Idrætsliv nr. 1 2010 by Danmarks Idræts-Forbund

Nr. 1 - marts 2010 - www.dif.dk

ARNESEN

»Jeg tror ikke på dårlig mentalitet«

Foreningernes festivalfidus - Jannik hansen og ol-drømmen - Tema: krisen kradser ol i vancouver - slagsmålet om haltider - Verdens stærkeste farmor

leder I slutningen af februar fik vi både en ny kulturminister og et nyt regeringsprogram. Den nye kulturminister Per Stig Møller (K) har vi et rigtig godt indtryk af, og hans erfaring, kompetence og indflydelse i regeringen kan idrætten hurtigt få brug for i den kommende tid, når for eksempel spilleloven skal på plads, og en ny public serviceaftale for tv-stationerne skal genforhandles.

Godt med fokus på motion i regeringsprogram Det nye regeringsprograms fokus på gode motionsvaner hilser vi også velkommen. Det er meget positivt, at regeringen i sit nye regeringsprogram vil arbejde for mere fysisk aktivitet for borgerne. Gode motionsvaner forbedrer ikke blot sundheden, men har også – som regeringen fremhæver – stor betydning for en række andre forhold som trivsel og integration. Vi har i DIF 60 forbund og 10.500 idrætsforeninger, som udbyder et væld af forskellige idræts- og motionstilbud. Hvis vi i de kommende år formår at styrke idrætsforeningernes vilkår yderligere, ja så vil vi på en relativt billig måde kunne højne ikke blot folkesundheden, men også den almindelige trivsel og sammenhængskraft i samfundet. Vi er i DIF også meget tilfredse med, at regeringen ønsker at styrke den fysiske aktivitet i skolen. Idrætsfaget i folkeskolen trænger til et løft – både kvalitativt og kvantitativt i form af flere idrætstimer. Samtidig er vi i DIF åbne over for et øget samarbejde mellem idrætsforeninger og skoler og SFO’ere. Regeringen vil med relativt beskedne midler kunne højne børnenes sundhed og indlæringsevne ved at bakke op om vores indsatser og ved at styrke idrætten i folkeskolen. Endelig hilser vi i DIF regeringens ønske om at afbureaukratisere den offentlige sektor velkommen. Vi har i det frivillige foreningsliv behov for at blive aflastet for administrative byrder. Frivillige ledere engagerer sig i foreningsarbejdet på grund af idrætsaktiviteterne, men bliver ofte afskrækket af det megen papirarbejde, som blandt andet samarbejdet med kommunale myndigheder afføder. Det er derfor glædeligt, at regeringen nu opfordrer kommunerne til at flytte ressourcer fra papirarbejde til borgernær service. Den kommende tid vil så vise, om regeringsprogrammets flotte erklæringer også vil blive fulgt op med egentlig handling. Det er en proces, vi i DIF vil følge nøje.

Af Niels Nygaard Formand for Danmarks Idræts-Forbund

Idrætsliv Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 26 idraetsliv@dif.dk Magasinet udgives af Danmarks IdrætsForbund og udkommer fire gange om året til cirka 11.000 idrætsforeninger, 60 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29 Skribenter: Nicolai Lisberg Larsen, Jakob Draminsky, Torben Lollike, Annebeth Mortensen, Øjvind Hesselager, Søren F. Lillesøe, Nanna Toft, Connie Mikkelsen. Grafik Peter Larsen info@creativedesign.dk 31 71 11 12 Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk, 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund. Tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 17.000 Annoncer: DIF, tlf 43 26 20 29, idraetsliv@dif.dk Næste nummer af Idrætsliv udkommer 15. juni 2010 Deadline for annonceindrykning er 2. juni 2010

Forsidefoto: Getty Images

foreninger

11 20

Pointsystem scorer frivillige Når eliten svigter

Tema

Foreningernes festivalfidus

Slagsmålet om haltiderne

Interview

FRANK ARNESEN

»Det, vi bruger mest tid på, er faktisk at få de dygtigste otteårige ind i klubben«

JANNIK HANSEN

»Vi nok skal komme til OL en dag«

RIKKE MØLlER PEDERSEN

»Det er super sejt, at der er nogen, der har overskud til at gå ind og være ambitiøse og energiske på andres vegne«

baggrund

OL i Vancouver

Den sociale træner

Stærk farmor

faste spalter

Update

Spørg DIF

Verden rundt

Hånden på klubhjertet

Idrætsdanmark

IDRÆTSLIVmarts2010

12 3

update Hjælp til idrættens frivillige Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmarks fælles marketingsselskab, Sport One Danmark, har indgået en samarbejdsaftale med firmaet SportPeople om et gratis web-baseret klubsystem til alle idrætsforeninger og specialforbund. På SportPeople.dk er det muligt at opbygge sin forening, som den ser ud i virkeligheden. Administratoren kan oprette medlemslister, administrere turneringer, generalforsamlinger, fes ter, publicere nyheder og udsende nyhedsbreve samt give foreningens medlemmer adgang til en elektronisk opslagstavle og et billedarkiv. Se mere på www.sportspeople.dk

Manglende børneattest kan give sanktioner Ved årsskiftet trådte en ny lov omkring indhentning af børneattester i kraft. Fremover skal foreningerne underskrive en tro og love erklæring om, at de vil indhente de lovpligtige børneattester. Hvis kommunerne opdager, at idrætsforeningerne alligevel ikke indhenter de lovpligtige attester, er kommunerne fremover forpligtet til ikke at give tilskud eller stille lokaler og anlæg til rådighed for de foreninger, der sløser med børneattesterne. »I og med at foreningerne skal skrive under på en tro og love erklæring, sender det et klart signal om vigtigheden i, at man sørger for at indhente børneattesterne. Vi er nået et stort stykke i vores oplysningsarbejde omkring børneattesterne, men med den nye lov håber vi, at antallet af foreninger, der ikke får indsamlet attesterne, kommer endnu længere ned,« udtaler kommunikationschef i Danmarks Idræts-Forbund, Morten Mølholm Hansen.

IDRÆTSLIVmarts2010

Motions fodbold på recept Det er ikke utænkeligt, at folk, der i fremtiden får stillet diagnosen ’forhøjet blodtryk’, vil gå fra lægens praksis med en recept, hvor der står ’dyrk motionsfodbold’. Et team på 50 forskere fra syv lande har studeret de fysiske, psykiske og sociale aspekter ved motionsfodbold. Og resultaterne er særdeles klare. Fodbold og boldspil generelt er noget af det sundeste, man overhovedet kan kaste sig over. Formand for DIF, Niels Nygaard, glæder sig over de opsigtsvækkende resultater, som han mener gavner foreningslivet: »Med forskningsprojektets resultater har vi fået videnskabeligt bevis for, at boldspillene, som vores foreningsliv er så rig på, har en fantastisk sundhedsfremmende effekt. Boldspillene er ikke blot værdifulde for det sociale og kulturelle fællesskab, men også for folkesundheden. Derfor håber vi i DIF, at resultaterne blandt andet kan åbne op for en række samarbejder mellem kommuner, skoler og foreninger.« Bag undersøgelsen ’Fodbold og sundhed’ står Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Boldspil-Union og Institut for Idræt ved Københavns Universitet.

Alder er ingen hindring for at spille fodbold, da det er ekstremt sundt, viser ny undersøgelse. Foto: Jan Christensen

Lotto-kroner sikrer idrætten Spil gerne en ekstra gang Lotto næste lørdag – for taber du, går kronerne til et godt formål. Det længe ventede spilleforlig, som de politiske partier er blevet enige om, betyder nemlig, at de almennyttige organisationer - herunder idrætten - fremover alene finansieres af overskuddet på Lotto fra Danske Spil. Danmarks IdrætsForbund er godt tilfreds med det nye spilleforlig. »Regeringen og oppositionen har lagt arm om løsningerne og er blevet enige om at skabe nogle fornuftige rammer for det danske foreningsliv. Det skal de have ros og anerkendelse for. Vi forventer så også, at den eksisterende lovgivning nu vil blive håndhævet, indtil den nye træder i kraft, og at det kommende spillemarked vil blive reguleret effektivt,« siger DIF’s formand Niels Nygaard. Foto: Scanpix

Sportssnak

Skole OL fortsætter Der var gang i gaden i efteråret, da IOC inviterede til olympisk fest i København i forbindelse med den store IOC-kongres. Nu forsætter dele af festlighederne som årlige tilbagevendende begivenheder. Det ligger blandt andet fast, at Skole OL, som var en kæmpe succes under IOCkongressen, også finder sted i 2010. I løbet af tre dage i oktober var mere end 6.000 københavnske skolebørn samlet til et mini-OL, og planlægningen til endnu et Skole OL er allerede i gang. »Det er lige præcis en af de følgevirkninger, vi håbede på ville komme i forbindelse med IOC-kongressen, og derfor er det naturligvis meget positivt, at Københavns skolebørn nu igen får muligheden for at dyste mod i hinanden i en masse discipliner under festlige rammer,« siger DIF’s sekretariatschef, Jens Henriksen. Blandt arrangørerne af Skole OL er Danmarks Idræts-Forbund og atletikklubben Sparta.

Sagt og hørt siden sidst:

»Det er horribelt det her. Jeg kan forstå, at der skal passes på pengene, men en fodboldbane uden streger er altså ikke en fodboldbane. Den kan vi ikke bruge til en skid.« Finn Larsen, formand for Jetsmark I.F. i B.T. 3. februar om den såkaldte ’kridtsag’ »Er jeg i form, er risikoen for skader ikke så stor. Jeg snakker jo som et tågehorn i forvejen, så det kan ikke blive meget værre end det er i dag.« ’Bokseren’ Brian Nielsen i BT 10. februar om sit mulige comeback »Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld.« Tiger Woods i alle verdens medier 19. februar »Jeg glæder mig til at forsøge at trykke nogle steder, hvor jeg synes, at samfundet godt måtte ændre sig« Flemming Østergaard i Ekstra Bladet 25. februar om sin afgang i FCK Brian Nielsen mod Evander Holyfield kan kun blive en grotesk, meningsløs og lettere latterlig forestilling – og netop shows af den karakter er så populære i denne tid, at det desværre ikke kan udelukkes, at også dette bidrag til underholdningsindustrien bliver til noget. Søren Mikael Hansen, sportsredaktør, Politiken 9. februar »Nu må vi se, hvis opsigelse der kommer først. Klubbens eller min« Anja Andersen i Ekstra Bladet 25. februar om sit stop i FCK »Det ville jeg aldrig gå med til. Jeg er Barcelona fan« Piotr Wozniacki om rygterne om sin datter Caroline Wozniackis romance med Cristiano Ronaldo

Der skal igen i år dystes blandt Københavns skoler. Foto.: Jeanne Kornum

Koryfæer nu kun et klik væk Michael Laudrup, Wilson Kipketer og Hall of Fame-klubbens nyeste dreng i klassen, Poul-Erik Høyer er nu mere tilgængelige end nogensinde. Sportens Hall of Fame har nemlig fået en hjemmeside. »Det er glædeligt, at man nu også kan læse om de fantastiske atleter på hjemmesiden. Jeg tror faktisk, det kan være interessant for unge mennesker at læse om de lidt ældre Hall of Fame-medlemmer og på den måde få et bedre kendskab til atleterne,« siger Hall of Fame-komitéens formand Preben Kragelund. Læs mere på www.sportenshalloffame.dk

IDRÆTSLIVmarts2010

update

Idrætsliv på Facebook Brænder du og din forening inde med den gode historie? Har du spørgsmål til, hvordan man holder den gode generalforsamling, eller ønsker du at høre, hvordan andre foreninger forsøger at lokke flere unge medlemmer til deres sportsgren? Så kan du nu blive medlem af gruppen Idrætsliv på Facebook. Siden er oprettet med det formål, at landets idrætsforeninger kan dele ud af erfaringer og stille spørgsmål til hinanden i debatforummet. Idrætslivs Facebook-side indeholder også løbende nyheder fra Danmarks Idræts-Forbund. Du finder siden ved at skrive Idrætsliv i Facebooks søgefelt.

Stor undren over kridtsag Den efterhånden meget omdiskuterede kridtsag, hvor Landsretten har givet Jammerbugt Kommune medhold i, at kommunen ikke behøver at kridte den lokale idrætsforenings fodboldbaner, vækker undren mange steder. Umiddelbart skulle man tro, at mange kommuner ville være glade for afgørelsen, men at dømme efter reaktionerne, der er tikket ind i DIF i kølvandet på dommen, er det ikke tilfældet. »Den her sag har en enorm interesse, og vi har fået mange tilkendegivelser fra såvel foreninger som kommuner om, at afgørelsen ikke er rimelig. Faktisk har flere kommunerepræsentanter skrevet til os, at de naturligvis kridter deres foreningers fodboldbaner og agter at blive ved med det – dom eller ej,« siger DIF-konsulent Søren Gøtzsche. DGI og DIF har igennem sagsforløbet støttet op om Jetsmark IF. Det er i skrivende stund ikke besluttet, om sagen ankes.

Foto: Istockphoto

6 IDRÆTSLIVmarts2010 Foto: Jeanne Kornum

specialforbund, Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund er på trapperne med en web-tv-kanal, der skal profilere det bedste fra dansk topidræt. I en lang periode er ganske få idrætsgrene løbet med al tv-tiden, mens hovedparten af DIF’s 60 specialforbund sjældent eksponeres i levende billeder. Denne skævvridning skal der nu laves om på, og derfor tager idrætten skeen i egen hånd og laver sin egen tv-kanal på nettet. Med to projektansatte journalister, der skal opbygge og drive den nye kanal, vil sportsinteresserede fra sommeren 2010 kunne følge alt lige fra portrætter af de bedste danske petanquespillere til reportager fra DM-finalerne i hockey. Kanalens navn er endnu ikke fastlagt, men du kan følge udviklingen af idrættens tv-projekt på www.dif.dk.

SÅ’ DER FODBOLD SAS LIGAEN STARTER 7/3 PÅ CANAL9

ALLE KAN FÅ CANAL9 SE HVORDAN PÅ WWW.CANAL9.DK

IDRÆTSLIVmarts2010

update

Ny kulturminister skal følge spilleforlig til dørs Kulturen – og dermed også sporten – har fået ny minister, idet Per Stig Møller har overtaget posten fra Carina Christensen. Danmarks Idræts-Forbund ser frem til samarbejdet med idrættens nye minister. »Per Stig Møller er en yderst erfaren, og indflydelsesrig politiker, som vi glæder os til at arbejde sammen med om den videre udvikling af såvel elite- som breddeidrætten,« siger DIF’s formand Niels Nygaard. Den nye kulturminister kommer til på et tidspunkt, hvor der er indgået et bredt politisk forlig om den fremtidige spillovgivning. »Vi skylder en stor tak til de to afgående ministre Kristian Jensen og Carina Christensen for deres indsats i forbindelse med spillovforslaget, som nu skal behandles i Folketinget. Og vi ser frem til at følge lovforslaget helt til dørs i et tæt samarbejde med den nye kulturminister.«

Piger i trøjen Fodbold er blevet et hit blandt pigerne, og DBU oplever i disse år en markant medlemsfremgang i klubberne på pigefronten. Nu afspejler succesen sig i den nye doku-serie ’Fodboldpigerne’, som sendes på DR Ramasjang. Serien følger et hold 13-14-årige fodboldpiger fra Boldklubben Fremad Valby i deres sidste sæson sammen. Se mere på www.dr.dk/fodboldpigerne

IDRÆTSLIVmarts2010

Foto: scanpix

OL er (forhåbentlig) ikke kun for de gamle Et ophold på Vejle Idrætshøjskole, 5.000 kroner i lommepenge og et royalt håndtryk fra kronprins Frederik var præmierne, da DIF i begyndelsen af året kårede vinderen af en stor OL-konkurrence for danske gymnasieklasser. Konkurrencen gik ud på, at de unge, som i stigende grad svigter verdens største sportsbegivenhed, OL, skulle komme med bud på, hvordan ungdommen kan blive ramt af en god omgang positiv OL-feber. 3. J. fra Ørestad Gymnasium kom med det bedste bud. Klassen skriver blandt andet i sit konkurrenceforslag: »Formår man at sætte OL aktivt i forbindelse med OL’s værdier, og er man villig til at arbejde inden for de medier og teknologier, som unge gør brug af, vil man kunne skabe en større interesse for OL. På længere sigt skal man dog arbejde med at gøre sport til en større del af unges hverdag, således at de vokser op med en større interesse for sport. Desuden er det nødvendigt at optage sportsgrene i OL, som interesser unge mere.« Kronprins Frederik kvitterede med masser af roser til vinderklassen: »I tror på, at et værdistærkt OL vil gøre unge endnu mere engagerede i begivenheden. Det er en dejlig optimistisk tiltro til jeres egen generation, som jeg synes er prisværdig,« lød det fra kronprins Frederik.

De Olympiske Lege skal støves godt og grundigt af, mener 3.J fra Ørestad Gymnasium. Foto: Jeanne Kornum

KLS GRAFISK HUS fortsætter strategien:

Strøm fra nye vIndmøLLeR og rådgivning om RedUKTIon AF Co2 Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning.

Ikke alene er KLS Grafisk Hus danmarks første Co2-neutrale trykkeri – KLS rådgiver også kunder, samarbejdspartnere og andre om Co2-reduktion. vi har i flere år arbejdet målrettet med LCA og ‘cradle to cradle’ tankegangen. Så kontakt KLS hvis du vil gøre brug af vores erfaringer i din organisation.

• KLS Grafisk Hus blev danmarks første Co2-neutrale trykkeri 1. januar 2009. • KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og mandag morgen.

• KLS Grafisk Hus løser alle opgaver inden for grafisk produktion; lay-out og billedbehandling, tryk, bogbind og adressering, udstillingsmaterialer, bannere, samt pakning, kuvertering og distribution.

• Som de første i branchen tilbyder vi certificeret klimamærke på din tryksag.

