Adventnyt 2012-10

Page 1

10

adventnyt

OKTOBER 2012

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

SOMMEREN BØD PÅ BÅLHYGGE UNDER TEENCAMP PÅ HIMMERLANDSGÅRDEN. s.

04

RUNDT OMKRING

DINE TANKER

ORIENTERING

Når der er marked i byen, sætter Jerslev menighed alle sejl til for at komme i kontakt med de mange mennesker, der kommer forbi kirken.

Er du klar over, hvad negative tanker gør ved dig? Og hvor godt det er for dig at tænke positivt? Læs mere om, hvad både forskning og Bibelen siger om det.

Unionsbestyrelsen har været samlet for at lægge planer for efteråret. Læs mere om nogle af de ting, som bestyrelsen beskæftiger sig med lige nu.

06

s.

10

s.

14

s.


LEDER

T E K S T: A N N E- M AY M Ü L L E R

GUD, HVOR ER DU? Torsdag eftermiddag har jeg et fritidsjob i den dejligste genbrugsbutik på Nørrebro i Købehavn. Om torsdagen er det også præstens dag, hvor man kan komme ind og tale med en præst. Når præsten så ikke kan komme, får jeg lov til at tage nogle af disse samtaler. En ting, der går igen i næsten hver eneste af dem er: ”Hvor er Gud henne? Hvordan kan Gud være god, når der sker det her for mig?“ ”Jeg er vred på Gud. Han kan ikke være det bekendt, at jeg skal lide så meget!“ ”Gud, hvor er du?“ Og når jeg lytter til deres historier, må jeg langt hen ad vejen give dem ret. For det virker uretfærdigt. Nogle af dem er prøvet og plaget i langt højere grad end jeg selv og mine nærmeste. Hvordan forholder jeg mig til al den smerte og sorg, som nogle af disse mennesker udtrykker? Gud, hvor er du, når folk er ensomme, udslidte, syge, desperate og søgende? Nogle gange bliver jeg også ”forrådt“ af mine kolleger bag disken, der som svar på disse spørgsmål siger: ”Kom igen på torsdag – så er Anne-May her – hun har et godt svar på, hvorfor du skal lide så meget!“ Og så står jeg der med klæbende tunge, tørhed i halsen, måbende øjne og en hjerne på standby, når de afkræver mig svar. Gud, hvor er du, når vi møder mennesker, der tvivler på din eksistens og din kærlighed? Gud, hvor er du, når vi stilles til ansvar for din tilsyneladende usynlighed? ET FAMLENDE FORSØG PÅ RETFÆRDIGHED Og når jeg så prøver at gøre rede for min tro på en al-kærlig, almægtig, al-vidende, allestedsnærværende Gud, så virker det nogle gange som tomme ord og smukke teorier. For hvor er Gud, når en 4-årig dreng ligger i respirator på intensivafdelingen, fordi han har en hjernetumor? Og hvad siger man til dem, der står omkring? At de skulle have levet lidt sundere? At Gud har en plan? At det nok er til deres bedste? Gud, hvor er du, når jeg prøver at forklare din kærlighed midt i al frustrationen og sorgen?

At Satan har et godt greb om menneskers opfattelse af Gud, er tydeligt. For al den skyld og vrede, som skulle have været rettet mod Satan, rettes mod Gud i stedet for. Al den sygdom og smerte, som han forårsager i denne verden, bliver drejet til et argument imod Gud og ikke et vidnesbyrd om Guds magt og kraft. Gud, hvor er du, når du anklages uretfærdigt og Satan får os til at stille spørgsmålstegn ved din kærlighed, din karakter? OG ALLIGEVEL Når nogle siger: ”Jeg er ikke religiøs, men i går bad jeg rigtig meget“, så får det mig alligevel til at tro, at Gud er lige der – lige der hos det menneske. Når jeg får lov til at bede med en, så ved jeg, at Gud er lige der – lige der hos det menneske. Når jeg får lov til at give et knus inden vi skilles, så ved jeg, at Gud er lige der – lige der i omsorgen for det menneske. Når de siger ”Tak for snakken. Det lettede at få talt om. Jeg vil give det med Gud en chance mere“, så ved jeg, at det var Gud, der var der – lige der hos det menneske. Når der ikke er nogen afklaring eller udtryk for tro, så ved jeg alligevel, at Gud er lige der – lige der hos det menneske. Nogle mennesker snakker jeg med igen senere, nogle taler med en af de andre i butikken, og andre kommer kun en gang. Men jeg ved, at Gud er lige der, lige der hos det menneske, der søger og prøver at tro, om end troen kun rækker til at udtrykke sin tvivl. Så når du og jeg spørger: ”Gud, hvor er du?“ Så tror jeg, han svarer: ”Lige her, mit barn! Lad os tale sammen om din tvivl og din afmagt. Lad mig omslutte dig på alle sider. Lad mig bære dig på min skulder. Lad mig trøste dig med min omsorg, bære byrden sammen med dig, tage din bekymring, og vi finder sammen vejen videre! Lad mig lægge ord i munden på dig og give dig fred.“

OPLAG: 2.100 stk.

REDAKTØR: Anne-May Müller Postboks 15 Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7754

EKSPEDITION: Dansk Bogforlag / Concordiavej 16 / Postboks 15 / 2850 Nærum / Tlf.: +45 4558 7758 /

anne-may.muller@adventist.dk

UDGIVER: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark TRYK: Strandbygaard Grafisk A/S

ekspedition@danskbogforlag.dk ABONNEMENTSPRISER: Norge + Island: 240,– (momsfrit) / EU–lande: 300,– (inkl. moms) / Øvrige udland: 300,– (momsfrit) LAYOUT: Birgitte Bohsen FORSIDE “TEENcamp på Himmerlandsgården“ FOTO AF: Joachim Thortzen DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER: 01.10.12

2

adventnyt 10 – oktober 2012

Anne-May er redaktør for Adventnyt, hustru og mor. Hun kan lide at skrive, interesserer sig for parforhold og familieliv, og så elsker hun at være sammen med familien. Drømmer som så mange andre om mere tid til de væsentlige ting her i livet, og en hårdere prioritering.


INDHOLD

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

4

Rundt omkring

10

Positive tanker

Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12

12

Jonas

14

Orientering fra bestyrelsen

Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)

15

Erfaringer fra liv til liv: Jairus

16

Sundhed: Søvn og hvile

18

Annoncer

20

Tillykke

22

Læserbrev

23

Nekrologer

Næstformand Line Nielsen

Tlf.: 4558 7772

Økonomichef Björgvin Ibsen

Tlf.: 4558 7773

Afdelingsledere Peter Bo Bohsen (Spejder & Hjælpeaktion) Richard Müller (Religionsfrihed) Thomas Rasmussen (Ungdom & Sabbatsskole) Jill Rasmussen (Familie) Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Harry Sættem (AHA)

Tlf.: 4558 7788 Tlf.: 7589 5893 Tlf.: 5120 6990 Tlf.: 7589 5446 Tlf.: 6590 2570 Tlf.: 5638 1461

ADRA DANMARK Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk Generalsekretær Lehnart Falk

Tlf.: 4558 7702

DANSK BOGFORLAG Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk KORRESPONDANCESKOLEN Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778

s.

Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Sven Hagen Jensen

04

VEJLEFJORDSKOLEN 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Tlf.: 7641 3132

s.

HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

16

HIMMERLANDSGÅRDEN Als Oddevej 71 · Helberskov 9560 Hadsund

Tlf.: 2386 6514

Tlf.: 9858 1121

www.himmerlandsgaarden.dk PLEJECENTER SOLBAKKEN Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Kristine Voncina

s.

05

s.

09

PLEJECENTER SØNDERVANG Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

adventnyt 10 – oktober 2012

3


RUNDT OMKRING T E K S T: T H O M A S R A S M U S S E N / F O T O : J O A C H I M T H O R T Z E N

TEENCAMP PÅ HIMMERLANDSGÅRDEN

– EN OPLEVELSE FOR LIVET

Vi har kørt TEENstævner i Adventistkirken i mere end 15 år, og jeg kan selv huske, da de begyndte. Det er nogle af de bedste minder, jeg har fra min opvækst i kirken. Når en teenager kommer med en idé, så kan det nogle gange svare sig at lytte. Det var to teenagere, der foreslog, at vi skulle have tre TEENstævner om året i stedet for to, og det var en teenager, der foreslog, om ikke vi kunne holde TEENstævne i en hel uge. I år i uge 32 – den sidste uge af sommerferien – var det lige præcis det, vi gjorde. Vi var 49 teenagere og 23 ledere og præster, der var samlet til undervisning, sang, sport, spørgetimer, udflugt til Djurs Sommerland og meget mere. Hvis du kender en teenager, som ikke var med, så er de gået glip af noget! BUDSKABER, DER GÅR LIGE IND ”Det er utroligt hvor mange venner man

4

adventnyt 10 – oktober 2012

får, når det er en hel uge“ ”Thomas, kan vi lige snakke?“ ”Jeg synes undervisningen med Iben og Michael er rigtig god “ Det er bare nogle af de sætninger, jeg hørte i løbet af ugen. Og det var utroligt at se, hvordan teenagerne lærte hinanden at kende og blev rystet sammen på en helt anden måde, end når vi kun er samlet en weekend. De har fået venner for livet – venner, som de er klar til at gå på Vejlefjord med og måske lære endnu bedre at kende. Jeg var helt overvældet over, hvor mange teenagere, der havde mod på at sidde til halvanden times undervisning i den bibelske fortælling om formiddagen, en spørgetime om eftermiddagen, hvor vi tog fat på emner som ‘fest’, ‘sex’ og ‘kontakt med Gud’ og så oven i det et aftenmøde med Bobby – alt sammen i løbet af en dag. Det var fantastisk! Bobby talte om ‘at være kristen i en ikke-kristen verden med ikke-kristne venner’ og budskabet gik lige ind.

IDENTITET SOM UNG ADVENTIST Generalforsamling i 2010 efterlyste noget, der kunne styrke vores unges adventistidentitet. Jeg tror, at TEENcamp er et af værktøjerne, men det er alligevel kun én uge i løbet af sommerferien. Derfor tilbød vi også teenagerne en kontaktmentor (en af lederne eller præsterne fra lejren). Det er en person, som de ved, er der, som de kan spørge til råds. Det er en person, som kan være opmærksom på, om ikke de skal med på næste TEENcamp. Men alt dette er dråber i havet i forhold til det, der foregår derhjemme. Det allermeste af deres adventistidentitet får de hos jer – forældre, bedsteforældre og lokal menighed. Jeg kan kun sige tak for samarbejdet.

