start og stop ved Kirsten og Steen Thorup, Odderholm 38 Alle – også ikke medlemmer – er velkomne Om vejr og vind står os bi, vandrer vi en tur på Odderholms og Dalgårds skønne – men brandfarlige – agre. Herefter; hyggeligt samvær og mad. Medbring selv madkurv og drikkelse efter behag og –hov. (Borde og stole forefindes på stedet). Tilmelding til: John Jensen, Fyrreskrænten 7, Gl. Rye Tlf. 86 89 84 74 Senest mandag den 6. juni 2006 Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug

6

Husk at det for en stor del er muligt at forny dine lån hjemmefra på www. rybib.dk under ”Lånerstatus og fornyelse” Læs desuden meget mere på hjemmesiden om de muligheder, som biblioteket tilbyder.

Trafiksanering og forskønnelse af midtbyen i Gl. Rye Sammen med Teknisk forvaltning i Ry Kommune har Borgerforeningen deltaget i udvælgelsen af et konsulentfirma, der skulle komme med et oplæg til trafiksanering og forskønnelse af midtbyen i Gl. Rye.

torvet flyttes den til sydøstsiden af hensyn til trafiksikkerheden og helhedsindtrykket. I fortovet tænkes der placeret felter med udsmykning, der illustrerer temaerne sø, skov, bakker, og krydres med historiske felter.

Det overordnede mål med den nye udformning af torvet er at skabe en større sammenhæng og et mere ensartet udtryk, samtidig med at de fine gamle bygninger omkring torvet fremhæves mere.

Valget faldt på Rambøll Nyvig as, der nu er kommet med et oplæg til, hvordan opgaven kan løses.

Torvet ved skolen og kroen vil stadig have trafikbetjening af busser som i dag med indkørsel ved kroen og udkørsel syd for skolen. Belægningen ændres til en ensartet belægning, der føres helt ind til bygningerne. Da der er store niveauspring på Torvet, er det nødvendigt med støttemure midt på pladsen, der kan optage disse. De eksisterende installationer som vandværkets pumpestation bevares, og der vil stadig være plads til mindestenen, flagstang og et juletræ.

For torvet ved Dagli’ Brugsen er der ikke foreslået de store ændringer. Der skal stadig være plads til varelevering og parkering, men belægningen skal ændres, så den er i harmoni med belægningen på torvet ved skolen. Og det foreslås, at der etableres beplantning på vest- og nordsiden af pladsen.

Området, der behandles i oplægget, omfatter Ryesgade fra Møllestien og til Dagli’ Brugsen, samt torvet ved kroen og skolen og det mindre torv ved Dagli’ Brugsen. Formålet med trafiksaneringen er at opnå en dæmpning af hastigheden på Ryesgade samt at begrænse den gennemgående trafik mest muligt, så vi får en sikker afvikling af trafikken, og der tages større hensyn til de mange bløde trafikanter på strækningen. Derfor foreslås det, at Ryesgade på den beskrevne strækning ændres til en sivegade med mulighed for passage af to køretøjer overalt. Kørebane, cykelbane og fortov bliver i et plan, men med forskellig belægning uden afstribninger. Vejen opbygges med en symmetrisk tværprofil, hvor der i midten er en kørebane på 4,5 m, der i begge sider har en cykelbane på 0,75 m, og yderst afgrænses af et fortov på 1,5 - 2 m. Vejen forsynes med beplantning i den ene side og belysning i den anden side. Dette fordeles i grupper langs vejen i den del, der betegnes som fortov. Belysningen anbringes på nordvestsiden af vejen, men ved

For de dele af Ryesgade, der ikke er omfattet af omlægningen, foreslår konsulentfirmaet, at man begrænser hastigheden ved at lave afstribninger i siderne på den eksisterende kørebane, så der markeres en kørebane på 4,5 meter. Erfaringen fra mange andre steder viser, at dette har en gavnlig effekt på hastigheden. Se i øvrigt skitsen ved siden af. I slutningen af april blev der afholdt møde med de grundejere, der vil blive berørt af den beskrevne omlægning af Ryesgade. Og i midten af maj skal projektet forelægges for politikerne i byrådet i Ry. Det er endnu uafklaret, hvad der derefter kommer til at ske, og hvornår der kommer til at ske noget. Men set i lyset af de store udbygningsplaner for Gl. Rye vil vi i Borgerforeningen arbejde kraftigt for, at det beskrevne plan bliver ført ud i livet, så vi både får forskønnet bymidten og får bedre styr på trafikken gennem byen.

7

Betaling af kontingent til Borgerforeningen Da Post Danmark har ændret på sine procedurer, har det desværre ikke været muligt at få omdelt den årlige folder med girokort til alle husstandene i Gl. Ryes omegn. For at kunne fortsætte arbejdet for din by, Gl. Rye, er Borgerforeningen i Gl. Rye dog stadig meget afhængig af, at så mange som muligt også i år melder sig ind og betaler kontingentet på 100 kr. for

en husstand (pensionister halv pris, 200 kr. for virksomheder/foreninger). Så har du ikke modtaget årets folder og girokort, så må du meget gerne melde dig ind alligevel ved at indbetale kontingent for året 2006/07 på giro 752-8132 (via netbank er registreringsnummeret 1199). Sidste rettidige indbetaling er 31.5.2006.

8. april gik en ny version af www.glrye. dk i luften. Det er hele Gl. Ryes portal, leveret af Borgerforeningen i Gl. Rye.

året 2005: Bl.a. informationer om Gl. Ryes historie, foreninger og institutioner i byen.

Få dit arrangement/nyhed på nettet!

Desuden er vi i gang med at opbygge en tilflytterguide på siden, og vi modtager gerne forslag til indhold på den! Se den på www.glrye.dk/lokalinfo/tilflytterguide og send ligeledes dine forslag til martin. rud@glrye.dk.

Nyt på www.glrye.dk Tilbage på siden er en del af de informationer, der lå på siden frem til efter-

Tjek også opslagstavlen ud (www.glrye. dk/opslagstavlen), et tiltag, vi håber, vil blive vel modtaget og flittigt brugt af folk i Gl. Rye.

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01 ove@krogsoe.dk

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8680 Ry, 8624 4910

Mvh. Borgerforeningen i Gl. Rye

Har du noget, der skal på www.glrye.dk?

Har du, som privatperson eller medlem af en forening, et arrangement eller en nyhed, som har almindelig interesse for borgere i Gl. Rye, så vil vi meget gerne have det med på vores hjemmeside. Send en mail med en beskrivelse af din nyhed eller dit arrangement til portalbestyrer Martin Rud (martin.rud@glrye.dk).

Borgerforeningen

leifko@newmail.dk

Ebbe Munk Kasserer Møllestien 12 8680 Ry, 86 89 84 39

mail@ebbemunk.dk

Liselotte Johansson Sekretær Skovsbjergvej 12 8680 Ry, 8788 3006

lotte@skovsbergvej.dk

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, 86740034

famovergaard@get2net.dk

Torben Sørensen Rimmersvej 44 8680 Ry, 8610 7922

Mvh. Borgerforeningen i Gl. Rye

sorensents@gmail.dk

Martin Rud Ryesgade 52 8680 Ry, 8689 1115

martin.rud@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8680 Ry, 8687 1767

helen.grubbe.rud@glrye.dk

Susanne Mattthiesen Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 8798 5000

sanne@.tmgruppen.dk

Suppleanter Kirsten Madsen, Anne Vinther, Christina Knudsen og Henning Lewandowski 8

Store udstykningsplaner for Gl. Rye

Ry Kommune har barslet med et udkast til en kommuneplan for 2006 - 2018 Planen beskæftiger sig bl.a. med mulighederne for at bygge nye boliger, og i Gl. Rye er der i første omgang peget på 3 områder, hvor der kan bygges boliger. Det drejer sig om: · Området mellem jordbrugsparcellerne på Galgebakken og Møllen (2.B.11) · Et område nord for Hjarsbækvej ved gården Bæklund (2.B.13) · Et område mellem Hjarsbækvej og Horsensvej ved Hedelundvej (2.B.12) Den mere præcise placering fremgår af nedenstående kortskitse.

for området ved Hedelundvej (2.B.12) regnes der alene her med, at der kan opføres mellem 122 og 173 boliger. Til sammenligning er der ca. 60 boliger på Rimmersvej. Der er endnu ikke offentliggjort planer for de to andre områder. Men under alle omstændigheder er der lagt op til en meget drastisk udvidelse af antallet af boliger i løbet af en relativ kort årrække.

Er der taget højde for og sat penge af til en udbygning af stisystemet, så der kommer et sammenhængende system af stier i byen?

I følge bemærkningerne til lokalplanen for området ved Hedelundvej mener Teknisk Udvalg, at forslaget er i overensstemmelse med Vision 2045.

Hvad med børnepasning og skole? Hidtil har politikerne haft meget svært ved at komme på forkant eller bare på højde med situationen, og en stor og hurtig udbygning må forventes at give et yderligere pres på institutionerne.

Det mener vi dog ikke er korrekt. I Vision 2045 regnede vi med 82 boliger i alle de tre nævnte områder i perioden 2008 - 2020, mens den nye lokalplan alene i området ved Hedelundvej regner med det dobbelte antal boliger i perioden 2006 - 2018. Så de nye lokalplanforslag rejser en række spørgsmål: Vil den nye hurtige udbygning ødelægge de værdier i form af nærhed og natur, der netop får folk til at flytte til Gl. Rye? Bliver den nye udstykning en by i byen, så landsbypræget endegyldigt forsvinder, og Gl. Rye bliver til endnu en soveby i oplandet til Århus? De udpegede områder svarer delvis til dem, der blev peget på i Gl. Rye Vision 2045. Men antallet af boliger er meget større, og udbygningstakten er hurtigere. I en nyligt offentliggjort helhedsplan

Er der taget højde for og sat penge af til løsning af transportproblemerne mellem Gl. Rye og stationen i Ry? Et velfungerende system med teletaxa eller lignende kunne helt sikkert mindske den lokale biltrafik.

Er der taget højde for den øgede trafik, og er der sat penge af til f.eks. en rundkørsel ved Bison og en ombygning af Ryesgade, så hastigheden dæmpes?

Vi har forståelse for, at der skal penge i den slunkne kommunekasse. Men vi har også alle en interesse i, at udbygningen af Gl. Rye sker på en sådan måde og i en sådan takt, at vi kan følge med og bevare de mange positive værdier, der er i vores lokale samfund. Og vi forventer da, at politikerne i Ry Kommune respekterer de visioner og planer, der er beskrevet i Gl. Rye Vision 2045. De samme politikere har jo selv flere gange udtalt, at Vision 2045 skal danne grundlag for planlægningen og udviklingen i Gl. Rye. Så nu venter vi bare på, at de følger deres ord op med praktisk handling. For det er vel ikke sådan, at borgerinddragelse kun er noget, der tages frem ved festlige lejligheder og gemmes langt væk, når der er reelle problemer, der trænger til en grundig gennemdrøftelse.

9

Rund fødselsdags fest på lørdag Lørdag den 20. maj 2006 fejrer Gl. Rye Borgerforening 50 års fødselsdag. Det sker i samarbejde med KulturSamvirket i Ry Kommune. Invitér venner og familie til en dag med masser af fest og oplevelser. Det forventes, at folk fra alle verdenshjørner og selvfølgelig fra Gl. Rye vil strømme til den gamle valfartsby. Dagens program er proppet med musik, teater, dans, lege, foredrag om den lokale natur og kulturhistorie, vandreture i den smukke natur med guide og meget mere. Musikken bliver en sammensætning af de bedste lokale kunstnere og professionelle udefra. Alt i alt over 10 dejlige musiktimer med forskellige genrer. Byens serie 3 hold vil give den fuld skrue i forsøget på at tilfredsstille det jublende publikum med en turneringssejr på hjemmebane.

Der bliver selvfølgelig også mulighed for at forsyne sig med noget spiseligt samt nyde forfriskninger hele dagen til rimelige priser. Om aftenen sørger

Korshøjs Køkken for middagen. Herefter går musikken igen på scenen og Baktus Allstars vil underholde til ud på de sene aftentimer.

Rhododendron-tur til Højkol Borgerforeningens medlemmer inviteres med på Rhododendrontur til Højkol torsdag d. 1/6. Vi mødes ved Gl. Rye Kro kl. 18.45 og følges ad til parken,

10

hvor skovfoged Niels Bach viser os rundt blandt de imponerende blomstrende buske i et område, der normalt ikke er tilgængeligt for publikum.

Vi serverer et stykke kage, medbring selv kaffe. Med venlig hilsen Borgerforeningen i Gl. Rye

Fornøjelig, våd og farverig familieforestilling i Gl.Rye

Brandbil No. Fire hedder teaterstykket, der skal underholde hele familien den 20. maj, når Borgerforeningen i Gl. Rye fylder 50 år og fejrer det sammen med Kultursamvirket i Ry. Brandbilen er bemandet med et ihærdigt brandkorps, der styres med hård hånd af en excentrisk brandmajor, hvis store problem er, at han er rædselsslagen for ild! Brandmajorens faste mandskab består af; hans egen teenage datter, den underkuede pumpemand, samt den yderst selvglade 1. slangemand. Det er Teater Slapstick og Randers Egnsteater, der står bag forestillingen. Når man først har set dem i aktion vil enhver forstå, hvorfor de aldrig bliver

sat til slukningsarbejde. Det vil ganske enkelt være for farligt! Men da en ny initiativrig brandmand en dag indtræder i korpset, sker der noget. Han synes nemlig, at der skal lidt mere fut i showet. Mistanken breder sig i den lille flok. Der er noget mystisk ved denne fremmede, som oven i købet tillader sig at sætte ”ild i hjertet” på brandmajorens datter. Med den gamle brandbil i centrum er scenen sat til en vanvittig og forunderlig farce. Her holdes publikum ”til ilden” med svingende stiger og løbske slanger, fut og brag, skum og sprøjt. For én ting er sikkert; når brandkorpset træder i karakter, så er der ikke et sæde tørt!

Jubilæumsskrift I anledning af Borgerforeningens 50års jubilæum bliver der udarbejdet et jubilæumsskrift. En arbejdsgruppe bestående af bl.a. journalist Bjarne Jensen og tidligere skoleinspektør på Gl. Rye Skole, Verner Christensen, har med stor interesse og respekt studeret foreningens gamle protokoller, scrapbøger og regnskaber.

Desuden er de 10 nulevende af i alt 14 tidligere formænd blevet interviewet og har bidraget med sjove og alvorlige historier og beretninger om vigtige begivenheder i foreningens historie. Resultatet af dette arbejde bliver udgivet og kan for en beskeden sum købes ved kulturfestivalen den 20/5.