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk IDRÆTSLIVmarts2010

KLS

GRAFISK HUS

update

Kvindelig trænermangel undersøgt Ny undersøgelse forsøger at give et svar på, hvorfor dansk idræt er relativ fattig på kvindelige elitetrænere. Foto: Polfoto

Af Jacob Bech Andersen De har potentialet. De har interessen for idræt. Og ofte har de sågar også erfaringen. Alligevel kniber det gevaldigt med at få kvindelige trænere til at fortsætte karrieren på eliteniveau. En ny undersøgelse foretaget af Danmarks Idræts-Forbund viser nu, at der ikke er nogen entydig årsag til, at kvinder ikke ønsker at være elitetrænere. Det, der synes at være den største barriere, er prioriteringen af familie og venner samt de mange timer, der er udsigt til at skulle bruges med eli-

tearbejde. Ikke desto mindre ønsker 24 procent af de adspurgte kvinder i undersøgelsen at begynde på en elitetræneruddannelse, men motivationen halter. DIF’s uddannelseskonsulent Lars Kirkegaard erkender da også, at det især er på motivationsfronten, der skal arbejdes i forhold til at få flere kvinder til at kaste sig ud i trænergerningen. » Det er afgørende, at der gøres noget. Det kan typisk være klubledere, kollegaer eller spillere, som skal prikke relevante kvinder på skulderen

og opfordre dem til at blive trænere. Desuden skal DIF og specialforbundene have tilbud klar, der stimulerer kvinderne til at blive trænere,« siger Lars Kirkegaard og fortsætter: »Vi ønsker, at flere kvinder påbegynder vores elitetræneruddannelse, og vi vil derfor forsøge at rekruttere mere direkte. Vi laver også i samarbejde med Team Danmark et seminar, hvor vi sætter fokus på værdien ved at tage en elitetræneruddannelse.«

BLIV SET PÅ NETTET

- OG FÅ NYE MEDLEMMER Sig farvel til budgetposter for annoncering og hvervning af medlemmer! Et nyt system tilpasser klub- og firmahjemmesider til internettets søgninger, så de unge mennesker kommer til jer, uden I behøver at røre en finger.

Hvorfor søgemaskineoptimering? - Ingen skjulte annonceudgifter - Tidsbesparende for klubbens frivillige - Øget webtrafik og bedre branding

Hvad får vi?

- Flot, fængende design - Søgemaskineoptimeret tekst leveret af uddannet journalist - Domæne + hosting + gratis optagelse i nyt linkkatalog

Fra kun 999 kr. Ring for en uforpligtende snak på 7023 9366 Se mere på www.webvizion.dk 10

IDRÆTSLIVmarts2010

foreningsfif

Virtuelt pointsystem

scorer frivillige Herlev Rebels havde svært ved at finde frivillige til at hjælpe i klubben. Et virtuelt pointsystem vendte imidlertid situationen på hovedet. Nu vælter det ind med frivillig arbejdskraft. Af Nicolai Lisberg. Foto: Herlev Rebels

jælp til i foreningen, optjen point og vind præmier. Nogenlunde så simpel lyder den formular, som den amerikanske fodboldklub Herlev Rebels har fundet frem til i jagten på at skaffe flere frivillige til klubben. For to år siden besluttede klubben sig for, at den ville gøre noget ved den uholdbare frivillighedssituation. Ofte lykkedes det nemlig først at skaffe frivillige nok to minutter før, en kamp blev fløjtet i gang. Resultatet blev, at man opbyggede et virtuelt pointsystem, hvor de frivillige får point, alt efter hvor mange timer de bruger, samt hvor stort arrangementet er. Samtidig er det med online-systemet blevet muligt at se, hvornår klubben har behov for hjælp, og især det sidste tror klubbens flagog cheerformand, Mads Jensen, har været stærkt medvirkende til, at ’Rebel Score’, som systemet hedder, er blevet så stor en succes. »Jeg tror, nøglen til vores fremgang ligger i, at det er blevet mere tilgængeligt for vores frivillige at hjælpe til. Ved at klikke sig ind på vores hjemmeside kan de lynhurtigt få et overblik over, hvornår der er behov for deres hjælp.

»Vi havde da håbet, at det kunne generere nogle flere frivillige, men at succesen blev så stor, kommer alligevel bag på mig« Mads Jensen, Herlev Rebels

På den måde kan de bedre planlægge ud i fremtiden,« siger Mads Jensen. 125 timers arbejde Pointsystemet bliver en gang om måneden benyttet til at belønne de frivillige for deres arbejdsindsats. En times frivilligt arbejde giver således 20 point, og hver måned trækker klubben lod om en række præmier blandt alle, der har optjent mere end 100 point. Derudover kåres årets mest ihærdige person. Sidste år havde vinderen optjent knap 2500 point – eller brugt det, der svarer til 125 timer på at hjælpe klubben med kamp og stævneafvikling. Pointsystemet ’Rebel Score’ har nu kørt i godt to år, og hvor det tidligere var svært at skaffe frivillige hænder nok, så kommer folk nu selv og spørger, om de ikke kan gøre noget for at tjene ekstra point.

»Vi havde da håbet, at det kunne generere nogle flere frivillige, men at succesen blev så stor, kommer alligevel bag på mig. Vi troede egentlig, at vi kun havde en lille skare at rekruttere fra, men ’Rebel Score’ har vist os, at stort set alle ønsker at hjælpe til. Lige så snart vi som forening gør det lettere for de frivillige at yde en indsats, bliver det belønnet,« siger Mads Jensen. Er du interesseret i at høre mere om pointsystemet ’Rebel Score’, og hvordan din forening kan bruge det i det daglige arbejde, kan du kontakte Mads Jensen på mailadressen: mmj@herlevrebels.dk

IDRÆTSLIVmarts2010

portræt

»Jeg tror ikke på dårlig mentalitet« Han har et elektronisk arkiv med rapporter om mere end 40.000 fodboldtalenter fra hele verden, og i mere end 20 år har han gjort det til sin levevej at finde og forme unge talenter helt ned til otteårsalderen. I dette interview med Idrætsliv giver Danmarks mest magtfulde mand i international fodbold, Frank Arnesen, et unikt indblik i, hvad der skal til for at nå toppen som fodboldspiller. Af Nicolai Lisberg Larsen

IDRÆTSLIVmarts2010

Foto: Getty13 Images IDRĂ&#x2020;TSLIVmarts2010

portræt

LONDON »Stop - jeg skal altså lige se det her.« Cirka halvvejs inde i interviewet stopper Frank Arnesen pludselig op, tager fjernbetjeningen og skruer op for fjernsynet, der hænger på væggen. Den sidste halve times tid har Sky Sports kørt uden lyd i baggrunden, og blikket har med jævne mellemrum bevæget sig i retning deraf. »Jeg har en ung venstre back, som jeg har lejet ud til Newcastle, så jeg er nødt til at se, hvordan han klarede sig i går,« fortæller han, mens højdepunkterne fra kampen i den næstbedste engelske række mellem Newcastle og Cardiff løber hen over skærmen. »Det er min spiller - ham der,« siger Frank Arnesen stolt, rejser sig og går hen til skærmen for at udpege ham. Med en næsten faderlig stolthed gentager han udpegningsprocessen, hver gang den 19-årige venstre back dukker op i billedet, og konsekvent omtaler Arnesen spilleren som ’min spiller’. »Well played Patrick,« lyder den kortfattede opsummering, da han konstaterer, at venstrebacken ikke var impliceret i modstandernes mål. Lyden på fjernsynet dæmpes igen, og med armene bag hovedet sætter Arnesen sig tilbage i den brune læderstol på kontoret og smiler veltilfreds. Det kan godt være, at han har tilbragt hele sit liv i en fodboldverden, der bliver mere om mere kommerciel, men kærligheden til fodboldspillet har aldrig ændret sig. »Nej for satan - når jeg ser en ung knægt som nu her, så er jeg sgu på toppen,« siger han og griner højlydt på spørgsmålet om, hvorvidt forretningsmanden efterhånden har afløst fodboldmanden.

Arnesen ryger hurtigt frem til hilsen, og faktisk er det kun fortællelysten, der overgår venligheden. »Lige siden jeg som lille dreng rendte rundt nede i gaden, har jeg vidst, at jeg ville have noget med fodbold at gøre. Min kærlighed til sporten er så stor, at jeg ikke kan forestille mig et liv uden fodbold. Derfor var det også naturligt, at jeg skulle fortsætte inden for branchen, da jeg stoppede som spiller,« siger han. Frank Arnesens kontor, der ligger lige over for førsteholdstræneren, Carlo Ancelottis, emmer af fodbold. På skrivebordet ligger det nyeste nummer af det engelske fodboldmagasin ’Soccer’ samt bogen om den tidligere engelske fodboldspiller Tom Finney. Ved siden af computeren ligger en stak dvd’er, hvor den øverste har ’spansk pokalturnering’ skrevet hen over coveret. Bag det store vinduesparti render Chelseas stjerner rundt og småtræner, og på banen ved siden af varmer de unge Chelsea-spillere op til den føromtalte kamp. Fodbold er, og har altid været det, der omkredser Frank Arnesens hverdag. Bøllerne må indordne sig Især ungdommen har altid haft en speciel plads i Arnesens hjerte. Selvom han det seneste år har fået ansvaret for at finde spillere til førsteholdstruppen, nyder han stadig den daglige involvering i ungdomsarbejdet i klubben. »Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med unge spillere, for der er så meget, de kan, og de vil lære. I Chelsea skal vi primært gøre dem til gode førsteholdsspillere, men vi skal også sørge for, at de bliver gode mennesker. De kan være nok så store talenter, men hvis ikke de har den nødvendige adfærd eller er villige til at ændre den, så kan vi ikke

»De kan være nok så store talenter, men hvis ikke de har den nødvendige adfærd, eller er villige til at ændre den, så kan vi ikke bruge dem her« Et liv med fodbold Netop toppen har Frank Arnesen befundet sig på, siden han en novemberdag i 1975 skiftede de trygge rammer i hjemmet på Christianshavn ud med en tilværelse som professionel i den hollandske storklub Ajax Amsterdam. Siden gik turen over spanske Valencia og belgiske Anderlecht, inden han i 1985 igen vendte ’hjem’ til Holland. Denne gang til PSV Eindhoven. Her spillede han de sidste år af sin aktive karriere, før han i 1988 skiftede PSV’s rød-og hvidstribede fodboldtrøje ud med jakkesæt og et job som assistenttræner og siden hen manager og sportsdirektør for den hollandske klub. I 2004 skiftede han til engelske Tottenham Hotspur, inden han året efter skrev under på en kontrakt med naboklubben Chelsea FC. I dag er jakkesættet skiftet ud med en træningsdragt, da Frank Arnesen tager imod Idrætsliv på denne solbeskinnede dag i februar. Scenen er Chelseas træningsanlæg i Cobham syd for London, hvor Chelseas U16 hold senere på dagen skal møde Arsenals ditto. Hånden fra den 53-årige Frank

IDRÆTSLIVmarts2010

bruge dem her,« forklarer Frank Arnesen og indikerer med højre tommelfinger, hvad vej pilen så vender. »Vi oplever, at der er spillere, der bare ikke har indstillingen til at begå sig i en klub som Chelsea, men ellers tror jeg ikke på dårlig mentalitet. Jeg fokuserer kun på, hvordan vi kan ændre en spillers adfærd. Derfor har vi også en række specialister tilknyttet klubben, som kan hjælpe de unge mennesker, når der er behov for det - og det virker altså. Jeg har set spillere, som har været helt umulige og har grædt, når tingene ikke gik deres vej det første år, de var her. Næste år er de kommet tilbage og er total forandrede.«

Fortsættes næste side

Foto: Getty 15 Images IDRĂ&#x2020;TSLIVmarts2010

portræt

16 IDRÆTSLIVmarts2010 Foto: Per Kjærbye

»Jeg brænder for mit arbejde og elsker adrenalinen. Der er selvfølgelig også stress, men vil du hellere leve uden det?«

Så du køber ikke, når danske spillere ofte beskyldes for ikke at have den rette mentalitet, når de rejser udenlands? »Nej bestemt ikke. Danske spillere har en fantastisk mentalitet. Vi har haft mange danske spillere herovre på prøve de sidste fire-fem år, og deres mentalitet var der ikke noget i vejen med. Jeg havde også selv en god forståelse for, hvad det krævede af mig for at blive en god fodboldspiller. Jeg elskede at arbejde og træne hårdt, og jeg tog imod de råd, jeg fik fra ældre og mere rutinerede spillere. Det er den samme indstilling, jeg ser hos danske spillere i dag.« Kendskab til 40.000 spillere. Alt i alt har Chelsea cirka 140 ungdomsspillere på kontrakt fra 8-19 år, der er nøje udvalgt af Frank Arnesen og hans talentspejdere. Hver især besidder de talentet til at drive det langt, men når man vil begå sig i international fodbold, er det ikke nok »Vi arbejder altid med de fem ringe. Teknik, taktik, mentalitet, fysik og livsstil. Det er de egenskaber, vi søger, når vi spejder efter nye spillere,« forklarer Frank Arnesen og åbner et program på computeren for at vise, hvad han mener. Frem kommer et scoutingsystem, som rummer informationer om alle de spillere, Chelsea har observeret gennem de seneste tre år. Et scoutingsystem, der er yderst fortroligt, og som kun to andre end Frank har adgang til. Det er også et scoutingsystem, der i sin grundighed og sit omfang formentlig ikke findes andre steder i verden. Her ligger 6.780 matchrapporter fra alverdens lande og ligaer samt spillerrapporter med oplysninger om over 40.000 spillere fra otte år og opefter. Når en klub som Chelsea bruger tid på at indsamle oplysninger på så unge spillere, skyldes det, at de på det tidspunkt er ’frie spillere’. Engelsk lovgivning forbyder nemlig klubber at registrere en spiller, før han fylder otte år. Derfor ses det ofte, at syvårige spillere i London og omegn prøvetræner hos både Arsenal, Tottenham, Fulham, West Ham og Chelsea, inden de træffer deres beslutning. »Det, vi bruger mest tid på, er faktisk at få de dygtigste otteårige ind i klubben. Derfor har jeg også 60 scouts alene i London, der hvert år tager rundt og ser på 250 forskellige spillere under otte år. Det kan være farligt at gøre så stort et postyr ud af en ung knægt, men vi gør det, for når en spiller først er inde i klubben, så er det sjældent, at han forlader den igen. Det gælder om at være først ude, for alle klubber fisker jo efter de samme spillere.« chelski Som Frank Arnesen sidder der på kontoret, ligner han snarere en foreningsmand fra Fremad Amager end en forretningsmand fra en af verdens største klubber. Smilet sidder klistret på læberne under det meste af interviewet, og den øvrige trænerstab, som løbende kommer ind ad den altid

åbne dør på kontoret, smiler stort igen. Ude fra virker Chelsea, eller Chelski, som klubben kaldes med hentydning til den russiske ejer ellers til i den grad at være mest en forretning. »Du kan nok ikke kalde Chelsea for en forening, for det er en professionel klub, vi taler om. I sidste ende handler alt om at vinde. Men Chelsea er en meget familiær klub, og det bliver folk udefra ofte overrasket over. Døren er som regel altid åben, for jeg vil gerne signalere åbenhed. Både spillere og ledere skal have mulighed for at komme ind og tale med mig.« Det er blevet tid til, at ungdomsholdene fra Chelsea og Arsenal fløjtes i gang. Vi bevæger os de cirka 120 meter, der er fra Frank Arnesens kontor og over til kampen. På vejen stopper han flere gange op og hilser på alt og alle lige fra sikkerhedsvagterne til mænd i dyre og lange designerfrakker, til et svensk forældrepar, der er på besøg for at se sønnen Marko spille. Forældrene fortæller, at de løbende taler med Frank omkring sønnen. ”Homegrown wonderkid” Kampen mellem de to ungdomshold foregår i et højt og hæsblæsende tempo, og den danske sportsdirektør kan lide det, han ser. »Inden jeg kom til klubben, tabte vi stort til alle Arsenals ungdomshold. Nu er vi fuldt ud på højde med dem, fordi vi har højnet niveauet kraftigt. Førhen var kun seks af vores spillere mellem 16-20 år landsholdsspillere. Nu er det 40 i de samme årgange,« konstaterer en tilfreds Frank Arnesen under kampen. Frank Arnesen er ellers til tider blevet beskyldt for ikke at producere nok ungdomsspillere til førsteholdet. Der snakkes jævnligt om, at man endnu mangler at se den næste ’Homegrown Wonderkid’. Med det menes der en spiller, som er udklækket i Chelseas egen ungdomsafdeling, ligesom den lokale landsholdsstjerne John Terry er det. I Holland lykkedes det for Frank Arnesen at finde talenter som brasilianske Ronaldo og Arjen Robben, der gik direkte ind på førsteholdet, men i London-klubben er det knebet lidt mere med de unge talenter. »I Chelsea er niveauet absolut verdensklasse, så derfor er det også nemmere at gå ind på førsteholdet i en hollandsk klub, end det er her. Det vigtigste, som jeg også fortæller vores unge spillere, er tålmodighed. Det er oftest først, når man bliver 22, at man er færdigudviklet og er klar til at spille som fast førsteholdsspiller,« lyder det fra Frank Arnesen.