TEENKALENDER 16.-18. november 2012: TEENstævne, Horsens 19.-21. april 2013: TEENstævne, Aarup, Fyn 4.-11. august 2013 (uge 32): TEENcamp, Himmerlandsgården


T E K S T: R O B E R T S A N D / F O T O : A D A M S / T O R T J E R A N S E N

EUROPÆISKE PRÆSTER SAMLET TIL UNDERVISNING OG INSPIRATION

Præster fra Trans-europæisk Division (TED) var samlet i Rogaska-Slatina i Slovenien til European Pastors Conference, tirsdag til søndag sidst i august. Vi var rigtig mange samlet, ca. 1.000 personer i alt. TED’s præstekonference afholdes hvert femte år, og er et åndehul, hvor vi kan sidde ned på stolen og lytte, få ny inspiration, møde kolleger fra hele Divisionen, og møde kendinge fra tiden på Newbold College, som de fleste præster i TED har studeret på. Der var talrige workshops om alt fra prædikenforberedelser, brugen af medier i kirken, besøg, Åbenbaringsbogen og meget mere… GØR GUD KENDT Emnet for konferencen var ”At gøre Gud

kendt i Europa“, og gennem talerne blev vi udfordret til stadigt at forny vores missionsaktiviteter. Og som Allan Falk fra Danmark udtalte: ”En tanke, der stod frem under en workshop var ‘Hvis vi ikke er så interesserede I folk omkring os, er vi højest sandsynligt heller ikke så interesseret i Gud.’“ Pastor Laszlo Gallusz fra Serbien udtaler: ”Præster har behov for at få deres åndelige batterier ladet op, og deres præsteværktøjskasser opdateret. Konferencens første morgenmøde mødte dette behov. Laurence Turners gudstjeneste ikke bare åbnede et nyt perspektiv på en velkendt bibeltekst, men viste også en retning for den fremtidige adventisme. Sigve Tonstads eksegese mindede os om, at selv velkendte tekster kan tale med

ny energi. Derek Morris’ inspirerende tale indeholdte meget konkrete pastorale råd, målrettet for at hjælpe os til at identificere grundpillerne i en succesrig missionerende menighed… Jeg er allerede blevet meget opmuntret og fornyet, efter mindre end 24 timer i Rogaska-Slatina.“ Og Pastor Karl J. Bergland fra Norge udtaler: ”Denne morgen, da Lowell Cooper talte om forsoning, præsenterede han følgende tanke: ‘Gud har ikke en mission for sin kirke, men en kirke for sin mission.’ En rettidig påmindelse om vores budskab og eksistensberettigelse som kirke.“ DU KAN SELV BLIVE INSPIRERET Som det kan læses var det nogle inspirerende dage, hvor vi alle var i samme båd, delte udfordringer og visioner. Det var spændende at være sammen så mange præster, der hver i sær arbejder for at inspirere vores menigheder til at udbrede missionen der, hvor vi er. Har du lyst til selv at blive inspireret, kan du se og høre mange af talerne på tedadventist.org/media

TEK ST OG FOTO: ELISABE TH JEPPESEN

MALEDAG FOR KREATIVE BØRN DEN 17. JUNI VAR DER ”GÅ AMOK MALEDAG“ I CAFEKIRKEN. Efter at have afdækket hele kirkesalen var der klart til at slippe 31 kreative børn ind søndag formiddag. Rundt om på gulvet var der tallerkener med fingermaling. I hjørnerne af kirkesalen var der mulighed for at male på sten, farvelægge mønstre, male akvareller og lave Noahs ark med papir og korkpropper. Lidt efter klokken 10 blev børnene lukket ind, og inden længe var de farvede fodspor og håndaftryk omformet til et stort sammensurium af farver. Nogle børn syntes det var helt fantastisk at få lov til at grise uden at der blev sat grænser og malede med hele sig!

Medens andre børn foretrak hellere at male med pensel og opholde sig i hjørnerne, og de kom næsten rene ud. Også uden for kirkesalen var der en attraktion, hvor der var hjemmebagte boller, bagt af en af bedstemødrene kl. 5 om morgenen. Derfor var der en rigtig vigtig vaskepost ved udgangen, hvor hænder og fødder blev vasket i fire store baljer. Tak til hele teamet på 20 voksne, der løftede opgaven at gøre maledagen til en uforglemmelig og god oplevelse for både kirkens børn og vores gæsters børn. Vores mål var, at børnene kunne opleve, at kirken er noget for dem, ”for Guds rige hører sådanne til!“

adventnyt 10 – oktober 2012

5


T E K S T: K A R S T E N R Y T M A N D E L A N G E / F O T O : A N N I E R Y T M A N

JERSLEV MARKED

= PR FOR MENIGHEDEN

”Når der er marked i byen, er det bedst at holde sig inden døre. Hele weekenden er kun fulde folk, der brager rundt og laver ballade…“ Vi havde alle prøvet at være til markedet i Jerslev før. Børnene kigger på kaniner – og vil have en med hjem. Man prøver rutsjebaner og skydebaner, og spiser en is eller to. Men hvad så med lørdagen? År efter år har vi i Jerslev siddet indenfor og holdt gudstjeneste, mens hele Jerslev og omegn går og kører forbi os. Vores kirke ligger lige der, hvor folk kommer forbi, når de skal derned. Men i år ville vi åbne dørene i stedet for at lukke dem. Der blev udpeget en arbejdsgruppe, hvis arbejde heldigvis ikke gik ud på at udpege endnu et udvalg. De tog skeen i egen hånd og sørgede for, at der skete noget. Det krævede en stor indsats og et par kunstgreb, og vi er alle glade for, at disse ildsjæle tog sagen alvorligt og sørgede for, at planen blev til virkelighed. UNGE OG GAMLE – HOPPEBORG OG PANDEKAGER Lørdag morgen mødtes vi for at gøre klar. Kirken har en forgård, og denne blev udstyret med en hoppeborg og en pavillon. Pavillonen gav læ for vind og evt. regn. Hoppeborgen var tænkt til børn, der kom forbi. Pavillonen havde plads til 6-8 borde med stole. Lars og Lene stod ved bordet længst inde og stegte pandekager. Bordet længst ude mod gaden gav plads til kager og frugt. Det meste af tiden stod der en person der ude og bød folk indenfor. Tæt på indgangen sad der to musikalske talenter, Michala Faber og Simon Nadj. De bidrog til en afslappet stemning, idet de nynnede og spillede sig igennem det ene nummer efter det andet. Mange lokale kiggede lidt mærkeligt, da de blev inviteret på gratis

6

adventnyt 10 – oktober 2012

kage, men en del tog imod. Børnefamilier og ældre personer syntes det var rart med henholdsvis hoppeborg og gratis forfriskninger. Andre havde travlt med at komme på marked, men kiggede ind, da de var på vej hjem. Nogle stykker satte sig ned og fik en sludder, og flere af disse var bekendte af medlemmer, som bor i Jerslev. Nogle enkelte kom med ind i kirken for at høre Østervrås damekor holde minikoncert kl. 14.00 og kl. 15.00. Vores egne børn gjorde en ihærdig indsats for at reklamere for hoppeborgen ved at hoppe stort set uafbrudt fra kl. 10.00 til 16.00. Og resten af os viste på en ”handlingsorienteret“ måde, at både frugten og kagerne var både spiselige og yderst velsmagende! EN SPÆNDENDE SUCCESOPLEVELSE Markedsdagen var spændende på flere plan. For det første gjorde den mange af vores bange anelser til skamme. Dagen forløb meget afslappet og hyggeligt. Hele menigheden hyggede sig med hinanden som på en alternativ picnic, og det i sig selv virkede tiltrækkende. Måske kan man trække en lille parallel til Hjælpeaktion. Man tror det bliver hårdt og uhyggeligt, lige indtil man går i gang. I Guds rige er hvert eneste menneske uvurderlig værdifuldt, så selv om der kun var kommet én, var det indsatsen værd. Vi kom dog i tale med mange flere, end vi havde forventet. Udover dem, der stoppede op, lagde folk mærke til, at der foregik noget på vores matrikel. Mange i Jerslev har nok vænnet sig til at Adventkirken er et stille sted; måske endda lidt anonymt. Der blev ændret på det på markedsdagen, og det i sig selv var endnu en succesoplevelse. Vi satte os ned for at samle op på dagens oplevelser, og det var som om vi var en smule ”høje“ – rent metaforisk kunne vi ikke ”få armene ned“. Gud har en plan for Jerslev. Jerslev menighed er glade for at være en del af det. Vi stoler på, at nogle frø blev sået og ser frem til, hvad Vækstens Herre har i tanke fremad.


”THE

T E K S T: T O N Y B U T E N KO / F O T O : S X C . H U

CHINA STUDY“

Robert Svendsen var i gang med at holde et fordrage om sund levevis, da en læge råbte fra forsamlingen, at den oplysning Robert gav ikke passede. Det er enhver foredragsholders skræk, når en læge eller sygeplejerske kritiserer din oplysning. Hvis din oplysning er dokumenteret, som Roberts var med upto-date videnskab, har man intet at frygte, selvom der er en læge til stede. VERDENS MEST OMFATTENDE FORSKNINGSPROJEKT Den senest opdaterede oplysning i forbindelse med sund levevis og livsstilssygdomme er kommet fra et omfattende forskningsstudie og udgivet som en bog, der hedder ”The China Study“. Der er blevet lavet en dokumentarfilm omkring bogen, der hedder ”Forks Over Knives“, og både bogen og filmen kan købes over internettet fra f.eks. www.amazon.com. ”The China Study“ (Den kinesiske undersøgelse) drejer sig om en undersøgelse, der forgik i Kina i 1970’erne. Kinas daværende premierminister Chou EnLai fik kræft og ville gerne vide mere om årsagen til sygdommen og måske dens helbredelse. Det er almindeligt i vesten, at når medicinalfirmaer skal sælge deres varer, skal de have et forsøg med fx 100 mennesker, 500

mennesker eller tusind mennesker. Jo flere mennesker i forsøget, jo stærkere er tilliden til den medicin, de sælger. Den største medicinske undersøgelse, man nogen sinde har

Fra Oxford University kom Richard Peto, professor i medicinsk statistik og epidemiologi, som er en af verdens bedste. Alt betalt af penge fra USA rejste de til Kina. De koncen-

lavet i historien, begyndte med Chou EnLai. Han fik 650.000 arbejdere til at undersøge 880 millioner mennesker i 2.400 kommuner i hele Kina. De undersøgte 12 forskellige kræftsygdomme plus mange andre sygdomme, som deres befolkning døde af, og tegnede det ind på et kort over Kina.

trerede deres undersøgelse i 65 kommuner og tog prøver fra 6.500 menneske og undersøgte deres kost. Deres resultat bekræftede den tidligere undersøgelse i Kina 10 år tidligere. De velhavende fik tyktarmskræft, lungekræft, brystkræft, leukæmi, hjernesvulster, mavekræft, leverkræft, diabetes og hjertekarsygdomme. De fattige fra landområderne døde af lunge betændelse, tarmobstruktion, mavesår, spiserørssygdomme, T.B., gigt, hjertesygdomme, graviditetssygdomme og andre sygdomme. Richard Peto konkluderede fra sin tidligere undersøgelse om kræft, at det kun var 2 til 3 %, som var arveligt betinget. De fandt ud af, at de velhavende kinesere spiste mere kød, æg, ost og drak mere mælk end de, som boede i landområderne, og at dette var årsagen til deres sygdomme. Det er interessant, at en kvinde ved navn Ellen G. White for over 100 år siden anbefalede i bogen ”Counsels on Diet and Foods“ ikke at spise kød, æg, ost eller drikke mælk på grund af sygdomme, som bliver overført fra dyr til mennesker.