11

Da ”Slavekrigen” kom til Gl. Rye i 1848

v/John Jensen

I Østjysk Hjemstavns årbog for 1970 berettede Esther Bæklund Pedersen om ”Slavekrigen” ved Gl. Rye i 1848. Historien havde hun fået gengivet af sin far *Anders Laursen Andersen, som igen havde den fra sin bedstefar, Anders Laursen, der var født 1814 og således havde oplevet ”Slavekrigen”. * Anders Andersen, der var kustode på Øm Kloster Museum omkring 1930 – 1960, var født på Bæklund (også kaldet Bækkelund = Hjarsbækvej 2), hvorfra Esther øjensynligt havde sit mellemnavn. Ester Bæklund Pedersen fortæller: Krigsrygterne i 1848 satte sindene i bevægelse. Især i Jylland bredte rædselen sig, og det var ikke uden grund; mindet om plyndrende hæres tidligere fremfærd levede endnu, og de ellers sindige folk blev modtagelige for allehånde rygter, der hurtigt spredtes. Hvor rygtet er opstået, om at de Rendsborgske slaver (tugthusfanger) var brudt ud eller frigivet og hærgende og plyndrende drog op gennem Jylland, vides ikke. Men sidst i marts 1848 spredtes rygtet som en løbeild, og alle var rede til at forsvare sig. Lønborg Friis har i bogen: ”Den jyske slavekrig” skildret den og navnlig dens kulmination i Nordjylland, hvor rygtet holdt sig længst. I bogen er medtaget følgende melding til byfoged Gad, Sæby fra ejeren af Siverslet i Albæk, F. Overbeck: Ved min afrejse fra Ålborg i morges erfarede jeg, at der skal være kommet expresse dertil om, at Rendsborg slaver, der ere løsgivne, med flere – man siger 1000 mand i alt – ere kommet i nærheden af Viborg og plyndre, samt at Silkeborg gods med flere gårde ere nedbrændte. De skulle have til hensigt at foranstalte Viborg slaver løsgivne. Dette tror jeg at burde meddele Deres velbyrdighed. p.t. Hjallerup Kro, den 31. marts 1848 Ærbødigst F. Overbech 12

Man forstår godt, at en sådan melding kunne opskræmme og skabe panik. Hvordan rygtet nåede til Rye, og hvordan man her besluttede at ville forsvare sig, har Esther Bæklund Pedersen fået fortalt af sin far, der igen havde den fra sin bedstefar. Det var et at de minder, han ofte dvælede ved; han havde jo oplevet det.

Skræk og rædsel når Gl. Rye En hvedebrødskone fra Rye, der hed Kirsten Lættes, var på sin vandring kommet til Brædstrup, og her hørte hun den forfærdelige nyhed om slavernes ugerninger. Hele byen var i oprør. Slaverne kunne ventes i løbet af natten, for der var set røg fra brande sydpå. Den sindsstemning, folk befandt sig i, hjalp Kirsten, hun fik hurtigt udsolgt. Mange ville gerne give deres børn et stykke hvedebrød eller andet godt, måske det blev sidste gang, de kunne gøre glæde. Gemme deres fattige skillinger til slaverne ville de ikke. Da kurven var tom, lagde Kirsten træskoene i den, og på strømpefødder gik det nu hjemad mod Rye, så hurtigt benene kunne bære hende. På sin vandring havde hun god tid til at tænke den gruelige situation igennem, og hun smågræd ved tanken. I de gårde, hun kom forbi, fortalte hun i hast, hvad hun vidste, og noget over midnat nåede hun hjem. Hun gik straks til præsten Ludvig Scherning, i hans hånd ville hun lægge sagen. Om Rye præst står der i Poul Nedergaards sognehistorie bind 7, at ”han var en anset provst”, så det var i de rette hænder, sagen blev lagt.

Sct. Sørens klokke kalder til mobilisering Præsten sørgede da også for, at der straks blev slået alarm med kirkeklokken, der dengang hang i en klokkestabel lidt fra kirken.

Sct. Sørens Kirke, som den så ud i 1848, da Pastor Scherning ringede folk sammen til krig mod slaverne (tugthusfangerne) fra Rendsborg. Folk troede, at kirkeklokkens kalden betød, at der var brand, og bønder og husfolk mødte straks op på torvet ved kroen, hvor brandsprøjten stod. Kirken og kroen var jo de centrale punkter i landsbybeboernes liv. Da de så den ærværdige fader selv, blottede de hovederne og forstod, at noget usædvanligt var i vente, og den forpustede præst fortalte nu, hvad Kirsten havde erfaret, og hvad det kunne komme til at betyde for dem alle. Enkelte kvinder, der var kommet til stede, græd og måtte tørre øjnene med kanten af skørtet, men præsten talte trøstende til dem og overtog førerskabet. De måtte forsvare sig; alle mænd og karle måtte møde med våben, hvilket betød, at de måtte til smeden med leer og høtyve og hvad der ellers kunne laves våben af, for bøsser var det jo meget småt med; en stor slagterkniv og en økse kunne dog også bruges. Medens smeden sørgede for, at alle kom under våben, fik koner og piger travlt med at fylde madtejner og dunke, så mad og drikke ikke skulle savnes.

Torvet foran Gl. Rye Kro, hvor byens mænd og karle blev mobiliseret med leer, høtyve, økse med mere. Præstens forsvarsplan var nu klar: Han ville afskære fjenden, der jo kom fra syd, vejen ved broen over Salten å, og mod aften vandrede unge og gamle mod Rye Bro.

Fortsættes næste side

Veteranen: ”A ska’ fanden fortære mig nok holde dem o den sønne sie o æ å”. Krigshåndværket var præsten uvant, men på nordsiden af broen i et gammelt hus, der brændte omkring 1930, boede dengang en gammel mand, der hed Mikkel Lotrup. Han var veteran for 1809 – da havde han været med i Frankrig – og hos ham ville præsten søge råd om, hvordan han skulle forsvare broen. Mikkel Lotrups helbred havde taget skade på hans tur til Frankrig, så han var mest sengeliggende. Præsten tilbød derfor, at de skulle flytte ham til et mere afsidesliggende og mindre farligt sted, men var den gamle mand legemligt svag, så havde han modet i behold. Hans kone satte sig rystende ned, men han svarede, at han ville blive, hvor han var, han troede ikke, der kom nogen; skulle det ske, ”ska’ a rente fanden fortære mig nok holde dem o den sønne sie o æ å” (på den sydlige side af åen). Så han mente, at de alle kunne gå hjem og sove. Præsten blev rystet over så meget ugudelighed og overmod, og han forlod skyndsomst huset med ordene: ”Gud

være hans sjæl nådig”. Han måtte nu uden kyndig vejledning sætte tropperne i stilling, og han posterede så folk ved broen og hvor det ellers var nogenlunde let at komme over åen. Tre mand blev sendt over på den anden side af broen for at spejde efter eventuelle brande. De stod alle troligt på deres post hele natten. Først et stykke op ad næste dag fik de ældste lov at gå hjem og hvile; ingen vidste jo, hvad natten ville bringe, og alle var forberedt på det værste.

Den gamle Rye Bro, der blev anvendt som forsvarsværk. Den gamle bro over Salten Å er nu erstattet af den orange gangbro.

Én mand såret for livstid Under deres øvelser i våbenbrug næste dag kom en mand slemt til skade, han fik et øksehug i benet, og han fik varigt men af det. Over middag viste to ryttere sig; de var fra Vejle og havde overnattet i Brædstrup og kunne fortælle, at alt var roligt der, og at rygtet om slavernes færd kun var opspind, så alle kunne trygt gå hver til sit. Da Mikkel Lotrup hørte det, sagde han til sin kone; ”Der ka’ du se Lisbeth, en gammel krigskarl er rente fanden fortære mig klogere end præsten på de dele”. Det blev efter den tid en slags mundheld på egnen. Trods Mikkel Lotrups banden fik præsten alligevel respekt for hans mod og han satte sig dagen efter ned og skrev en ligtale over ham for han mente ikke, den gamle mand havde langt igen. Det kom dog ikke til at slå til, og pastor Scherning kom aldrig til at holde den pæne tale. Da Mikkel Lotrup en forårsdag i 1857 blev kørt den sidste tur fra broen til Rye kirke, var præsten lovligt undskyldt, han lå da selv under mulde.

Aktuelt i Gl. Rye giver nu mulighed for lokale erhvervsannoncer Aktuelt i Gl.Rye har nu eksisteret i 5½ år. Bladet har fungeret efter den oprindelige hensigt, nemlig at være organ for byens forskellige foreninger. Desuden har der været bragt portrætter af folk og fæ i Gl.Rye, historiske beretninger og meget mere. Fra og med august vil egnes erhvevsdrivende kunne annoncere i bladet. Det er mulighed for to typer annoncer. A. 4 hovedannoncører, der får en virksomhedsartikel om året, samt 4 individuelle halvsides annoncer. B. Mindre annonce på 1/8 side.

For begge annoncetyper tegner man en årskontrakt på 4 blade. Det er vigtig at påpege at annoncerne ikke skal betragtes som støtteannoncer, men som et alternativ til diverse ugeaviser. Bladet vil få et redesign og vil fremover sansynligvis blive trykt i farver. Interesserede kan henvende sig til Aage Augustinus 8689 8612 eller til Peer Thøgersen, pt·grafisk 8689 8972 som vil stå for den grafisk udformning af annoncen. Redaktionen

13

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke Maj

Juli

September

Søndag, den 14.maj – 10.30 4.søndag efter påske, Johs. 8,28-36 Sandheden gør fri

Søndag, den 2.juli – Ingen

Søndag, den 3.september – Ingen

Søndag, den 9.juli – kl.10.30 4.søndag efter Trinitatis, Matt.5,43-48 Elsk jeres fjender Dr.theol. Thorkild Lyby

Mandag, den 4.september – kl.20.00 Stillegudstjeneste

Søndag, den 21.maj - Ingen Torsdag, den 25.maj – Ingen

Søndag, den 16.juli – Ingen Søndag, den 28.maj – kl.9.30 og 10.30 Konfirmation

Juni Søndag, den 4.juni – kl.9.00 Pinsedag, Johs.14,15-21 Helligåndens komme Mandag, den 5.juni – kl.10.30 2.pinsedag, Johs.6,44-51 Jeg er livets brød Søndag, den 11.juni – kl.10.30 Trinitatis søndag, Matt.28,16-20 Dåb i den treenige Guds navn

Søndag, den 10.september – kl.10.30 13.søndag efter Trinitatis, Matt.20,2028 Zebedæussønnerne

Søndag, den 23.juli – Ingen Søndag, den 30.juli – kl.16.00 7.søndag efter Trinitatis – Matt.10,2431 Bekendelse uden frygt

Søndag, den 17.september – kl.14.00 14.søndag efter Trinitatis, Johs.5,1-15 Gudstjeneste ved professor Søren Giversen Efterfølgende foredrag på Gl.Rye Skole

August

Søndag, den 24.september – Ingen

Søndag, den 6.august – kl.16.00 8.søndag efter Trinitatis, Matt.7,22-29 At høre og gøre

Mandag, den 25.september – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste

Søndag, den 13.august – kl.10.30 9.søndag efter Trinitatis, Lukas 18,1-8 At vente på Herren

Søndag, den 18.juni – Ingen Søndag, den 25.juni – kl.10.30 2.søndag efter Trinitatis, Luk.14,25-35 Kristi efterfølgelse

Søndag, den 20.august – kl.16.00 10.søndag efter Trinitatis, Matt.11.1624 Dom over denne slægt Søndag, den 27.august – kl.10.30 11.søndag efter Trinitatis, Lukas 7,3650 Jesus og synderinden Valgmenigheden og synderinden

14

KIRKEBIL

Er det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen. Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39 Kirkebilen betales af Valgmenigheden.

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Fødselsdag i Valgmenigheden søndag den 27. august Så er det tid til atter at fejre Valgmenighedens fødselsdag. Dagen festligholdes med en gudstjeneste kl. 10.30 og efterfølgende fælles skovtur med underholdning i bakkerne. Vi slutter omkring kl. 14.00. Bliver vejret koldt, regnfuldt eller blæsende holdes arrangementet i det ny lokale på Gl. Rye Skole. Medbring: Egen madkurv og drikkevarer, samt tæppe at sidde på. For de ældre vil der være borde og stole til rådighed. Valgmenigheden serverer kaffe og kage.

Programmet i bakkerne vil være krydret med fællessange, taler, og musikunderholdning. Opfordring til medlemmer: Vi ved at der er mange medlemmer med talenter ud i musikken og andet godt. Her skal lyde en opfordring til at give et nummer eller to. Vi har scenen, musikanlægget og et piano. Giv evt. besked til Birgit tlf. 8689 8671 eller Aage 8689 8612.

Energifyldt Gospel Workshop Søndag den 10. september på Gl. Rye Skole

aktiviteter i Danmark se: www.gospelnet.dk

Kan du lide at synge? - er du til rytmer og ballader? - så er der atter mulighed for at deltage i en Gospel-workshop med en af Danmarks mest kompetente korledere indenfor gospeltraditionen, Hans Christian Jochimsen. Alle kan deltage - der kræves ingen forudsætninger. Har du lyst at læse mere om gospel-

Workshoppen afsluttes med en åben korprøve i Gl. Rye Kirke fra kl. 16.00. – 17.00, hvor publikum er velkommen. Reservér allerede nu datoen Yderligere annoncering vil ske i ”Aktuelt i Gl. Rye”, medio august.

Præst: Aage Augustinus Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12 Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedsvej 9 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12 Bestyrelse: Formand: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 71 Næstformand: Mogens Egholm Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741 Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56 Sekretær: Tomas B. Vilstrup Rodelundvej 73, Glarbo, 8680 Ry Tlf. 86 89 80 01

Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70

Karen Thomsen Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Helle Arnfred, Damgårdsvej 5, Svejstrup, 8660 Skanderborg Tlf. 86 57 70 20

Pia Kastberg, Lyngdal 27, Gl.Rye, 8680 Ry Tlf. 87 88 30 55 15

”Det ånder himmelsk over støvet”