Fortsættes næste side

IDRÆTSLIVmarts2010

portræt Hvor mange af dine ungdomsspillere, forventer du, bliver førsteholdsspillere? »Vi må erkende, at alle selvfølgelig ikke bliver gode nok til Chelseas førstehold. Det er som at finde en nål i en høstak, men jeg forventer, at en lille håndfuld formår at gå hele vejen.« Og hvad sker der så med dem, der ikke klarer kravet? »Selv om de ikke kommer på førsteholdet her, bliver de dygtige fodboldspillere alligevel. De har trænet på højeste niveau med de bedste trænere og spillere og udviklet sig så meget, at de kan sælges videre til andre klubber. Det er hele pointen i, at unge talenter skal til store klubber så tidligt som muligt. Det lyder måske lidt frelst, men de mindre klubber får jo også noget ud af, at spillerne får den bedste udvikling. Hvis en spiller ikke kan komme på holdet her, så kan han rejse til en mindre klub, og på den måde får de gavn af det arbejde, vi har gjort for at udvikle ham.« Men findes der ikke spillere, der ville have bedre af at udvikle sig i en mindre klub? »Det her er selvfølgelig ikke den eneste måde at gøre det på, men du ser sjældent, at en spiller skifter fra en lille til en stor klub, når de først er blevet ældre. De skal ud og presses på et tidspunkt. Jeg spillede selv i en mindre klub, da jeg var ung, men der var tiden også en anden. Jeg trænede en eller to gange i Fremad Amager, men spillede tre timer hver dag nede på gaden mod nogen, der var ældre end mig. Det gjorde, at jeg hele tiden blev udfordret. I dag er det mit indtryk, at unge drenge spiller computer eller hænger ud på værelserne i stedet. De får ikke den træning, som vi gjorde. Derfor

Foto: Scanpix

IDRÆTSLIVmarts2010

skal de træne med de bedste for hele tiden at blive bedre,« siger han og henviser til Nicklas Bendtner og Christian Eriksen som to spillere, der har udviklet sig meget siden skiftet fra dansk fodbold. Klubfølelsen Gennem hele Frank Arnesens karriere har klubfølelse været et vigtigt begreb. I Chelsea gør han også meget ud af, at de unge talenter tidligt bliver en integreret del af klubben. Så sent som i sidste uge var han inde og besøge en af sine spillere, der havde svært ved at falde til. De sad længe og snakkede om, hvilke problemer spilleren havde, og hvordan de sammen kunne løse dem. »Det betyder meget, at spillerne falder ordentlig til, for det smitter også af på banen. Lige så snart de har været her et års tid, uanset nationalitet, så er de Chelsea-drenge og har Chelsea i hjertet. Jeg tror, det er vigtigt for et hold at have en stamme af spillere, der kender klubben indefra,« siger han. Inde på banen bliver der kæmpet om hver eneste bold, og spillet bølger frem og tilbage. »Fantastisk aflevering – prøv at se, hvor hurtigt han tænker,« lyder det fra Frank Arnesen, da en aflevering i dybden er lige ved at give mål. Der kommer i det hele taget mange udbrud på de observationer, han gør sig, for en stor del af jobbet består af at scoute internt. »Når jeg står og ser en ungdomskamp, så er jeg meget opmærksom på det tempo, som de unge knægte kan spille i, og hvilken adfærd og attitude de har på banen. Det er også vigtigt, at de har en god spilforståelse. De skal kunne både

de lette og svære afleveringer og vide, hvornår man skal gøre hvad,« fortæller han. »Jeg har været god« Kampen mellem de to ungdomshold ender 0-0, men Frank Arnesen er godt tilfreds med det, han har set. Måske er han godt tilfreds, fordi han har set noget, som ingen andre har set, sådan som han har det for evne, når han spotter unge talenter. En evne, der har skabt spillere som Arjen Robben, Ruud van Nistelrooy og ikke mindst Ronaldo, og en evne der gjorde, at han i 2005 blev kåret som verdens bedste sportsdirektør af det engelske magasin ’World Soccer’. Selv er han beskeden omkring sin fine fornemmelse for fodbold, der gjorde, at Chelsea i 2005 betalte Tottenham 55 millioner kroner for den danske talentchef. »Det kan godt være, jeg har lavet et par gode handler, men oftest er det jo ikke mig, der ser spillerne først. Det er mine talentspejdere, og derfor er det vigtigt at have de rigtige folk omkring sig. Det er nærmere det, jeg har været god til. Nogen gange gælder det om at handle hurtigt, som det gjorde med Ronaldo dengang. Jeg havde set ham to gange som 16-årig og noteret, at hvis vi nogensinde fik muligheden for at tilknytte ham, skulle det gå hurtigt, og det gjorde det så. Ellers vil jeg hellere tale om os frem for mig. Fodbold er en holdsport også uden for banen,« siger han om den store stab af medarbejdere, der blandt andet tæller sønnen Sebastian. Tilbage på kontoret er arbejdsdagen ved at være forbi for Frank Arnesen. Han har en aftale inde i byen, men kampen mellem Liverpool og Everton er lige begyndt i fjernsynet, så aftalen må vente lidt endnu. For Frank Arnesen handler alt

om fodbold, og som han sidder der i sit andet hjem, virker det ikke til, at prædikatet som en af de mest magtfulde personer i international fodbold tynger ham særligt. »Nej, man vænner sig jo til det. Det var en magt og et ansvar, jeg fik fra den ene dag til den anden, da jeg var i Holland. På den måde er det noget, du vokser dig ind i, og jeg brænder for mit arbejde og elsker adrenalinen. Der er selvfølgelig også stress, men vil du hellere leve uden det? Jeg kan ikke forestille mig det,« lyder det henslængt ovre fra læderstolen. De to hold i fjernsynet er på vej til pause, men inden Frank Arnesen kan komme ud ad døren, er der et sidste spørgsmål, som trænger sig på. I de danske medier bliver der ofte spekuleret i, om Frank Arnesen, der har den højeste træneruddannelse i Holland, en dag kan se sig selv som træner og måske endda landstræner for Danmark. »Jeg var træner under Bobby Robson en del år i PSV, og der troede jeg helt sikkert, at jeg skulle gå trænervejen. Jeg havde det også i mig, for jeg var god til at læse spillet, men jo længere tid du er væk fra banen, desto sværere bliver det at vende tilbage igen. Jeg udvikler mig også som person i forhold til, hvad jeg har lyst til, og det er selvfølgelig en anden Frank Arnesen, der sidder her nu, end ham der var assistenttræner i PSV Eindhoven for 16 år siden. Jeg har det godt med det jeg laver, og derfor tiltaler trænerjobbet mig heller ikke.«

Blå bog – Frank Arnesen Født: 30. september 1956 Civilstatus: Gift med Kate Arnesen siden 1976. Sammen har de børnene Anja, Britt, Sebastian og Rebecca. Landskampe: 52 Mål: 14 Titler: Hollandsk mester med Ajax Amsterdam (1977, ’79 og ’80). Hollandsk pokalvinder med Ajax Amsterdam (1979). Årets spiller i Holland (1979). Belgisk mester med RSC Anderlecht (1985). Hollandsk mester med PSV Eindhoven (1986, ’87 og’88). Kåret til ’Verdens bedste sportsdirektør’ i 2005. Klubber som spiller: Fremad Amager 1974-1975 Ajax-Amsterdam 1975-1981 Valencia CF 1981-1983 RSC Anderlecht 1983-1985 PSV Eindhoven 1985-1988 Klubber som leder: PSV Eindhoven 1988-2004 Tottenham Hotspur 2004-2005 Chelsea FC 200519 IDRÆTSLIVmarts2010 Foto: Nicolai Lisberg Larsen

tema

Hvad gør vi nu? I mange idrætsklubber tager det elitemæssige flagskib i øjeblikket vand ind. Flere divisionsklubber i fodbold er allerede gået konkurs, en af landets største håndboldklubber GOG er krakket, basketballklubben Randers Cimbria er gået ned, og flere klubber inden for blandt andet fodbold, håndbold, badminton og ishockey kæmper for livet. Men hvad betyder elitens økonomiske problemer for moderklubberne. Og hvordan kommer man som forening videre, når førsteholdet spiller fallit?

Af Jacob Bech Andersen. Foto: Jeanne Kornum og Polfoto

IDRÆTSLIVmarts2010

tema

agens ret er oksefilet med flødekartofler og salat. I går var menuen farseret ribbensteg, og i morgen er der koteletter i fad. Menukortet i klubcaféen i Kastrup-Magleby Badmintonklub er nogenlunde, som det plejer at være. De relativt mange gæster i caféen, som tæller alt fra supermotionister til tidligere verdensmestre, hygger med god dansk aftensmad og en pilsner efter en time eller to nede i badmintonhallen. Fjerdbolds-idyl på Amager og foreningsstemning ad libitum Alligevel er der ridser i klublakken. I forhallen hænger en seddel med overskriften ’Rygter om konkursbegæring’ og ved siden af denne en avisartikel fra det lokale Amagerbladet: ’Kastrup-Magleby er presset’ står der i artiklen. Man behøver således ikke være matematiker for at regne ud, at der næppe bliver råd til nogen jubilæumsfest, selvom klubben fylder 75 år om et halvt år. »Der er ikke energi til at snakke jubilæum lige nu. Under normale omstændigheder ville vi have forberedt en stor ju-

skidt, fordi man modsat så mange andre foreninger, der har en ambitiøs elitesatsning, ikke har adskilt den forretningsmæssige eliteafdeling fra moderklubben. »Nej, der er tale om en stor sammenkørt ret, og det er nok ikke så godt,« forklarer Jørgen Jørgensen, som igen og igen understreger, at klubben endnu ikke er erklæret konkurs og måske og forhåbentlig heller ikke bliver det. I skrivende stund kæmper Kastrup-Magleby for at overleve økonomisk. Og formanden har stadig troen på, at det lykkes. »Vi har iværksat en redningsplan, som involverer både de menige medlemmer og spillerne på førsteholdet, og hvis den går hjem, er vi reddet,« lyder det fra formanden, og et stort smil bryder frem på det ellers lidt trætte ansigt. At Kastrup-Magleby Badmintonklub overhovedet stadig er i en position, hvor man stadig har et håb om økonomisk overlevelse, skyldes blandt andet, at klubbens godt 600 medlemmer alle har bidraget til redningsaktionen – med undtagelse af fire medlemmer, der meldte sig ud i protest.

»Selvom man selv kun er motionist, og eliteholdet jo lidt er en verden for sig, er man da alligevel lidt stolt, når man siger, at man spiller badminton i Kastrup-Magleby.« Michael Andersen, motionist, Kastrup-Magleby

bilæumsfest, men det bliver der ikke noget af i år. Måske inviterer vi til en åben reception, så vi kan sende et tiggerbrev ud til alle, vi kender. Så kan de måske give os 100 eller 200 kroner i gave, så vi kan komme lidt oven på igen.« Ordene kommer fra Jørgen Jørgensen, formand for KMB gennem 35 år. Han har været med hele vejen fra danmarksserien til landets bedste række badmintonligaen. Han har været ledelsesmæssig ankermand for en udvikling, hvor landets - ja sågar verdens bedste badmintonspillere - er blevet hentet ind til det ydre Amager, og hvor tv-aftaler, sponsorer og ikke mindst et hav af DM-titler er blevet hverdagskost. I dag er Jørgen Jørgensen imidlertid også formand for en af de mange danske sportsklubber, der har særdeles ondt i økonomien. HAR DET Ad HELVEDE TIL Først ramte finanskrisen og det efterfølgende sponsorsvigt en række ishockey- og fodboldklubber. Så kom turen til håndbolden, og nu begynder de økonomiske hårde tider at rykke ind i idrætsgrene som basketball og altså badminton. For Kastrup-Maglebys vedkommende har klubbens spillere på førsteholdet måtte se i øjnene, at lønnen langt fra er gået ind, som den skulle. »Det er noget møg det her, og jeg har det da ad helvede til. Vores sponsor gennem næsten 20 år bukkede under, og så manglede vi i realiteten 850.000 kroner. Det er noget af det mest sure, jeg nogensinde har været med til,« siger Jørgen Jørgensen. Han erkender, at situationen er ekstra

IDRÆTSLIVmarts2010

Ved en ekstraordinær generalforsamling, hvor hele 115 medlemmer dukkede op (normalt kommer der 15-16 stykker) blev det besluttet at lade kontingentet stige i en toårig periode med hele 40 procent. Et af de medlemmer, der pludselig er gået betydeligt op i kontingent, er Michael Andersen, som spiller herredouble hver onsdag klokken 18.00. Han havde det fint med at spytte lidt ekstra i kassen for at redde klubben nu, hvor økonomien sejlede. »Selvom man selv kun er motionist, og eliteholdet jo lidt er en verden for sig, er man da alligevel lidt stolt, når man siger, at man spiller badminton i Kastrup-Magleby. Jeg har spillet på denne her bane i seks år nu, og jeg har ikke lige lyst til at skifte klub, for jeg har det godt herude. Der er en god stemning,« siger Michael Andersen, som indrømmer, at han vil blive ’lidt ked af det’, hvis det ikke lykkes at redde klubbens førstehold. FEEL GOOD STEMNING Netop denne lidt triste følelse mener Rasmus K. Storm, senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut, er kendetegnende hos de fleste menige medlemmer i de klubber, hvor eliteholdet synker. »Eliten betyder noget – selvfølgelig gør den det - specielt, hvis en klub har haft et hold helt med fremme i en idrætsgren. Det betyder jo, at klubben ofte er i pressen, når det går godt, og det er da noget, man som menigt medlem også taler om og er stolt af. Man kan sige, at der lægger sig

Formand Jørgen Jørgensen håber, at Kastrup-Magleby overlever den økonomiske krise.

Kastrup-Magleby har hjemført talrige titler gennem en lang årrække.

IDRÆTSLIVmarts2010

tema en feel good stemning over klubben, som er rar at være en del af,« siger Rasmus K. Storm, som i sin bog ’Dansk håndbold – bredde, elite og kommercialiseringens konsekvenser’ blandt andet er gået tæt på de økonomiske problemer, dansk tophåndbold har for tiden. Rasmus K. Storm mener dog samtidig, at de fleste foreninger nok skal rejse sig, selvom deres stolthed i skikkelse af eliteholdet enten krakker eller falder gevaldigt i kadence. »Nu foreligger der jo ingen deciderede undersøgelser, der dokumenterer, hvad der præcist sker internt i foreningerne i sådanne situationer, men selvfølgelig forekommer der oftest et identitetsmæssigt nederlag, når en klubs flagskib dør hen. Omvendt er der også meget, der tyder på, at den klubånd, der er opbygget i en forening gennem mange

efter. Men det er jo et begrænset antal spillere, der vil forlade klubben. Langt de fleste vil blive,« siger Rasmus K. Storm. Tilbage i Kastrup-Magleby er formand Jørgen Jørgensen ved at gøre sig klar til sin ugentlige mixed double med hustruen. De har spillet på den samme bane siden 60’erne, og det har de tænkt sig at blive ved med – økonomisk uføre i klubben eller ej. »Jeg hader ordet konkurs. Jeg synes, det lyder grimt. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke præcis, hvad der vil ske med klubben i tilfælde af en konkurs. Vi startede jo engang det her fra begyndelsen. Det må vi så gøre igen.«

»Når man er ung i Gudme og omegn, så bliver man meldt ind i GOG, når man er fire år. Det ligger fast på samme måde, som at man skal konfirmeres som 13-årig« Jan Bonde, journalist, Fyens Stiftstidende

år fortsætter med nogenlunde uformindsket styrke med alt, hvad der hører med af ungdomsarbejde, rekruttering af frivillige og almindeligt sjovt og socialt foreningsliv,« siger Rasmus K. Storm blandt andet med adresse til Sydfyn. Her udspillede der sig for nylig en af dansk idræts vel nok mest spektakulære konkurser, da eliteoverbygningen i håndboldklubben GOG Svendborg måtte dreje nøglen om. Spørgsmålet er så, hvordan det i dag, nogle måneder efter konkursen, går i det, der engang var Danmarks absolutte håndboldmekka. »Jamen, som forening går det sådan set udmærket. Vi er allerede på vej op igen,« siger formanden for GOG’s amatørafdeling Poul Syberg. Hvad har det betydet for foreningen, at eliteoverbygningen gik konkurs? »Ingenting negativt. Tværtimod. Det er som om, der er kommet en ekstra gejst hernede, og alle vil gøre det så godt som muligt for at rejse klubben,« siger Poul Syberg. Journalist Jan Bonde fra Fyens Stiftstidende har dækket GOG i årevis, og han er enig med formand Poul Syberg i, at GOG som forening og lokal kulturbærer nok skal klare sig. »Er der én ting, man stadig med sikkerhed kan sige om GOG efter alle de her problemer, så er det, at når man er ung i Gudme og omegn, så bliver man meldt ind i GOG, når man er fire år. Det ligger fast på samme måde, som at man skal konfirmeres som 13-årig, « siger Jan Bonde. Han slår dog fast, at det efter alt at dømme er slut med håndbold i verdensklasse på Sydfyn. »Selvfølgelig kommer man aldrig helt op i verdenseliten igen, og det bliver nok også svært at holde på de allerbedste talenter,« lyder det fra Jan Bonde. En påstand som Rasmus K. Storm fra Idan er helt enig i. »Skal man pege på en direkte konsekvens af en konkurs, så er det, at den såkaldte sub-elite – de spillere, der befinder sig på niveauet lige under de bedste - ofte vil forsvinde, fordi der ikke længere er noget velkørende ligahold at stile

IDRÆTSLIVmarts2010

GOG er ikke længere en elitefaktor i dansk håndbold.

Der var triste miner over hele linien, da ledelsen i den konkursramte GOG Svendborg indkaldte til orienteringsmĂ¸de om konkursen.

IDRĂ&#x2020;TSLIVmarts2010

tema

Opsparing hjalp i krisen Der var tårer i øjenkrogene, da fodboldklubben FC Amager sidste år gik konkurs. Moderklubben Fremad Amager er dog allerede på rette køl igen godt hjulpet af en god opsparing. Af Jacob Bech Andersen

Fremad Amager overgiver sig aldrig. Her er nogle af klubbens medlemmer samlet i forbindelse med kåringen som ’Årets klub’ på Amager 2009. Foto: Michael Paldan

IDRÆTSLIVmarts2010

»Fremad Amager er stadig et stærkt brand, og der kommer stadig 500-600 tilskuere til vores hjemmekampe, selvom vi spiller i Københavnsserien.« Erik Truelsen, Fremad Amager

et har aldrig været nogen dårlig idé at lægge lidt til side til de strenge tider. Bare spørg i boldklubben Fremad Amager, hvor det man kan kalde en fornuftig amatørbestyrelse med sans for at sparre på skillingerne, har betydet, at Fremad Amager allerede er på vej tilbage på rette kurs. Og det endda mindre end et år efter, at den elitemæssige overbygning FC Amager krakkede med tvangsnedr ykning til Københavnsserien som direkte sportslig konsekvens. Faktisk går det så godt, at Fremad Amager for nylig blev kåret til ’Årets klub 2009 ’ på Amager »Det havde vi trods alt ikke regnet med oven på det her meget turbulente år, men det viser jo meget godt, at Fremad Amager ikke lige er sådan en klub, man lægger i graven,« fortæller klubbens formand Erik Truelsen. Han er i dag mere end tilfreds med, at økonomien i amatørklubben har været fornuftig gennem en årrække. »Vi havde heldigvis lidt på kistebunden i amatørafdelingen, da det gik galt i den professionelle overbygning FC Amager, så katastrofen blev ikke så stor, selvom vi selvfølgelig var kede af, at førsteholdet, som spillede på vores licens, blev tvangsnedrykket. Men vores rimelige økonomi

betyder nu, at vi fortsat kan gøre gavn i lokalområdet,« siger klubformanden, som mener, at den særlige Fremad Amager-ånd er stærkere end nogensinde. FLERE FRIVILLIGE »Bortset fra, at vi har mistet nogle af vores bedste ungdomsspillere til de større klubber, så er alt ved det gamle. Vi har lige så mange medlemmer samlet set, som vi havde før konkursen, og folk giver virkelig en hånd med herude. Der er faktisk også kommet flere frivillige til på det sidste, og det er jo meget positivt,« siger Erik Truelsen. Selvom konkurssporene fra FC Amager selvfølgelig skræmmer lidt, har Fremad Amager ikke droppet klubbens elitefokus fuldstændigt. »Fremad Amager er stadig et stærkt brand, og der kommer stadig 500-600 tilskuere til vores hjemmekampe, selvom vi spiller i Københavnsserien. Det skal vi udnytte ved at arbejde os stille og roligt fremad. Vi kommer tilbage til divisionerne igen, men det bliver et langt sejt træk, og det har vi det sådan set også fint med,« slutter Erik Truelsen.