KOSTEN SOM AFGØRENDE FAKTOR Resultatet viste, at de fleste af dem, som døde af kræft, kom fra byområder, hvor mennesker var meget velhavende. Der, hvor der næsten ingen kræft fandtes, var i de landlige områder, hvor det var fattigt. Men hvad var årsagen til kræft? Cirka 10 år senere, i 1980’erne, fik læger og andre videnskabsmænd fra Kina lov til at besøge USA. Der samlede sig en gruppe medicinske forskere i USA bestående af T. Colin Cambell, PhD og professor i ernærings-biokemi på Cornell Universitet, Dr. Chen, leder for regeringens helseforsknings laboratorium i Kina, Dr. Junyao Li, leder for kræftundersøgelse i hele Kina og en videnskabsmand fra Academy of medical sciences in the Ministry of Health.

adventnyt 10 – oktober 2012

7


T E K S T: T H O M A S R A S M U S S E N

BIBELSTUDIUM

– RESSOURCER TIL SABBATSSKOLE Det er ikke altid nemt, når det er de samme mennesker, man har siddet og diskuteret med de sidste 30 år. Hvad kan vi gøre for at gøre vores sabbatsskoleklasse mere interessant? En sætning, som jeg hører alt for tit, er: ”Jeg fik ikke noget ud af det“, og jeg spekulerer ved mig selv, men var det meningen? Er det derfor, du er kommet i sabbatsskole? Det er selvfølgelig fantastisk, hvis du får noget ud af at komme i sabbatsskole, men indstillingen må være, at vi kommer for at give. Vi må have de andres bedste i tankerne – deres frelse; ikke bare min egen. Vi skal tænke på at opbygge de andre. Hvis vi gør det, tror jeg også, vi selv får noget med hjem.

EFTERÅRETS SENIOR TILBUD: 6. OKTOBER 2012 ADVENTKIRKEN I NÆRUM 10.00 Bibelstudium arr. lokalt 11.00 Gudstjeneste – Walder Hartmann Fællesspisning 14.00 Tema: Hvor går vejen, anno 2012 Lokalt – nationalt – globalt

8

adventnyt 10 – oktober 2012

RESSOURCER Der er flere ressourcer, som du kan få glæde af til dit eget personlige bibelstudium. Mange gange er det vores daglige bøn og bibelstudium, der gør forskellen, når vi studerer sammen på sabbatten. For at hjælpe der har sabbatsskoleafdelingen udviklet flere forskellige bibellæseplaner. Nogle er for hele Bibelen, men vi har også lavet fire nye, som er for enkeltbøger – måske du kan bruge dem til dit eget bibelstudium eller sammen med en gruppe. Der er spørgsmål til studiehjælp, baggrund for bogen, mm. Du kan bestille en eller flere bibellæseplaner på ungadventist.dk under ressourcer/bibellæseplaner

du ønsker at modtage denne lektiehjælp, så send en mail til thomas.rasmussen@ adventist.dk APP TIL IPHONE OG ANDROID Vi har valgt at gøre alt vores bibelstudiemateriale frit tilgængeligt helt fra ‘puslinger’ til voksenlektien. Det er blandt andet gjort tilgængeligt i en app, som du kan hente ned på din smartphone. Der ligger udover de ugentlige studier – både på dansk og engelsk – også et væld af ressourcer, som man som underviser i sabbatsskolen kan finde hjælp i. I det hele taget er der masser af gode idéer til, hvordan man kan variere det, man gør, og prøve noget nyt.

LEKTIEHJÆLP Sabbatsskoleafdelingen oversætter hver uge en lektiehjælp fra den sydengelske konferens, som vi sender ud i slutningen af ugen til hjælp med forberedelse. Hvis

11. NOVEMBER 2012

18. NOVEMBER 2012

ADVENTKIRKEN I NÆRUM Vi mødes til før-julemiddag kl. 12 og fortsætter med sang, musik, Grønlandsindtryk v. John Pedersen, hygge og meget mere. Pris pr. deltager kr. 100 Tilmelding til Hanne Essendrop 57834622 eller Bent Nielsen 65902570.

ADVENTKIRKEN I LILLE NØRLUND Vi mødes til før-julemiddag kl. 12 og fortsætter med hygge, sang, musik, spændende underholdning m.v. Pris pr. deltager kr. 100 Tilmelding til Birthe Bayer 75896195 eller Bent Nielsen 65902570.

PS: HAR DU TILMELDT DIG SENIORSTÆVNE 2013? KUN FÅ LEDIGE PLADSER!


T E K S T: E R I K F L I N D T / F O T O: E R I K F L I N D T O G L A R S D O R L A N D

HJÆLPEAKTION PÅ FÆRØERNE

I år lykkedes det mig at svare ja, da vores præst, Allan Falk, spurgte, om jeg ville med til Færøerne og gå i Hjælpeaktion. Og det var en stor oplevelse, lige fra jeg satte mig i flyet, til jeg var vel hjemme igen. Hvis jeg skal starte med den største oplevelse, må det være børnene i skolen, som ligger lige op til kirken. Her var der tilsyneladende ingen råben og mobning, og der var disciplin. Børnene sang med en gejst, og de sang så hårene rejste sig (på den gode måde!) FØDSELSDAGSFEST OG NYT NAVN Vi kom til en bygd, og jeg fik et område, som jeg skulle gå i. I det første hus, boede en enlig mand, som inviterede mig inden for. På sofabordet lå Bibelen opslået, og der lå også andre kristne bøger fremme. Vi fik os en god snak om alt, lige fra Mosebøgerne til Åbenbaringen. Vi var ret enige i det meste, men den betydning, som den syvende dag har, kunne vi ikke blive enige om. Jeg spurgte, om vi skulle bede sammen, inden jeg gik, og det ville han gerne. I det næste hus gentog noget fra det første hus sig, og det varede ikke længe før New Age og Scientology kom ind i samtalen. Han sagde, at når man blandede det med Bibelen, så forstod man, hvad meningen med livet var. Så måtte jeg sige, at jeg ikke kunne følge ham, men jeg fik alligevel nogle penge.

Jeg kom til et sted omkring klokken 15, og ud kom en dame i nattøj, som inviterede mig med indenfor, hvor hendes mand sad. På bordet lå der flere halvtredsere og 100-kronesedler, og så fik jeg en halvtredser. Mens vi snakkede videre, fik jeg endnu en halvtredser. De spurgte om mangt og meget, og jeg besvarede deres spørgsmål, og så fik jeg endnu 50 kr., inden jeg gik. Et andet sted sagde fruen: ”Du ser lidt forkommen ud, vil du have en kop kaffe?“ ”Ja tak“. ”Spiser du lagkage, roulade og kringle?“ ”Jo tak, men skal I ikke have noget? Hvad fejrer I?“ ”Vores søn har fødselsdag!“ Han blev 57 år. Jeg tog to stykker kringle og sagde, at lagkagen og rouladen så bedst ud, når jeg ikke havde taget noget af det. De fortalte meget om Ib Jensen. De var flyttet tre gange, men Ib fandt dem hver gang, og de købte bøger af ham hver gang. Der fik jeg 150 kr. Jeg kom ind i et hus, der havde et kontor, og da jeg havde fortalt, hvor jeg kom fra og hvorfor, sagde manden, at han ikke havde nogen penge. ”Velkommen i klubben“, fløj det ud af min mund. Han spurgte, om jeg kom fra Adventistkirken. ”Hedder du så også Ib?“ ”Nej, jeg hedder stadig Erik.“ ”Godt, så må du hedde Erik Ib! Du må hellere komme med mig, Erik Ib, vi skal over i et andet hus. Vi plejer at give til jeres indsamling. Og kommer du næste år, får du det samme beløb.“ I det andet hus gik vi ind på kontoret, hvor der sad fire damer. Manden sagde så til en af damerne: ”Vil du give Erik Ib en postanvisning på 1.000 kr.“ Manden gav mig hånden og sagde farvel.

Jeg spurgte damerne, om det her var et bureau, og de begyndte at grine: ”Ved du ikke, hvor du er? Ved du heller ikke, hvem du talte med?“ Så sagde de grinende: ”Det var vores borgmester, og du er på kommunekontoret!“ Jeg kom ind et sted, hvor de producerede fiskekasser. Allan havde fortalt mig, at firmaet gav 2.000 kr. sidste år. Jeg talte med direktøren, som sagde, at de plejede at give hvert år. ”Hvad er det nu, vi plejer at give?“ spurgte han kontordamen, og mens hun fandt ud af det, fik jeg et foredrag om lakseopdræt. Jeg sagde, at jeg havde hørt, at man forhandlede med Kina om eksport af laks, og vi blev enige om, at når denne ordre næsten var i hus, så betød det en større omsætning. Så sagde direktøren: ”Vi gav 2.000 kr. sidste år – så må vi vel hellere give 2.500 kr. i år.“ MANGE HAR BEHOV FOR HJÆLP Men der var ikke kun solstrålehistorier. Jeg kom ud til en bygd, hvor der på samme gade lå fem huse, hvor beboerne var arbejdsløse, og det ene sted vidste hun ikke, hvornår hun fik det næste måltid. Disse familier syntes, at det var bedre, hvis jeg samlede penge ind til dem. Krisen er også nået Færøerne! Jeg kan kun sige tak til de ni andre indsamlere for nogle gode dage, hvor vi kunne dele vores oplevelser med hinanden. Jeg har hørt, vi har samlet mere end 145.000 kr. ind. En stor tak til Allan Falk, fordi han inviterede mig med. Der skal også lyde en stor tak til alle fra Tórshavn menighed, der bespiste os. Den største tak skal gå til min himmelske far, fordi jeg har fået vished om, at han hører bøn. adventnyt 10 – oktober 2012