Aage Augustinus Valgmenighedspræst

Pinsen er en elementær begivenhed. Når noget er af en sådan beskaffenhed, at det kan forstås af nybegyndere, kalder man det elementært. Som når Sherlocck Holmes ville drille vennen Dr.Watson ved at betegne et kriminalmysterium som elementært, skønt Watson ikke begreb et levende suk endnu. Måske er pinsen elementær på netop den besværlige måde: Pinsen synes i hvert fald at være det, vi har vanskeligst ved at begribe. Mens julens og påskens begivenheder har deres uforglemmelige og indlysende særpræg, opleves pinsen som en så luftig sag, at mange er ude af stand til at fortælle, hvad den går ud på. Efter Jesu korsfæstelse kunne selv de nærmeste ikke tro andet and at Jesu virke dermed var bragt til ophør. Det hele var endt i fiasko. Det er indtrængende beskrevet, hvordan de gav op. Havde modløsheden varet ved, var der aldrig blevet nogen kristendom. Det blev der som bekendt. En ganske ny og livsfarlig frimodighed indfandt sig. Overbevisningen om, at det hele ikke havde været forgæves, kunne have en sådan styrke, at det fik mange til at sætte livet ind. Da rygtet om opstandelsen kom ud, blev det mødt med den største skepsis. Var graven tom, måtte det være disciplene, der bedragerisk havde fjernet liget. Hvad var det da, der kunne fremkalde troen på, at Jesus var opstået fra de døde og stadig var de troendes herre og mester? Vi får kun antydninger af forklaringer. Disciplenes dybe nedslåethed og deres velbegrundede ængstelse for myndighederne var i hvert fald overvundet, så snart de havde mødt den opstandne. De forkyndte frimodigt, at Kristus ved sin død og opstandelse havde fået al magt i himlen og på jorden og havde befalet dem at gå hen og gøre alle folkeslag til hans disciple. I kirkens selvforståelse er denne tro Helligåndens værk. I det skrift i Ny Testamente, der hedder Apostlenes Gerninger og som følger lige efter evangelierne, findes i skildringen af pinseunderet en udlægning af kirkens opståen. Pinsen var oprindelig en 16

israelitisk høstfest, der fejredes 50 dage efter påske. Ordet pinse stammer fra det græske ’pentecoste’, der slet og ret betyder den 50., den vil sige den 50.dag efter påske. I jødedommen knyttedes pinsen senere til lovgivningen på Sinai. I kristendommen fejres pinsen derimod til erindring om Helligåndens udgydelse over menigheden. Hvad der bogstavelig skete fortaber sig i det dunkle. Det var som storm og som ild, ”tunger som af ild fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige”, fortælles det. For dem, der overvældedes, var der ingen tvivl om, at Jesu ånd var hos dem. Men udenforstående, der overværede hændelsen, kom i vildrede. Intet forhindrede dem i spottende at tage afstand fra begivenheden. Hvad der gemmer sig bag billederne af pinseunderet kan vi ikke gennemskue. Men det står klart, at fra nu af blev alt anderledes. Al modløshed forsvandt som dug for solen. Korsfæstelsens gru var overvundet. Frimodigt kunne man nu forkynde, at hvad Jesus havde sagt, havde han talt ud af Guds hjerte. Ham, der var blevet naglet til korset, havde Gud gjort til Kristus. Troen brød frem som delagtighed i Guds ånd. Ånden kommer til én. Vi har den ikke af os selv. Med Ånden følger den frimodige vished om at kende Gud. Det gør måske ikke pinsen mindre kryptisk. Ikke desto mindre er pinsen, som nævnt, en elementær begivenhed, en begivenhed for nybegyndere. Og vanskeligheden med at begribe den beror måske netop på det paradoksale, at det er svært at opleve verden forfra som en ny begyndelse. At opleve den elementært. At noget er elementært indebar i oldtiden og middelalderen, at det har forbindelse med de såkaldte fire elementer, der udgjorde verdens grundbestanddele: luften, vandet, jorden og ilden. Pinsen

er festen for elementet ild. For at forstå pinsen må man prøve at begribe ildens væsen: Ild forstået helt konkret. Som når man som barn lå på knæ ved et bål og pustede af sine lungers fulde kraft for at få det halvfugtige brænde til at futte. Samtidig med at man undredes over, at dén fremgangsmåde ikke tværtimod slukkede de spæde flammer. Ilden næres af den ilt, man blæser ind i den. Der blæses ind og det blusser op – dét er i al fald en elementær erfaring. Eller som når en fremmed kommer til byen og rusker op i vanetænkning og en stivnethed af et sådant omfang, at det, man troede var liv, i virkeligheden mere lignede død end liv. Det var på dén måde, Helligånden i Jesu skikkelse fejede henover et lille folk i Mellemøsten, hvor mangt og meget var stivnet i vanetænkning og hårdhjertethed. Et syn på livet som et spørgsmål om overholdelse af love og regler om alt mellem himmel og jord. Det var endt i en forskansning bag en småborgerlighed i form af blandt andet en religiøsitet og en kirkelig ’haven nok i sig selv og hvad de gamle sagde’. For fredens og roens skyld. I filmen ”Chocolat” af den svenske filminstruktør Lasse Hallström var beboerne i den lille, fredelige landsby Lansquenet blevet lullet fuldstændig i søvn. Det stille liv. En ureflekteret og automatisk opfattelse af det stille og fredelige liv, hvor absolut intet sker. Dette liv, som bedst kan karakteriseres som død, hvor kirkeligheden som en slags omvendt pacemaker står som garant for, at der intet sker, absolut intet. Længsler, liv og lyster er der effektivt lukket af for. Men så sker der noget. Det er en vinterdag i 1959. Vi befinder os midt i fastetiden, hvor alle landsbyens beboere er ved at indstille sig på at lægge en ekstra dæmper på det i forvejen forstenede liv. Netop denne vinterdag fejer der pludselig en barsk nordenvind henover byen og blæser lysene ud og porten til kirken op. Kun med en kæmpe kraftanstrengelse lykkes det landsbyens leder, Grev Paul de Reynaud, at få porten lukke igen, så messen forholdsvis uforstyrret kunne gå sin gang. Med stormen dén dag ankommer kvinden Vianne og hendes 10-årige datter Anouk, begge iklædt kapper så

røde som ildtunger. Og for Viannes vedkommende med en smittende livlighed. Man får en fornemmelse af, at hun nærmest rejser med vinden og har været mange andre steder før. Nu lejer hun landsbyens gamle, forsømte konditori. Som en hvirvelvind gør hun rent og sætter i stand med nye friske farver og åbner, midt i fastetiden, en chokoladeforretning med hjemmelavede chokolader af den fineste slags og i alle afskygninger. Vianne fortæller greven, der slet skjult forsøger at lægge en dæmper på hende, at hun og hendes datter ikke går i kirke, ”men vi synger til kirkeklokkerne”. Vianne synger og danser. Og ser! Ser sit medmenneske under overfladens panser. Og hun har en utrolig fornemmelse for, hvad det enkelte menneske har brug for. Helt konkret i den forstand, at Vianne lige nøjagtig ved, hvilken særlig chokoloade, den enkelte trænger til. En gammel, gnaven kone vækkes med varm chokolade med chilipeber til live, før hun dør. Manden og kvinden, der får deres elskov tilbage takket være Viannes vidunderlige kakao-nødder. Og meget andet liv, der opstår, fordi chokoladen hos Vianne vækker lidenskaben. Lukker op for skjulte længsler, lukker op for dét at ånde, leve, lege og smage på livet selv. Vianne og de forholdsvis få, der stiller sig på hendes side, må i tiden op til påskedag gennem mange trængsler, men den forandring og bevægelse bort fra det stille livs undertrykkelse, der er blevet pustet liv i, kan ikke stoppes. Viannes chokoladeforretning med alle dens herligheder vinder som ved et under over alle forbehold. Da det bliver påske er vi vidne til, at greven selv begår indbrud i Viannes forretning. Han gør det i et sidste forsøg på at ødelægge forberedelserne til en stor frugtbarhedsfest som Vianne og hendes venner er i færd med at stable på

benene. Men under indbruddet sker der det, at han får lidt chokolade på tungen. Det bevirker, at livet og hjerteligheden bryder igennem og finder vej helt ind i kirken. Ved messen 2.påskedag handlede Fader Henri’s prædiken om Vor Herres menneskelighed, og Fader Henri siger bl.a.: ”Vi må måle godheden på, hvad vi favner og skaber, og hvem vi lukker indenfor…” Og landsbyens beboere mærkede noget dén dag. Det var ligesom der voksede en ny fornemmelse frem, en befrielse. Og bagefter med festen på torvet var det, som om det ikke bare var blevet påske, men pinse. Med en ildslugers optræden som et kraftfuldt symbol på flammende tunger og brændende hjerter. Den dejligste chokolade samlet på tungen som en smag af intet mindre en livets brød. En ny ånd, som fyldte dem med liv. Og da det blev sommer i det år i den lille by, var det ikke nordenvindens storm, men en blød, varm brise fra syd, der sammen med alt det andet livgivende, der var sket dem, var med til at styrke landsbyens beboere i en ny og hjertelig forståelse af at høre sammen. Også med dem udefra. Pinse – det handler om nyt liv, der bryder igennem. Nyt liv, hvor ingen troede det muligt. Der blæses ind, og det blusser op. Det er også det, Grundtvig er inde på i pinsesalmen over dem alle, ”I al sin glans nu stråler solen”, nr.290 i Den danske Salmebog. Her skriver Grundtvig i 3.vers bl.a. : Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemlig gennem løvet, det lufter liflig under sky fra Paradis opladt på ny, og yndig risler ved vor fod, i engen bæk af livets flod. Her finder vi alle de ord, som Johannes Møllehave har kaldt for Grundtvigs ”pusteord” det ånder, det vifter, det lufter.

Når der er gennemtræk lufter det på dén måde, og gennemtræk er der fra himlen til jorden. Paradis står åbent for os. Livets flod, som løb gennem Paradis, risler nu lige for fødderne af os. ”Mennesket er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd”, sagde Grundtvig. Her udføres eksperimentet: det ånder himmelsk over støvet. Det er livet, der sejrer over døden. Hvordan kan det ånde så himmelsk over jorden? Det svarer Grundtvig på i salmens 4.vers: Det volder alt den Ånd, som daler, det virker alt den Ånd, som taler ej af sig selv, men - os til trøst af kærlighed med Sandheds røst – i Ordets navn som her blev kød og fór til Himmels hvid og rød. Alt det dejlige er, skriver Grundtvig, en følge af Helligånden, der efter Jesu himmelfart kommer til disciplene som Jesu stedfortræder, og som taler af Guds ”kærlighed” med ”Sandheds røst”. ”Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød”. Sådan lyder det hos profeten Ezekiel i Det gamle Testamente. Med Jesus, hans liv, død og opstandelse var og er det stadig målet. Ånden i dét Gud vil mennesket. Eller som det sker i kirken og i gudstjenesten, når Guds hellige ånd bryder igennem alt dét, vi måtte have forskanset os bag af smålighed, vaner og fordomme. Dette, om vi dog måtte kunne blive vækket til live og blæst igennem. Dagligt ånde for hinanden i et helt nyt liv, som i begyndelsen, da Guds ånd kom over de første kristne. Glædelig Pinse

17

Årsberetning fra bestyrelsen for Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn den 14. marts 2006 Brydninger skaber liv - Sikke meget liv vi har haft, både lokalt og globalt !!! Som kontrast til dette, har det faktisk været en fredeligt år, hvor valgmenigheden har haft sit kirke- og menighedsliv på allerbedste måde og som vi synes det skal være. På den kirkelige side er der afholdt højmesser, stillegudstjenester, fyraftensgudstjenester, gudstjenester på Dalbogård og børne- og ungdomsgudstjenester lavet i samarbejde med FDF og valgmenighedens konfirmander. Der har været konfirmandforberedelse, konfirmandtur og konfirmation. Valgmenighedens mini-konfirmandundervisning er blevet afholdt over 5 fredage, og blev afsluttet med at børnene deltog i fyraftensgudstjenesten den 3. april. Ved den netop overståede sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp, samlede børn og unge fra FDF godt 7.000,00 kr. ind i Gl. Rye og Valgmenigheden stod som indsamlingsansvarlig. I efteråret havde vor præst Aage Augustinus følgeskab i sit virke af cand. theol. Jane Fromberg, som i forbindelse med sin uddannelse på pastoralseminariet var i praktik. På den folkelige side er der afholdt Studiekreds, hvor temaet i foråret var ”Jesus på film” og i efteråret var temaet ”Dengang Danmark blev moderne”. Et meget spændende tema set i lyset af den virkelighed, vi i øjeblikket oplever på den globale scene. Hvor fører det moderne samfund os hen, hvilke problematikker og udfordringer rejser sig for såvel det enkelte menneske som samfund, - hvordan kan de forstås, - hvordan kan de håndteres. Som noget nyt har der også været afholdt Litteraturkreds. I maj sidste år blev der lavet en forårsudflugt for alle interesserede. Udflugten gik til Vejle Ådal og Tørskind grusgrav ved Egtved for at se Robert Jacobsens skulpturer. Kaffen blev indtaget på Engelsholm Højskole, hvorefter der var rundvisning i de spændende værksteder for kunst og håndværk. Der blev i foråret 2005 afholdt Islandsaftner som forberedelse til en dejlig tur til Island i juli måned. 18

De Grundtvigske Valg- og frimenigheder inviterer hvert år til Årsmøde. Årsmødet 2005 blev afholdt i juni måned på Ryslinge Højskole. En del af bestyrelsen deltog i årsmødet og havde fornøjelsen at møde medlemmer af vores egen valgmenighed, der deltog i en sommerhøjskole tilrettelagt i forbindelse med årsmødet. I efteråret arrangerede vi sammen med Borgerforeningen en sangaften med Johan Herold. Som noget nyt havde vi i sensommeren glæden af at få besøg af dirigent og gospelleder Hans Christian Jochimsen, som lavede en Gospelworkshop. Der kom deltagere fra nær og fjern og 100 deltagere fik sig en dejlig dag, og vi andre kunne nyde og glædes ved den efterfølgende værkstedskoncert. Vi gentager succesen den 10. September. Vi har også haft en aften i kirken, hvor de nye salmer blev introduceret af Jane Fromberg og Aage Augustinus. På den musikalske side har Valgmenigheden haft besøg af Silkeborg Mandskor med en dejlig julekoncert. Valgmenigheden har afholdt 4 foredrag. Bjarne Nielsen Brovst med sit fortælling om H.C. Andersen. Torben Rasmussen med sin egen fortælling; Fra bondesøn til Ridder af den Islandske Falkeorden. Sammen med biblioteket blev der i januar afholdt en forfatteraften med Einar Mar Gudmundsson. Senest har Højskolemanden Lars Torkild Bjørn været på besøg, med sit utraditionelle foredrag, ”Grundtvig billeder”. En fortælling i ord, billeder og sang, om et fantastisk menneske der har sat dybe spor i historien, spor der rækker op til vores nutid og som i den grad synes eviggyldige. Der har været 2 højskoledage i det forløbne år. I efteråret var det med Jørgen Flindt Pedersen og hans foredrag om konflikten i mellemøsten med udgangspunkt i sin film, ”De besatte”. Foredraget gjorde stort indtryk og gav nye vinkler på en konflikt der dagligt fylder mediefladen. Ved Højskoledagen i januar havde vi besøg af Foredragsholder Erik Lindsø med sit foredrag, -”Livet er svært, men matematik er sværere” og Filminstruktør Lotte Svendsen viste klip fra sine egne

film og fortalte om sin baggrund og sine refleksioner på vores samtid. Valgmenigheden har, som I ved det, frivillige kirketjenere og kirkesangere. Som tak for hjælpen inviteres alle med ægtefæller, sammen med bestyrelsen og ægtefæller på en personaleudflugt. Denne gang gik turen til Askov Højskole. Valgmenighedens fødselsdag blev som sædvanlig afholdt i august måned, dog ikke i bakkerne men i det ny lokale på skolen. Alt som er foregået i årets løb er mødesteder for folk og kirke, mødesteder som understøtter fællesskabet - menigheden og det liv vi hver især lever.

Økonomi Som medlem betaler vi alle et medlemsbidrag. I vores valgmenighed gives der 2 muligheder. Den ene 0,9 % og den anden 1,33 % med forpligtelseserklæring og fradragsmulighed, så der reelt betales 0,9 %. Det er imidlertid sådan, at der også er en fradragsmulighed for de som har valgt at betale 0,9 %. Dette betyder, at hvis man benytter sig af fradragsmuligheden, så betaler man mindre end 0,9 %. Bestyrelsen har derfor, i lighed med de fleste andre valgmenigheder, valgt at ændre praksis for nye medlemmer fra 1. januar 2006. Ændringerne er følgende: For nye medlemmer gælder: Der er stadig 2 bidragsmåder, men de har nu samme procent, nemlig 1,33%. Den ene med forpligtelseserklæring og fuld fradragsret for hele det betalte beløb. Den anden med fradragsret, dog ikke for de første 500,00 kr. Hvis nogle ”gamle” medlemmer ønsker at ændre deres bidragsform fra 0,9 % til 1,33 % kan det gøres når som helst, men det skal understreges at det er frivilligt. Kassereren er naturligvis gerne behjælpelig.