Frygter flere konkurser De økonomiske udfordringer i elitesporten forsætter formentlig i 2010. Af Jacob Bech Andersen At 2009 var et hårdt år for idrætten – set med økonomiske briller – er ingen hemmelighed. Noget tyder på, at 2010 bliver mindst ligeså hård for mange klubber specielt inden for fodbold, håndbold og ishockey. »Min umiddelbare vurdering er, at vi ikke har set de sidste tilfælde, hvor de økonomiske udfordringer er så store, at det kan munde ud i konkurser og betalingsstandsninger.« Det siger senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut Rasmus K. Storm. Årsregnskaberne fra 2009 hos en række eliteklubber i primært fodbold og håndbold samt de første kvartalsregnskaber for 2010 bekymrer Rasmus K. Storm. »Det ser alarmerende ud flere steder, og man kan sige, at når mange af de professionelle klubber inden for

fodbold og håndbold har så store problemer, som tilfældet er, så må man af gode grunde også frygte, hvordan det ser ud i en række andre idrætsgrene.« DIF BEKYMRET Kommunikationschef i Danmarks Idræts-Forbund Morten Mølholm Hansen deler bekymringen. »Vi er i DIF bange for, at der er flere konkurser på vej, fordi vi typisk ved, at de økonomiske problemer ofte kommer med en vis forsinkelse i forhold til de kontraktmæssige forpligtigelser, klubberne har,« siger Morten Mølholm Hansen og fortsætter. »Nogen klubber har haft store sponsoraftaler, og hvis de for eksempel ikke er blevet fornyet for 2010, så kan det være starten på store økonomiske problemer – ikke mindst fordi

det i øjeblikket kan være meget svært at finde andre sponsorer, der kan træde til i stedet for,« siger Morten Mølholm Hansen. Han understreger dog, at økonomiske nedture, der ligefrem risikerer at ende med konkurs, primært hører eliteidrætten til. Danmarks IdrætsForbund er ikke i skrivende stund bekendt med, at der skulle være nogen breddeklubber, der er ved at lukke på grund af økonomiske årsager. »Vi ved fra en undersøgelse sidste år, at breddeklubberne er berørte af finanskrisen, men når det så er sagt, så ved vi også, at de er mindre sponsorafhængige, end eliteklubberne er.«

IDRÆTSLIVmarts2010

spørg DIF

Send dit spørgsmål til idraetsliv@dif.dk

Interesseret i ungdomsbevis Vi har i vores forening hørt om nogle klubber, der har modtaget et såkaldt idrætsmiljøbevis for deres indsats på ungeområdet. Hvordan kommer man i betragtning til sådan et bevis? For at blive certificeret som forening med beviset ’Godt idrætsmiljø for Unge’ skal foreningen have deltaget i en udviklingsproces over seks måneder. Det enkelte specialforbund udvælger, hvilke klubber der får mulighed for at deltage. Foreningen skal blandt andet udarbejde en handlingsplan. Når handlingsplanen er godkendt, arbejder foreningen videre med at sætte handling bag de planer, den har beskrevet. Foreningen skal være indstillet på at bruge tid og kræfter på processen. Til gengæld får man en velorganiseret forening med et højt aktivitetsniveau og unge, som tager aktivt del i deres egen idræt. Hvis jeres forening ønsker at være med, skal I kontakte jeres specialforbund og høre, om det er med i ’Godt idrætsmiljø for Unge’. I kan også læse mere om projektet på www.dif.dk. Helle Carlsen Modelfoto: Martin Rahbech

Forsikring af hjertestarteren

Nej, den nævnte hjertestarter er ikke dækket via de fælles, kollektive forsikringer, som DIF har tegnet i Tryg, og som alle medlemsforeninger er dækket af. Ting eller bygninger, som en forening ejer, skal klubben selv sørge for at forsikre. Sådanne ting kunne for eksempel være sportsudstyr, rekvisitter, inventar, computere eller en hjertestarter. Hvis foreningen tegner en såkaldt løsøreforsikring, vil foreningens ting være dækket i tilfælde af brand, tyveri eller vandskade. Willy Rasmussen

IDRÆTSLIVmarts2010

Foto: Polfoto

Vi har fået en hjertestarter fra Trygfonden. Den skal efter reglerne forsikres mod brand, tyveri og hærværk. Er den dækket af vores forsikring gennem DIF og vores specialforbund?

Nina Bundgaard Sundhed, træning og uddannelse

Willy Rasmussen, Jura, skat, moms og forsikringer

Helle Carlsen Børn og unge

Jan Darfelt Foreningsarbejde generelt

Træner i to foreninger

Frivilligt arbejdet på cv’et

Må en træner have job i to forskellige foreninger og få skattefrie godtgørelser fra begge steder?

Er det rigtigt, at man nu kan få sit frivillige arbejde på sit cv?

Ja, det er ikke noget problem. En og samme person kan modtage de forskellige maksimale skattefri godtgørelser fra to eller flere forskellige foreninger. Willy Rasmussen

Ja, alle, der tager en ungdomsuddannelse (gymnasium, handelsskole m.v.), skal fra indeværende skoleår have tilbudt mindst 20 timers frivilligt arbejde i en klub, organisation eller forening. Arbejdet skal ske i løbet af uddannelsen og ligge uden for skoletid. Der udstedes et officielt bevis for det frivillige arbejde, og dette kan vedlægges cv’et. Hvis man kan dokumentere, at man i forvejen udfører frivilligt arbejde i en idrætsforening, vil dette indgå i de 20 timer. For at arbejdet betragtes som frivilligt, skal det være ulønnet, dog må der gerne udbetales omkostningsgodtgørelse. Det er altid en god idé at nævne sit frivillige arbejde på cv’et, også selv om det ikke er udført i forbindelse med en ungdomsuddannelse, og man derfor ikke har fået det officielle bevis for det. Nina Bundgaard

Modelfoto: Øivind Hesselager

Vil ikke skræmme folk væk I vores vedtægter for vores judoklub, står der: ’Ved låneoptagelse eller øvrig panttagelse hæfter hele bestyrelsen’. Må vi på en generalforsamling tage den sætning ud af vedtægterne? Ændring af foreningsvedtægter kan ske på enhver lovligt indkaldt generalforsamling. Det er naturligvis et krav, at formalia omkring et sådant forslags fremsættelse, behandling og vedtagelse sker i overensstemmelse med jeres vedtægter. Normalt vil vedtægtsændringer kræve et kvalificeret flertal. Jeg er i øvrigt meget enig med jer i, at I bør se at få fjernet den nævnte bestemmelse fra jeres vedtægter. Som udgangspunkt bør det aldrig være sådan, at bestyrelsesmedlemmer i en forening påtager sig at hæfte personligt for en eventuel gæld, som er stiftet i foreningens navn. Willy Rasmussen

Modelfoto: Photoevent

Børneattester Jeg mener at have hørt, at børneattesterne skal fornyes hvert andet år, men kan ikke finde noget om det. Kan I hjælpe mig? Loven om børneattester siger, at børneattester skal indhentes ved ansættelsen eller fra det tidspunkt, hvor opgaverne med den direkte kontakt til børn under 15 år begynder. Herfra er børneattesterne gældende, indtil ansættelsen ophører. Børneattester skal derfor ikke fornyes hver andet år. Jan Darfelt

IDRÆTSLIVmarts2010

foreninger

Foreningernes fede festival fidus Foreningerne glæder sig hvert år til den danske sommertid, der kan give ekstra bund i klubkassen med sine mange events og festivaler. Men hvor mange penge er der i det frivillige festivalarbejde, og hvilke faldgruber kan der være for den deltagende klub? Af Søren F. Lillesøe. Foto: Mads Aarup og Polfoto

ar det noget med et funklende nyt omklædningsrum eller måske en kunstgræsbane eller en træningstur under eksotiske himmelstrøg? Når landets sportsklubber skal have store ønsker om byggeprojekter eller alternative driftsidéer opfyldt, gælder det om at tænke kreativt. Man kan begynde at jagte sponsorer, men den lette løsning er sommerens mange musikfestivaler, hvor der med held og kløgt ligger hundredetusinder af kroner og venter. Ifølge Foreningen for Festivaler & Events i Danmark findes der ingen konkrete statistikker for, hvor meget frivillig arbejdskraft sportsklubberne stiller med hvert år. Men alene på festivalerne i Skanderborg og Roskilde arbejder 35.000 frivillige hver sommer, og mange tusinde heraf er ansat gennem lokale idrætsforeninger. »Vi har 450 frivillige ansat i de dage, Roskilde-Festivalen kører, så det er skam altid en stor begivenhed for os,« forklarer næstformand Per Birkedal fra KFUM’s Boldklub Roskilde. Foreningen plejer at stå for festivalens ni kiosker, hvor der langes alt fra morgenbrød til færdigretter og papvin over disken. Det genererer typisk 300.000-800.000 kroner i overskud per regnskabsår, men det er ikke noget, man plejer at budgettere med, da det danske vejr får omsætningen til at svinge. Desuden kan festivalledelsen frit skifte ud i leverandørerne. De store merindtægter, som klubben med 500 medlemmer får fra festivalen, bruges primært til byggeudgifter. Klubbens Serie 1-hold har blandt andet været glade for den delvise finansiering af en ny kunstgræsbane, og i øjeblikket er man i gang med at udbygge klubhuset til gavn for alle. TUR TIL CARIBIEN Festivalarbejde handler dog om meget mere end penge, fastholder Per Birkedal. »De nye faciliteter er selvfølgelig gode at have, men det handler nu mest om det sociale for os. På festivalen holder

IDRÆTSLIVmarts2010

vi en fest for de frivillige, og de har deres egen bar og avis sågar. For os er det en måde at fastholde medlemmer på.« I midtsjællandske Benløse IF nikker festivalansvarlig Michael Søhof genkendende til de erfaringer, kollegaen nordpå har gjort. Foreningen har gennem de sidste tre år arbejdet for den lokale Ringsted Festival, men det er heller ikke kun for pengenes skyld. »Der var et år, hvor indtægten faldt meget på grund af den placering, vores bar fik tildelt på festivalpladsen. Vi er dog rigtig glade for samarbejdet, for det bliver lettere at fastholde især de 15-16-årige medlemmer med disse ekstraindtægter. Vores årgang 95 kom ned til en fodboldturnering i Italien 50 procent billigere på det grundlag,« siger Michael Søhof. Der er klart nok gode penge i det frivillige arbejde, men de ansvarlige skal også passe på. Fodboldkasserer Jacob Sennels fra Brabrand IF har stor erfaring ud i området, da hans forening igennem 35 år har prøvet kræfter med disciplinen. »Man skal i den grad have defineret arbejdsopgaverne korrekt og have styr på juraen, så man ikke sætter medlemmerne i sving med ulovligt at sætte stilladser op for eksempel,« siger han og fortsætter. »Det bedste er at få en konkret kontrakt med tingene på, og så skal man sikre sig, at det rent faktisk kan betale sig, før man går i gang. Om det så er på akkord eller ej.« Brandbrand IF har blandt andet udført oprydning på Skanderborg Festival og hjulpet til ved open air-koncerter og regattaer. Da indtjeningen per event kan svinge med over 100.000 kroner, advarer han stærkt mod at budgettere med overskud. Men at det skæpper godt i kassen, vil næsten være en jysk underdrivelse. »Indtægterne dækker småting i den daglige drift, men også anden aktivitet. Sidste år sendte vi tre hold til Caribien på træningstur, uden det kostede foreningen en øre. Det var et projekt, der havde et budget på 400.000 kroner,« slutter en tilfreds kasserer.

gode festivalråd: • Ha’ gode leverandøraftaler. På grund af vejret kan det blive svært at komme af med en vare – sørg for, at ispindene eller rødvinen kan leveres tilbage, hvis salget svigter. • Tænk socialt. Skab gode rammer for jeres ansatte. Tilfredse medlemmer møder op på deres vagter og deltager igen næste år. • Beskriv opgaven nøjagtigt. Hvor lang er festivalpladsen, og får I timebetaling for opgaven eller akkordløn for det indsamlede affald? En præcis kontrakt er at foretrække. • Tæl pengene. Kan opgaven overhovedet svare sig for jer? Som hovedregel skal der minimum tjenes 50 kroner i timen per medarbejder. • Vær skrap. En god bod med mange kunder eller en velegnet opgave kan gardere jer mod underskud og sikre gode aktiviteter for klubben i det kommende år.

Spørgsmål og svar om festivalarbejde Der kan være mange juridiske faldgruber ved sommerens alsidige frivillige arbejde. Vi besvarer her nogle af de spørgsmål, DIF’s juridiske afdeling får stillet om festivaler. Er indtægten på aktiviteterne skattefri? Ja, så længe den bruges på det almennyttige foreningsformål. Hvilke love gælder for landets festivaler? Nøjagtig de samme paragraffer, som bruges alle andre steder i samfundet. Selv det gamle serveringsbord i foreningens bod kan blive undersøgt af fødevaremyndighederne, så det er godt at kende de generelle regler for arbejdsmiljø som fødevarer osv., før man går i gang. Skal vi tegne en forsikring inden for fundraising? Nej, det vil ikke være nødvendigt. DIF’s klubber er gennem en fælles forsikring dækket, hvis et medlem – eller en anden frivillig hyret af foreningen – kommer til at udøve skade på andre festivalgæster. Arbejdsulykker udøvet på egen krop under eksempelvis madlavning er også dækket. Læs mere om dækningen på idraettensforsikringer.dk. Kilde: Jan Larsen og Willy Rasmussen, juridiske rådgivere i DIF IDRÆTSLIVmarts2010

verden rundt Unge atleter til OL i Nanjing Kina har endnu en gang gaflet en stor international begivenhed. Denne gang er der tale om ungdoms-OL i 2014, som skal afholdes i byen Nanjing, der er tidligere hovedstad i Kina og huser omkring 7,4 millioner mennesker. Afsløringen faldt et par dage inden åbningen af vinter-OL i Vancouver. Det bliver blot anden gang, at der bliver afholdt verdens-OL for ungdommen mellem 14-18 år. Første gang er i år, hvor Singapore er værter. Op til 3500 atleter forventes i august 2014 at indtage den kinesiske by, som vandt værtskabet foran polske Poznan.

Olympisk skænderi i Australien OL-medaljer i læssevis til australske idrætsudøvere eller ordentlige idrætsforhold for den almindelige australier og for breddeidrætten generelt? Nogenlunde så skarpt er linjerne trukket op i det sportsglade Australien, hvor en ualmindelig livlig debat om fordelingen af kroner og ører i sportens verden for alvor har skabt røre. Det skriver Idrættens Analyseinstitut. En nylig udgivet rapport om landets idrætspolitik skyder nemlig med skarpt mod den enorme satsning på elite- og OL-området, som Australien gennem fleere år har kørt. I rapporten slås det fast, at hvis ikke bredden snart prioriteres frem for eliten, vil Australien blive kørt agter ud på breddeområdet. Skænderiet om satsningen på enten bredde eller eliten har nu fået den australske olympiske komité til at udarbejde en 80 sider lang ’modrapport’ i kampen om at beholde de mange OL-kroner.

De australske fans havde masser af juble af under OL i Kina 2008. Det blev til 46 medaljer. Foto: Polfoto

Mindst 10.000 bruger motionsdoping i Sverige Motionsdoping er et udbredt problem i Sverige. Det viser en ny undersøgelse, som konkluderer at mindst 10.000 svenske mænd mellem 18 og 34 år har brugt doping i det seneste år. Det svenske folkesundhedsinstitut, som står bag undersøgelsen, vurderer, at dopingmisbruget primært drejer sig anabolske steroider blandt unge mænd, der træner i i fitnesscentre.

Svensk fokus på miljøet Vore svenske naboer har fået øjnene op for vigtigheden af, at idrætten også gør en indsats for miljøet. Derfor kaldte det nationale idrætsforbund til konference i midten af februar, hvor der blev diskuteret miljø og klimaspørgsmål. Det var en opfølgning på den klimapolitik, som svenskerne vedtog sidste år, og som fokuserer på transport og anlæg. Den politik siger, at idrætsudøvelse på alle niveauer skal stræbe efter, at idrætsaktive i større udstrækning går eller cykler til træning og konkurrencer. Og når det gælder idrætsanlæg, handler det om at drive dem på en energieffektiv måde, men også om i samarbejde med kommunen at skabe gode muligheder for miljøvenlig transport.

HIV bliver et problem ved VM »Forlad ikke denne bar uden et kondom.«. Sådan et skilt vil kunne ses i det meste af nattelivet i de sydafrikanske byer, der til sommer er værter for VM i fodbold 2010. Normalt forbindes fodbold ikke med hiv og AIDS, men de lokale arrangører fra Sydafrika og det internationale fodboldforbund, FIFA, mener, at det er nødvendigt at sætte fokus på emnet, idet hiv er et enormt problem i Sydafrika. Med over en halv million forventede fodboldturister til sommer, frygtes det at flere vil blive smittet med hiv. Derfor opfordrer FIFA nu alle turister til at passe ekstra på sig selv under verdensmesterskaberne, og flere lande har allerede reageret på advarslen. Eksempelvis opfordrer de hollandske sundhedsmyndigheder hollandske turister til at tage kondomer med til Sydafrika - for en sikkerheds skyld.

IDRÆTSLIVmarts2010 Foto: Polfoto

DIT VÆRKTØJ TIL NEM KLUBSTYRING!

NEM ADMINISTRATION OG BETALINGEN FRA MEDLEMMER DAGEN EFTER PÅ KONTOEN! Lyder det ikke interessant? Ny sæson står for døren. Det betyder mange timers arbejde med at tage imod tilmeldinger, sende girokort, oprette hold og meget meget mere. Vi kan tilbyde jer et system der klarer alle de her opgaver og mange flere, i et samlet system. Alle opgaver klares meget enkelt og simpelt. Læs mere herunder, det tager 3 minutter at læse brevet. Måske de bedste 3 minutter givet ud for dig! Klubmodul er udviklet til NETOP til klubber og foreninger.. 80 klubber har allerede indset, at Klubmodul er det bedste valg for dem! Se hvem de er på Klubmodul.dk/ref.asp HVAD ER KLUBMODUL? Klubmodul er skræddersyet til netop jeres behov! Vi har i samarbejde med mange klubber udviklet Klubmodul til at dække alle de behov, der opstår for jer. Spar penge og tid med Klubmodul. - Aldrig mere girokort. - Aldrig mere rykkerbreve (restancer). - Aldrig flere ”gratis” medlemmer. - Aldrig mere tvivl om holdtider. - Aldrig mere håndskrevne afkrydsningslister. - Aldrig mere venteliste kaos.

OS T K A T N KO G O D U R E VI KOMM STEMET VISER SY !