9


I N S P I R AT I O N

T E K S T O G I L L : S U S A N N E W I I K K A LVÅ G / F O T O : I S T O C K P H O T O .C O M

ER DINE TANKER GIFTIGE ELLER SUNDE? Hvad siger Gud til os om vores tanker, og hvordan hænger det sammen med den nyeste hjerneforskning? Min interesse for mennesker og for, hvordan vi hænger sammen, har altid været stor. Dette har medvirket til mit valg af arbejde, hvor jeg i første omgang læste til fysioterapeut for at lære mere om, hvordan kroppen fungerer; og senere læste 6,5 år for også at blive eksamineret og kvalitetsvurderet psykoterapeut. Samtidigt har jeg som personlig kristen også altid syntes, at det var utroligt spændende, hvordan det, Biblen siger om os, hænger sammen med det, jeg har lært om krop og psyke. Derfor følger jeg meget med i, hvad forskningen i dag finder frem til, og om forskningen så også passer med det, Bibelen har sagt igennem alle år. Vi har jo hørt bibelcitater, såsom det Jesus selv siger i Mark 7,20-23: ”Dét, der gør mennesket urent, er det, der udgår fra menneskets indre, dvs. de onde tanker, som fører til: seksuel synd, tyveri, mord, utroskab, griskhed, ondskab, bedragerier, udsvævelser, misundelse, bagvaskelse, arrogance og

10

adventnyt 10 – oktober 2012

tåbelig snak“. Jesus tog altså vores tanker meget alvorligt. NEGATIVE TANKER ”FORGIFTER“ OS En af de nyere psykologiske retninger, som har fået meget vind i sejlene og som nu skal være fundamentet i hele den danske hospitalspsykiatri, er kognitiv terapi. I kognitiv terapi er tankerne omdrejningspunktet for behandlingen. Det siges her, at tankerne skaber vores følelser, som så igen påvirker vores krop og vores handlinger. Caroline Leaf er forsker, kognitiv terapeut, og har som videnskabsmand studeret hjernen og tanker i 25 år. Hun konkluderer meget kort at: ”Toxic thoughts create toxic feelings, toxic body and toxic actions“. Negative tanker og følelser skaber altså en tydelig fysisk skadelig forandring i hjernen og medfører sygdom i kroppen og dårlige valg og handlinger (Se fig. 1 og 2). Alt du oplever med dine sanser og alle dine

Fig. 1

Fig. 2

tanker bliver til neurokemi, der påvirker selve strukturen i din hjerne. Det sker via neurokemiske og elektriske impulser, som breder sig ud over hjernen. Måden disse impulser breder sig ud over hjernen, er afhængig af tankernes karakter. Hvis man har positive tanker, så ligner det mest af alt et egetræ med et avanceret, finmasket net af grene. Hvis man derimod tænker negative tanker, ligner det mere et træ efter lynnedslag, hvor alle de fine små forgreninger er væk og kun


de meget grove primitive forgreninger er tilbage. Altså, vil negative tanker ikke involvere hele hjernen, hvor positive tanker involverer mere af hjernen og derfor er mere balancerede og nuancerede. VÆR OPMÆRKSOM PÅ HVAD DU SER PÅ COMPUTEREN OG TV Alt det vi oplever, går ind via vore fem sanser (syns- høre-, lugte- smags- og følesansen) med ca. 400 milliarder aktioner pr. sekund. Disse informationer går gennem hundredevis af strukturer i hjernen via kemiske og elektriske processer og laver en slags ”proteingrene“ i vores hjerne, som dermed skaber strukturen i din hjerne. Hvis vi ser negative ting fx voldscener, eller sidder ved computeren hele tiden og skal agere voldelige med negative tanker, gør det en forskel i vores hjerne. Den bliver mere primitiv. (Se fig. 3) FRYGT ER IKKE I KÆRLIGHEDEN Jesus sagde: ”Frygt ikke“ og faktisk har jeg hørt en præst sige, at Biblen siger dette 365 gange. Tankevækkende, da det jo så svarer til, at vi fik dette at vide hver dag i et år. Så ingen tvivl om, at det må være vigtigt. Biblen siger at ”Kærlighed jager frygten på flugt“ (1 Joh 4,18). Så er det jo skønt, at Gud er kærlighed, og at vi er skabt til kærlighed. Vi er blevet bedt om at elske og bede for vores fjender (Matt 5,44), altså ikke hade, hævne, være bitre eller tænke negativt. Jesus siger endvidere, at de to vigtigste bud er: ”Det vigtigste bud lyder således: ‘Israels folk, hør efter! Herren er vores Gud – Herren alene. Du skal elske Herren, din Gud,

NEGATIVE TANKER GIR… … Negativ HJERNE-neurokemi … Negativ fysisk situation i KROPPEN: · Øget muskelspænding · Nedsat blod til indre organer · Nedsat funktion af immunsystem · Lettere inflammation · Lettere sygdomme (90%) … Negative FØLELSER … Negative HANDLINGER

Identificere, udfordre, ændre de NEGATIVE AUTOMATISKE TANKER

Fig. 4

Med andre ord: Elsk dig selv – andre – Gud – og vid at Gud er med dig i alt!

Fig. 5

af hele dit hjerte, med hele dit liv, med alle dine tanker og al din styrke!’ Et andet bud lyder således: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’ Det er de to vigtigste bud“ (iflg.

21 dage! Hjernen er neuroplastisk, hvilket vil sige, den kan ændres. De nye celler gror hver dag (neorogenese), og derfor kan du tage tankerne til fange – gøre dig dem

Mark 12, 29-31). Med andre ord er det væsentligt at kigge på, hvordan jeg tænker om mig selv, andre og min Gud (Se fig. 4 og 5). Forskning viser, at vores opfattelse af Gud er afgørende. Hvis vi ser Gud som en kærlig Gud, som vi kan have et personligt, godt forhold til, så bliver vores immunsystem bedre (immun markørerne øger decideret) og vi får bedre helbred, mere fred og mere glæde og bedret intelligens og sundere hjerne. Ser vi derimod Gud som en dømmende og streng Gud, så påvirker det vores helbred negativt og påvirker hele den måde, vi fungerer på, i en negativ retning.

bevidst – og analysere og kritisk vurdere den negative tanke og øve dig i at omformulere denne til en positiv tanke. Hun foreslår, at vi må disciplinere og evaluere, hvad vi lytter til og tager ind gennem vores fem sanser, og ikke mindst, hvad vi tillader os at tænke. Du kan jo som sagt ”ikke forhindre fugle i at flyve over dit hoved – men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår“. Så at tanker er væsentlige, er et åndeligt faktum, men også et videnskabeligt faktum.

DU KAN ÆNDRE DIN HJERNE Caroline Leafs forskning er opmuntrende for alle, der eventuelt føler sig ramt af at have negative tanker. Det kan ændres på

POSITIVE TANKER GIR… … Positiv HJERNE-neurokemi … Positiv fysisk situation i KROPPEN: · Afslappede muskler · Bedre blodforsyning til indre organer, fx tarme, hjertet · Immunsystemet bedre · Bedre helse · Bedre hippocampus … Positive FØLELSER … Positive HANDLINGER

MINE OPSUMMERENDE FORSLAG TIL FORANDRING ER: · Oversæt ”det halvtomme glas til det halvfulde“ (omformuler negative tanker til positive) · Accepter, at du ER elsket af Gud · Søg Gud dagligt · Bed med tak (Skriv evt. dagligt fem ting, du kan takke for) · Nedskriv de ord, du har fået af opmuntring fra Gud og medkristne, og dine positive erfaringer med Gud. · Gå i dit kald (Gud ved bedst, hvad du er skabt til) · Gør én god ting dagligt for en anden · Tilgiv og søg tilgivelse og forbøn hyppigt Bibeltekster er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Susanne Wiik Kalvåg Nogle af jer kender mig nok som ”Allan Wiiks ældste datter.“ Jeg er imidlertid blevet 47 år, er gift med Cyril, har to børn, Philip og Thomas, og er medlem af Cafékirken. Jeg har egen psykoterapipraksis i Nordsjælland.

Fig 3. adventnyt 10 – oktober 2012

11


I N S P I R AT I O N

T E K S T: J E N S C H R I S T I A N B J Ø R N S S KO V / F O T O : S X C . H U

JOB OG GUDS

USYNLIGE HÅND

Jobs prøvelser skræmmer og fascinerer mig: Livets sorg og smerte symboliseret i en mands lidelse. Jeg undrer mig over, at Gud kunne give efter for Satans ønske om at prøve Job. Beretningen viser, hvordan livet igen kan blive godt efter en krise og nu med ny indsigt. Livet er mærkeligt og kan hurtigt forandre sig – nærmest med et fingerknips. Nogle af de mest dybfølte beretninger og tanker kommer gerne fra mennesker, som på en eller anden måde har været ramt af livets mørke. Tab er måske ligefrem en åbenbaring af den flygtighed, tilværelsen kan være. En åbenbaring af de virkelige glæder i livet. Det er en mulighed for at værdsætte livets mange gaver, hvis man hidtil har taget sine muligheder og evner for givet: For en arbejdsløs kan et nyt job være mere værdifuldt end for én, der føler sig overbebyrdet. Få penge, for en fattig, kan betyde mere end mange for en rig. Og for én, der aldrig har oplevet kærlighed, kan ét venligt ord betyde mere, end man måske tror. OVERRUMPLET AF LIVETS BAGSIDE Sommetider må vi miste, for at kunne værdsætte livets sande kvaliteter. Nogle faster og lider frivilligt afsavn. Og andre overrumples af livet. Job blev overrumplet og er et eksempel på en mand, der måtte igennem en krise, på trods af sin store tro på Gud. Faktisk var det Satan, der prøvede Job, men Gud tillod det. Job oplevede svær sygdom, al rigdom forsvinde og sine børn blive dræbt. Jobs Bog beskriver Job, der sætter ord på sin smerte, sit ønske om aldrig at være blevet født og en frustration over at Gud prøver ham.