Lønstigninger Både organister og præst har fået en lønstigning, idet alle nu får det normale rådighedstillæg oven i deres løn. Dertil kommer den almindelige lønstigning og for præsten overgang til ny lønramme i henhold til ansættelsesvilkår.

Udvalgsstruktur Bestyrelsen arbejder til dagligt i udvalg. Der er 4 udvalg i alt. De 2 udvalg koncentrere sig om det kirkelige, den ene har fokus på børn- og unge og børnefamilier, den anden har fokus på den voksne aldersgruppe. De 2 øvrige udvalg forholder sig til valgmenighedens andre arrangementer. Alle bestyrelsesmedlemmer er repræsenteret i hhv. en kirkegruppe og en arrangement- gruppe. Fælles for alle grupper er, at gruppen er tovholder på det, som skal ske indenfor dets område, og har også ansvar for at udvikle og planlægge kommende tiltag. Gruppen holder bestyrelsen ajour, og det er bestyrelsen, der er den endelige beslutningstager. Udvalgene står åbne for interesserede.

at dræbe hinanden, men at give hinanden med- og modspil. Oversat til dialogens område: at bruge det levende ord i tvekamp betyder, at man sætter sine opfattelser på spil. Kredsgangen er en måde at håndtere konflikter på. Modstanderen respekteres og kan ganske vel opfattes som ven. Målet er ikke at opnå konsensus, men at rumme uenigheden. Valgmenigheden har et grundlæggende ønske om kredsgang. Sagen om præsteskifte i Sognemenigheden vedkommer jo ikke Valgmenigheden, men vi er dog alligevel blevet taget voldsomt under behandling og taget til indtægt for mange ting i den forbindelse.

Det jo er det, som må være vores fælles ærinde. At bevare og fastholde kirken og dens mulighed for at viderebringe det kristne budskab ind i det globale og multi-etniske samfund, som er vores. Der anes i debatten en holdning, at der kun er én rigtig måde at have kirke på. Det står helt klart, at der er forskel på de to menigheders kirke- og menighedssyn. Begge menigheder er en del af den danske Folkekirke, og begge menigheder har som opgave at forkynde det kristne budskab. De to menigheder har altså samme opgave, men har forskellige opfattelser på væsentlige områder, hvilket førte til udviklingen for 3 år siden.

Kommunikation Bestyrelsen har, som indsatsområde i år, valgt at forbedre kommunikationsdelen. Det er besluttet at valgmenigheden skal have sin egen hjemmeside og en ny folder om valgmenigheden. Arbejdet med hjemmesiden er begyndt.

Gospel ved årsmødet under skumring

Status Valgmenigheden har nu 648 medlemmer, heraf 570 indensogns, hvilket er ca. halvdelen er sognets folkekirkemedlemmer.

Debat Den seneste tids debat giver os en anledning til, at komme ind på noget centralt, nemlig hvorfor Valgmenigheden er her, hvad Valgmenigheden gerne vil, hvad dens kirkesyn er, hvorfor vi gør som vi gør. Et eller andet sted er det altid sundt at skulle definere sig selv, sine standpunkter, sin holdning og sætte dem i spil, blive klog på sine overvejelser og klar på, hvad og hvorfor, noget er mere gyldigt for én end noget andet. Grundtvig fortæller, at der i den nordiske fortid fandtes to kampformer, holmgang og kredsgang. Holmgang var den almindelige kampform, hvor det drejede sig om at dræbe modstanderen, og dermed havde man fået ret i sin sag, også overfor guderne. I kredsgangen spillede deltagerne sammen med hinanden, så det var selve udvekslingen i kampen, der var det centrale. Det gik ikke ud på

Debatten viser, hvor forskelligt man kan anskue hændelser, bagrunden for dem, og hvor forskelligt man kan forvalte ytringsfriheden. Bestyrelsen i Valgmenigheden har ikke deltaget i debatten. Vi har lige fra starten, da Valgmenigheden blev dannet, haft den holdning, at det ikke befordrer det gode at kommunikere gennem læserbreve i avisen. Som vi har set, giver det blot anledning til at gøre skade. Skade på såvel personer som på kirken som helhed. Der er et Afrikansk ordsprog som siger: ”Når elefanterne slås er det græsset det går ud over”. Valgmenigheden ønsker at bevare græsset, altså kirken.

De to menigheder skal ikke nødvendigvis bifalde hinandens måde, ej heller er det opgaven at bedømme hinandens arbejde. De to menigheder skal leve side om side, acceptere forskelligheden og komme overens med den.

Populisme Er ordet populisme et ord der kan bruges om Valgmenigheden? Definitionen på populisme er: Bestræbelser på at appellere til den brede befolkning Ja, i den forstand er valgmenigheden populistisk. Vi synes det er vigtigt at det kristne budskab kommer ud til mange, og nej, der sker ikke en udvanding af budska19

bet ved, at gudstjenesterne er på andre tidspunkter eller har en anden form. Budskabet udvandes ikke ved, at der siges noget sjovt i kirken eller ved at børn og unge er med til at lave gudstjenester. Orgelmusik gør ikke budskabet stærkere, rytmisk musik gør ikke budskabet svagere. Formen forgår, men indholdet består. Formen er menneskeskabt. Hvis folkekirken skal have indflydelse i sin samtid og fremtid, er den nødt til at kommunikere på tidens vilkår og være opsøgende og nysgerrig på mennesket og det liv, hvori budskabet skal give mening. Faktisk skal kirken være modig og turde se forandringerne i øjnene og tage opgaven på sig med at skabe den nødvendige fornyelse i respekt for budskabet, hvilket også sker rigtig mange steder.

Hvorfor er det lige, at Valgmenigheden gør som den gør, og har de arrangementer som den har? Valgmenigheden tror på betydningen af mødesteder mellem folk og kirke, - Tror på at kirken ved at være aktiv og opsøgende, er med til at skabe mulighed for at mennesker får et større tilhørsforhold til kirken. Når Griff inviterer til håndbold, gymnastik, sport i det hele taget, når FDF inviterer til lejrbål, snobrød, lejrliv - så er det aktiviteterne der ansporer børnene. Vi voksne ved, at børnene foruden aktiviteten også får fællesskabet, muligheden for at socialisere sig, og følelsen af at høre til. Oplever at de hver især betyder noget for sammenhængen, - hvor de opdager, at de kan noget forskelligt og at netop det er en gave.

Mødesteder Jeg vil gerne komme med et eksempel på et mødested. Som barn var jeg blå pigespejder. Jeg gik til spejder fordi jeg synes det var sjovt. Jeg kunne lide aktiviteterne, lejrliv, sommerlejr, snobrød, venner. Jeg blev senere leder og bevidst om betydningen af det fællesskab ,der gror bagved alle aktiviteterne - fællesskabet som præger mennesket til at rumme mangfoldigheden. Så kom jeg til Gl. Rye og blev spurgt om jeg ville være leder i FDF og sagde ja. Fordi jeg jo godt kan lide lejrliv, snobrød, sommerlejr og fællesskab. Så jeg regnede med at få det jeg kendte. Men jeg fik mere end det. Jeg fik kirken, ”ind ad bagdøren” så at sige. 20

Jeg opsøgte den ikke selv, men befandt mig midt i den når vi havde møder, var på weekends og lejre. Det prægede mig, satte spor. Budskabet kom til mig. FDF blev til et mødested mellem mig og det kristne budskab. På den måde trådte jeg ind i en kirkekultur - fik den foræret. Jeg kom til at holde af den, den blev vigtig for mig. Valgmenigheden vil gerne arbejde for at andre bliver indbudt på samme måde. Altså arbejde for at kirken kommer tættere på de ikke kirkevante, så de får større kendskab til kirken og derved større mulighed for at vælge den til. Når vi i valgmenigheden holder skumring til årsmødet er det endnu et eksempel på et mødested, hvor kirken kommer - måske lidt uventet. Valgmenighedens arbejde med mini-konfirmander og konfirmander er på samme måde. Når vi tilskynder konfirmanderne til at lave en gudstjeneste, når vi med FDF laver børne- og ungdomsgudstjeneste, er det fordi vi ved, at når man deltager, kan stille spørgsmål, er med i processen, så er man der, hvor muligheden for at lære kirken at kende er tilstede, og hvor præst og børnemenighed får lært hinanden at kende. At få givet en anledning til at være i kirkens regi, er en mulighed for at nærme sig den og budskabet. Jo mere kirke, jo mere læres den at kende, og jo bedre kan der også tages stilling til, og lyttes til det egentlige, nemlig budskabet. Hvis man skal lære noget at kende, skal man være der, opleve det. Men for mange er det ikke en del af hverdagens overvejelse, derfor må kirken komme ud af kirkens rum. Skabe anledninger. Være en synlig og dynamisk del af samfundet. At drøfte kirkesyn er spændende. Valgmenigheden er Grundtvigsk, men at beskrive det Grundtvigske Kirke- og menighedssyn her i beretningen vil føre for vidt. Jeg vil derimod anbefale at man læser Aktuelt nummeret august 2005. Heri har Aage Augustinus skrevet en artikel om det Grundtvigske kirke- og menighedssyn.

Baggrund for dannelsen af Valgmenigheden Baggrunden for dannelsen af valgmenigheden var faktuelt at sognepræsten søgte orlov fra sit præsteembede fordi han gerne ville være højskoleforstander og en højskoleforstander søgte så jobbet som vikarierende sognepræst og sagde sit job som højskoleforstander op. Den ny præst arbejdede til menigheds-

rådets og menighedens fulde tilfredshed, passede embedet og blev vellidt af alle. Jobbet blev nu forvaltet med et andet kirkesyn end tidligere og af en anden person, med denne persons personlige egenskaber. Som noget nyt blev der indført højskoledage og foredragsaftner, hvilket blev bakket op af det siddende menighedsråd. Der blev etableret samarbejde med byens foreninger om bladet Aktuelt. Det kirkelige børne- og ungdomsarbejde i FDF blev tilgodeset ved et godt og berigende samarbejde med den ny præst. Det blev til samarbejde om børne- og ungdomsgudstjenester og til møder for ledere - om de store spørgsmål, om forkyndelse for børn og unge, når man ikke lige er kirkevant. Den nære dialog med præsten kom på banen. Det gjorde en forskel. Den ældre del af byens borgere oplevede også en forskel. En mere synlig præst, der ville et tættere kendskab til sin menighed. En opsøgende præst. En præst iblandt mennesker. Det gjorde en forskel. Rigtig mange havde oplevet denne forskel, mærket betydningen af den, og vi er glade og taknemmelige for, at loyaliteten tilfaldt os og det blomstrende kirke- og menighedsliv.

Valg Så kom valget, ikke Folketingsvalget, men valget nok ingen havde forudset, vi ville blive forholdt endsige tage. Et valg om det kirkelige. En gruppe borgere etablerede en valgmenighed, en valgmulighed. Der blev i kraft af valgmenigheden skabt en mulighed for at vælge - imod sædvane lokalt - på et kirkeligt område.

Etablering af valgmenigheden Der er tilsyneladende mange opfattelser af, hvem der lavede valgmenigheden. Her er historien fortalt af os, der levede den tættest på. Historien starter i 2003. Biskop Kjeld Holm fik i løbet af foråret mange henvendelser, dels fra private personer, dels fra grupper. Hensigten med henvendelserne var at belyse, den for os at se, positive kirkelige udvikling og hensigten var også at undersøge, hvorvidt det var muligt at beholde Aage Augustinus som sognepræst. En af grupperne var FDF, repræsenteret ved kredsleder, formand og undertegnede som leder.

FDF bad om et møde med Kjeld Holm som foregik den 15. Januar. De fortalte her om deres opfattelse af de seneste 2_ års forandring og udvikling i det kirkelige børne- og ungdomsarbejde og det stærkt forøgede samarbejde mellem FDF og præst. FDF ønskede at sætte fokus på den betydning de så denne udvikling havde, set i lyset af de udfordringer såvel kirkeliv som helhed og de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer står overfor og spurgte: Hvordan bibeholder og fortsætter vi denne udvikling?” FDF etablerede kort efter et møde med sognepræst Grosbøll Poulsen, hvor det samme blev drøftet. Afslutningsvis bad FDF om lov til at fremlægge deres synspunkt for Menighedsrådet for at sikre, at menighedsrådet vidste hvilken betydning FDF tillagde den nye udvikling, og for at menighedsrådet kunne arbejde for denne udvikling sammen med sognepræsten, når han vendte tilbage efter endt orlov. Sideløbende med FDF mødtes en anden gruppe, en gruppe med Agnes Jensen, Villy Schjøtt, Bent Nielsen, Niels Bak, Jette Hausgaaard. De havde sat hinanden stævne, fordi de alle var enige om, at det der var sket ikke var ligegyldigt. Tværtimod. De havde alle oplevet at have fået noget af stor betydning ind i deres personlige og fælles liv, som de ikke fremover ville undvære. I hvert fald ville de gøre deres til at bevare det. Gruppen bad også om at få et møde med Kjeld Holm, hvilket skete den 6. februar. Begge grupper oplevede en Biskop som lyttede, og som samtidig præciserede sognepræstens ret til at vende tilbage efter endt orlov, hvilket begge grupper respekterede. Da det nu var kendt , at sognepræsten ville vende tilbage til sin stilling, opstod der en ny gruppe. En gruppe der vil undersøge muligheden for alternative løsninger, fx en valgmenighed. Gruppens medlemmer var Agens Jensen, Villy Schjøtt, Bent Nielsen, Niels Bak, Jette Hausgaard, Vagn Såbye, Mogens Egholm, Claus Riber, Bjarne Glud,

Henrik Brunsø og Birgit Lewandowski. Alle som privatpersoner. Gruppen havde sit første møde den 13. Februar. Gruppen inviterede formanden for Grundtvigske valg- og frimenigheder, Kurt Andersen, til Gl. Rye den 12. marts og bad ham fortælle, hvad en valgmenighed er, og hvordan en sådan kan etableres. Den 26. marts mødtes gruppen igen og besluttede sig for at se nærmere på dannelsen af en valgmenighed. Initiativgruppen for dannelsen af Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn var nu en realitet. Gruppen besluttede sig for at mødes med Kjeld Holm for at drøfte vilkårene for en valgmenighed i Folkekirkens regi.

Den 28. maj var der møde med Aage Aagustinus, hvor spørgsmålet om præst i Valgmenigheden bliver rejst. Den 2. juni afvikledes det offentligt informationsmøde, og den 11. juni afholdtes den stiftende generalforsamling for dannelsen af Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn. Initiativ-gruppen satte gang i processen, og sammen med 250 borgere dannede de valgmenigheden for Gl. Rye og omegn.