GRATIS

FLERE FORDELE MED KLUBMODUL Vi bruger i dag Klubmodul med stor succes og mener det er klart det bedste system - 100% styr på likviditeten der er for gymnastikforeninger! Vi får super - Online dankort betaling support og hjælp hele vejen og i dag mel der - Nem passivmedlem styring vores medlemmer sig flittigt på holdene. - Hurtigt sms aflysning af hold Systemet løser alle vores udfordringer meget nemt og brugervenligt. Vi anbefaler - Lønstyring af instruktører og trænere Klubmodul til alle gymnastikforeninger. - Nyhedsmailsystem - nem kontakt til alle medlemmer Erik, Bestyrelsesmedlem Hanne, Formand - Nemt at udmelde et medlem KUN et klik IF32 Glostrup www.if32gymnastik.dk

Værløse Gymnastikforening www.v-gym.dk

TEST SYSTEMET HER : www.klubmodulif.klub-modul.dk Brugernavn: klubtest Password: testklub

Klubmodul · Krogenlundvej 2-4 · 3540 Lynge – Klubmodul · Centervej 2 · 6000 Kolding Tlf.: 2751 8393 · Mail: info@klubmodul.dk · www.klubmodul.dk

1/3

foreninger

Hundeslagsmålet om haltiderne Det er snart højsæson for, at foreninger og kommuner skal blive enige om fordelingen af de vigtige træningstider på de kommunale idrætsanlæg. Men processen giver oftere og oftere hovedpine i de berørte foreninger, og nogle gange udarter situationen sig nærmest dramatisk. Af Jacob Bech Andersen. Illustration: Horst Dubiel

IDRÆTSLIVmarts2010

ådan har vi altid gjort, og sådan har vi tænkt os at blive ved. Denne indstilling ender ofte i det rene hundeslagsmål, når årets fordeling af haltider finder sted rundt om i foreningsdanmark. For hvorfor skal håndboldklubben, der har haft de samme fine træningstider i årevis, pludselig rykke sig lidt, for at en relativ ny idrætsgren som floorball kan få noget, der bare minder om acceptable træningstider? Og hvad med den traditionsrige volleyballklub, der engang havde et divisionshold? Den har godt nok ikke længere ret mange medlemmer, men insisterer stadig på den attraktive tid onsdag aften fra 19.00-21.00 til trods for, at den lokale basketballklubs medlemmer nærmest står i kø for at komme til at spille basketball.

af alle, fodbold, har også problemer med at komme ind i hallerne af den simple grund, at sporten traditionelt set betragtes som en udendørs sport. »Sådan er det bare ikke længere,« siger træner Claus Bech fra Hårslev Boldklub på Nordfyn. »Spillerne på vores ungdomshold har lyst til at spille fodbold hele året, og det er faktisk også nødvendigt, for hvis de ikke får lov til at træne indendørs også, så får de simpelthen så mange bøllebank, når de kommer udenfor på græs, fordi holdene fra de større byer har trænet to-tre gange om ugen indendørs vinteren igennem,« siger Claus Bech. Han erkender, at den lille by Hårslev nu engang kun har én hal til de mange idrætsaktiviteter i lokalområdet, men alligevel tror han på en løsning.

»Jeg siger ikke, at vi skal prioriteres højere end andre idrætsgrene, men jeg synes heller ikke, at vi skal prioriteres lavere« Per Stærk, floorball-formand Scenarierne er tænkte – og dog alligevel ganske realistiske ifølge DIF’s ekspert i Folkeoplysningsloven Søren Gøtzsche »Problemstillingen går kort og godt ud på, at der mange steder i landet er flere foreninger, der søger om haltider og fodboldbaner, end der reelt set er plads til. Oven i købet har mange af de eksisterende foreninger udvidet aktivitetsniveauet og er derfor begyndt at søge om flere timer, end de har haft tidligere, hvilket er med til at skabe yderligere pres på idrætsfaciliteterne,« siger Søren Gøtzsche. Specielt i hovedstadsområdet er problemet enormt, men også i landområderne, skriger flere foreningsledere på en mere fleksibel fordeling af halressourcerne. »Der er opstået en tradition for, at idrætsforeningerne som hovedregel får tildelt de hal- og banetider af kommunen, som man havde sidste år. Det vil sige, at nye foreninger - primært fra nye blomstrende idrætsgrene - ofte oplever, at det er meget svært at komme ind eller at få udvidet deres aktivitets-timetal. Og her ser vi desværre tit, at den situation ender i nogle ganske voldsomme diskussioner,« siger DIFkonsulent Søren Gøtzsche. BØLLEBANK Men ikke kun ’nye’ idrætsgrene har det svært. Den mest udbredte idrætsgren

»Foreningerne er ikke alt for gode til at samarbejde indbyrdes. Hvis vi tog lidt mere hensyn til hinanden, tror jeg godt, vi kunne udnytte hallen lidt bedre.« DIF-konsulent Søren Gøtzsche appellerer til, at kommunerne forsøger at være så fair som muligt over for alle ansøgere til de kommunale idrætsanlæg, men han understreger samtidig, at de livlige diskussioner grænsende til skænderier om haltiderne primært foregår mellem foreningerne indbyrdes. »Skænderiet opstår, når forvaltningen, ganske rimeligt i øvrigt, beder foreningslivet om at sætte sig sammen og blive enig. Så siger den ene klub: ’Vi kan godt få jeres tid, for I er der alligevel aldrig’, og så siger den anden klub, ’at det bestemt ikke passer.’ Måske kommer halinspektøren også forbi, og han ønsker, at badminton- og håndboldklubben ikke træner samme dag, for så skal han pille net op og ned. Derfor er det ikke en let kabale at løse,« lyder det fra Søren Gøtzsche. Han opfordrer foreningslivet til at tænke fleksibelt og acceptere, at nogle idrætter i nogle år har brug for flere og bedre haltider end i andre år. En sådan åbenhed har formanden for Danmarks Floorball Union og den store københavnske floorball-klub Copenhagen SFC, Per Stærk, flere gange efterlyst, når han i diverse halforde-

lingsudvalg i Købehavns Kommune har forsøgt at skaffe halplads til klubbens godt 200 floorball-glade børn og unge. »Det er et puslespil at finde ud, hvordan det hele fungerer. Og der er virkelig mange knapper, der skal trykkes på. Og alligevel er det ret ofte endt med, at jeg har siddet og revet mig selv i håret i frustration,« siger Per Stræk og erkender, at det ikke altid er lige let at være en ’ny’ idrætsgren i den her sammenhæng. AFFALDSTIDER »Jeg siger ikke, at vi skal prioriteres højere end andre idrætsgrene, men jeg synes heller ikke, at vi skal prioriteres lavere. Vi har jo netop fat i nogle af de unge, som har prøvet at dyrke nogle af de traditionelle idrætsgrene, men ikke rigtig har syntes, at det var noget for dem. Derfor kan det ikke passe, at vi i 80 procent af tilfældene skal have affaldstiderne. Man skal altså have gode trænerevner og sans for logistik for at motivere børn og unge til at dukke op fredag aften mellem 21-23,« siger Per Stærk. I DIF er næstformand Preben Staun bekendt med problemstillingen, og han er enig med Per Stærk i, at det handler om at udvise en sund balancegang, hvis problemet skal løses. »I DIF ønsker vi, at både de traditionelle og de nye idrætsgrene får tilbudt gode muligheder. Vi synes, det er kedeligt, hvis nye idrætsgrene ikke kan få de fornødne haltider, men vi synes bestemt også, det er kedeligt, hvis de gode etablerede foreninger fra de mere traditionelle idrætsgrene skubbes ud på et sidespor. Derfor handler det her om respekt og forståelse for hinandens behov,« siger Preben Staun. Han opfordrer samtidig idrætsforeningerne til at bruge de lokale idrætsråd i stor stil.

Slip levende fra hundeslagsmålet: - Acceptér, at idrætslivet forandrer sig, og at nye idrætter ser dagens lys - Vis respekt for hinandens behov - Udvis fleksibilitet - Undersøg elektroniske bookingsystemmuligheder - Ha’ argumenterne for netop din forenings behov i orden - Sørg for at udnytte de træningstider, der nu engang tildeles (tomme haller provokerer). - Brug de lokale idrætsråd

IDRÆTSLIVmarts2010

ol i vancouver

OL i forventninger En rekordstor dansk trup til vinter-OL skabte øget opmærksomhed omkring de olympiske vinterlege i Vancouver. Men flere atleter er tilsyneladende ikke ensbetydende med topresultater. Af Torben Lollike. Foto: Getty Images og Torben Lollike

Vancouver Målsætningen – eller forventningerne om man vil – afgør succes eller fiasko. Jo højere forventninger, jo større chance for fiasko. Og omvendt. Den danske indsats til de vinter olympiske lege i Vancouver skal derfor vurderes i forhold til de forventninger, der var opstillet, inden det rekordstore danske hold på 18 atleter satte sig i flyet mod Canada. Den knastørre officielle målsætning fra Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund var en enkelt medalje og tre andre topplaceringer. Medaljen skulle det kvindelige curlinglandshold snuppe, mens der samtidig var pæne forventninger til herrelandsholdet i curling, Sophie Fjellvang-Sølling i ski cross og Julie Lundholdt i snowboard cross. På Danmarks Idræts-Forbunds resultathjemmeside, infosport.dk, gav over 3000 personer deres vurdering af de danske medaljechancer. Afstemningen viste, at 58 procent troede på, at Danmark ville få minimum én medalje. 16 procent troede på tre medaljer! Forventningerne var altså pænt pumpet op. Spørgsmålet er så, om forventningerne fra DIF, Team Danmark, pressen og de danske OL-seere i de sene

IDRÆTSLIVmarts2010

nattetimer hjemme foran skærmen var realistiske. Det bedste danske resultat blev en femteplads til de danske curlingkvinder. Det er ganske vist det næstbedste danske resultat ved vinter-OL nogensinde, men jo ikke den medalje, man var stillet i udsigt. UNØDIGT PRES Den danske OL-deltager Johnny Albertsen mener, at Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund nu bør stille sig selv spørgsmålet, om man også i fremtiden skal udsætte de danske atleter for et tilsvarende pres om at vinde medaljer og opnå topplaceringer. »Atleterne skal naturligvis have al den opbakning, de kan få på de indre linjer, men når man går ud til pressen med en ambitiøs medaljemålsætning, så mener jeg, man skyder sig selv i foden. Man udsætter atleterne for et unødigt pres,« siger han. Efter den danske styrtløbers mening burde man operere med tre slags målsætninger. En fiaskogrænse, som atleten bør kunne holde sig over, en realistisk målsætning, som er

»Der bliver ikke brugt en eneste offentlig dansk støttekrone til de danske atleters deltagelse ved vinter-OL. Derfor går den store danske trup i Vancouver heller ikke ud over den hjemlige idræt. Det er vigtig for mig at slå fast.« Niels Nygaard, DIF

den atleten normalt vil kunne levere og så den, man håber på, hvis det hele går op i en højere enhed. Tre ud af curlingkvindernes fire sejre, faldt på et tidspunkt, hvor deres muligheder for at opnå medalje reelt var afskrevet. Hvor presset med andre ord var væk, og hvor de kunne spille frit. De danske curlingkvinder har dog udtalt, at de ikke har været påvirket af, at de alene var udset til at opfylde Danmarks medaljedrømme.

vi det blandt andet, fordi vi vidste, det hverken ville koste DIF eller Team Danmark penge. Tilskud fra IOC finansierer den danske OL-deltagelse,« forklarer DIF’s formand Niels Nygaard. »Der bliver ikke brugt en eneste offentlig dansk støttekrone til de danske atleters deltagelse ved vinter-OL. Derfor går den store danske trup i Vancouver heller ikke ud over den hjemlige idræt. Det er vigtig for mig at slå fast.«

DYBT MISVISENDE OL-holdet i Vancouver bestod af to grupper idrætsfolk. Dem Team Danmark støtter, som er de to curlinghold samt Julie Lundholdt og Sophie Fjellvang-Sølling. Og dem Team Danmark ikke støtter. »Alle forventninger har på forhånd været knyttet til de Team Danmark-støttede atleter, og det er derfor dybt misvisende at kalde de andres OL-resultater for en decideret fiasko. Vi vidste på forhånd – og det havde vi også meldt klart ud – at de ikke-Team Danmark-støttede idrætsfolk ville komme til at ligge i den tunge ende af resultatlisterne,« siger Niels Nygaard og fortsætter: »Yina Moe-Lange og Markus Kilsgaard var sågar udtaget på et ’ungdoms-wild card’ udelukkende for at lære, blive modnet og få endnu mere motivation for en elitekarriere. Deres OL-udtagelse skal med andre ord ses i et meget langsigtet udviklingsperspektiv.« Når der til vinter-OL i Vancouver var udtaget hele 18 atleter, skyldes det, at Danmarks Olympiske Komite, der er identisk med DIF’s bestyrelse, har ændret udtagelseskravene. Optil legene for fire år siden var der massiv kritik over, at Danmark kun var repræsenteret med kvinde-curlingholdet. Kritikerne ønskede at ophæve de stramme danske udtagelseskriterier og erstatte dem med de internationale OL-krav. »Når vi efter legene i Torino lempede OL-kravene, gjorde

IKKE RÅD TIL KIKSERE DIF’s elitechef Jesper Frigast Larsen forsøgte inden legene at angive, hvor på placeringslisten man skulle regne med at finde de atleter, som Team Danmark ikke støtter. »Realistisk set må det være målet for de danske udøvere, at holde så mange konkurrenter bag sig som muligt,« sagde han. Efter legene konkluderer han sådan her: »Det har været en fornøjelse at opleve, hvor godt alle har kæmpet. Alle har taget opgaven meget seriøst og uanset placeringen på verdensranglisten, har der ikke været mangel på forberedelser eller fight.« Jesper Frigast, der for syvende gang var chef de mission for det danske hold, kunne godt have ønsket sig et overraskende godt dansk resultat. »Man skal bare huske på, at der ved OL i Beijing 2008 også var mange danske skuffelser. Dem har vi bare glemt i rusen over de medaljer, vi vandt. Her i Vancouver er truppen så lille, at der ikke er nogen til at tage over, når medaljekandidaterne kikser. Jeg vil også gerne understrege, at alle, der har været med, har kvalificeret sig, og derfor er deres deltagelse også berettiget. Havde ishockeylandsholdet kvalificeret sig i stedet for Norge, skulle de naturligvis også have været med, selvom udsigten til at få bank i OL-turneringen, jo også ville være til stede,« slutter DIF’s elitechef.

IDRÆTSLIVmarts2010

ol i vancouver

Startskud på en fireårsplan Den danske deltager i kvindernes storslalom kom i mål små otte sekunder efter vinderen. Men det rigtige mål for Yina Moe-Lange lå ikke for enden af bjerget i Whistler. Det ligger fire år ude i fremtiden. Af Torben Lollike. Foto: Getty Images og Torben Lollike

»Bare det, at man træner lige ved siden af skisportens største stjerner og medaljekandidater har været en kæmpe oplevelse.« Markus Kilsgaard

enovelsen over at være med til OL var svær at skjule for den 16-årige Yina Moe-Lange, da hun kom ned ad bjerget efter sit første gennemløb i kvindernes storslalom. Alpine verdensstjerner, masser af tv-kameraer, helikoptere i luften, nysgerrige mikrofoner op i næsen og tusindvis af tilskuere gjorde oplevelsen ekstra kaotisk. Nerver var der også ekstra mange af i startområdet, og derfor var hendes tid for det første gennemløb heller ikke på hendes normale niveau. Allerede i andet gennemløb havde Yina dog absorberet de mange indtryk, og hun kunne fyre den af på vej ned af pisten. Alligevel kom hun ind små otte sekunder efter vinderen Viktoria Rebensburg fra Tyskland, Men ingen havde forventninger om en topplacering. Ikke endnu. Danny Moe-Lange, far til Yina, forklarer: »Yinas OL-deltagelse her i Whistler er ikke afslutningen på et forløb. Det er starten på en fireårs plan. Om fire år i Sochi er Yina kun tyve år, men så har hun allerede erfaringer fra et OL at trække på. Han mener, at hendes alder passer perfekt med hendes skole, som giver hende mulighed for at træne på fuld tid. »Der skulle være en god chance for, at hun om nogle år placerer sig i verdenseliten, og så er der fantastiske mulig-

IDRÆTSLIVmarts2010

heder med sponsorer og opbakning.« Selv siger hovedpersonen: »Jeg er parat, og vil gerne trænere endnu hårdere. Jeg håber, at kunne deltage i Sochi om fire år. Til den tid vil jeg ikke være så nervøs. Så har jeg prøvet det.« Også 18-årige Markus Kilsgaard har fået noget positivt ud af sin første OL-optræden, selvom det var begrænset, hvor meget talentet kom til at opleve på konkurrenceplan, da han blev ramt af sygdom under legene. I de første dage, inden sygdommen ramte Markus Kilsgaard, lød det. »Bare det, at man træner lige ved siden af skisportens største stjerner og medaljekandidater, har været en kæmpe oplevelse.« VIGTIG RØVFULD Dansk skisports mest erfarne internationale kort, Johnny Albertsen, frygter dog, at hans egen OL-historie skal gentage sig i tilfældene Yina Moe-Lange og Markus Kilsgaard. Johnny Albertsen deltog første gang som 16-årig til OL i Lillehammer 1994, men blev siden – på grund af strenge danske OL-krav – først udtaget igen til OL i Vancouver 2010. »Nu håber jeg, at der bliver fulgt op på denne talentparagraf, som både Yina og Markus Kilsgaard er udtaget på.