12

adventnyt 10 – oktober 2012

Jobs venner udviser ingen egentlig forståelse for Jobs smerte. De kommer med rationelle argumenter, og de kan ikke rigtig sætte sig ind i det tab, Job har lidt. Det er din egen skyld, Job! Du har ikke handlet retfærdigt over for Gud! Job er ude af sig selv, for han har altid søgt at gøre det rigtige og har altid stræbt efter at tjene Gud. Hvorfor så denne smerte? Til sidst taler Gud til Job: ”Hvorfor prøver du at tilsløre min visdom, når dit eneste våben imod mig er uvidenhed? Gør dig klar til duel; for jeg forlanger, du giver mig værdig modstand og svarer på de spørgsmål, jeg stiller! Hvor var du, dengang jeg lagde jordens grundvold? Svar mig, siden du ved så god besked! Var det dig, som fik ideen? Var det dig, som udmålte jordens dimensioner? Svar mig – var det dig, som lagde dens grundsten og bestemte dens fundament, mens morgenstjernerne sang deres hyldestsang og englene råbte af glæde? Hvem afgjorde havenes grænser? Hvem lukkede for vandet, der sprang frem af jordens skød? Hvem hyllede havene i skyernes tæppe og pakkede dem ind i rugende mørke? Hvem afstak deres grænser og holdt dem på plads? Hvem sagde: ‘Så langt må I komme og ikke længere! Hertil må jeres stolte bølger gå!’? Job, har du nogen sinde kaldt daggryet frem og givet lyset ordre til at skinne, så det trængte ud til jordens ender og spredte mørkets ondskab? Har du tegnet morgenrødens kåbe og arrangeret dens slæb, der falder i


”Gud er der også for os, når livet kan føles mørkt og ligegyldigt. Og måske er det en særlig mulighed for at prøve noget helt nyt sammen med Gud.“ bløde folder over landskabets kontraster og linjer? Daggry gør en ende på ondskab; for mørkets voldsmænd må vige“ (Job 38,2-15 (Bibelen på hverdagsdansk)). INTET ER UMULIGT FOR GUD I kap. 42 forstår Job, at Gud er med ham og har en plan for ham: ”Jeg ved, at intet er umuligt for dig, og at ingen kan standse dig. Du spørger, hvem der er tåbelig nok til at ville prøve at tilsløre din retfærdighed og visdom. Jeg indrømmer, det er jeg! Jeg har udtalt mig om ting, jeg hverken kendte til eller forstod – ting, som gik langt over min forstand! Du sagde: ‘Hør efter, så vil jeg tale! Lad mig stille dig et par spørgsmål – så skal vi se, om du kan besvare dem.’ Men dette er det eneste svar, jeg er kommet frem til: Før kendte jeg dig kun på anden hånd; men nu har mine egne øjne set dig! Jeg skammer mig over, hvad jeg har sagt – jeg tager det hele i mig igen. Jeg vil sætte mig i støv og aske for at vise min anger“ (Job 42,2-6 (Bibelen på hverdagsdansk)). Gud irettesatte Jobs venner, fordi de havde talt usandt om Gud. Og Job blev mere velsignet, end han nogensinde var blevet før: ”Alle Jobs brødre og søstre og alle de, der tidligere havde kendt ham, kom hos ham og spiste sammen med ham i hans hus. De viste deres medfølelse og trøstede ham på grund af al den ulykke, Herren havde bragt over ham. Og de gav ham hver en kesita og en næsering af guld. Fra da af velsignede Herren Job mere, end han tidligere havde gjort. Han fik fjorten tusind får, seks tusind kameler, tusind spand okser og tusind æselhopper. Han fik syv sønner og tre døtre; den første kaldte han Jemima, den anden Kesia og den tredje Keren-Happuk. Så smukke kvinder som Jobs døtre fandtes ikke i hele landet, og deres far gav dem arvelod på linie med deres brødre.

Job levede endnu 140 år og så sine børn og børnebørn i fire slægtled“ (Job 42,11-16). KRISE GIVER INDSIGT, SMERTE OG AR Beretningen om Job endte lykkeligt. Job blev mere velsignet, end han nogensinde var blevet før. Men Job fik ikke sine første børn tilbage. De børn, som blev dræbt, da Gud tillod prøvelserne mod Job. Selvom en krise giver ny indsigt, vil smerten og tabet give ar. Men også en vished om, at Gud har overblikket og bærer os, selvom det måske ikke altid føles sådan. Vandringen med Gud er et eventyr. Og med Gud kan man nå uanede højder og en utrolig indsigt – men ikke nødvendigvis efter menneskelig målestok. Vi mennesker og Gud er adskilt af en stor kløft. Den kløft gør, at vi ikke altid ser klart og ikke altid formår at gøre, som Gud ønsker det. I Getsemane bad Jesus ikke af taknemmelighed over at være udvalgt af Gud til at dø for os. Jesus udtrykte angst, sorg og desperation og ønskede, at prøvelsen blev taget fra ham. Men han vidste også, at hans far, kærlighedens Gud, var med ham og var en, han kunne knytte sig til, da tilværelsen blev mørk. Gud er der også for os, når livet kan føles mørkt og ligegyldigt. Og måske er det en særlig mulighed for at prøve noget helt nyt sammen med Gud.

Jens Christian Bjørnsskov

SKOVBØRNEKIRKE Sidste år startede vi skovbørnekirke i Cafékirken i København for at give et alternativt kirketilbud til børn og voksne. Den blev startet i en erkendelse af, at ikke alle børn trives så godt med forholdsvis stillesiddende aktiviteter, og fordi for nogle familier er formiddagen et bedre tidspunkt end eftermiddagen. Eksempel på en skovbørnekirke: · Vi mødes på Skovbrynet Station kl. 10 · Halvtimes gåtur ind til en bålplads på en sti egnet for barnevogne · En aktivitet for børnene som f.eks. skattejagt, mens en af de voksne laver bål · Madpakkespisning, snobrød og skumfiduser på bål · Sange og bibelhistorie ved bålet · Halvtimes gåtur tilbage til tog/bil Børnene har haft mange gode stunder på den måde i skoven og vi voksne mange gode samtaler på vej til og fra. Lige nu står vi uden en leder til Skovbørnekirken, så hvis DU, der læser det her, får lyst til at følge visionen op, så kontakt Elisabeth Jeppesen, elisabeo@hotmail.com, koordinerende leder for familieteamet i Cafékirken.

Jens Christian er 26 år og medlem af Roskilde Menighed. I Adventistkirken er han især engageret som lægprædikant og sabbatskolelærer. Desuden studerer han ”Kristendom, Kultur og Kommunikation“ i København.

adventnyt 10 – oktober 2012

13


ORIENTERING FR A BEST YRELSEN

T E K S T: T H O M A S M Ü L L E R

ORIENTERING

FRA UNIONSBESTYRELSEN Unionsbestyrelsen var samlet 9. september i Nærum, hvor der blev taget hul på en tætpakket dagsorden. Som så ofte er der efterfølgende en del emner, der skal følges op på, og derfor kan alle emner ikke berøres her, da der endnu ikke foreligger afklaringer alle steder. Indledningsvis må jeg sige, at vi er privilegeret i Danmark at have de rammer at arbejde under. Det er ikke for at underminere udfordringerne, men når man tænker på, hvad vi som lille kirke i Danmark formår at drive og holde i gang, så må man glædes og fyldes af taknemmelighed til Gud, at han velsigner os på den måde. Et fast punkt på hver dagsorden er mission, og hvordan vores strategi på dette område forløber. De seneste måneder har budt på store ændringer på kontoret grundet formandsskiftet, og næstformanden er netop 1. september trådt til. Den nye ledelse vil i løbet af efteråret komme med et udkast til fokusområder for perioden frem til næste generalforsamling, maj 2013. Et punkt, vi har haft på dagsordenen en del gange, er udfordringen omkring bygningsansvar på vores menighedsskoler. Skolerne udfører dagligt et fantastisk arbejde, hvor børn kommer i kontakt med dedikerede lærere, der kan formidle livets store værdier videre. Vi er glade for at have disse institutioner og har et godt samarbejde. Adventistkirken ejer bygningerne og lejer dem til skolerne. Normalt vil udlejer have ansvar for den udvendige vedli14

adventnyt 10 – oktober 2012

geholdelse, men de fleste skoler betaler ikke en markedsleje, hvilket gør det svært for kirken som ejere at betale den udvendige vedligeholdelse. Der er en god dialog i gang med skolelederne, og et tillæg til lejekontrakterne er udformet, der klargør vedligeholdelsesansvaret. Erik Marcussen har trofast hjulpet os med pastorale opgaver i Juelsminde menighed, men har ønsket at trække sig fra ansvaret, da mange andre ting kræver hans tid. Tak til Erik for støtte og hjælp i menigheden. Berit Elkjær, som er unionsbestyrelsesmedlem og en af initiativtagerne til genbrugsbutikken HappyHand i København, orienterede om dens positive start siden maj. Trods sommerferie lykkedes det butikken at generere flere penge end udgifter til leje, el og varme. HappyHand er i fuld gang med at finde ud af, hvilke velgørende projekter overskuddet skal gå til. Bestyrelsen ønsker at udtrykke en stor tak til alle, som giver frivillige timer for at få tingene til at løbe rundt, og især den håndfuld personer, der tager et lederansvar der inde – TAK! På grund af omrokeringer på kontoret, er der blevet en tjenestebolig ledig i Kokkedal, hvilket bestyrelsen valgte at sætte til salg. Trods usikkerhederne omkring en kommende generalforsamling næste år, var det bestyrelsens ønske at sælge nu, da det vurderes, at vi har tjenesteboliger nok i området. Om man i det hele taget kan sælge på nuværende tidspunkt, må tiden vise.

I juli 2011 (ja, sidste år) var der et kæmpe regnskyl over København, der blandt andet gik ud over vores to kirkebygninger på Suomisvej og Svanevej. Førstnævnte blev hårdest ramt, med 70 cm vand i gaden og dermed også inde i huset. Skaderne er opgjort til 680.000 kr., men forhandlingerne med forsikringsselskabet om, hvor meget de skal betale, er endnu ikke afsluttet. Forsikringsselskabet betaler dog det meste af renoveringen, som i disse dage pågår. Som tidligere omtalt har vi fået midler fra Generalkonferencen til bla. opprioritering af Familieafdelingen. Den 15. oktober har bestyrelsen ansat Anne-May Müller som leder for familieafdelingen på 50% tid. Robert Svendsen overtager redaktørstolen for Adventnyt fra decemberbladet; i første omgang frem til sommeren 2013. Med en 15 personers stor bestyrelse må man indse, at alle ikke altid kan være til stede. Vi har desuden haft længere perioder med vakancer i bestyrelsen, men ved dette møde var vi fuldtallige. Billedet viser den siddende bestyrelse. Med disse linjer skal der lyde en tak til alle bestyrelsesmedlemmer for et engageret og ihærdigt arbejde i bestyrelsen! Fo r s l a g t i l p u n kte r t i l n æ ste Unionsbestyrelsesmøde sendes til ordstyrer @adventist.dk inden 8. november 2012.


T E K S T: L I N E N I E L S E N

E R FA R I N G E R F R A L I V T I L L I V

BAGGRUNDS TEKSTER:

Mark 5,21-43

Matt 7,7-11 Mark 9,14-29 Rom 12,3 Ef 3,20 Hebr 12,1-2

Jairus’ liv:

Jairus og hans datter

1

· På hvilken måde handler Jairus, da han kommer til Jesus? Hvorfor, tror du? · Hvad fortæller Markus om Jairus’ bøn til Jesus? · Hvordan, tror du, har Jairus fået tillid til, at Jesus kunne hjælpe ham? · Hvilken tillid ser du i Jairus’ bøn til Jesus? Ser du begrænsninger?