Mødet foregik den 28. marts. Den 8. april mødtes gruppen igen og besluttede, at de i hver deres netværk ville undersøge, om der rent faktisk var opbakning til en valgmenighed, eller om det kun var os der ønskede det. Hvis det kun var os, ville vi ikke gøre yderligere. Undersøgelsen pegede på en god tilslutning og gruppen lavede et forhåndstilsagn, som interesserede kunne skrive under på. Den 8. maj mødtes gruppen igen og havde da indsamlet 250 tilsagn. Der blev udarbejdet en skrivelse som blev omdelt til samtlige husstande i Gl. Rye sogn med invitation til et informationsmøde på Gl. Rye Skole den 2. juni.

ter, vi skal leve samdrægtigheden og respekten for hinandens valg. Det vil vise sig at præge meget mere end ord. Gå til de arrangementer som I finder interessante, uanset hvem der arrangerer dem. Der er ingen der skal føle, at det er forkert at gå til den anden menigheds arrangementer. Vi har én kirke, én by og to folkekirkelige menigheder, som på kryds og tværs sammen lever det brogede liv.

Opfordring Jeg vil, som afslutning på beretningen, opfordre alle til - som praktiseret hidtil - at have en god og konstruktiv dialog med hverandre. Vi skal ikke grave grøf-

21

Foredrag og højskoledag i Valgmenigheden Lørdag, den 7.oktober:

Kryds allerede af i kalenderen nu! Nærmere omtale af de enkelte arrangementer kommer i augustnummeret af Aktuelt i Gl.Rye.

Højskoledag med Redaktør Vibeke Sperling og forfatter og fhv.Undervisningsdirektør Asger Baunsbak-Jensen.

Tirsdag, den 31.oktober:

Onsdag, den 13.september kl.19.30:

Forfatter Leif Davidsen (i samarbejde med Gl.Rye Bibliotek)

Biskop Elisabeth Dons Christensen, Ribe

Onsdag den 8.november:

Søndag, den 17.september kl.14.00: Gudstjeneste i Gl.Rye Kirke og efterfølgende foredrag om Thomasevangeliet ved professor Søren Giversen, Osted.

Indvielse af den nye Højskolesangbog ved højskolelærer Jakob Bonderup, Engelsholm Højskole. Såvel foredrag som højskoledag finder sted på Gl.Rye Skole.

Sommerudflugt søndag den 11. juni Valgmenigheden inviterer sine medlemmer på sommerudflugt søndag den 11. Juni. Turen går til AQUA i Silkeborg, med bussen videre ud i det grønne og slutter på Sletten ved Himmelbjerget. - Turen er gratis Afgang fra Kroen med bus kl. 12.00 Hjemme igen ved kroen kl. 17.00 Medbring egen madkurv og tæppe, vi har drikkevarer med. Tilmelding senest tirsdag den 6. juni til Aage Augustinus tlf. 8689 8612 og Birgit Lewandowski tlf. 8689 8671.

Sensommermøde

i de østjyske valgmenigheder

Det årlige sensommermøde i de østjyske valgmenigheder arrangeres søndag den 3.september af Odder Valgmenighed. Dagens program: Kl.10.30: Gudstjeneste i Odder Valgmenighedskirke Kl. 12.00: Frokost med medbragt mad i Valgmenighedens forsamlingshus. Øl og vand kan købes. Kl.12.45: Rundvisning på Odder Højskole ved forstander Søren Vinther Larsen

Kl.14.00: Musikalsk underholdning Kl.15.00 Odder Valgmenighed vært ved afsluttende kaffebord De grundtvigske valgmenigheder i Østjylland er følgende: Balle, Bering, Mellerup, Odder, Norddjurs og Gl.Rye. Vi kører i privatbiler til Odder. Tilmelding senest den 31.august til Aage Augustinus (86 89 86 12), der vil koordinere kørslen.

Valgmenighedens tur til Skåne, Halland og Blekinge 26.juni til 1.juli

Sidste tilmeldingsfrist torsdag den 22.juni til Aage Augustinus, 86 89 86 12 22

FDF Gl. Rye

Træning til landslejr Så er det tæt på Alle kan mærke det. Foråret er kommet til landet. Og med det er også tiden for årets landslejrfortræning kommet. Der er kun ganske få uger til årets største FDF-oplevelse FDF JULSØLEJR 2006. De fleste af os kan jo dårligt vente, til det bliver den 5. juli, og ti dages fest begynder på Sletten. FDFere fra Gl. Rye er netop vendt hjem efter en inspirerende fortræningsweekend på Sletten. De fortæller her om weekenden, samt om de håb og forventninger de har til Landslejren 2006.

Fortræningsweekend d. 21.-23. april Fredag d. 21/4 Gl. Rye FDFere mødtes ved kræshuset for at tage på en fortræningsweekend til landslejren 2006. De ankom til Sletten, og begyndte at sætte deres telte op…i regnvejr! Hele fredagen stod det ned

uden pause, og det var derfor svært at tro på vejrprofeternes ord om godt vejr lørdag og søndag. De fleste telte var ikke bare våde udenpå, men også indeni. Senere på aftenen var der lejrbål for alle. Vi gik gennem mudder ned til en scene, hvor vi blev budt velkommen i regnen. Der var en slags MGP med 5 sange. Sangene var skrevet om FDF, og om det at være på lejr. Alle lederne fik en håndfuld stemmesedler til deres kreds, så alle kunne aflevere en gennemblødt stemmeseddel. Efter MGP var der andagt, og da det var slut gik vi hjem til teltet og krøb i vores soveposer for at få varmen.

Lørdag d. 22/4 Teltene var det eneste der var i lejren. Nu manglede vi bålstedet og raftebygningsarbejdet. Arbejdet gik stille og roligt hele formiddagen, der var endda tid til lidt kage. Under frokosten fortalte Kjeld at der var en konkurrence i gang. Der var lavet 2 hold som på 15 min. skulle samle kviste og pinde til at lave bål af. Bålet skulle så brænde en snor over, som

var spændt ud over det sted hvor bålet skulle laves. Herefter skulle man lave en pandekage over bål, og udsmykke den efter alle kunstens regler. Der blev brugt i rigelige mængder af flødeskum og jordbær som de søde ledere i FDF Gl. Rye uddelte. Hvert hold havde også fået en enkelt nød som skulle bruges. Fantasien blev taget i brug – både med slik og andre lækkerier. I konkurrencen indgik også, at der inden kl. 16.00 skulle laves noget af rafter. Der blev lavet alt muligt – bl.a. en bænk, et brændeskur, 2 skoholdere, en lidt mindre bænk med tilhørende fjernsyn, et ”alt-muligt-bord” og et japansk bord. Efter dette slappede vi af, og nogle passede bål og begyndte på aftensmaden. Dommerne som skulle bedømme raftearbejdet kom også på besøg, og der blev spændt fulgt med i deres bedømmelse. Så blev det aften, og allerede kl. 20.00 startede lejrbålet. Et band som bestod af unge FDFere spillede og kendte mange sange fra vores sangbog ”March & lejr”. Kl. var 22.00 før vi kom tilbage til vores telte. Selvom vi frøs var det kun piltene der 23

kunne komme i soveposerne. Vi andre måtte vente oppe ved bålet indtil kl. var næsten 23.00. Vi skulle nemlig først komme med nogle forslag til nogle regler, som skulle medvirke til at få en god landslejr til sommer. Efter dette var der kage og kakao og så på hovedet i seng.

Søndag d. 23/4 Søndag morgen blev vi vækket kl. 8.00. Vi spiste morgenmad, og derefter skulle lejren pilles ned. Vi gik alle i gang med at pille knob og besnøringer op. Da alt raftearbejdet var pillet ned var der gudstjeneste. Der var nadver, og vi fik nogle praktiske informationer. Så skulle vi tilbage til lejren som ikke længere rigtig var nogen lejr, men bare en samling orange telte. Efter en diskussion om yderteltene var tørre nok pillede vi dem ned. Samtidig blev der guflet en masse bolsjer. Rafterne blev lagt i nogle bunker, så vi kan bruge dem igen, når vi kommer på landslejren til sommer. Hvad der før havde været en lejr blev nu forvandlet til en myretue fyldt med arbejdende myrer – der blev båret rafter i massevis. Endelig var pladsen ryddet og bagagen lå nu i bunker hvor teltene før havde stået. Så var der frokost for de friske men beskidte FDFere i Gl. Ryelejren og herefter kom vore forældre og hentede os. En god fortræningsweekend var slut. Skrevet af: Astrid, Sine og Helene - 2. seniorvæbnere i FDF Gl. Rye

Senior-city 2006 Sommeren 2006 er der landslejr for FDFere på Sletten. De største FDFere hedder seniorer, og de har deres helt egen del af lejren – der skal vi bo. Det bliver forhåbentlig 10 dage med sol, nye 24

kammeratskaber og masser af sjov. Vi bliver ca. 1500 seniorer. Vi skal bo med 140 af dem, hvoraf 20 er amerikanere 8 er fra Skotland og 8 fra FDF Gl. Rye. I løbet af den første dag, skal vi bygge et spisebord til 140 personer, og et kæmpe hængekøje-kompleks. Alt skal bygges af reb og rafter. På lejren skal vi lave forskellige aktiviteter så som klatring, sejle kano og en masse andet. Om aftenen bliver der koncerter, småfester og hygge. Denne weekend har vi været på fortræningsweekend, og har allerede mødt andre FDFere. Det er sjovt at være sammen med andre unge under blå himmel og lave forskellige ting sammen. Vi glæder os til en sommer ud over det sædvanlige. Skrevet af: Frederik, Sander & Ronja fra FDF Gl. Rye.

Forberedelse til landslejren Der er nogen som har besluttet at vi på landslejren skal bo i sumpen sammen med Shrek. For at skabe en god lejr, er vi begyndt at lave ting fra filmen ”Shrek”, som skal vise at vi bor i sumpen. At FDF Gl. Rye skal bo i sumpen er hemmeligt, så sig det ikke til nogen. Vi er begyndt at lave forskellige ting. 1. væbnerne er begyndt at lave en løgkaret og 1. seniorvæbnerne laver shreks toilet som skal bruges som brændeskur. 2. seniorvæbnerne har lavet figuren ”Æsel”. Vi har haft besøg af Shrek og Æsel 2 gange, hvor de har fortalt os om lejren. Vi har også fået Shrekmærker til at sy på skjorten. Vi har også haft nogle fællesmøder, hvor vi har lavet nogle ting sammen. Skrevet af Maja, Rikke, Ellen, Pernille og Marie Louise fra FDF Gl. Rye

Landslejr 2006 FDF Gl. Rye skal på landslejr med 13.000 andre FDFere i dagene 5. - 14. juli Alle Gl. Rye borgere er velkomne til at besøge lejren. Det er første gang FDF tager Pilte (3. og 4. klasse) med på landslejr - bortset fra i 1937. Vi kommer ca. 60 fra FDF Gl. Rye, og vi ligger centralt ved lejrens torv. På pladsen ligger ligeledes FDF-butikken

”55 grader Nord” hvis du får brug for lidt friluftsgrej. Vi bor I et område der hedder Saltus. Det er latin og betyder søhøjland, bakke og bjerg. Her bor vi sammen med 1100 fra landsdel 4 - det østjyske område. Kredsleder Kjeld Christensen.

NYT fra FDFs bestyrelse: FDF har fået ny formand - Susanne Kann. Susanne afløser Henning Kjærskov som var med til at stifte FDF Gl. Rye. Vi siger tak til Henning for at

medvirke til at gøre FDF Gl. Rye til den succes det er i dag. Henning er stadig medlem af bestyrelsen i FDF.

Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 86 89 82 31 Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Jesper Madsen, Vesterled 16 86 89 89 64 1. pilte (3. klasse) Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15, Brædstrup 75 75 45 71 2. Pilte:(4.klasse) Liselotte Johansson, Skovsbjergvej 12 87 88 30 06 1. væbnere: (5. & 6. klasse) Alex Kirkegaard, Gerstedvej 4 86 89 85 91 2. væbnere: (5. & 6. klasse) Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 21 40 09 07 1. seniorvæbnere: Hanne Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 8681 2. seniorvæbnere Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 21 40 09 07 Seniorer Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 86 89 86 71 Kredsbestyrelses formand: Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04 Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 86 89 85 40 Udleje af Kræshus: Lene Skifter Lyngdal 3, 86 89 89 36 s

skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

25

Et par hjertesuk fra lyngbakkerne

Landskabsarkitekt Bendt Nielsen, Ry Det er nu efterhånden nogle år siden, at størstedelen af de fredede lyngbakker ved Gl. Rye blev overtaget af Yvonne og Henrik Brunsø. Siden er der genskabt udsigter i overensstemmelse med fredningen, og Yvonne og Henrik har åbnet frivilligt op for ejendommen med stier m.v. I forhold til langt størstedelen af publikum i området er der ingen problemer. Det kan derfor glædeligt konstateres, at det er muligt at åbne et privat område for publikum. Men lidt malurt er der dog i bægeret. For der er nogle, som nok ikke er klare over, at de færdes på privat grund, og som heller ikke helt kan tackle at omgås husdyrene på området korrekt. Derfor kan det desværre blive nødvendigt at opsætte flere skilte i området med mindre færdslen lader sig regulere f.eks. via vejledningen i denne artikel. Først og fremmest skal det indskærpes, at man på de lave arealer mellem Emborgvej og bakkerne respekterer ikke

at gå ind i indhegningerne til hestene og kvæget. Nogle finder det hyggeligt at gå ind og fodre dyrene, men det også forbundet med fare. Dyrene kan være uberegnelige overfor andre end deres ejere, så derfor: Hold Jer til stierne og lad være med at fodre dyrene. Brug lågerne, som er sat op for publikum og åben aldrig indhegningerne ved at løfte de elektriske led af. Det skal bemærkes, at nogle tror, at den lange indhegning langs Emborgvej er en sti. Yvonne og Henrik tilbød Ry Kommune at rykke hegnene lidt ind i forhold til vejen, hvis kommunen ville anlægge og vedligeholde en sti langs Emborgvej, men man takkede nej. Den lange indhegning tjener alene til brug for heste og kvæg, som skal til og fra stalden eller skifte græsningsfold. I lyngbakkerne må man gå ind i området gennem lågerne i hegnet. Men også her er det uklogt at gå for tæt på højlandskvæget og f.eks. klappe eller fodre dem. Det er på eget ansvar, når man går ind til kvæget i lyngbakkerne. De ser fredelige ud og er det også for det meste. Men de kan føle sig truet og gøre uberegnelige bevægelser, og det ville være frygteligt, hvis f.eks. et barn blev løbet ned. Et træls problem er løse hunde. Yvonne og Henrik har selv en velopdragen hund, som færdes på ejendommen uden snor. Og de har stor forståelse for, at også andre ønsker at lufte hunde i området. Det er dog ikke alle, som har så meget styr på deres hunde, som de selv tror.

26

Kvæg og heste stresses af løsgående hunde, som de ikke kender, og det kan ende med et generelt krav om, at alle gæster i området skal føre hunde i snor, så hundene kun kommer, hvor man i øvrigt må trave. Det er tillige decideret ulækkert med hundeefterladenskaber i dyrefoldene, hvor hestene bla. ruller sig.