Fordi de netop er store talenter, skal de med til OL igen. Ellers er det hele jo spildt. Det giver ingen mening, hvis det ikke følges op,« siger han. »En OL-konkurrence er et suverænt redskab. Man kan næsten sige, at jo mere, der går galt, jo bedre er det. For så lærer de mere. På den baggrund er jeg ikke ked af, at Markus blev syg og efterfølgende diskvalificeret på grund af udstyrsfejl. Det fortæller ham, hvor han skal være opmærksom næste gang,« siger Johnny Albertsen. Den danske styrtløber råder de to talenter til ikke at tage OL for mere, end det er: »De er her i princippet for at få en røvfuld. En røvfuld, de skal lære af. Her har de chancen for at måle sig med verdens bedste og få indblik i det cirkus, der følger med et OL. Det virker alt sammen kaotisk første gang. Det er også vigtigt at få kontrol over nerverne. Selv løbere, der normalt er kolde som is, kan blive svært ramt af nerver ved et OL. Det fik Yina Moe-Lange også en forsmag på. Hun var meget nervøs i begyndelsen af sit første gennemløb, men så glemte hun alt om nerver halvvejs nede og kørte fint derfra,« vurderer Johnny Albertsen. NØDVENDIGF OPBAKNING Om de to unge ski-talenters fremtidsmuligheder siger Johnny Albertsen: »De er allerede begge rigtigt gode. Markus var jo lige ved at blive udtaget på A-krav. Det er stærkt i hans alder. Yina er lidt yngre end Markus, og derfor er det

hørt til vinter-ol »Nogle af disse navne under vinter-OL kræver altså som kommentator en ekstra tår vand.« DR’s snowboard-kommentator Jens Jacob Juulsager om den amerikanske deltager Chythlook-Sifsof »Jeg er nok ikke en Skoda, men jeg er heller ikke en sportsvogn. Jeg vil sige en Golf GTI. Det er ikke en Ferrari, men det er en fin bil.«. Skiskytten Øystein Slettemark i 24timer 11.februar »Jeg har måske ikke mit tidligere niveau, men nu har jeg erfaringen. Jeg kunne køre ned med sænkede skuldre og nyde det undervejs.« Johnny Albertsen på ol.dk 15 februar

»Jeg er parat, og vil gerne trænere endnu hårdere.« Yina Moe-Lange

for tidligt at sige noget endegyldigt om hendes fremtidsmuligheder. Markus er allerede blandt de bedste i hans aldersgruppe, og han har alle muligheder. Hans begrænsninger ligger mere i alt det, der omgiver hans skiløb. Det kræver et stort setup i form af for eksempel trænere, materialemænd og massører at blive en verdensklasseløber.« Danmark har ikke de store skisportstraditioner. Det erkender Johnny Albertsen, men han køber ikke den gængse forklaring. »Folk siger, at vi aldrig kan blive gode i ski, fordi vi ingen bjerge har. Men det betyder reelt ingenting. Det, der betyder noget, er, at vi ikke har den knowhow og det setup, der skal til.« Efter Johnny Albertsens mening er der mange interessenter som blandtandet Team Danmark, skiforbundet, pressen og sponsorer, der skal finde sammen om at bakke de unge skiløbere op: Sammen bør de udarbejde en plan for, hvad der skal ske med talenterne »I andre lande ville de automatisk ryge ind i en landsholdstrup. Det gør de jo ikke i Danmark på samme måde. Faktisk er de så gode, at de ville ryge ind på ungdomslandsholdene i henholdsvis USA og Norge,« siger 32-årige Johnny Albertsen, der ikke ser sig selv som en fremtidig dansk landstræner. »Jeg kunne godt tænke mig at være med på en eller anden måde, men fordi jeg er god til at stå på ski, er det jo ikke ensbetydende med, at jeg er en god træner,« siger veteranen, der efter sine egne OL-konkurrencer fungerede som medkommentator for DR ved de alpine skikonkurrencer i Whistler.

»Når De ikke er gode nok til at feje sig til OL-medalje, må de nøjes med at feje deres egen indgang for sne. Og der er rigeligt af det.« Facebook-bruger Thomas Thomassen på OL-holdets Facebook-side 21.2 »Ved sidste OL fik en af de canadiske atleter barberet antallet af medaljer i håret. Jeg kan se, at du har fået gjort det samme….« Arno Hoogveld, skøjtetræner, til den danske chef de mission Jesper Frigast Larsen, da denne kom nyklippet tilbage til OLlejren. »Sneen var så hård på toppen, at man kunne have spillet en ishockeykamp deroppe.” Johnny Albertsen på ol.dk 15.2

IDRÆTSLIVmarts2010

profilen

ISHockey, IShockey, NHL er verdens skrappeste ishockeyturnering, og i OL-byen Vancouver spiller en fyr, der trådte sine første usikre bambi-skridt på isen i Rødovre. Han tror på, at Danmark kan kvalificere sig til vinter-OL om fire år, men kan ikke garantere, at han selv kan være med til at skaffe OLbilletten. Jannik Hansen er nødt til at sætte sin NHL-klub før landsholdet. Af Torben Lollike. Foto: Scanpix og Torben Lollike

Har NHL altid været den store drøm for dig? »Nej ikke altid. Mn da jeg begyndte at være med inde over landsholdene og specielt, da jeg blev draftet (udvalgt af en NHL-klub med fortrinsret til at købe, red.) i 2004, begyndte jeg at indse, at der måske var en mulighed for at komme i NHL. Der findes ikke noget større inden for ishockey.« Din far Bent Hansen var landsholdspiller. Hvilken betydning har han haft for dig som ishockeyspiller? »Var det ikke for min mor og far, spillede jeg ikke hockey. Jeg har simpelthen fået sporten ind med modermælken. Jeg kan ikke selv huske det, men jeg har set billeder af mig selv i en barnevogn inde i ishockeyhallen i Rødovre. Min far har ikke været træner for mig, men han har rådgivet mig i min karriere, og det gør han fortsat over nettet. Det er godt at få et andet syn på tingene en gang i mellem. Han er helt sikkert stolt over den succes, jeg har opnået indtil nu i min karriere.«

rykke opad i systemet. Det er ikke noget, der bare kommer dumpende. Der er lang vej endnu. En sjælden gang bliver jeg genkendt her i Vancouver, men jeg kan sagtens gå i fred. Det er meget rart. Jeg spiller ikke hockey for at blive kendt. Det kan være, det bliver en konsekvens af mit hockeyspil, men det er noget andet.« Hvordan er det at komme tilbage til Danmark? »Altså, jeg er kun hjemme cirka en måneds tid hvert år, men det er sjovt at opleve den forskel, der er på interessen for sporten. Her i Canada er alt hockey. Der bliver snakket hockey før kampene, under kampene og bagefter. Hockey, hockey, hockey! Jeg synes, det er rart med al den fokus. Hockey er Canadas sport.« NHL har du opnået. Hvilket mål har du nu? »Jeg vil gerne være den spillertype, som kan afgøre kampe - en af dem som træneren sætter på banen til allersidst.«

»Jeg spiller ikke hockey for at blive kendt. Det kan være, det bliver en konsekvens af mit hockeyspil, men det er noget andet.« Du har af flere omgange været på ’farmerholdet’ Manitoba Moose i AHL – American Hockey League. Hvordan er det at være der? »Alle, der ikke er helt klar eller yngre spillere, der venter på at træde i karakter, spiller på et sådant farmerhold. Man kan sige, at det er andetholdet, mens førsteholdet er det, der spiller i NHL. Men der er altså en tre timers flyvetur fra første- til andetholdet. Farmerholdet ligner til forveksling et NHL-hold. Det spiller efter det samme system, og alt omkring holdet er det samme. Trænerne fra de to hold taler sammen dagligt, og det er at betragte som én klub.« Hvad er forskellen på at spille for Manitoba Moose og for Vancouver Canucks? »Alt er lidt hurtigere og lidt hårdere i NHL. Men hvad angår fx. tilskuere, så er der lige så mange tilskuere i Manitoba (Vancouver Canucks spiller altid for fuldt hus, 20.000 tilskuere, red), og hallen, vi spillede i, lignede til forveksling vores hjemmebane i Vancouver.« Er du en stjerne her i Vancouver? »Nej, jeg er ikke stjerne herovre, bare fordi jeg spiller for Vancouver Canucks. Jeg befinder mig i bunden af hierarkiet og har meget at lære endnu. Man skal gøre sig fortjent til at

IDRÆTSLIVmarts2010

Er det realistisk at forestille sig, at Danmark kan kvalificere sig til OL i ishockey? »Jeg var desværre ikke med til de afgørende OL-kvalifikationskampe mod Norge. I NHL bliver man ikke fritaget for at spille landskampe. Da jeg kom til Vancouver Canucks måtte jeg stille landsholdet i anden række, og jeg var indstillet på, at den situation kunne opstå, at jeg måtte melde fra, når Danmark kaldte. Det var lidt ærgerligt, for det er naturligvis stort at deltage ved et OL. Men jeg tror på, at vi nok skal komme til OL en dag. Der er masser af unge talenter i dansk ishockey. Hvis vi skal med til OL i Rusland, skal vi jo også bare vinde én kamp, hvor det kan blive de små marginaler, der gør udslaget. Har du fulgt danskerne ved OL? »Jeg vil kun være hjemme i fire dage under OL, og i den periode har jeg set – ja, faktisk har jeg kun set hockey i tv. Og så har jeg fulgt det finske kvindelandshold i hockey. Hjemme fra Rødovre kender jeg jo Michelle Karvinen, der spiller for Finland.« Kommer du nogensinde hjem igen til Danmark? »Ja, det gør jeg nok, men Vancouver er en skøn by. Her er kun halvanden time til ski, natur, hvaler og kysten.«

, IShockey

blå bog: Fødselsdag: 15. marts 1986

Familie: En storesøster, mor (Annelise) og far (Bent).

Uddannelse: Folkeskolens 9. klasse.

Privat: Canadisk kæreste, Karen.

Bopæl: Vancouver downtown.

Andre interesser: Spiller golf om sommeren.

IDRÆTSLIVmarts2010

baggrund

Fremtidens træn Unge i dag vil ses, høres og spørges til for at have lyst til at fortsætte i idrætslivet. Det tager DIF nu konsekvenserne af. Sidste hånd er ved at blive lagt på et nyt uddannelses forløb. Kendetegnet for initiativet er, at fokus er lagt på trænerens sociale og menneskelige kompetencer. Af Nanna Toft

En moderne træner er en træner, der tager udgangspunkt i holdets sociale liv. Modelfoto: DIF

»Jeg havde et tvillingepar, der mistede deres mor i december. De ringede til mig, og vi mødtes og snakkede sammen. De bad mig om hjælp til at komme videre. Pigen havde brug for at komme mere i klubben og arbejde sig ud af sin sorg på den måde. Drengen havde et større behov for at fokusere på sin skole. Sammen lavede vi en helt konkret plan for dem og deres liv.« Christian Grau er kano- og kajaktræner i Kraftcenter Vallensbæk, og ifølge ham bruger han ’sindssygt meget’ tid på at fokusere på den del af trænerjobbet, der ikke handler om det idrætsfaglige, men tværtimod den del af jobbet, hvor man får de unge ind under huden og lærer dem at kende, også som privatpersoner: Hvordan har de det i deres fami-

IDRÆTSLIVmarts2010

lie? Hvordan går det i skolen? Hvad går de og tumler med? DET HELE MENNESKE Og spørger man Danmarks Idræts-Forbund, er det de sociale og menneskelige kompetencer, der for fremtiden skal karakterisere ’den moderne træner’. For det er den type træner, der skal forhindre, at idrætslivet mister de 12-19-årige, der ellers falder fra i stor stil. Og har gjort det længe. »Vores erfaringer viser, at træneren er en helt central figur, når det kommer til, hvorvidt de unge dropper ud eller fortsætter i foreningen, når de er blevet teenagere. De unge vil gerne føle sig set og hørt og på den måde føle sig velkomne i fællesskabet,« fortæller konsulent i DIF Helle Carlsen.

ner er social »Der har været en tendens til, fra trænernes side, at fokusere på det idrætsfaglige. Men her mener vi, at den mere empatiske side af trænerrollen skal have mere fokus. Det handler om, at vi skal se de unge som hele mennesker. Alt fortæller os, at det har afgørende indflydelse på, om de fortsætter eller ej,« siger Helle Carlsen, der af samme årsag er en af initiativtagerne bag et nyt masterclass-netværk og en ny tillægsuddannelse til træneruddannelsen. Initiativer, der har det til fælles, at de fokuserer på at udvikle trænernes sociale og menneskelige kompetencer. Både masterclass-netværket og tillægsuddannelsen er et led i DIF’s treårige ungdomssatsning, som nu kører på sit sidste år. Begge initiativer er fortsat på tegnebrættet, og planen er, at de iværksættes med start i sommeren 2010. BAG IDRÆTSFACADEN Masterclass-netværket er tænkt som et netværk bestående af seks til otte ungdomstrænere, der enten bliver håndplukket af specialforbundene eller annonceret efter blandt foreningerne – for derigennem at få synlighed på projektet. »Deres livsholdning skal være, at de arbejder med ’det hele menneske’, når man er træner. At man har den her evne til at læse de unge – bag deres idrætsfacade,« siger Helle Carlsen, der samtidig forklarer, at man fra DIF’s side vil vride al relevant viden ud af det her netværk og bruge den konkret, når et nyt tillægsmodul til træneruddannelserne skal udarbejdes, der specifikt retter sig mod at fastholde unge i breddeidrætten. For ifølge Helle Carlsen er der ikke synderlig stor krise i eliteidrætten. Her er der både udøvere og trænere nok. Det halter mere, når vi taler unge og ikke mindst trænere på 2. og 3. holdene. »Vi vil gerne skabe en anden holdning hos trænerne og få klubberne til at prioritere 2. holdene lige så højt som 1. holdene. Hvis du kun fokuserer på førsteholdene og på resultaterne, bliver klubberne fattige på sigt. Vi skal give 2.

og 3. holdene gode oplevelser, og vi skal ændre holdningen hos trænerne fra at gå efter pokalerne og medaljerne. Det handler jo om at se sejre på mange niveauer,« siger Helle Carlsen. SPØRG IND Selv om Christian Grau har arbejdet – og stadig arbejder meget med eliten blandt unge er hans kongstanke – uanset hvem og hvilket niveau de unge er på – koncentreret om ’det hele menneske’. »Hvis vi skal lykkes, så skal vi lykkes socialt. Hvis vi vil fastholde de unge, så skal vi som trænere tilbyde dem noget, de ikke får andre steder. Og det er altså den sociale dimension,« fastslår Christian Grau, der fortæller, at han på et år har talt 420 timer i telefon og sendt små 20.000 sms’er i forbindelse med sit trænerjob. »At være træner er ikke et 9-17 job, men det giver mig stor glæde.« Noget tyder på, at DIF og Christian Grau har fat i den lange ende. Spørger man Center for Ungdomsforskning, viser al forskning, at unge dels tænder på fleksibilitet, hvis de skal føle, at det er meningsfyldt at deltage i foreningslivet og dels er afhængige af gode rollemodeller – eksempelvis i form af en empatisk og indfølende træner. »Vi var for eksempel ude og tale med 15-16-årige unge hjælpetrænere i en midtjysk idrætsforening. Her var der ingen, der vidste, hvem formanden var, men alle kendte til ungdomslederen. For han spurgte hele tiden til dem, som de sagde. Ungdomslederen gik da også systematisk til værks. Han forsøgte at have en halv time med hver ung hvert halve år, hvor han både spurgte ind til deres liv, og hvordan de oplevede deres engagement i foreningen. Og det virker,« fortæller Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning.

”Hvad er en god træner for dig?” Linda Henningsen, 21, fodboldspiller »En god træner leverer en varieret og sjov træning. Men han viser også fleksibilitet for den enkelte, der måske har mange lektier og et arbejde, men som stadig gerne vil træne. Så skal det være en, man stoler på, da træneren følger en gennem mange år. Man skal kunne komme til sin træner, hvis man for eksempel har kærestesorger, for vi er jo unge mennesker, og det må man ikke glemme, selv om der skal trænes.« Steffen Vestergaard, 24, volleyballspiller »De trænere, jeg synes, har været de bedste, har jeg altid haft respekt for. Enten på grund af deres fortid som spiller elle træner. Efter noget tid har jeg fortsat haft respekt for dem, fordi de har været seriøse og nærværende ved træningen. For at få respekt skal træneren nemlig også vise interesse for spillerne. Viden i sig selv er ikke nok, de skal også kunne videregive viden på den rigtige måde gennem konstruktiv, glad og seriøs dialog.« Frida Carlsen, 16 år, håndboldsspiller »En god træner, for mig ,er en, der er engageret i holdet og holdets udvikling. Uden at det går over gevind. På den måde at forstå, at træneren stadig skal have for øje, at man ikke kun dyrker idræt for at vinde, men også fordi det skal være sjovt og socialt. Kort sagt er en god træner en træner, der kan finde balancen mellem sjov og alvor, 43 og IDRÆTSLIVmarts2010 som virkelig brænder for holdet.

hånden på klubhjertet

De tabte talenter Hvorfor bruger vi så mange ressourcer på seriefodbold i stedet for at udvikle børne- og ungdomstalenter helt fra bunden? Af Øjvind Hesselager

IDRÆTSLIVmarts2010

Modelfoto: Jeanne Kornum

Måske skulle alle klubber, der fungerer på medlemsbasis, bruge flere ressourcer på at udvikle fra bunden af pyramiden - og ikke i toppen. Dermed udfordrer vores dejlige klub - Helsinge Fodbold - det traditionelle ressourceforbrug i fodboldklubber, hvor seniorafdelingens stolthed i serierækken ofte trækker de største trænerkapaciteter og næsten alle ressourcer. Hos os er tingene delvist vendt på hovedet. Pengene bruges nemlig også der, hvor kronerne gør mest gavn. Spørgsmålet er, om det kan gøres endnu bedre, så vi samler endnu mere talent op. PROFFESSIONELLE FODBOLDFORÆLDRE Men hvad kommer talent af? Sønnen er selvfølgelig udtaget, fordi han er dygtig. Men vi har som forældre måske også været med til at fremme udviklingen. Vi tilhører gruppen af forældre, der har valgt at tage os tid til at bakke op. Vi melder til og fra kampene med det samme. Vasker tøjet med jævne mellemrum. Tager kaffekurven med hjem og husker at fylde sukkeret op. Skærer frugt. Bager boller. Siger tak for træning. Og møder op til kampene med udelukkende - stort set - positive tilråb til kollektivet. Og vi kan endda finde på at veksle et par høflige ord med modstandernes forældre, når det går højt – især hvis vi har vundet. Vi er nærmest professionelle fodboldforældre! Den slags fremmer talentet. Prøv selv at tjekke det ud næste gang du er på idrætsanlægget: Når førsteholdet spiller, står forældrene ofte og følger koncentreret med på sidelinjen. Mens der derimod generelt – men ikke altid - er færre forventningsfulde forældreøjne, der spændt følger de mindre dygtige og mindre øvede spilleres kampe. Det er selv-

følgelig en generalisering. Der er rigtig mange forældre, der bakker op, lige meget hvor barnet spiller. Også i vores klub. Der er en sammenhæng mellem at blive udtaget til det bedste hold på den ene side, og at have forældre, der bakker op. Men der bobler også masser af potentielt talent hos nogle af de børn, der ikke har samme opbakning på fodboldbanen fra mor og far. Bemærk: Jeg skrev på fodboldbanen. Min vurdering er, at der i rækkerne uden for de umiddelbart bedste spillere er børn, der ville blive meget bedre og få det sjovere, hvis de fik samme specifikke træning, som de bedste spillere får i vores klub. Hvis vi lod seniorrækkerne - der næppe bliver meget bedre ... - afgive flere ressourcer til de yngste årgange, så kunne vi på sigt også fremme det talent, der i dag slumrer, fordi nogle forældre ikke skubber så hårdt på. Præcis som i skolen, hvor man forsøger at løfte de svageste ved at have to lærere i nogle timer. BUNDEn AF PYRAMIDEN Rigtig mange børn kunne bruge en slags lektiecafé på fodboldbanen. En fast støttetræner, der tog fat i de børn, der endnu ikke kan tæmme bolden med fodsålen eller lave en loopet aflevering hen over forsvaret. Talentmassen skal plejes bredt. Ikke kun af hensyn til børnene, men også af hensyn til udviklingen af talenterne. Jeg tror, vi risikerer at tabe talent, fordi de spillere, hvis forældre ikke tager sig tid til at fremme barnets motivation, ikke bliver udviklet lige så ihærdigt som spillere, hvis forældre bager boller til holdet. Sat på spidsen: Måske skulle alle klubber, der fungerer på medlemsbasis, bruge flere ressourcer på at udvikle fra bunden af pyramiden - og ikke i toppen. Talenttræning skulle måske være et tilbud til de svageste børne- og ungdomsspillere, der skulle have trænernes fulde opmærksomhed i disse ekstra seancer. Og de bedste spillere må selvfølgelig gerne være med - de har jo også betalt kontingent. Men de kan kigge på og lære øvelserne selv, mens trænerne arbejder instruktivt med de spillere, der har mest brug for det. Og de vil dermed snart løfte sig - til gavn for hele truppen og årgangen. Det er fremmelsen af de skjulte talenter og skæve størrelser, der skaber den største relative gevinst og legitimerer klubbens arbejde mest. Det er bare tanker. Foreløbig ’nøjes’ jeg med at være glad over, at drengene er medlem af en klub, hvor i hvert fald en del af de yngste spillere oplever, at de bliver taget seriøst.