Dit liv: · Hvilke erfaringer har du med, hvad rammen om din bøn betyder? · I hvilke situationer beder du indtrængende? · Hvad bidrager til, at din tillid til Jesus vokser? · Er der forbehold/begrænsninger i den tillid, du udtrykker overfor Jesus i bøn? Vær evt. åben overfor Jesus i forhold til, om der er noget, du kan gøre anderledes, når du beder.

Bønhørelse Hjælp min vantro Troens gave Jesu formåen Jesus, troens banebryder og fuldender

· Hvordan tror du, at tempoet, de bevægede sig med, har virket på Jairus? · Hvilke ting i mødet med kvinden med blødninger ser du, som kunne understøtte Jairus’ tro på, at Jesus kunne hjælpe? · Fik kvinden blot det af Jesus, som hun havde ønsket – eller fik hun mere?

Dit liv: · Hvilke tanker gør du dig om Jesu ”tempo“ i dit liv? · Hvor meget ”berøring“ med Jesus tænker du, at der skal til i dit liv, førend du har kontakt? · Tænker/erfarer du, at Jesus ønsker at gi’ dig mere eller mindre, end det, du beder om? Bed evt. Jesus om at vise dig, hvad han tænker om jeres relation/samvær.

Jairus’ liv: · · · ·

2

Jairus’ liv:

TIL REFLEKSION:

PRIMÆRE BIBELTEKSTER:

Hvorfor tænkte folk, at Jesus kom for sent? Hvor i beretningen finder du svaret på, at Jesus ikke kom for sent? Hvad beder Jesus Jairus om at gøre? Hvilken omsorg viser Jesus for pigen, efter han har vakt hende til live?

3

Dit liv: · · · ·

Er der ting i dit liv, som er ”for store“ for Jesus? Kan du ha’ tillid til, at Jesus virker ”rettidigt“ i dit liv? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad er lettest/sværest: At lade være med at frygte? Eller at tro? Er det to sider af samme sag? Hvilket ønske, tror du, Jesus har for dig for din daglige åndelige næring?

Find evt. vers i beretningen, som kan hjælpe dig til at få større tillid til Jesus.

adventnyt 10 – oktober 2012

15


SUNDHED

T E K S T: P I A E L K J Æ R / F O T O : I S T O C K P H O T O .C O M

SØVN OG HVILE – KEND DIN INDRE SLUKKNAP, EN GENVEJ TIL MERE ENERGI. Sov sødt Barnlille, Lig rolig og stille. Så sødelig sov Som Fuglen i Skov, Som Blomsterne blunde i Enge! Gud Fader har sagt: Står Engle på vagt, Hvor mine de Små er i senge. Sådan lyder det første vers i N. F. Grundtvigs vuggevise, som han skrev i 1844. Han maler her et billede med sine ord om det ”at lægge sig til ro og finde hvile“. Teksten tager os med ud i naturen, som også går til ro. I den sidste linje kommer Guds englen ind i rummet og stiller sig ved sengekanten og holder vagt.

16

adventnyt 10 – oktober 2012

Som forældre er det en af glæderne i tilværelsen, at følge sit barn på vej ind i søv-

”Kom til mig, alle I, som er trætte og overbebyrdede – og jeg vil give jer hvile. … Lad jer belære af mig, for jeg er mild og ydmyg. For mit åg er en hjælp, og min byrde let“ MATT 11,29-30

nens verden. Et ritual, der tjener det formål at finde ind i roen og hvilen, at komme ned i gear og stille følge sit barn ind i søvnen.

LIG ROLIG OG STILLE Måske kan du, når du læser dette, mærke, hvordan freden sniger sig ind på dig, fordi du selv har minder om sådanne hvilestunder. Søvnen og hvilen er ikke kun for barnet, for vi har brug for den gennem hele livet. Søvn er en faktor til sundhed. Tit og ofte hører vi om kost og motion som faktorer, der har stor indflydelse på vores sundhed, men søvn er lige så vigtig. Ens søvnbehov er individuelt, så det gælder om at observere sig selv og finde ud af, hvor meget søvn man har brug for, for ikke at blive søvnig i dagens løb. Mellem 7–8 timers sammenhængende søvn hver nat er, hvad de fleste behøver. Børn og unge har brug for mere søvn; her gælder det mellem 8–10 timer hver nat.


For at få mest muligt ud af din søvn, så gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver nat og sov i et køligt, mørkt rum. KROPPEN ER UNDERFULDT SKABT Når jeg begynder at reflektere over kroppen, og hvordan vi er reguleret indvendig, så er det meget fascinerende. Vi er designet sådan, at vores søvn styres af et utal af hjerneområder. De områder i hjernen er helt afgørende for vores søvn. Det er ikke afgrænsede områder, men det er flere områder, der overlapper hinanden, som sørger for at aktivere hjernen, når vi skal sove og vågne op igen. Mens vi sover, sætter kroppen en lang række processer i gang, som skal gøre os klar til en ny dag. I løbet af vores liv vil ca. en tredjedel af tiden gå med at sove. Søvn er gratis og bivirkningsfri medicin, der er med til at holde os raske. Søvn har stor betydning for genopbygning af kroppens væv. I de vågne timer er alle vores organer på fuldtidsarbejde, og i søvnperioden restitueres kroppens forskellige typer af celler, således at de er parate til at tage fat på en ny dags gerning. Et sindrigt og fantastisk system. Vores immunforsvar har brug for søvn. Sover vi ikke længe nok, bliver kroppen dårligere til at danne visse stoffer, som er vigtige for at undgå infektioner. Der er studier, der tyder på, at søvn har effekt på, hvordan blodkarrene holdes i god form, sådan at de hurtigt kan udvide sig og trække sig sammen alt efter behov. Uden søvn bliver den funktion påvirket negativt og konsekvensen er, at karrene begynder at stivne. Under søvn nedsættes kroppens energi-

forbrug, hvorfor vi ikke har brug for indtag af mad. Derfor luk dit køleskab, når aftenen og natten stunder til og lad hvilen slippe til!! Søvn og humør hænger sammen, viser flere studier. Ved at sørge for tilstrækkelig med søvn, øger du dit mentale overskud. Det overskud, du behøver, når du skal agere i mellemmenneskelige relationer i din familie, sociale og arbejdsmæssige forhold. Også i forhold til fysisk aktivitet har søvn en positiv virkning. Det ser ud til, at søvn er en vigtig ingrediens i den cocktail, der får kroppen til at yde maksimalt. STANDS! STOP OP! FIND DIN INDRE SLUK-KNAP Bibelen taler om at ”hvile“. Du skal ikke mange kapitler ind i Bibelen, før du finder,

”Søvn er gratis og bivirkningsfri medicin, der er med til at holde os raske.“ at ordet ”hvile“ er nævnt. Der blev helt fra starten orkestreret en rytme i universet. Det blev nat, og det blev dag. Sabbatsdagen er blevet en del af den ugentlige rytme, hvor tid blev sat til side til møde med Gud. I Salmernes Bog 46,11 står der: ”Vær stille og kend at jeg er Gud“. At kende den Gud, som satte det hele i gang, og som helt fra starten sagde: Husk, der er en rytme i livet, som du ikke må glemme. Det er mig, der gav dig mund til at tale, øjne til at se, ører til at høre … ja, jeg

SØVNTEST Har du tid og lyst kan du overveje denne lille test på dit søvnbehov: • Brug 4 dage. • Gå i seng på samme tidspunkt hver aften; lad være med at sætte vækkeuret, men vågn af dig selv. • De første 3 dage går med at høvle søvnunderskuddet af. • Om morgenen den 4. dag kan du se, hvor mange timer du bør sove. Prøv det og se, om du bliver klogere på dig selv. Måske må du gøre det i en ferieuge, for ikke at komme for sent på job.

vil hjælpe dig. Jeg har designet kroppen, den er et suverænt mesterværk, den krop er dit hylster al den stund, du er i verden. Lige som du behøver mad, vand, lys, motion og søvn, så husk at hvile i mig! Den hvile hjælper mig til at gå ud i livet og tage fat. Jeg vil den Gud hele ugen, ikke kun en dag om ugen. Videre lyder disse ord fra Jesus: ”Kom til mig, alle I, som er trætte og overbebyrdede – og jeg vil give jer hvile. … Lad jer belære af mig, for jeg er mild og ydmyg. For mit åg er en hjælp, og min byrde let“ (Matt 11,29-30). FRED I SINDET ER EN GOD MEDICIN AT SOVE PÅ! Den fred kan søges fra jeg starter dagen, til jeg går i seng om aftenen. I mit kirkefællesskab har vi lavet de smukkeste små visitkort med ord fra Bibelen. Det tager jeg med mig i lommen, og det minder mig om, at jeg altid, hvor som helst og når som helst, kan søge ind til Gud. Ordet står der, og det er min bøn om, at det ord må arbejde i mig. På den måde undgår jeg at gå vild i mine mange ord, mit tankemønster eller vanebønner. Tag tid til at bede, tal ofte med Gud!

Pia Elkjær

FRA REDAKTØREN Adventnyt vil i en række artikler sætte fokus på de 8 bærende sundhedsprincipper: Kost, motion, vand, lys, mådehold, luft, hvile og tillid.

Tanker om søvn og hvile fra mig, Pia Elkjær, fysioterapeut, som jeg i brudstykker deler med mennesker, jeg møder i min hverdag.

adventnyt 10 – oktober 2012

17


KVINDEWEEKEND 25.-27. JANUAR 2013 PÅ HVIDEKILDE, HELSINGE Så er det tid at sætte kryds i kalenderen for vores årlige kvindeweekend! Hyggen, freden og latteren indtager Hvidekilde den 25.-27. januar 2013, hvor kvinder i alle aldre vil mødes for at synge, bede, lytte, lære og hygge. Clair Sanches, leder af ”Women’s Ministries” fra Trans-European Division bliver vores hovedtaler. Priser fra 250–650 kr. afhængig af, hvordan du vil bo.

2.-3. NOVEMBER I NÆRUM ADVENTISTKIRKE

En teologisk weekend for alle. Sådan vil jeg betegne ”The One Projekt”. Du kan forvente inspirerende prædikener og dialog med andre. Det bliver et par dage kun med ét fokus.