Der flyver en del affald fra byggeri og andet ind i området, og sætter sig i bevoksningen eller lægger sig til rette, hvor der er læ. Yvonne og Henrik bruger megen tid på at samle affald op i området. I et historisk lys var det var en opgave, som borgerforeningen påtog sig, da fredningen blev tinglyst for mange år siden. Det ville være rart, hvis alle der færdedes i området hjalp til med renligholdelsen eller påtale overfor ”syndere”, hvis man oplever, at nogen smider papir eller lign. i området. Med disse linier er det håbet, at problemerne løses ”af sig selv”, så vi kan undgå yderligere skiltning til glæde for både ejer og publikum.

Sognemenigheden

Sognepræstens sidste gudstjeneste og efterfølgende reception Søndag d. 21. 5. kl. 10.30 holder H.C. Grosbøll-Poulsen sin sidste gudstjeneste i Sct. Sørens kirke i Gl. Rye. Af grunde, som har været omtalt i medierne, stopper han sit virke i folkekirken efter 28 år. I Sct. Sørens kirke har kun én før ham bestredet præsteembedet i så lang en årrække. Menighedsrådet ønsker at udtrykke både beklagelse over tabet af en uovertruffen prædikant og personlighed og taknemmelighed over alle de gedigne gudstjenester sognepræsten har afholdt gennem årene.

Gl Rye sogns hjemmeside: www.glryekirke.dk

Det vil ske ved en reception på Gl. Rye kro samme dag fra 12 – 16. Alle, der har sat pris på HC’s virke her i sognet, er velkomne. Menighedsrådet Gudstjenester i Sankt Sørens Kirke 14-5 21-5 25-5 28-5 4-6 5-6

9.00....................................... 10.30.......................................Afskedsgudstjeneste 10.00.......................................Konfirmation 19.30.......................................Holger Knudsen 10.30.......................................Holger Knudsen Ingen

Med hensyn til gudstjenesterne i resten af juli og i august henvises til Midtjyllands Avis og Annoncebladet.

27

HC Grosbøll-Poulsen

I de 17 år, hvor jeg fungerede som kirkesanger, har jeg haft stor fornøjelse af samarbejdet med Grosbøll. Jeg har desværre ikke en nøjagtig opgørelse over, hvor lang tid jeg har hørt på ham i kirken, men det handler om noget i retningen af 2.500 timer, og det er jeg naturligvis stadig påvirket af.

farvel til ham og den kristendom, han repræsenterer.

Jeg har hørt mange udlægninger af skriften, og det specielle har været, at han i denne forbindelse har været god til også at få givet udtryk for sine helt personlige meninger om livet og den måde, hvorpå skiftende tiders politikere og embedsmænd forvalter tingene. Jeg skal ikke komme nærmere ind på hans synspunkter, men det er min oplevelse, at han ikke i almindelighed tror på, at den, Gud har givet et embede, også er blevet udstyret med den fornødne forstand.

Jeg var også blevet indbudt til at deltage ved fejringen af ovennævnte jubilæum, og sådan som forholdene var, så kom jeg umiddelbart til at tænke på 1. Mosebogs kapitel 41, hvori der berettes om Josefs tydning af Faraos drømme.

Skulle jeg fremhæve særlige kvaliteter hos Grosbøll, så er det hans indsigt i menneskelivet og evne til indføling. Disse ting i forening gør, at han verbalt kan trøste og støtte mennesker, som sørger eller på anden måde er i nød.

Sammenhængen for mig var, at Grosbøll for tiden gennemlevede en række magre år. Deres antal er som bekendt 7. Jeg havde ingen viden om, hvornår de var startet, men jeg gav dog optimistisk udtryk for, at de snart ville være overstået, og så ville der igen komme fede år. Nu har Grosbøll selv valgt at stoppe sit virke i Sct. Sørens kirke, og jeg håber meget, at det for ham må blive starten på mange velfortjente fede år.

Det er min oplevelse, at Grosbøll siden sin ansættelse som sognepræst for Gl. Rye i 1978 har betydet meget for de mennesker, som har været i direkte kontakt med ham. Derfor er der al mulig grund til beklagelse, når den gamle præst nu forlader Sct. Sørens kirke.

Farvel til den gamle præst Lørdag den 1. oktober 2005 fejrede vi i Gl. Rye 25 års jubilæum for Hans Christian Grosbøll-Poulsen, og mange var mødt op, nok også for ved denne lejlighed at give udtryk for, at de ikke var deltagere i den lokale kirkefejde, som havde gjort det vanskeligt og til tider måske nærmest uudholdeligt for Grosbøll at genoptage sit arbejde efter et par års orlov. Det var for mange af os meget underligt at opleve, hvordan vækkelsen pludselig var kommet til Gl. Rye, som ellers havde været kendt for ikke at være tilgængelig for den slags bevægelser, men nu var den lille by blevet delt. Der var fortsat en kristen menighed, men en ganske stor gruppe havde valgt at pleje deres åndsliv på anden vis, og Grosbøll kunne med god ret have oplevelsen af, at det hele også handlede om, at nogle havde sagt 28

Thor Lykke Jensen

Tak til Grosbøll Som sognepræst indgår man i en såkaldt rådighedsordning med sine kolleger, hvilket vil sige, at man er pligtig til at træde til under sygdom, friweekender og ferier. Den altovervejende del af denne ordning udgøres som regel af en udveksling med en bestemt kollega fra et nabosogn, med hvem man laver aftaler om ferier og friweekender. Da jeg fik embede i Dover, Alling og Tulstrup sogne for 14 år siden, blev det samtidig min lod at skulle indgå i dette rådighedssamarbejde med sognepræsten i Gl.Rye Hans Christian Grosbøll-Poulsen, og det har lige fra begyndelsen været både givende og fornøjeligt. ”Grosbøll” var allerede dengang en erfaren herre, der var god at støtte sig til for en uerfaren kollega. Den kirkebogsføring, jeg i sin tid havde lært på Pastoralseminariet, var mere eller mindre gået i glemmebogen i de små ti år, hvor jeg havde anden beskæftigelse end præstegerningen; men Grosbøll stod mig beredvilligt bi under min ”genoptræning”, og det var ikke få gange, jeg måtte ringe for at høre, hvordan det nu lige var, man gjorde i de lidt mere kringlede tilfælde. Desuden er Grosbøll en kyndig teolog – klassisk i sin lærdom og derfor med kvalitet i sine vurderinger, og gode samtaler om teologien og den øvrige embedsførelse har været en fast del af

vores samarbejde gennem alle årene. Fordeling af ferie og friweekender har aldrig voldt os problemer, og når det er gået så smertefrit, som tilfældet er, skyldes det ikke mindst Grosbølls gode vilje til samarbejde. Han har altid evnet at finde en løsning, når der i enkelte tilfælde var sammenfald i vore ønsker. Denne samarbejdsvilje og evne til at løse knuder og få tingene til at glide, mødte jeg og kollegerne i Ry også for et par år siden, hvor vi måtte justere konfirmandundervisningen i forbindelse med, at 7.klasserne fra fire af kommunens skoler blev samlet på Mølleskolen. At få det til at fungere ville kræve, at der kunne undervises tre hold ad gangen i sognehuset i Ry, hvilket der ikke umiddelbart var lokaler til. Grosbøll løste imidlertid problemet for os, idet han tilbød at tage sin undervisning i et mindre lokale i sognehusets kælder, skønt det ville blive lidt trangt med 20 konfirmander klemt inde her. Eksemplet er et godt billede på, hvordan Grosbøll som regel var den, der gjorde mange ting og forhold mindre problematiske på grund af sin vilje til at finde løsninger, der både kunne fungere og være til fælles glæde og gavn. Mange har også oplevet, hvordan Grosbøll ofte ligger inde med små anekdoter og anden lidt mere kuriøs viden, der på bedste vis er med til at kaste over-

raskende lys over et emne; noget vi bl.a. har kunnet glæde os over i forbindelse med vores store salmesangsaftner på tværs af sognene. Grosbøll er i besiddelse af både vid og bid. Når han møder pladderhumanisme, sødladen kærlighedssnak eller lalleglad ligegyldighed, imødegår han den som regel med skarp ironi og sarkasme. Hans grundtone er dog humoren, og i kraft af den har han altid virket befordrende for den gode stemning. Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at kirkegængerne her ovre fra Dover, Alling og Tulstrup altid har ytret glæde over Grosbølls gudstjenester, når han har været her i forbindelse med rådighedsordningen – og ikke mindst har hans forkyndelse affødt mangen en god kommentar. Og så skulle jeg i øvrigt hilse fra kirkebetjeningen ved Dover, Alling og Tulstrup kirker og sige tak for et godt samarbejde. De har også sat stor pris på Grosbøll og glædet sig over den altid gode og gemytlige tone, der har hersket dem imellem. Vi er heldigvis en hel del, der ikke har spor vanskeligt ved at finde Grosbølls kvaliteter, og jeg er personlig oprigtig ked af, at han ikke mere skal have sit virke i Gl.Rye. Erik Bredmose

Afsked med vores præst I 1978 blev Hans Christian GrosbøllPoulsen indsat som præst ved Sct. Sørens kirke i Gl. Rye sogn. Foruden at være præst i Gl. Rye er der forpligtelser over for nabosognet Ry, og derfor havde Hans Chr. den følgende vinter et hold konfirmander og efterfølgende konfirmation i Ry kirke i foråret 1979. På dette hold var vores yngste datter og det er her igennem, at vi første gang traf Hans Chr. Umiddelbart derefter flyttede vi til Ny Himmelbjergvej og kom derved til at høre til Gl. Rye sogn og fik Hans Chr. som prædikant. Det blev vist ikke til så mange besøg i kirken de første år. Til gengæld kunne vi så glæde os over, at Hans Chr. udgav nogle af sine prædikener i bogform under titlen: ”Himmelspejl i mulde”. På omslaget skriver Hans Chr. følgende:

”Den danske folkekirkes vigtigste led er forkyndelsen af evangeliet. Fordi budskabet er livsvigtigt, vil og skal Jesu ord fra hans egne dage bringes til os nu i vore dage. Prædikerne kan gå utallige veje i forsøget på at formulere kristendommens mening og betydning, og det er en kendt sag, at vores folkekirke er meget bred. Disse prædikener – som alle er holdt i Gl. Rye sogns kirke – kan forekomme at lyde anderledes, men de hører hjemme der, fordi de alle søger livet i det gamle, væsentlige budskab på en ny og vedkommende måde. Det er altid prædikantens håb, at den glæde, der kom med ordene til ham, også må komme med glæde til dem, som ordene bringes videre til.” Det er mange år siden, at Hans Chr. skrev dette, men ordene passer stadig-

væk. Desværre er det ikke blevet til flere udgivelser. Det kunne være rart at have flere af hans kloge ord stående. Hans Chr. er kommet vidt omkring i sine prædikener, også så vi har siddet og tænkt:” Hvor havner vi henne?”, men han har altid formået at få det kædet sammen med dagens tekst. Vi har ikke altid været enige med ham, men det er vel netop styrken, at vi så kommer til at tænke så meget mere over det sagte. Det er med vemod, at vi nu skal tage afsked med Hans Chr. Vi håber, at han stadig vil få lejlighed til at bruge sine evner som prædikant, for hvis ikke, vil der være værdifulde ressourcer, der går tabt. Med tak for årene, der gik, vil vi ønske Hans Chr. en god tilværelse fremover. Inge Viben og Anders Bendsen 29

Kirkehus i Gl. Rye Af Anders Kærsgaard, arkitekt m.a.a. Årstiderne Arkitekter, Silkeborg

Stedets ånd At få lov til at bygge et nyt kirkehus på dette kraftfulde sted er en sjælden og betydningsfuld opgave. Vi har i vort forslag søgt at underlægge bygningens placering og formsprog de elementer, der nu giver stedet nærvær og karakter. Kirken, kirkegården, beplantningen og topografien er alle væsentlige elementer, der udgør grundlaget for udformningen af huset. Der er tilstræbt et tidløst, stilfærdigt og dog moderne kirkehus, der bringer stedets arkitektur ind i dette århundrede. Det har været ønsket at skabe et hus, der i sit formsprog både opfattes som nyt og gammelt, dog uden at der er tvivl om, at det stammer fra vores tid, eller sagt med andre ord et tidløst hus. Et hus, der vil opleves som en selvfølgelig del af stedet, og vi har således også søgt at generobre nogle af de mest oprindelige ting, det som altid er gyldigt når huse tegnes: Stedet og mennesket. Stedet med sin topografi, sin vegetation, sit lys og sin stemning, og mennesket som skal mødes, som skal handle og udvikle sig. Den nye bygning føjer sig til de eksisterende bygninger ved hjælp af materialevalg og et formsprog. Huset bliver en del af helheden.

Placeringen i landskabet Huset er placeret på et naturligt plateau i haven mellem de store, smukke træer og med udsigt til kirken fra møderummet, mens der fra kontoret er udsigt over landskabet mod nordøst. Placeringen på grundens nordøstlige hjørne gør det muligt at komme til huset ad Præstegårdsvej i bil. Gående vil fra kirken kunne benytte den smukt anlagte sti, der snor sig mellem træerne i det kuperede terræn. Stier og adgangsveje vil være belagt med stenmel, mens de nære arealer ved huset er belagt med chaussesten. For at opnå en visuel adskillelse mellem præsteboligen og kirkehuset plantes der bælter af henholdsvis løn og rododendron.

Arkitektur Vi har i projektet søgt at bruge tidløse materialer, der ofte sættes i forbindelse med kirkeligt byggeri. Tegl, træ og glas udgør de væsentlige dele af bygningens arkitektur. Materialernes sammenbygning understreger husets arkitektur i et nøgternt og præcist formsprog og viderefører således den klassiske I april 2005 begyndte vi i menighedsrådet at overveje, om ikke tiden var inde til at gå i gang med at planlægge opførelse af et kirkehus i Gl. Rye. Vi tog rundt og så på sognehuse i Alderslyst, Balle, Veng, Them og Ry, og vi diskuterede, hvilke funktioner et kirkehus i Gl. Rye skulle rumme. I samråd med provstiudvalget besluttede vi i september at kontakte to arkitektfirmaer og bede dem udarbejde hver sit skitseprojekt. I

30

kirkearkitektur, der i dag er på stedet. Facaderne er tænkt udført i tegl. Teglstenene er af en særlig aflang karakter af mærket Kolumba fra et teglværk i Sønderjylland. Det lange format understreger længebygningen og giver huset karakter. Teglfladerne brydes af glaspartier, der giver gode lysforhold til husets indvendige rum, hvor kraftige træsøjler bærer husets tagkonstruktion. Taget er beklædt med tegl. Alle indvendige vægge er hvidmalede. Gulvene er beklædt med brede fyrretræsplanker, der er lagt i husets længderetning. Sammenholdt med den synlige spærkonstruktion giver plankegulvet huset varme og atmosfære. løbet af efteråret havde menighedsrådets byggeudvalg en række møder med arkitekter fra de to arkitektfirmaer, og i januar blev skitseprojekterne, inklusive udgiftsoverslag, præsenteret for det samlede menighedsråd, der enstemmigt vedtog at arbejde videre med Årstidernes projekt. På sit møde den 4. april besluttede provstiudvalget at anbefale projektets gennemførelse. Spørgsmålet om finansieringen må

Guitarkoncert med Kaare Norge Søndag d. 13. august kl. 16.00 er der koncert i Gl. Rye Kirke med guitaristen Kaare Norge. Programmet er hentet fra hans seneste cd-udgivelse - nummer 16 i rækken – og består af musik af bl.a. Chopin, Mozart, Schumann, Mendelsohn og Bach. En anmelder skrev om cd’en, at han spiller med en ”vitalitet som får en til at lytte” og samme anmelder karakteriserer cd’ens musik som ” klassisk populærmusik som kan lette hverdagens grå stemning”. Kaare Norge har spillet mere end 2500 koncerter i ind- og udland og han kan i dag betegnes som en af landets mest populære instrumentalister. Han har som klassisk guitarist opbygget en flot karriere i Danmark og internationalt. Uanset om han beskæftiger sig med det rendyrkede klassiske repertoire, eller om han bevæger sig over i den lidt mere populære genre, gør han det med samme intensitet og med stor professionel pli og

nerve ud i mindste detalje. En koncert med Kaare Norge er en intens og virtuos oplevelse. Det koster blot 50 kr. og billetter kan købes ved indgangen eller forhåndsbestilles på telefon 86577312 eller pr. e-mail: katrine.bruno@mail.dk

Sogneudflugt TORSDAG D. 8. JUNI tager vi til Mønsted v. Stoholm og besøger Mønsted kalkgruber. Afgang med bus fra Gl. Rye kirke kl. 18. Hjemkomst kl. ca. 23.

største kalkgrube.