’Hånden på klubhjertet’ er Idrætslivs faste klumme med fokus på breddeidræt, talentarbejde og foreningsliv. Klummens skribent er Øjvind Hesselager, som er journalist og far til tre drenge på tre, ni og ti år, der alle spiller fodbold i Helsinge.

IDRÆTSLIVmarts2010

Foto: Jacob Nielsen

ånden på klubhjertet: Jeg var noget så stolt, da min ældste søn, der forguder fodbold, blev udtaget til den ugentlige ekstratræning i klubben for de bedste spillere. Og jeg er stadig stolt. De lærer en masse. Hans boldkontrol er blevet bedre. Han lærer finter. Og han lærer også, at han skal bruge trickene i kamp. Det gør ikke noget, de fejler, siger trænerne. Jeg er imponeret og taknemmelig over træningen og mentaliteten. Nærmest rørt. Vores søn er blandt de heldige udvalgte, så nu træner han både lørdag, tirsdag og fredag. Hele vinteren. Og dermed er han en del af en lille gruppe, der bliver bedre og bedre relativt hurtigt. De bedste af talenterne kan sågar kvalificere sig til at blive trænet i den nærliggende større klubs specifikke program. Men samtidig er det også meningen, at talenterne skal lære holdkammeraterne i den faste trup nogle af trickene. I nogle årgange virker det princip fint.

portræt

Verdens stær

Da Marga Jørgensen for mange år siden blev drillet med sit afroamerikanske udseende, slog hun straks igen. I dag skal man også passe på med at provokere hende, for trods en alder på 55 år er Marga Jørgensen blandt de stærkeste damer i verden. For nylig vandt hun sit 11. verdensmesterskab i vægtløftning Af Connie Mikkelsen. Foto: Heidi Lundsgaard

IDRÆTSLIVmarts2010

rkeste farmor

IDRĂ&#x2020;TSLIVmarts2010

portræt

rønet fra vægtstangen, der hamrer ned i gummimåtten, får trommehinderne til at dirre i det beskedne træningslokale, hvor lyddæmpende foranstaltninger er noget, man stadig drømmer om. Det er fredag formiddag i kælderen under Ringsted Hallerne, hvor den lokale vægtløfterklub holder til. 55-årige Marga Jørgensen og hendes mand og træningsmakker, 70-årige Preben Bejlegård Petersen, er i gang med dagens første træk og stød. »Kig op, kig op,« lyder det fra Preben, mens Marga lægger an til at løfte 45 kilo. Bare til en start. Lidt efter retter han hendes albuestilling; få millimeter er nok til at gøre en forskel, forklarer han. Stød er ellers Margas favoritdisciplin, fordi det afgørende her er ren råstyrke. »Hvis nogle af konkurrenterne har slået mig i træk, så tager jeg dem i stødene. Det er altid i stød, jeg vinder,« konstaterer Marga tørt. Den mere forfinede teknik, der skal til i træk, er ikke lige hende.

der også har forplantet sig til Margas voksne søn Sorba og barnebarnet Oliver på otte år. En familiesvaghed, kan man sige. »Preben og jeg er gode til at rette hinandens fejl, og vi følges også altid ad til stævner,« siger Marga. »Ja, det er heldigt, at vi begge to ligger rimeligt højt på internationalt plan,« tilføjer Preben, der også jævnligt høster medaljer. Blot ikke af guld - det lader han konen om. AUSTRALIER I SAUNA »Marga er en perfekt blanding mellem en afroamerikaner og en europæer. Hun har stærke muskler og en stærk krop, og så har hun en kampgejst, der siger spar to,« fremhæver Preben. Viljen til at vinde blev senest demonstreret i Sydney i oktober 2009, hvor Marga Jørgensen vandt guld ved World Masters Games. Med en kropsvægt på 53 kilo præsterede hun 49 kilo i træk og 63 kilo i stød, hvilket var ny europæisk rekord i sin aldersgruppe.

»Marga er en perfekt blanding mellem en afroamerikaner og en europæer. Hun har stærke muskler og en stærk krop, og så har hun en kampgejst, der siger spar to« Preben Bejlegård Petersen, træner og ægtemand

KLUBBENS STJERNE På væggen overfor hænger et indrammet snapshot af Marga i aktion. Der er ingen tvivl om, at hun er klubbens stjerne. Selv om Ringsted Vægtløfterklub tæller 70 medlemmer og flere gange har vundet DM for hold, så er det den krushårede social- og sundhedsassistent, der de seneste 14 år har hjembragt mest hæder og ære til klubben. Fakta er, at den lille seje sjællænder er god for 11 verdensmesterskaber, 12 europamesterskaber, seks nordiske mesterskaber og tolv danmarksmesterskaber i veteranrækkerne. Plus det løse. »Da Marga holdt op med at spille serie 1-fodbold som 40årig, tog jeg hende med ned i klubben en dag. Et år efter var hun verdensmester,« lyder det fra Preben, der også selv har været veteranvægtløfter i mange år og desuden fungerer som både træner og formand for Ringsted Vægtløfterklub. Han og Marga kører tæt parløb omkring den tunge sport,

IDRÆTSLIVmarts2010

»Jeg havde bestemt mig for at vinde over alle damerne,« forklarer hun. Og sådan blev det. Marga slog samtlige 40 konkurrenter - ikke bare dem i hendes egen vægt- og aldersklasse - og indkasserede sin 11. VM-guldmedalje. »En af mine skrappeste konkurrenter, en australier, havde ellers satset på at vinde over mig på point. Derfor havde hun siddet fire timer i sauna inden konkurrencen for at ryge ned i vægt. Men det kunne hun have sparet sig,« siger Marga og forklarer, at hvis to vægtløftere løfter det samme antal kilo, så er det den letteste, der vinder. Hun og Preben morer sig stadig over den historie. Det psykologiske spil og krumspringene i kulissen gør det hele ekstra sjovt. At alt rejseriet foregår for parrets egen regning er derfor et vilkår, de har lært at leve med. For at få det hele til at hænge sammen med en folkepension og en social- og sund-

»Jamen, jeg er altid klar til kamp. De kan bare komme an« Marga Jørgensen, verdensmester

IDRÆTSLIVmarts2010

portræt hedsassistentløn, har Preben og Marga valgt at bo nøjsomt og skære ned på alle udgifter. »I snit rejser vi vel for 50.000 kroner om året, men i de dyre år løber det op i omkring 100.000 kroner,« fortæller Marga, der nu trives ganske udmærket med at bo langt ude ad et hjulspor 12-13 kilometer udenfor Ringsted i landsbyen Ørslev Under Skoven. Her ligger det lille lerklinede husmandssted, som Marga og Preben købte for et næsten symbolsk beløb i 1998 og siden har ofret mange kærlige hænder på. Her til foråret skal der også flyttes vægge og væltes mure, har Marga planlagt. Det er nemlig hende, der primært står for det grove håndværk. »Det er jo også en slags træning. Desuden kan jeg godt lide det.« KAMPGEJST I VUGGEGAVE Indenfor i en krog af stuehuset hænger de gyldne vidnesbyrd om, at selv om man er vokset op i en andegård, kan man sagtens give alle andre baghjul som en bomstærk svane. Guldmedaljerne, statuetterne og ikke mindst medaljen, der fortæller, at Marga Jørgensen er optaget i vægtløfternes Hall of Fame, er det håndgribelige bevis. »Jamen, jeg er altid klar til kamp. De kan bare komme an,« siger den lille sportskvinde. Hendes inkarnerede vilje til at vinde kommer ikke af ingenting. Som uønsket barn af en afroamerikansk soldat og en lokal kvinde kom hun til verden i 1955 i efterkrigstidens Tyskland, og fra hun var spæd, blev Marga anbragt på et børnehjem, totalt isoleret fra omverdenen på et nonnekloster i Wiesbaden. »Jeg kendte ikke til omsorg og kærlighed, og jeg vidste ikke, hvad en mor var,« fortæller Marga uden antydningen af sentimentale undertoner. Som syvårig blev hun adopteret af en jysk familie, og den allerførste dag på Brædstrup Skole slog hun fra sig, da hun blev drillet med sit mørke udseende. »Det var muligvis derfor, jeg ikke blev mobbet særligt meget siden hen.« Efter et par år flyttede Marga og hendes familie til Sjælland, hvor hun senere uddannede sig til væver og senere endnu overtog en gammel skomagerbutik og uddannede sig som skomager. Det passede Marga glimrende, men måtte efter fem år dreje nøglen om og gå på arbejdsformidlingen. »Man kan vel altid blive hjemmehjælper, kom jeg til at sige, og så tog de mig på ordet,« siger hun. I dag er Marga stadig ansat i hjemmeplejen i Ringsted Kommune, nu som koordinator og instruktør i løfteteknik – et emne, hun i særdeleshed ved besked om – og hun nyder at hjælpe de ældre, syge og svage. Selv om hun selv må siges at være det stik modsatte.

Tungtvejende facts • Ringsted Vægtløftning blev stiftet som en underafdeling til Ringsted IF i 1968. • Yngste medlem af klubben er 13 år, ældste medlem er 75 år. • Preben Bejlegård Petersen har været formand for klubben i fem år. Han er træner for Marga Jørgensen og for mange af klubbens yngre vægtløftere. • Marga Jørgensen træner tre-fire gange om ugen i cirka to timer, både styrke og smidighed. • I marts 2010 deltager hun og Preben i EM for veteraner i Østrig og senere på året i VM i Polen. • Veteranstadiet opnås fra det 35. år. Derefter inddeles aldersklasserne i fem-års intervaller.

IDRÆTSLIVmarts2010

Vm I BanEcykLInG BaLLErup SupEr arEna

24. - 28. martS 2010

Kom og oplev de dansKe verdensmestre forsvare deres titler

t.d e tn e l l bi . w ww

p w.co w w : InformatIon & BILLEtSaLG

201 n e ag enh

og k d 0.

PANTONE 293 C

IDRÆTSLIVmarts2010 ®

ildsjæl

Ungdomstræneren satsede Tilbage i sine tidlige svømmeår fik Rikke Møller Pedersen, gang på gang indprentet af sin træner Thomas Christiansen, at det skulle være sjovt at svømme. Det motto har hun stadig med, hver eneste gang hun står ved bassinkanten. Af Annebeth Mortensen. Foto: Polfoto

n ny badehætteklædt komet tittede i 2009 frem i vandkanten. Rikke Møller Pedersen er 21 år, og for blot et år siden var der ikke mange uden for svømmeverdenen, der kendte til hendes eksistens. Det har seks europarekorder og en guldmedalje i 200 meter brystsvømning ved EM i december ændret kraftigt på. Tilmed blev hun for nylig kåret som Årets Fund 2009 i dansk idræt af Team Danmark, DIF og Politiken. Rikke Møller Pedersen hoppede første gang i bassinet, da hun begyndte i skole som femårig. På samme tid begyndte hun at spille fodbold med sin søster, men det var i det våde element, Rikke for alvor følte sig tilpas. Ikke mindst på grund af træneren, Thomas Christiansen, som hun første gang stiftede bekendtskab med, da hun var otte år. »Han tog selvfølgelig svømningen seriøst, men det handlede meget om, at vi svømmede, fordi vi kunne lide det. Vi gjorde det, fordi det var sjovt at konkurrere og sjovt at være god til svømning. Så det var ham, der fik mig til at føle, at det her var jeg god til, og det her havde jeg det allersjovest med. Han sagde altid, at det skulle være glad svømning, og det har jeg holdt fast ved lige siden,« fortæller Rikke Møller Pedersen, som senere satte fodboldstøvlerne på hylden. VÆKKET MED SKØNSANG I første omgang var Thomas Christiansen underviser i Svømmeklubben Frem Odense, hvor Rikke udfoldede sig. Senere stod han som træner for det talenthold, Rikke svømmede på i både Frem og efterfølgende Swim Team Odense (STO95). »Jeg kan huske, at Rikke var rigtig glad for at være i svømmehallen. Måske ikke så meget for at træne og svømme baner, men hun var glad for at være i vandet. For eksempel kunne hun godt lide at svømme under vandet, så det fik hun lov til at arbejde lidt ekstra med langt hen ad vejen,« siger Thomas Christiansen. Netop træningen formåede Thomas Christiansen, ifølge Rikke, at gøre alternativ og spændende. Den hårde træning fik han vendt til noget positivt, og det sociale på holdet var i højsædet. »Han havde en hel speciel måde at have med holdet at gøre. Vi fik en kanon holdstemning, hvilket gjorde, at mange fortsatte med at svømme og kom op på eliteholdet. Selv når vi var på ture i Danmark, for dengang var det jo ikke så seriøst endnu, så vækkede Thomas os med sjove danske sange,” lyder det smågrinende fra Rikke.

IDRÆTSLIVmarts2010

Oplevelser fylder på kontoen Da den unge fynbo nåede 12-13-års alderen skiltes hun fra sin ungdomstræner. Men selvom Thomas Christiansen ikke længere fungerer som træner i dansk svømning, betyder det ikke, at opbakningen til Danmarks nye havfrue er forsvundet. »Vi har stadig kontakt med hinanden, og jeg bliver selvfølgelig rigtig glad, når det går godt for Rikke, som det gjorde sidste år. Og når hun har behov for lidt moralsk opbakning, ringer hun til mig, for det er ikke altid lige skægt at svømme så meget. Så forsøger jeg at holde hende fast på det, som vi altid arbejdede med i ungdomsårene: At det skal være sjovt at svømme,« forklarer Thomas Christiansen. For Rikke Møller Pedersen er hendes tidligere træner stadig en inspiration, og hun er dybt taknemlig for, at han i sin tid brugte 50-60 timer om ugen på at træne hendes svømmehold. »Jeg tænker faktisk tit på, at det er så fedt, at der er den slags personligheder i sportens verden. Det er super sejt, at der er nogen, der har overskud til at gå ind og være ambitiøse og energiske på andres vegne. Det er så tydeligt at se, at dem, som selv tror på, de gør en forskel, de kommer bare med et overskud og en energi, som smitter helt vildt,« siger hun. Selv mener Thomas Christiansen, at han har fået en kæmpe bonus på den menneskelige konto. »Jeg har selvfølgelig fået en masse sjove og gode oplevelser, som stadig bærer frugt. Men den tætte menneskelige kontakt er det, jeg har fået mest ud af. At få følingen med et andet menneske, og hvad der skal til for at ramme det enkelte individ for at få ham eller hende til at præstere bedst muligt,« siger han.

Mig og min ildsjæl Hver dag bruger frivillige ledere og trænere mange timer ude i idrætsklubberne. Her er de med til at forme morgendagens stjerner. Idrætsliv sætter i serien ’Mig og min ildsjæl’ fokus på en dansk sportsstjerne og en ildsjæl, der har haft betydning for stjernens karriere. I dette nummer svømmepigen Rikke Møller Pedersen og hendes ungdomstræner Thomas Christiansen.

på glad svømning

IDRÆTSLIVmarts2010

Idrætsdanmark Stort og småt fra specialforbundene

BASKETBALL

SVØMNING

Søsætning af formandsnetværk Hvordan håndteres familieidræt, hvilke alternative metoder kan bruges i jagten på unge medlemmer, og hvordan rekrutteres dygtige trænere til eliteholdet? Foreningsrelevante emner var der nok af, da en gruppe formænd for en række lokale svømmeklubber på Sydsjælland i januar tog initiativ til et nyt formandsnetværk. Tanken med netværket er, at klubberne på tværs kan dele viden og erfaringer inden for ledelse af svømmeklubber - herunder også muligheder for samarbejde på tværs af klubberne. »Tilbagemeldingen er, at det er et godt forum, hvor man kan få nye idéer og en konstruktiv snak om de udfordringer, man står med,« siger regionsleder på Sydsjælland, Jørgen B. Larsen.

HANDICAPIDRÆT

Dansk handicapidræt hjælper Afrika Modelfoto: Martin Rahbech

Flere medlemmer, frivillige og trænere Flere danskere skal spille basketball i en klub i 2010. Sådan lyder målsætningen fra Danmarks Basketball-Forbund, som nu søger basketballklubber, der vil engagere sig i et rekrutteringsforløb, der skal skaffe flere medlemmer, flere frivillige og flere trænere. Rekrutteringsprojektet, der tager sit udgangspunkt i basketballforbundets koncept ’EASY basket’, begynder i foråret. Man kan læse mere om ’EASY basket’ på www.dbbf.dk

Dansk Handicap Idræts-Forbund har gennem flere år engageret sig i at udvikle idrætten i udviklingslande. Blandt andet har forbundet etableret projekter i Kosovo og Ghana. Netop erfaringerne fra Ghana skal nu bruges til at støtte endnu flere afrikanske lande. DHIF mener, at udvikling af handicapidrætten i udviklingslande er vigtig, fordi idræt for handicappede mange steder i verden på ingen måde er en naturlig ting, som det er i Danmark. Endnu er det ikke besluttet, hvilke afrikanske lande DHIF vil engagere sig yderligere i, men det er afgørende, at de lokale samarbejdspartnere udviser engagement i forsøget på at gøre idrætsforholdene for handicappede bedre.

SEJLUNIONEN

Formand stopper Dansk Sejlunions formand, Carl Gerstrøm, genopstiller ikke til valget som formand. »Jeg kan ikke lade være med at glæde mig over den udvikling, der er sket omkring for eksempel ungdomsarbejdet. Der er virkelig blevet taget nogle gevaldige skridt i de seneste ti år,« siger den afgående formand. Dansk Sejlunion skal vælge ny formand, når medlemsklubberne samles til den årlige generalforsamling i foråret.