18

Nogle gange er det de meste enkle sandheder, der gør størst indtryk. ”The One Project” (étprojektet) har til formål at minde om kirkens eksistensgrundlag og dykke dybere ned i Jesus’ undervisning. I denne forbruger-orienterede verden må vi som kirke tilbage og med fornyet begejstring udforske evangeliet om Jesus Kristus. Grundlaget for vores bevægelse som Adventistkirke og kernen af vores teologi ligger hos ”den ene” – Jesus, den eneste. For et par år siden var fem unge præster i USA samlet og fødte idéen om The One Projekt. De ønskede at skabe en samling, hvor samtaler, dialog og undervisning kunne smelte sammen omkring temaet om Jesus, den eneste. Med inspiration fra Ellen Whites bog ”Jesu liv” ønskede de, at tanken om, at Gud er med os gennem

adventnyt 10 – oktober 2012

VEGEFOOD.DK Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på den nye hjemmeside: WWW.VEGEFOOD.DK Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

Tjek adventnyt.dk/ annoncer for mere

BETALINGSANNONCER

ANNONCER

Jesus, skal forvandle os, forny os og skabe vækkelse. Ønsker du at forny dit åndelige liv og blive inspirereret til, at Jesus kan forvandle dig, så kom og lyt til nogle af idémændene bag projektet. Meget mere information og videoklip finder du på www.the1project.org Når du tilmelder dig, kan du med fordel gøre det på ungadventist.dk, hvor du får en lavere pris. Sidste tilmelding for danskere bliver den 10. oktober. Der er begrænset antal pladser, og denne weekend vil der også være deltagere fra vores nabolande. Så tilmeld dig, så snart du har besluttet dig. I skrivende stund (midten af september) er der allerede over 50 tilmeldte. Det hele foregår på engelsk og er åbent for alle aldersgrupper. The One Project er fredag og sabbat. Som en bonus vil der være CORE summit om søndagen i Nærum. Mere information om dette på ungdomsafdelingens hjemmeside.


Velkommen til

LÆRING INSPIRATION FÆLLESSKAB EVANGELISME

LÆRING INSPIRATION FÆLLESSKAB EVANGELISME

Fra kr.

3.000,-

LIFE BEGYNDER LIGE EFTER BEDEUGEN – DVS. DEN 11.-17. NOVEMBER (UGE 46). VI TILBYDER FAGET ‘DEN BIBELSKE FORTÆLLING’ MED GUNNAR PEDERSEN. Du får mulighed for at se ugens ”afsnit” på ungadventist.dk/LIFE – eller ved at hente det ned på din computer. Undervisningen til hver uge bliver lagt op og gjort tilgængelig i begyndelsen af ugen.

Vi håber, at du har lyst, tid og mod på at blive inspireret og udfordret i dit kendskab til Gud, og at vi kan vokse sammen i vores forhold til Ham. LIFE bliver sendt i følgende uger: · Uge 46+47+48+49+50+51 Juleferie · Uge 1+2+3+4+5+6 Vinterferie · Uge 8+9

Ved din tilmelding får du tilsendt: · Introduktion til faget · Oversigt over forløbet · Et studiehæfte, som du kan bruge i løbet af forløbet, eller til at videregive undervisning efterfølgende KONTAKT LANDSUNGDOMSLEDER · En kode til at kunne se/hente THOMAS RASMUSSEN ”ugens afsnit”

FOR MERE INFORMATION:

thomas.rasmussen@adventist.dk eller +45 5120 6990

GENERALFORSAMLING 30. oktober klokken 19. Alle er velkomne! Adressen er: Nørrebrogade 58 2200 København N.

KEHAP-FONDEN NY BEVILLINGSRUNDE! Fra KEHAP-fondens bestyrelse vil vi gerne minde om, at næste bevillingsrunde nærmer sig. Deadline for ansøgning er 30. november 2012. Så hvis du har en god idé (eller kender nogen der har) til et godt projekt, hvor adventistbudskabet kan nå ud til mennesker i Danmark, så klik ind på www.kehapfonden. dk og vælg ”ansøgning“. Her finder du information om, hvordan du laver en ansøgning. Der er allerede flere spændende og gode projekter, som er blevet realiseret ved hjælp af midler fra fonden, og vi ser frem til, at det bliver mange flere! Venlig hilsen KEHAP-fonden

KONCERTER Den nordiske jazzkvartet SE-Quartet, der er pladeaktuel med debutalbumet ”Tears in the Rain“ kommer til Danmark. Bl. a. danske Rasmus Højsgaard Thomsen er med på klaver. Hør koncerterne i: • Cafékirken København lørdag den 6. oktober kl. 15.00 • Ålborg Adventkirke søndag den 7. oktober kl. 14.30

adventnyt 10 – oktober 2012

19


T I L LY K K E

Bryllup i Letland Den 12. juli 2012 blev Baiba og Kevin Henriksen viet under strålende sommersol ved en udendørs ceremoni i Letland sammen med den nærmeste familie og venner fra både Letland og Danmark. De har begge lige færdiggjort deres uddannelser, Baiba som bygningskonstruktør og Kevin som kandidat i nanoteknologi. De mødtes i Cafékirken i Århus og er nu flyttet sammen i lejlighed i Århus.

Den 5. august gav Priska Hert fra Schweiz og Benjamin Greisen hinanden deres ja. Det var en fantastisk dag, hvor familie og venner sørgede for en virkelig god dag for brudeparret. Priska læser økonomi på HG i Ringsted og Benjamin læser til fysioterapeut. Parret har bosat sig i Ringsted. Vi ønsker dem Guds omsorg og velsignelse.

Vi siger tak … til Morten Rechter, som har haft sidste arbejdsdag som ”et-år-for-Herren“ i ungdomsafdelingen. Morten begynder sin uddannelse på Aalborg universitet, og vi ønsker ham held og lykke og Guds velsignelse. … til Erik Marcussen, som har hjulpet med pastorale opgaver i Juelsminde menighed. Tak til Erik for støtte og hjælp i menigheden. Ham ønsker vi også alt godt og Guds velsignelse. 20

adventnyt 10 – oktober 2012

Monica og Kasper blev den 15. august forenet til ét, da de for Herren og mennesker i Østervrå Adventkirke aflagde ægteskabets hellige løfte. De nygifte bor i Aalborg.

Velkommen… Det næste år i ungdomsafdelingen er Joachim Thortzen blevet ansat som assistent 8 timer om ugen, plus hjælp på stævner. Joachim er aktiv i sin lokale menighed i Nærum, og har allerede været meget engageret i ungdomsafdelingen på frivillig basis. Vi er glade for at byde dig velkommen fra 1. oktober.

PERSONALE

Bryllup i Ringsted

BRYLLUP

Bryllup i Østervrå


95 år 14. okt. Ester Norheim Mariehøjvej 23, dør 0022 2850 Nærum

Dåb i Cafékirken Sabbatten den 14. juli blev Pernille Kuhr døbt ved Skodsborg Strand. Familie og venner var tilstede for at fejre den store dag sammen med hende. Vi ønsker Pernille alt godt og Guds velsignelse!

80 år 15. okt. Anne Lise Rasmussen Dommervænget 1 K 4000 Roskilde 27. okt. Karen Hauvre Gyldenlund 17 5550 Langeskov 28. okt. Glen B. Falk Tindbæk Byvej 38 8830 Tjele

Dåb i Vejlefjordkirken Sabbatten, den 8. september var der dåb i Vejlefjordkirken. Et ægtepar, Magdalena Kwiatkowska og Stanislaw Kwiatkowski, som oprindeligt kommer fra Polen, blev døbt under deltagelse af skolemenigheden, familie, polske venner og Stanislaws mor på 83 år, som kom den lange vej fra Polen. Vi ønsker ægteparret Guds rige velsignelse og velkommen i vor midte.

Velkommen… Henrik Jørgensen er blevet bedt om at flytte tilbage til Danmark efter at have arbejdet godt 20 år i England på Newbold College. Adventistkirken har modtaget særlige midler fra Generalkonferensen til specifikke projekter, hvor Henrik får ansvar for at opbygge et landsdækkende netværk for unge studerende og kommer desuden til at arbejde i ungdomsafdelingen med unge-voksne. Thomas Rasmussen forbliver landsungdomsleder. Henrik kommer til at bo i Trige ved Århus og skal også være præst i Århus Cafékirke. Henrik begynder sit arbejde den 1. oktober.

Richard Müller

Dåb i Østervrå Det var en stor dag for Sheila, da hun fredag aften den 24. august 2012, efter flere års åndelig kamp, kunne gå i dåbens vand. Sheila er kommet i menigheden igennem 11 år, hvor hun hurtigt fandt plads i fællesskabet. Vi ønsker tillykke og velkommen i menigheden! Roland Laibjørn

DÅB

70 år 11. okt. Grete Vad-Nielsen Svogerslev Hovedgade 11 4000 Roskilde 23. okt. Else Beth Ilsgaard Granslevbyvej 40 8870 Langå

FØDSELSDAGE

75 år 25. okt. Else Flinker Mikkelsen Kr. Poulsens Vej 27 7430 Ikast 28. okt. Sonja Andersen Klintevej 8 7100 Vejle

Bobby Bovell

adventnyt 10 – oktober 2012

21


L ÆSERBRE V

ADVENTISTKIRKEN OG DANSKE KIRKERS RÅD

Dåb og optagelse i Adventistkirken København Sabbatten den 26. maj var en glædelig og højtidelig dag i Adventistkirken København, idet Dea Wiinblad og Sara Vial blev døbt. Samme dag havde vi den glæde, at Lena Dahlfittig og Ulrikke Gregersen blev optaget i menigheden på trosbekendelse. Der blev således føjet fire

talentfulde personer fra disse kirkesamfund. Folkekirkens Nødhjælp er også repræsenteret. Men der sidder ingen adventister i de forskellige udvalg. Der er ingen talenter fra vores kirkesamfund med. Simpelthen fordi vi ikke er medlem af rådet. Og det er ærgerligt. Især fordi det ikke blot er en perfekt anledning til at møde andre kristne brødre og søstre, men også en mulighed for at berige de andre kirker med vores særlige teologi og tradition. Jeg vil derfor opfordre til, at vi melder os ind i Danske Kirkers Råd. Det er så ærgerligt, at de aldrig ringer til en adventist, når der er spændende økumeniske projekter. Jens Christian Bjørnskov, jc-bjoernskov@sol.dk 3K-studerende og medlem af Roskilde adventistmenighed