Efter rundvisning i gruberne vil der være kaffebord, hvor vi vil smage den specielle grubeost. VIGTIGT! Tag godt med tøj på/med, der er kun 8 graders varme i gruberne. Medbring evt. lommelygte. N.B. En del af gruben er handicap-venlig.

imidlertid afvente budgetforhandlingerne i august 2006, så på nuværende tidspunkt kan der ikke siges noget om, hvornår byggeriet kan påbegyndes. Jens Barfoed

Om Mønsted kalkgruber fortælles bl. a., at her blev kalken brudt til de jyske kirker. I 11 - og 12oo - tallet blev der bygget mange stenkirker i Danmark. Stenkirkerne afløste trækirkerne og mørtelen, som kirkerne blev opmuret med, kommer bl.a. fra Mønsted kalkgruber. Først i 1953 ophørte brydningen, som efterlod mere end 60 km minegange. Mønsted kalkgrube er således verdens

Under besøget fortælles i den underjordiske biograf om grubernes historie, kirkebyggeriet i middelalderen og Mønsted kalkgrubers rolle i Danmarkshistorien. En rundvisning supplerer biografens billedfortælling, så tilhørerne får oplysninger om flagermus, kalkbrydning, lokale sjove anekdoter og grubeosten, som lagres dybt under jorden. Tilmelding: Eva Jensen 86 89 82 16 Grete Christensen 86 89 88 00 Alle er velkomne! 31

Prædiken til Påskedag 2006

H.C. Grosbøll-Poulsen

’Kan de døde graven bryde?’ sang vi med Grundtvigs så kendte og elskede påskesalme om påskeblomsten, der ved sin tidlige fremkomst i en næsten død jord er et vidnesbyrd om liv, og det er det, påskeblomsten betyder for ham. Den betyder, at der udgår liv af døde. ’Kan de døde graven bryde?’ Nej, det kan de jo ikke – sådan siger vores erfaring og vores fornuft - og vi ville nærmest ligesom kvinderne og disciplene i dagens tekst blive rædselsslagne, hvis en, der var død, ikke forblev død. Det er klart, at opstandelsen, som vi hører om på denne kirkens vigtigste dag, er noget, som helt overgår enhver fatteevne. Man skal ikke forsøge at forstå talen om Jesu opstandelse fra de døde. Det kan vi ikke, det er vi ikke skabt til. Alt, hvad vi er skabt til, tilhører denne verden med hud og hår, og vi kan kun sige ’Nej’ til dette spørgsmål: kan de døde graven bryde? I den henseende befinder vi os før, lever før, langfredag. Men kirken er altså - og skal være - så stor, at den også rummer det, som mennesker ikke kan forstå. I de sidste 2-3 hundrede år har menneskets fornuft, vor rationalitet, vor evne til at lave teknik, skaffet os herredømme over naturen og vort liv og skaffet os umådelige triumfer og umådelige goder for menneskene. I sådan en situation bliver kirken trængt, fordi den kommer til at stå som noget forældet, med et gammeldags verdensbillede, som vi ikke rigtig ved, hvad vi skal stille op med, og så er det fristende for præster, som jo også – det påstås til stadighed - er en slags mennesker, der godt vil kunne gøre sig i det pæne selskab, at nedtone denne ubegribelighed om Kristi opstandelse, som er det centrale i kristendommen. Så gør man f.eks. opstandelsen til et billede på, at livet altid sejrer og den slags fraser. Jamen, det er da fint nok, men det er bare ikke det, kristendommen siger. Det er ikke det, den hævder! Men man skal jo give plads til menneskers forlegenhed - også præsters - så fred være med det, selvom vi selvfølgelig må holde fast ved, at en præst naturligvis ikke skal være optaget 32

af, hvad folk tænker om ham, men holde sig til det, han er sat til at sige og gøre. Og det er altså dette ubegribelige, som forkyndes fra gamle dage, at Kristus ikke blev i graven, at han ikke bare døde og var væk. Men for nu at få det rette perspektiv på dette for vor forstand ubegribelige, så lad os tage hele påskeugen i et tværsnit. Kristus drager ind i Jerusalem palmesøndag. Han opfylder med omhu en profeti, som Zakarias har fremsagt mange hundrede år før, hvor han siger til det jødiske folk: ’Se, din konge kommer til dig, ridende på et æsel, på et trældyrs føl’. Kristus arrangerer omhyggeligt, at der er en mand, der stiller et æsel til rådighed for ham den dag, han drager ind til Jerusalem. Et æsel! Det er et arbejdsdyr! Det er ikke et dyr, der udstråler kongeværdighed på traditionel vis: magt, krig, rigdom, potens. Æslet er et arbejdsdyr. Et bogstaveligt talt gråt og ringeagtet arbejdsdyr, som man bare sætter til at slæbe, indtil det segner. Sådan var han, Kristus! Sådan så han på sin gerning. Han skulle arbejde for os. Han arbejder for os, bærer byrder for os, til han segner! Det var sådan et menneske, han var. Sådan drog han ind til Jerusalem, og sådan kommer han til sin menighed, for sådan vil han være iblandt os. Ikke som én, der feteres og dyrkes som idol, men som én, der vil gå ved siden af os og bære byrder for os, arbejde for os. Det, han særlig kan, er at være menneske! Det er slet ikke nogen ringe ting; det er sådan set det, der er vores opgave. Det kan Kristus, og det vil han hjælpe os med, bære byrder for os på vor vej til at blive mennesker. Så kommer skærtorsdag, hvor Kristus fejrer det jødiske påskemåltid. Det er et ældgammelt, traditionelt påskemåltid, som jøderne havde fejret lige siden udfrielsen af Egypten mere end 1000 år før skærtorsdag. Kristus knytter sig til det måltid, og idet han deler brød og vin ud, siger han: ’Dette er mit legeme’, ’Dette er mit blod’ og gør sig dermed til det centrale i dette måltid. Det centrale er et påskelam, der ofres. I, der er gamle nok til at have lært lidt om kristendom i skolen, husker sikkert, at den sidste plage, der kommer over Egypten for at få farao til at lade

jøderne, den billige arbejdskraft, gå, var at døden ville gå gennem Egypten og dræbe den førstefødte i hver husstand, men jøderne skulle slagte et lam, smøre blodet på dørstolpen, så ville døden gå forbi. Gå forbi hedder pasha på hebræisk og det ord bliver til vores påske. Påske betyder altså: døden går forbi. Kristus fejrer dette for jøder så traditionelle påskemåltid, som de fejrer den dag i dag – ligesom vi gør, men nu sådan som Kristus fortolker det for os: han er det offer, det lam, der gør, at døden går os forbi, han bærer døden for os. Også der er han den, som kommer ridende på et æsel, på et trældyrs føl og bærer for os, vil tjene os. Efter skærtorsdag kommer langfredag, den dag, som i enhver kirke er mindet med korset. Kristus bliver af de fromme slået ihjel som en gudsbespotter! Man fristes til at sige, at de fromme aldrig rigtig har haft det godt med kristendommen, for mennesker vil meget hellere være fromme på deres egne betingelser, ikke på Kristi betingelser, hvad man dog ellers kan forvente af en kirke i det mindste. Vedrørende langfredag, som står for os som en torturens rædsel, sorgens og dødens dag, er der noget, man ikke må overse! Langfredag er dybest set en glædelig dag, også en sejrens dag, for der sejrer Kristus menneskeligt set. Lige indtil han dør på korset og med Johannesevangeliets ord siger: ’Det er fuldbragt’, da kunne han have trukket hele sit liv tilbage i intethed og gjort det til en løgn. Indtil da kunne han have svigtet; han kunne have undskyldt krænkelsen af de fromme og have trådt tilbage og sagt, at det var skam ikke helt så alvorligt ment. Han kunne have gjort det hele til løgn ved at svigte. Derfor er langfredag ikke en dag, vi primært skal forbinde med lidelse, vold og terror, men en dag vi skal forbinde med glæde, for på den dag sejrer Kristus endegyldigt! Han forblev tro indtil døden, ja døden på et kors, som netop Paulus siger i filipperbrevet. Det har Paulus hæftet sig ved som det helt afgørende menneskeligt set. Alt dette kan vi forstå med vor menneskeforstand og -hjerte, og således fremstår Kristus ikke bare som et stort menneske, men simpelthen mennesket over alle. Han kalder sig også

Menneskesønnen, et udtryk, der kort og godt betyder: mennesket! Kristus var trofast og fuldstændig konsistent: hvad han sagde og gjorde, hang fuldstændigt sammen, og han betalte prisen for dette konsistente liv. Netop sådan skal et menneske være. Eller som den romerske officer siger, da Jesus dør: ’Se, hvilket menneske!’. Omhyggeligt lader evangelisten en hedning være den første til at sige denne store bekendelse: ’Se hvilket menneske!’ Kristi liv til og med langfredag har en menneskelig storhed, som vi kan forstå. Det overstiger ikke vor fatteevne; vi kender denne storhed, om ikke fra andet så fra modsætningen: vor egen lurvethed, vor egen lunkenhed, vor egen svigt! Da ved vi – selvom det er meget menneskeligt at være, som vi er – at det ikke er sådan, mennesket skal være, nej, ’Se hvilket menneske!’. Sådan! Nu kommer så denne dag, påskedag, hvis begivenhed vi ikke begriber og som forstyrrer vor fornuft, hvor vi siger: ’Hvad er dette for noget?’ Kunne vi ikke være fri for denne dag? Er det ikke nok at fortælle om Kristus indtil langfredag – der er jo nok at fortælle om! Det er jo stadigvæk et fantastisk menneskeliv. Lad os lege lidt – man skal ikke blive for gammel til at lege – lad os lege lidt med denne påskedag. Hvis den nu ikke var til, så manglede der noget, så var historien ikke fortalt færdig. Så var Kristus en tragisk helt - stadigvæk et stort menneske, det største, men der manglede noget. Så ville vi savne det, som apostlen Peter ifølge Apostlenes Gerninger netop siger i sine prædikener i dagene efter pinse: at Gud har oprejst ham fra de døde og derved givet ham fuldmagt. Gud har ligesom sagt: ’Det er dette menneske, som I fromme farisæere slog ihjel som gudsbespotter, der er mennesket! Det er sådan, mennesket skal være!’ Gud sætter sit segl på Kristus denne dag. Sådan bliver det sagt af Peter: Gud står bag Jesus. Gud sætter sin magt bag Kristus. Hvad kunne Gud ellers have gjort andet end at oprejse sin Søn fra de døde?

Ligesom Kristus kunne have svigtet, lige indtil han dør på korset, sådan kan man sige, at Gud kunne have svigtet i dag, påskedag. Gud kunne have svigtet ved ikke at gøre noget og ligesom bare have sagt: Nå, det var da interessant med ham tømreren fra Nazareth! Og så ikke have gjort mere ved det! Gud kunne også have svigtet på en anden måde: Gud kunne have været barnlig! Det antydes i GT, at også Gud måtte lære at være Gud. Han var med rette vred over, hvordan menneskene levede deres liv og smed det væk, og så tænkte han: ’Den ugudelighed vil jeg udrydde’. Og så kender I historien om

Noah, hvor Gud vil drukne hele menneskeheden i en syndflod og også gør det, men dog redder alt levende ved hjælp af Noahs ark. Der er en bemærkning i den fortælling, som man skal hæfte sig ved. Gud siger til sig selv: ’Aldrig mere vil jeg lade syndfloden komme over jorden!’. Det kunne Gud da ellers roligt have gjort efter langfredag. Menneskeheden tørster efter autentisk, sand menneskelighed, og når den endelig kommer, slår de ham ihjel, de fromme mest ivrigt. Der er da grund nok til for Gud at sige: ’Nu gider jeg ikke mere! Så kan de sejle deres egen sø!’ Sådan kunne Gud have gjort; han kunne have været barnlig, umoden, hvis I vil tillade mig sådan en

halvbespottelig udtalelse: Gud kunne have været åndløs, som vi selv så tit er. Han kunne have sagt: ’Nu opflammer jeg disciplene, som sidder og piver i Jerusalem, fordi de er bange for, at også de kommer til at betale med deres liv for troen. Nu opflammer jeg dem! Der var en af disciplene, der trak sværdet i haven, hvor Jesus blev tilfangetaget, men Kristus sagde til ham: ’Stik dit sværd i skeden, for den, der griber til sværdet, skal omkomme ved sværdet’. Nu kunne jeg opflamme dem til at gribe til det sværd, de har, nu kunne jeg sætte mod i dem, så de vil hævne min søn, hævne deres døde ven, Kristus, hugge hovedet af disse fromme bæster dernede – det kunne de jo sådan set godt fortjene, og de griber hurtigt til den slags midler på de egne’. Hvad for en tro havde vi da fået? Hvilken religion havde vi da fået? Nu vil jeg tillade mig at være ondskabsfuld: så havde vi jo fået: islam! Men vi taler ikke om islam her, men om kristendom, og i kristendommen hæver Gud sig højt! Han hævner sig ikke på mennesker, han straffer ikke mennesker, men han oprejser Kristus fra de døde - noget vi ikke kan forstå, hvad er - vi kan ikke begribe, hvad det er - men ved den handling, som ikke kan undværes, åbner Gud en dør ind til et helt andet liv end dette liv, som vi kender så godt fra menneskelig svigt og menneskelig åndløshed og menneskelig barnlighed og hævntørst. Gud åbner en helt ny vej for mennesker, stiller os i udsigt, at sådan som han var magten i Kristi liv, sætter han altid sin magt bag ved det liv, som ikke barnligt skal udfolde sig i denne verden med vold og terror og trusler, men som går i døden og bærer! En dør ind til et helt nyt liv, en hinsidighed, hvor Gud vil blive alt i alle, som Paulus så fortrinligt siger det! Så påskens fire store dage: palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, påskedag er alle fire glædens og sejrens og kærlighedens dage, og med dem kan vi ønske hinanden en glædelig påske! Amen