IDRÆTSLIVmarts2010

Foto: Dansk Handicap Idræts-Forbund

BADMINTON

HANDICAPIDRÆT

Utraditionelt samarbejde

Bedre idrætstilbud til børn

Selvom DIF og DGI sidste år måtte droppe de planlagte fusionsplaner, er der stadig kemi mellem de to idrætsorganisationer på decentralt plan. Danmarks Badminton Forbund og DGI Badminton har nemlig indgået en samarbejdsaftale med det mål at forbedre forholdene for badmintonklubberne, udøverne, instruktørerne og trænerne. »Det er især på tre områder, vi vil afprøve mulighederne for et fremtidigt parløb. Det handler om de nære ting for klubberne som uddannelse, aktivitetsplanlægning og koordinering af en holdturnering,« fortæller direktør i Danmarks Badminton Forbund, Charlotte Malmroes.

Handicappede børn og unge skal have endnu bedre muligheder for at dyrke idræt. Det skal et nyt projekt med titlen ’Skolesport Leg, Liv og Læring’ være med til at sikre. Mange børn på specialskoler har svært ved at indgå på et hold i en traditionel idrætsforening, men de har et lige så stort – om ikke større – behov for at bevæge sig og få gode oplevelser gennem idrætten som andre børn. Det er denne udfordring, projektet tager op ved at etablere nye tilpassede idrætstilbud. Projektet udspringer af den klassiske skolesportsmodel, hvor idrætsusikre børn tilbydes idrætsoplevelser i krydsfeltet mellem skole/SFO, elev, idrætsforening og kommune.

KICKBOXING

Kickboxer dømt for indtagelse af hash Erik Træholt, der er medlem af klubben Bispebjerg Kickboxingklub under Dansk Kick- og Thaiboxing Forbund, er efter en dopingkontrol ved konkurrence i Baunehøjhallen den 4. november 2009 fundet skyldig i at have indtaget forbudte stoffer (hash). Erik Træholt udelukkes fra al trænings- og konkurrencevirksomhed under Danmarks Idræts-Forbund i tre måneder begyndende fra 14.12 2009.

Børnegymnastik kommer blandt andet på programmet i handicapidrætsforbundets nye tiltag. Foto: Lars Thomsen

INFORMATIONSMØDE n

16. marts kl. 17-18.30 på Syddansk Universitet i Odense.

Master i

fitness og træning Masteruddannelsen i fitness og træning er et forskningsbaseret efteruddannelsestilbud for sundhedsprofessionelle, der arbejder med fitness og træning. Uddannelsen er målrettet dig, hvis du ønsker at opkvalificere dig, så du bliver specialist i sund livsstil. Uddannelsen giver et teoretisk grundlag for fitness og træning, og i din hverdag kan du afprøve teorierne i praksis. Din arbejdsplads får gavn af din masteruddannelse allerede mens du læser.

Som færdiguddannet kan du: ■ Formulere og analysere faglige problemstillinger ■ Kommunikere målrettet og effektivt ■ Perspektivere og udvikle praksis ■ Iværksætte individuelle eller gruppebaserede trænings- og kostprogrammer

Uddannelsen foregår i Odense og varer 2 år på deltid. ■ ■

Søg nu og senest 15. maj 2010. Uddannelsen starter 1. september 2010.

Kontakt os på tlf. 65 50 29 98, e-mail: mft@health.sdu.dk eller gå ind på www.sdu.dk/mft

Uddannelsen er relevant for dig, hvis du allerede har en vis erfaring inden for fitness, træning eller andre typer af fysisk aktivitet fx idræt. IDRÆTSLIVmarts2010

idrætsdanmark

BORDTENNIS

AMERIKANSK FODBOLD

Flag football – nu på film Hvordan griber og kaster man egentlig en amerikansk fodbold? Det kan man blive klogere på i en ny undervisningsfilm, der bærer den relevante titel ’Lær at spille Flag football’. Undervisningsfilmen giver forståelse for, hvad flag football er, og hvordan man spiller denne populære variation af amerikansk fodbold. Som bonus gives der også tips og tricks til sjove spil, boldjongleringer og finter. Filmen kan købes på www.outlet.dk

GOLF

Golfsporten fortsætter pesticidkamp

Amazing Maze på dvd Er man til bordtennis af den ypperste slags, og kan man lide at se på dansk succes, så har bordtennisunionen udgivet en dvd, som er rent guf. Dvd’en ’EM-triumfer i Stuttgart’ indeholder fire en halv times bordtennis med de afgørende kampe fra EM 2009, hvor Michael Maze efter 16 sejre i træk vandt europamesterskabet i herresingle, og herrelandsholdet vandt sølv i holdturneringen ’EM-triumfer i Stuttgart’ koster 139 kroner plus 20 kroner i forsendelse og kan bestilles på mail: jakob.staun@dbtu.dk

Miljøet lider, når golfbaner skal passes og plejes. Ganske vist har de danske golfklubber reduceret deres pesticidforbrug med knap 40 procent siden 2002. Men Miljøstyrelsens nylige fund af ulovlige sprøjtemidler i en række golfklubber understreger, at der stadig er langt til målet på 75 procent, hvilket Dansk Golf Union beklager. Golfunionen understreger i en pressemeddelelse, at man vil fortsætte kampen for at nedbringe pesticidforbruget på landets golfbaner så meget som muligt. Målsætningen om en reduktion på 75 procent skal indfries inden 2011.

RIDNING

Rideforbundet går nye talentveje Danske ridetalenter skal bringes til tops via Dansk Ride Forbunds nye talentteams. Gennem talentteam-konceptet skal unge ryttere modtage den rette undervisning og rådgivning, der sikrer, at udviklingen fra talent til toprytter tilpasses den enkelte rytter. Konceptet erstatter kraftcenter-konceptet, som forbundet tidligere havde på tegnebrættet. »Vi er overbevist om, at talentteams er den rette vej for en optimal talentudvikling i dansk ridesport. Herved sikrer vi, at rytternes udvikling bliver individuel, fleksibel og korrekt på vejen mod toppen. Samarbejdet mellem regional- og landstræner skal yderligere sikre, at vi får landets største talenter i folden, så dansk ridesport fremover kan gøre sig bemærket i den internationale top,« siger Christian Struck, talentchef i Dansk Ride Forbund.

IDRÆTSLIVmarts2010

Golfunionen vil passe endnu bedre på naturen. Foto: Jeanne Kornum

Danske Medaljer VM SØLV – HANDICAPIDRÆT (SVØMNING, 50 M RYG) 29. november – 5. december Karina Lauridsen, Swim Team Esbjerg VM SØLV – HANDICAPIDRÆT (SVØMNING, 100 M FRI) 29. november – 5. december Karina Lauridsen, Swim Team Esbjerg VM BRONZE – HANDICAPIDRÆT (SVØMNING, 50 M FRI) 29. november – 5. december Karina Lauridsen, Swim Team Esbjerg VM SØLV – TAEKWONDO (TEKNIK) 30. november – 2. december KyTu Dang, Rødovre EM GULD – SVØMNING (200 M BRYST) 11.-13. december Rikke Møller Pedersen, Frem/STO95/NTC EM GULD – SVØMNING (800 M FRI) 11.-13. december Lotte Friis, Allerød/Sigma/NTC EM SØLV – SVØMNING (400 M FRI) 11.-13. december Lotte Friis, Allerød/Sigma/NTC

Vundne medaljer i perioden 29. november 2009 til 26. februar 2010-02-26 Alle medaljer fra EM, VM og OL fra 1975 til i dag findes også på DIF’s hjemmeside under ’idrætten i tal’.

EM BRONZE – SVØMNING (1500 M FRI) 11.-13. december Mads Glæsner, VAT/VI39/NTC EM BRONZE – SVØMNING (100 M FRI) 11.-13. december Jeanette Ottesen, KVIK Kastrup EM BRONZE – SVØMNING (400 M FRI) 11.-13. december Mads Glæsner, VAT/VI39/NTC EM BRONZE – SVØMNING (200 M RYG) 11.-13. december Pernille Larsen, AGF EM BRONZE – SVØMNING (100 M BUTTERFLY) 11.-13. december Jeanette Ottesen, KVIK Kastrup EM BRONZE - CURLING 13. december Angelina Camilla Jensen, Ane Håkansson Hansen, Camilla Louise Jensen, Denise Dupont, Madeleine Dupont - alle fra Tårnby Curling Klub

EM GULD – BADMINTON (HOLD - KVINDER) 16.-22. februar Tine Rasmussen (Værløse Badmintonklub), Camilla Sørensen (Vendsyssel Elite Badminton), Karina Jørgensen (Lillerød Badmintonklub), Kamilla Rytter Juhl (Greve Strand Badmintonklub), Lena Frier Kristiansen (Aarhus Elite Badminton), Helle Nielsen (Kastrup-Magleby Badmintonklub), Marie Røpke (Gentofte Badmintonklub) og Line Kruse (Aarhus Elite Badminton) EM GULD – BADMINTON (HOLD - MÆND) 16.-22. februar Peter Gade (Team Skælskør-Slagelse), Jan Ø. Jørgensen (Aarhus Elite Badminton), Joachim Persson (Greve Strand Badmintonklub), Hans-Kristian Vittinghus (Team Skælskør-Slagelse), Mathias Boe (Team Skælskør-Slagelse), Carsten Mogensen (Greve Strand Badmintonklub), Kasper Henriksen (Aarhus Elite Badminton, Anders Kristiansen (Værløse Badmintonklub), Simon Mollyhus (Vendsyssel Elite Badminton) og Jonas Rasmussen (Kastrup-Magleby Badmintonklub)

I gang igen! Stærke bøger om idrætsskader fra FADL’s Forlag

Idrætsskadebogen Thorsten Ingemann Hansen & Michael R. Krogsgaard (red.) For første gang på dansk en samlet, grundig gennemgang af forebyggelse, behandling og genoptræning af idrætsskader. Udgivelsen er støttet af Dansk Idræts Forbund, DIF. Rigt illustreret. 2007, 498 sider, ISBN 87-7749-320-1 dkk: 549,99

børneIdrætsskader Ulrich Fredberg & Mogens Kreutzfeldt

VoksenIdrætsskader Ulrich Fredberg

En bog til idrætsmedicinske behandlere, trænere og ledere, men også til forældre med idrætsaktive børn.

Flere og flere dyrker idræt, men når kroppen udsættes for belastninger, kan der opstå skader.

2004, 48 sider, ISBN 87-7749-365-6 dkk: 93,-

2004, 48 sider, ISBN 87-7749-361-3 dkk: 93,-

KøB BøgERNE I BoghANDLEN ELLER vIA FoRLAgEt: www.FoRLAg-FADL.DK IDRÆTSLIVmarts2010

FADL’s Forlag, Blegda m s v e j 2 6 , B a g h u s e t , 1 . s a l , D K - 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N , te l e f o n 3 5 3 5 6 2 8 7 , F a x 3 5 3 6 6 2 2 9

idrætsdanmark

MOTOCROSS

Finanskrise punkterer motocross-VM Efter tre år i træk med VM-motocross i Randers har Danmarks Motor Union (DMU) i samarbejde med den lokale klub RMS besluttet, at man mod forventning ikke afholder VM-motocross MX3 i 2010. DMU-formand Jørgen Bitsch beklager beslutningen: »Gennem de tre år, der er gået, har vi i DMU været meget glade for samarbejdet med VM-seriens promotor, Youthstream, men vi må bare erkende, at en kedelig kombination af generel økonomisk afmatning i samfundet, som indvirker på muligheden for at tegne sponsorater, samt manglende dansk kørerdeltagelse i både VM MX3 klassen og supportklassen EM MX2, er en så giftig cocktail, at vi i år ikke tør løbe an på et arrangement af en størrelse som VM-motocross i Randers.«

Der bliver alligevel ikke trængsel på motocrossbanen i Randers i år. Foto: Sven Breugelmann

Tillykke Danmarks Dronning Hendes Majestæt Dronning Margrethe fylder 70 år i foråret, og det skal fejres med et kæmpe idrætsshow, som Århus, DGI og DIF er gået sammen om at holde. Idrætsshowet finder sted på NRGi Park i Århus den 5. juni 2010 klokken 15.00 Regentparret og publikum kommer til at opleve et over flødighedshorn af opvisninger, idrætsstjerner og musikalske oplevelser med nogle af Danmarks største stjerner. Køb din billet på BILLETNET.DK Voksne: 120 kroner Børn under 15 år: 60 kroner

IDRÆTSLIVmarts2010

Idrætskalenderen cricket

Cricket-legende hædret Siden 1960 har Jørgen Jønsson slået sine folder i Dansk Cricket-Forbund. Der har stået både ulønnet landstræner, pr-mand og bestyrelsesmedlem på stillingsbetegnelsen, og i slutningen af januar modtog legenden i den danske cricketverden så DIF´s ærestegn. Da Dansk Cricket-Forbund indstillede Jørgen Jønsson til hæderen, lød begrundelsen blandt andet: ’Han har været en krumtap i DCF’s virke i snart 50 år. Han har gjort en kæmpe frivillig indsats for den sport, han elsker.’

Idrætsbegivenheder og idrætsmøder i Danmark Marts 12.-14. marts Svømning (handicap) Danish Open i Esbjerg 25.-28. marts Cykling VM i banecykling i Ballerup

Dansk Fægte-forbund søger en projektleder til talentudviklingsprojekt Jobbet som projektleder til vores talentudviklingsprojekt er en deltidsstilling med base på vores kontor i Idrættens Hus. Projektet bliver evalueret hvert år, og bliver kun støttet et år ad gangen, hvorfor ansættelsen også kun løber et kalenderår ad gangen. Projektet er derfor i høj grad afhængigt af projektlederens evne til at holde fokus. Således er det vigtigt, at fremdrift og målopfyldelse sker i henhold til den oprindelige projektbeskrivelse. Projektlederen vil være et bindeled mellem klubber, forbund og trænere i projektet. Der yderligere 4 deltidsansatte, hvorfor det er projektlederens opgave at være den styrende og koordinerende person. Den person, vi søger, har en profil, der matcher følgende kvalifikationer: - God evne til at formulere sig både mundtligt og skriftligt - Behersker engelsk både mundtligt og skriftligt. - Har erfaring med projektledelse. - Selvstændig. Se mere på www.faegtning.dk Spørgsmål kan rettes til Michael Danielsen på 41126853 eller mail bredde@faegtning.dk.

30. april-2. maj Bowling DM i Odense

Maj

26.-28. marts Fægtning World Cup i Valby

7.-8. maj BMX World Cup i København

27. marts – 1. april Svømning DM (individuelt) i Esbjerg

8. maj Idrætspolitik DIF’s årsmøde i Brøndby

April

Jørgen Jønsson har modtaget DIF’s æretegn. Foto: Polfoto

30. april – 2. maj Fægtning DM i Birkerød

6. april Bordtennis DM for hold 9.-11. april Squash DM i Odense 10. april Bordtennis DM for hold 10.-11. april Svømning DM (hold) i Bellahøj

19. maj Kegler DM (individuelt) i Roskilde 20.-22. maj Dart Nordic Cup i Vejle 22.-23. maj Rugby EM-kval. I Odense

Juni

4.-6. juni Karate DM i København

17.-18. april Boksning DM

5. juni Trampolin DM i Haslev

21. april Kegler DM (hold) i Odense

5. juni Speedway Grand Prix i København

21.-22. april Badminton DM-finaler (hold)

5.-10. juni Orientering VM – junior i Ålborg

24. april Orientering DM i sprint i Svendborg 24.-25. april Floorball DM

Senioridrætsbegivenheder på dansk grund meldes til idraetsliv@dif.dk IDRÆTSLIVmarts2010

Post Danmark

Ændringer vedr. abonnement Al henvendelse: ring venligst 43 26 20 10

Magasinpost PMP ID nr.: 42267

JYDSK EMBLEM FABRIK A/S:

POKALER & MEDALJER Tjek www.jef.dk

og find de mange gode tilbud... eller download vores Sportspræmiekatalog på 60 sider - fyldt med masser af gode tilbud...! Flere end 65 forskellige pokalserier og 100 forskellige medaljer, vimpler og bannere fra Jydsk Emblem Fabrik A/S dækker, sammen med vore flere end 150 forskellige aktivitetsemblemer, SIMPELTHEN ALLE BEHOV...!

6SRU

WVSU

,QGN

¡EVN

DWDOR

$W EOLY ODG H LQVSLUH GLJ LQ UH VSLUH W NDQ Y UH GHQ UH K

XUWLJ JVVWWH H YYH HMM W WLLO O VVX XFFFFHHV V

ZZZ

M\GVN

HPE

OHP G

SUPERPRISER på Reklameartikler, f.eks.:

NON WOVEN TASKER Varenr. 11.941.202 Varenr. 11.941.200

Varenr. 11.941.201

Convention taske

Non woven 80 gsm. Åben taske med smal bund. Håndtag. Dybde 29 cm. Størrelse 40x80 cm. Farver: Blå. Sort. Rød. Priser incl. 1 farve tryk. Opstart: 437,50 kr.

2700 stk. ved 1 75 23 tk. 500 s ved

NYT•NYT• NYT•NYT• NYT•NYT

PERSONLIGE MEDALJER Der er mange mennesker, du holder rigtig meget af... de fortjener en personlig hilsen fra dig, f.eks. i form af en medalje, der kan stå eller hænge i den flotte metal-emballage - eller den kan “bæres” om halsen i det rød/hvide medaljebånd. Vælg mellem 20 forskellige personlige budskaber, f.eks. “VERDENS BEDSTE MOR” • “VERDENS BEDSTE FAR” “VERDENS MEST SEXEDE SILD” “TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, DU ER ALLETIDERS” “VERDENS BEDSTE VEN” • “VERDENS BEDSTE LÆRER” Se mere på www.jef.dk

21000 stk. ved 1 Varenr. 11.941.400

DeLuxe Convention taske

Non woven 80 gsm. Åben taske med bred bund og skulderrem. Sidelomme, pennelomme og holder til visitkort. Max dybde 53 cm. Størrelse 39,5x40,5x15 cm. Farver: Sort/grå. Sort/rød. Priser incl. 1 farve tryk. Opstart: 437,50 kr.

3400 stk. ved 1 00 30 tk. 500 s ved

28000 stk. ved 1

al Norm ris: s lg p udsa 00

98 pris: DIF-

Varenr. 11.941.401

Alle priser er incl. moms og gældende indtil 31.05.2010.

0 70

Rekvirér vores 60 siders sportskatalog gratis eller hent det, og vore andre 5 kataloger, online på vores hjemmeside! 60

IDRÆTSLIVmarts2010