DÅB

I foråret var jeg i praktik hos Danske Kirkers Råd, som er et forum for kristne kirker i Danmark. Den særlige medlemsmangfoldighed er usædvanlig i en international sammenhæng, idet rådet rummer en bred vifte af kirker i Danmark. Alle er medlemmer med respekt for de enkelte kirkes særlige teologi og traditioner. Hvis Adventistkirken blev medlem, ville det altså ske med respekt for vores identitet. Rådet består af en række arbejdsgrupper, som dels fungerer som forum for forskellige teologiske diskussioner, men også områder som praktisk kristendom. Disse arbejdsgrupper arrangerer bl.a. økumeniske gudstjenester og debatarrangementer. Baptistkirken og Metodistkirken er medlemmer af rådet og har dermed stor indflydelse på det arbejde, der foregår i Danske Kirkers Råd. Øvrige kirker er dermed bevidste om Metodistkirken og Baptistkirken og husker

nye medlemmer til menighedsfællesskabet. Familie og venner var mødt op ved dåben og optagelsen, og alle havde en god oplevelse med efterfølgende hyggeligt samvær. Vi byder de nye medlemmer hjertelig velkommen og ønsker dem Guds velsignelse i tjenesten for vor Herre og Mester. Kai Busk (Fra venstre: Sara Vial, Dea Wiinblad, Ulrikke Gregersen, Lena Dahlfittig)

Dåb i Nyborg Sabbatten den 1. september 2012 var der glæde og mange tilstede i Nyborg menighed, da Abigail Kipper indgik pagt med Gud i dåben. Abigail er vokset op i menigheden og er allerede aktiv der. Vi ser frem til, hvordan Gud vil bruge Abigail til at nå andre, før Jesus kommer igen. Kim Hagen Jensen

22

adventnyt 10 – oktober 2012


KENDT AF GUD

† ÆRET VÆRE… Evald Jørgensen

Nanna Brødsgaard Andersen

medlemmer, idet Thora Markussen sov ind i troen

Tirsdag den 14. august måtte pårørende og

Nanna Brødsgaard Andersen sov ind i troen på

den 12. august 2012 og blev begravet fra Lille

menighed tage afsked med Evald Jørgensen ved

Jesus Kristus den 10. august 2012. Hun blev bisat

Nørlund Adventkirke den 20. august under stor

en begravelseshøjtid fra Adventkirken i Randers.

fra Nyborg Adventkirke den 20. august. Selv om

deltagelse af familie, menighed og naboer.

Evald sov ind torsdag morgen den 9. august

hun boede i Sverige de sidste par år, tilhørte hun

Thora blev født den 1. december 1917 i Lille

2012.

Nyborg menighed. Nanna var velkendt i Danmark,

Nørlund på Birkelund, hvor hendes forældre, Søren

Evald blev født den 8. juni 1937 i Ribe hos

hun var gift med Rudolf Andersen, en kendt præ-

og Sine Christensen, drev deres gård. Her vok-

Inger og Nikolaj, som drev revisionsfirma. Han var

dikant i vort land. Nanna blev 85 år. Hun blev født

sede hun op sammen med storesøsteren Martha i

den mellemste af tre børn. Han voksede op i en

i Skive og voksede op i et godt adventisthjem,

adventtroen og lærte fra tidligste barndom at stole

familie, hvor Adventbudskabet var i højsædet, og

hvor Nanna lærte, hvad troen på Jesus betød for

på Gud og have tillid til hans ord.

hvor man på en positiv måde tog kristendommen

hende selv og for andre. Hendes kristne opvækst

Thora var ikke den, som kom langt hjemmefra.

alvorligt. Derfor lærte han fra den tidlige barndom

fik indflydelse på hendes arbejde resten af livet.

Hun blev på gården og hjalp til derhjemme. Hun

at tro og stole på Gud samt have tillid til Guds ord.

Som ung kom hun til Vejlefjordskolen, hvor hun

trivedes med de daglige pligter og gøremål. En

Efter almindelige skolegang, som sluttede ved

afsluttede med 5. og 6. missionsklasser. Hun var

dag fik man en ny karl på gården – de unge men-

14 års alderen, kom han ud i landbruget. Han var

færdig i 1951 og blev straks bedt om at komme til

nesker så lidt til hinanden, og en dag friede han.

i 3 år hos onklen Hans Jørgensen i Nourup. Evald

Odense og blive hjælpepræst. Hun var et meget

Den 4. januar 1939 giftede Thora og Henry sig, og

tog på Vejlefjord, hvor han var i efterskolen og

vellidt menneske. Hendes tro gav hun videre til de

de vandrede herefter sammen gennem livet. De

mellemskolen, og nogle år senere kom han i lære

mange mennesker, hun mødte på sin vej. Senere

opnåede at fejre jernbryllup, inden Henry døde.

på kontor.

kom hun til Viborg, hvor hun også virkede som

Thora og Henry havde den glæde at få fem

29. juli 1962 blev Evald gift med Doris i Østervrå

hjælpepræst. Det var her, hun lærte Rudolf at

børn. De så dem vokse op og stifte hjem, og ud

Adventkirke, og de bosatte sig i Ribe, hvor de

kende, og de blev senere gift og fik 56 år sam-

fra disse hjem kom 14 børnebørn, 10 oldebørn og

begge fik deres revisoruddannelse. Tre børn fik

men. Nanna stod altid bag sin mand i deres fælles

1 tipoldebarn.

de: Ib – Ann – Pia.

gerning. Nanna var også den stærke arbejdskraft,

Gæstfriheden var i højsædet og nåede længere

I 1978-84 arbejdede han på kontoret på

mens Rudolf læste til prædikant. De var sammen

end til venner og bekendte, for det var et hjem,

Vejlefjord og 1984-88 i bogholderiet på Skodsborg

i Afrika i 6 år, hvor hun også stod bag sin mand. I

hvor døren blev åbnet, og selv den farende svend

Badesanatorium. 1988-2000 arbejde Evald for

Danmark har Nanna hjulpet til i de mange menig-

blev budt med til bords og inddraget i samværet.

ADRA i Rwanda, Ghana, Rusland og Uganda. I år

heder, de har arbejdet i – næsten alle menigheder

Et ord hos Johannes giver et billede af Thora

2000 rejste de hjem til Danmark, hvor Evald valgte

i Jylland og på Fyn. Nanna var en tid selvstændig

både i menighed og i hjemmet: ”Lad os ikke elske

efterløn.

præst for de tre Fynske menigheder. Kendetegnet

med ord eller tunge, men i gerning og sandhed“

I alle årene har adventmenigheden haft en stor

for Nanna var hendes stærke tro, som viste sig i et

(1 Joh 3,18)

plads i hans hjerte. Han var hele tiden aktiv med

praktisk kristent liv. Hun var et kærligt, tålmodigt,

Hun levede sin tro og overbevisning og stolede

forskellige opgaver. Han var menighedsleder i

venligt, omgængeligt menneske. Hun var også

på Guds ords vidnesbyrd om, at døden er en søvn,

Ribe, og hvor de har været, har han taget sin tørn.

et meget flittigt menneske, der ønskede at gøre

og at hun skal mødes med sine kære igen, fordi

Han forsøgte på bedste måde at udføre en gerning

noget for andre, Hendes mand, Rudolf, og deres

Jesus tager sig af hendes sag – som der står: ”Se,

i den menighed, som han elskede.

fire børn, Kim, Ruth, Bent og Lene, var hun altid

hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kal-

Omkring pensionstidspunktet begyndte Evald

parat til at hjælpe. Hendes bøn og længsel var at

des Guds børn, og vi er det!“

at have det svært, da en snigende sygdom havde

kunne mødes med dem igen, når Jesus kalder på

ramt ham. De flyttede til Randers, og kort efter

os ved opstandelsen.

– i begyndelsen af 2010 – flyttede Evald ind på

Æret være Nannas minde.

Solbakken, hvor han boede, indtil han døde.

sig på den store opstandelsesdag, når han komBent Nielsen

Nu hviler han, indtil Frelseren kommer og kalder ham til sig på den store opstandelses dag. John Pedersen

Nu hviler hun i tillid til, at han, som hun har tjent og troet på igennem livet, vil kalde hende til mer – og at hun igen skal mødes med sine kære. Æret være Thora Markussens minde.

Thora Markussen

John Pedersen

Lille Nørlund menighed har mistet et af deres kære

adventnyt 10 – oktober 2012

23


Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

T E K S T: B J Ø R N K R Ø L L / F O T O : A D R A

HURTIG INDSATS ER ALT AFGØRENDE Igen og igen er der brug for en hurtig indsats for at kunne hjælpe disse vore medmennesker så hurtigt og effektivt som muligt. I sådanne situationer tæller timerne, og det er vigtigt at have et godt katastrofefond at trække på til den første nødhjælpsindsats. Vi kender ikke fremtiden og de katastrofer, der vil ramme verden næste gang, men det gælder om at være beredt, så vi kan udvise den næstekærlighed, Jesus udviste, da han gik her på jorden. Hans første prioritet var at hjælpe mennesker, at gøre godt og at vise Himmelens kærlighed gennem alt, hvad han gjorde. Tak, fordi du gennem din gave til katastrofefondet den 6. oktober gør det muligt for ADRA at yde en øjeblikkelig indsats, når katastrofen rammer.

NOVEMBER: OKTOBER: 5.-7. 5.-7. 14.-17. 18.-21. 26.-28.

Græskartur Øst / Vranumtur Vest, Spejderne Bibelstævne, Himmerlandsgården Arbejdslejr, Himmerlandsgården Youth Matters, Holland Arbejdslejr, Finderup

2.-3. 3. 3.-10. 11. 16.-18. 23.-25. 30.-2. dec.

The One Project, Nærum Familiedag, Vejlefjord Bedeuge, hele verden Temadag: Beskyt børnene, Vejlefjord Teenstævne, Horsens Juletur, Øst, Kongelejren Juletur, Vest, Himmerlandsgården

KALENDER

Når katastroferne rammer, er der brug for en hurtig indsats for at redde liv og hjælpe ofrene på fode igen. Jordskælv, tsunamier, oversvømmelser, vulkanudbrud, orkaner, krige, sultkatastrofer, tørke, finanskriser osv. Listen over katastrofer, der rammer mennesker over hele kloden med fatale følger, er lang og bliver længere og længere, og tilsyneladende bliver katastroferne også voldsommere og voldsommere. Familier rammes pludseligt af naturens rasen og må leve i frygt, frustration, sorg, mistro, uvished og håbløshed. De står overfor en uvis fremtid. Mødre og fædre sørger over mistede børn eller ægtefæller og børn over mistede forældre. Mange har mistet hjem og alt, hvad de ejede og frygter for, hvad fremtiden vil bringe. Når vi ser billeder og hører rapporter fra de ramte områder, kommer tanken let til en: ”Tænk, hvis det var mig og min familie, der blev ramt og mistede alt – måske endda hinanden?“ Tanken er ikke rar – Vi er meget privilegerede. Vi har det rigtig godt her i vores dejlige land, og vi er i stand til at hjælpe med at give mennesker opmuntring og håb gennem vore gaver.

KOLLEKT: 6. OKTOBER

KATASTROFEFONDEN


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.