33

Gud bevare Danmark - LørdagsCaféen blev en stor succes

Annette Haagerup

- Religionen er ved at blive skubbet ud af det offentlige rum. og det er en farlig udvikling. For historien viser, at når man forsøger at fjerne Gud, så bliver der

sat noget andet i stedet - Hitler, Lenin eller Staten. Chefredaktør Erik Bjerager fra Kristelig Dagblad var veloplagt og klar i mælet, da han den 22. april blev den første gæst i Menignshedsrådets nye LørdagsCafé. Og de mange fremmødte fik andet end kaffe og hjemmebag. Mens børn i alle aldre blev underholdt af Disneyfilm og slik, gav LørdagsCaféen inspiration til de voksne i klublokalerne på Gl. Rye Skole. Uden distraherende PowerPoints tog Erik Bjerager udgangspunkt i sin aktuelle debatbog, Gud bevare Danmark, der har undertitlen ”et opgør med sekularismen”. Med eksempel på eksempel viste han, hvordan religionen overalt i Europa forsøges negligeret og skubbet ind i privatsfæren. - Da EU skulle have ny forfatning, ville man ikke engang nævne, at en af de store inspirationskilder til de nuværende europæiske værdier har været kristendommen. Vel har kirken gennem historien lavet meget, der med rette kan kritiseres, men kristendommens bud om næstekærlighed og barmhjertighed er nogle af de værdier, som vore samfund bygger på i dag. Skolerne og sygehusene er bare to eksempler på institutioner, der er grundlagt af kristne, sagde Erik Bjerager, der mener, at den sekularisering af de europæiske samfund, der engang gav mening, fordi den begrænsede en alt for magtfuld kirkes 34

råderum, i dag er gået amok. - Sekularismen er i færd med at tage form af en egentlig ideologi, der har demokrati og menneskerettigheder som evangelier, sagde chefredaktøren for landets hurtigst voksende dagblad, hvilket understreger en anden strømning, nemlig den voksende interesse for religion, tro og eksistens. Muhammed-sagen har aktualiseret Bjeragers pointer, og han påpegede det uheldige i, at reaktionen på de fanatiske islamister i brede politiske kredse er blevet helt at uddrive al religion fra det offentlige rum. - Men et stort flertal af danskerne er fortsat medlem af Folkekirken, og de kristne værdier og den kristne tro kan ikke holdes indendøre. Jeg er kristen både derhjemme, og når jeg går uden for min dør, sagde Erik Bjerager. Han efterlyste udmelding af fælles gennemarbejdede holdninger på centrale områder fra Folkekirken og beskrev hvordan få tilfældige medievandte præster i dag tegner Folkekirken i befolkningens bevidsthed. Han tilføjede: - Jeg kan ikke forstå de præster og meningsråd, der mener, at det er ligegyldigt, om der kommer fem eller 500 til gudstjenesterne. Spørgelysten i salen var stor, og en spændende eftermiddag sluttede med

spørgsmålet: ”Kan man være demokrat og muslim på samme tid?” Erik Bjeragers svar lød: _ - Det vil jeg håbe, for ellers skulle vi jo ikke have invaderet Irak. Den næste lørdagscafé vil blive annonceret i Ugeavisen, på hjemmesiden og via mail. Vel mødt!

Sognepræst: HC Grosbøll-Poulsen, Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 Organist: Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12 Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22 Graver:

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12

Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej 24, tlf. 86 89 86 37 Menighedsrådet: Formand: Jens Barfoed Lyngdal 23, Gl. Rye Tlf. 8689 8648 jensbarfoed@mail.tele.dk Næstformand: Eva Jensen Fæstibakke 9, Gl. Rye, Tlf. 8689 8216 Kirkeværge: Frode Agger Lyngdal 17, Gl. Rye Tlf. 8689 8371 Kasserer: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@email.dk Sekretær: Erna Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofir.dk Kontaktperson: Inger Brønholt Rimmersvej 14, Gl. Rye Tlf. 8689 8453 ingerbroenholt@hotmail.com Menighedsrådsmedlem: Annette Haagerup Lindholmvej 9, 8680 Ry 8689 8688 ah@humgen.au.dk

GRIF

Gymnastikafslutning Lørdag d. 1. april blev lørdagens rengøring og indkøb glemt for en stund. I stedet blev hallen fyldt med forventningsfulde børn og voksne som enten skulle vise eller se gymnastik. 8 lokale hold og Talentholdet fra Kolding var på gulvet. Tak for denne sæson og velkommen til september til nye og gamle gymnaster. Gym. afd. GRIF

35

GRIF hovedbestyrelse Formand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81

mail: abp@kamstrup.dk

Næstformand + Formand for fodbold: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30

mail: noah@privat.dk

Kasserer: Susanne Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23

mail:gerstedvej@fischerweb.dk

Sekretær: Susanne Bohøj Gyden 13 86 89 86 49

mail: fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik: Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31

mail: birgitte@vip.cybercity.dk

Formand badminton: Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79

mai: mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46

mail:jaa@dmu.dk

Formand Håndbold: Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86

mail: dotmor@mail.dk

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23

36

mail:gerstedvej@fischerweb.dk

Instruktør/ hjælper søges Vi vil rigtig gerne tilbyde vores børn i Gl. Rye at gå til gymnastik. Det kræver mange hænder og dermed også instruktører. Er du ny i byen, eller har du netop i næste sæson, tid og lyst til at være med som hjælper eller instruktør, hører vi gerne fra dig. Det er ingen forudsætning at du har erfaring, vi tilbyder dig gerne kurser. Vi havde 60 springgymnaster fra

børnehaveklasse til 4 klasse i år. Her søger vi specielt efter en springinstruktør med. Men uanset hvilken målgruppe du ønsker at arbejde med vil vi gerne høre fra dig. Ring til Birgitte på 87-883231. Med venlig hilsen Gym.afd. GRIF

Fodbold sæsonen er startet Lilleput 1994 – 95

Vi træner på følgende tidspunkter Gl. Rye idrætsforening

Tirsdage 17:00 – 18:30 Tom Matthiesen 8798 5000

Minimicro 2001-02

Lilleput piger 1994 – 95

Onsdage 17:00 – 17:45 Torben Sørensen 8610 7922

Torsdage 18:30 – 20:00 Helge Østergård 8689 8912

Micro og mindre 2000 Drenge og piger

Herre Junior

Onsdage fra 16:00 – 17: Jens Overgård 8674 0034

Kontakt Ejnar Jakobsen 8689 8653

Puslinge 1999 Drenge og piger

Torsdage 18:00 – 19:00 Annemette Pinderup 8689 3550

Dame junior og Senior

Onsdage 16:00 – 17:00 Claus Langergaard 878 83231

Herre senior Tirs./tors. 19:00 – 20:30 Frands Fischer 8681 5013

Puslinge 1998 Onsdage 16:15 – 17:15 Henrik Rasmussen 7589 6719

Oldboys Mandag 20:00 – 21:30 Claus Langergaard 8788 3231

Miniput 1996-97 Tirsdage 17:00 – 18:00 Claus Rugård 8684 5894

Oldboys +50 Onsdage 19:00 – 20:00 Jens Erik Fischer 8689 8423 Har du lyst til at træne/spille er du meget velkommen

Miniput 1996-97 Piger Torsdage 16:30 – 17:30 Erik Nørgård 878 83100

Claus Langergaard Tom Matthiesen Ungdoms ansvarlig Kampfordeller og økonomi

Erik Nørgaard Arrangementer

Så er cykelsæsonen i gang Vi mødes hver søndag kl. 9:00 foran Brugsen. Vi kører 1 – 2 timer i skoven.

Yderligere oplysninger hos Michael Stockwell 86125575

Keld Pedersen Senior Ansvarlig

Noah Chipeta Formand Fodbold afdeling

Sæsonen er i gang Så kom sæsonen endelig i gang. Vi startede op med træning lørdag d. 4. februar, men da der var is på banen, blev opstarten flyttet ind i hallen. Is og sne kom desværre til at præge starten af sæsonen meget, i det der ikke kunne spilles på banerne. Det betød at flere af træningerne blev til rene løbeaftener, som forhåbentlig vil komme os til gode senere, og det betød desuden at flere træningskampe blev aflyst.

Heldigvis er sneen væk, dog ikke tids nok til at banerne kunne blive klar til sæsonstart, men nu kan vi spille. I skrivende stund har førsteholdet, som spiller i serie 3 i år, spillet to kampe og det er blevet til sejre i begge kampe. Det betyder at førsteholdet nu har spillet 26 turneringskampe i træk uden nederlag, seneste nederlag var 9. oktober 2004. Andetholdet rykkede op i serie 5 sidste år og skal nu forsøge at holde sig der. Uheldigvis startede det ikke for godt, de

to første kampe blev udsat og den kamp som er blevet afviklet, er blevet tabt, på trods af dominans kampen igennem. Det gode spil tegner dog godt for fremtiden. Som det også har været tilfældet de seneste år, vil jeg holde hjemmesiden opdateret med referater, billeder og resultater, så klik forbi og følg dit favorit hold i aktion.

Gl. Rye’s ”gamle” badmintonspillere blev Amtsmestre 2006. Gl. Rye’s old hold serie 2 havde kvalificeret sig til at spille finale i Thorning Hallen, ved at blive nr. 1 i Syd-kredsen, og skulle lørdag den 11. marts møde Møldrup, som havde vundet Nord-kredsen.

Det blev en meget spændende dyst. Kampen endte 3-3, og så skulle stævneledelsen i gang med fintællingen. Holdene havde vundet lige mange sæt, og da man talte pointene sammen, stod der 142-142. Da man ikke kan lave

straffeslags konkurrence, måtte man iflg. reglerne ty til lodtrækning, hvilket aldrig var sket tidligere i stævnelederens tid. Resultatet faldt ud til Gl. Rye-spillernes fordel, og de blev kåret som vindere…TIL LYKKE.

Badmintonsæson 2005/2006 er slut. Fredag d. 7-4 holdt ungdomsafdelingen traditionen tro afslutning med masser af leg og spil i hallen. 20 børn deltog og det blev en rigtig vellykket aften og nat. Lørdag formiddag sluttede man af med morgenmad, sam-

men med forældrene. Lørdag eftermiddag var det motionisternes tur til at få sved på panden og det var så sidste chance i denne sæson.

Tusind tak til alle for en god sæson – vi håber I møder op igen til september. Badmintonudvalget.

37

HÅNDBOLD sæson 2005/2006

Her skal der være en billedtekst Olutpat, vel ent utpat, sed euisiss equat, quat, quisl ing ea ad tio consequat. Ut do cor iriustis erilluptatis exer si

I denne nu afsluttede sæson har vi haft lidt færre medlemmer end sidste år. Vi har pt ca. 60 medlemmer, sidste år var vi oppe på ca. 90. Vi ser det ikke som et problem, det skifter fra år til år, og det er meget afhængigt af, at der lige er et par stykker, som starter på en klasseårgang og får lokket lidt flere med. Vores minimixhold (1.-2. klasse) har været på ca. 20 spillere. En herlig flok med et godt potentiale til stabile håndboldhold i de næste rækker. Vi har været til 4 stævner i løbet af året, hvor vi kan se, at der er en rigtig god udvikling i spillet.

Nogle af de kommende håndbold talenter - med mascot - i GRIF. Vi har haft to drenge-lilleputhold (3.-4. klasse) før jul, hvor vi efter jul valgte at nøjes med et hold. De spillede til gengæld så i pulje A, da de fik en 3. plads i B-rækken før jul. Det har været en stor udfordring for drengene og selvfølgelig en blandet fornøjelse, idet der ikke blev vundet hver gang. Vores 1. års puslingepigehold (5.klasse) har klaret sig stabilt i C-rækken. Det er altid svært at være førsteårs især i denne aldersgruppe, hvor der kan være en højdeforskel på næsten _ meter. Så det gælder om at være snedig, og vores trænere har oftest haft det klogeste taktiske oplæg…..

Vores serie 3 damer har hele året ligget lunt i svinget uden fare for nedrykning. I år har de haft et samarbejde med Knudsø HKs oldgirls, hvor de har haft fællestræning en gang om måneden. Der er kommet en del nye damespiller i år – men det vil stadig være rigtig dejligt, hvis der kom flere til…. Så selvom du har fået 2 eller 3 børn, og du drømmer om et comeback på håndboldbanen så kom endelig!!! Vi vil gerne sige tak for denne sæson til både spillere, trænere og forældre for indsatsen på banen, men også med det praktiske omkring holdene – kørsel, trøjevask og kioskbemanding. Vi håber alle har lyst at fortsætte næste år. På håndboldudvalgets vegne /Hanne Voss

38

GRIF’S SPORTSFEST 2006 Sæt allerede nu X i kalenderen Torsdag d. 17. august Fredag d. 18. august og Lørdag d. 19. august Kom med hele familien og vær med til årets mest aktive og festlige dage. Der vil bl.a. ske følgende på sportspladsen: Hoppeborg Vandrutschebane Bordtenniskanon Oppustelig fodboldbane Vejdyst Petanque Teenageidræt

Fælles morgenmad Turneringer i fodbold, håndbold og volley Børnekræmmermarked

GRIF’s Sportsfestudvalg

Bliv medlem i Gl. Rye Bådlaug

Et medlemskab i Gl. Rye Bådlaug betyder hyggelige og sjove naturoplevelser med familie og venner. · Nem og hurtig reservation på internettet af robåd og kanoer · Kun 100 kr. om året i kontingent (pr. husstand) · Vi har redningsveste til både voksne og børn

Sådan gør du: · Indbetal 100 kr. til konto 5667-5907628932 (Husk at oplyse navn, e-mail-adresse og telefonnummer) · Vi sender her efter dit login-navn og kodeord · Nu kan I reservere bådene online på vores hjemmeside · Kontakt et af foreningens bestyrelsesmedlemmer for udlevering af udstyr (telefonliste fremgår af hjemmesiden)

Find os via www.glrye.dk/foreninger eller direkte på adressen: http://home20.inet.tele.dk/baadlaug/

39

Aktivitetskalender for Gl. Rye Dato

Aktivitet

Sted

Maj

18. 19. 20.

Løvspringstur til Haunstrup (kl.13.00) Fredagscafé med Bente Aavild – kl.14.00 Kulturfestival

Aktivitetsrådet Dalbogård Aktivitetsrådet Borgerforeningen og Kultursamvirket

Juni

2. 8. 11. 12.

Arrangør

Fredagscafé med Sct.Sørens Sisters – kl.14.00 Sogneudflugt - kl.18.00 Valgmenighedens sommerudflugt – kl.12.00 Banko – kl.14.00

August

Dalbogård Dalbogård

Aktivitetsrådet Menighedsrådet Valgmenigheden Aktivitetsrådet Menighedsrådet GRIF

13. 15.-17.

Koncert med Kåre Norge – kl.16.00 Sportsfest

.Sct. Sørens Kirke Sportspladsen

Redaktionsgruppen: Ansvarshavende redaktør: Aage Augustinus Valgmenigheds præst,

John Jensen Lokalhistoriker Kirsten Madsen Lars Bitsch Borgerforeningen FDF

40

Susanne Bohøj Grif

Inger Brønholt Menighedsrådet

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer august 2006. Deadline mandag 31. juli (skal overholdes) Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk


Nr. 21