Lesbisk ved et teenagetilfælde Vælger teenagepiger seksualitet, som de vælger tøj? Hvis det der lesbisk er moderne, er det da dét, man gør. Eller handler det om, at de ikke magter pornofikserede knægte og derfor må bruge deres eget køn, når de unge, vilde kærlighedshormoner tager over? af Anne O’Manne
Tanja og Kamilla gik to klasser under mig i folkeskolen. Da jeg gik ud, fik jeg at vide, at de var blevet kærester. Det var vist første gang, jeg så lesbiske i virkeligheden. Da de begyndte i gymnasiet, flyttede de sammen i en lille lejlighed inde i byen. Jeg besøgte dem en enkelt gang, og jeg kan huske, at de havde en gigantisk hudfarvet dildo liggende på en kommode i entreen. Det var vist første gang, jeg så en dildo i virkeligheden. Det der med, at de var to piger, der var kærester med hinanden, undrede mig sådan set ikke. Men jeg forstod ikke helt, hvorfor de havde dildo-display som velkomstgave til deres gæster. Jeg kan huske, at vi var nogle stykker, der hviskede lidt om, at vi syntes det var mærkeligt, at de havde behov for at lave sådan en show ud af deres seksualitet – især fordi alle omkring dem accepterede dem helt, som de var. Den der dildo og alt det offentlige gramseri måtte de bare gerne holde for sig selv. I mit unge uprøvede sind, kom jeg til at tænke politisk ukorrekte tanker som for eksempel: »Leger de bare lesbiske for at være interessante?«. Doktorleg eller lebbefase? Senere hørte jeg, at de var flyttet fra hinanden. Tanja havde fået en ny kæreste – en kvinde. Kamilla havde en mandekæreste.
Kamilla endte med at gifte sig med en mand og få to børn. Tanja holdt godt fast i kvinderne. Jeg har flere gange tænkt, om Kamilla overhovedet var lesbisk – eller biseksuel? Jeg har ofte hørt kvinder fortælle om deres lesbiske fase; altid placeret et sted i teenagealderen. Jeg gik vist også selv igennem den, men den varede højst to minutter – så gad jeg ikke lege flere doktorlege med min veninde. Men kan man det? Altså gå igennem en lesbisk fase og vokse helt fra det igen? Da 15-årige Sarah stillede op til X Factor, helt åbent lesbisk med pigekæreste, betonfrits und alles, var holdningen blandt de voksne kommentatorer på diverse sociale medier, at så ung en pige slet ikke burde føle sig så sikker på sin egen seksualitet. »Hun vokser fra det«. »Ææh, hvad?«, tænkte jeg. Vokser man fra sin seksualitet? Hvornår? Nåmn, det er bare, fordi jeg blev født i 1830, og jeg har faktisk altid været ret så sikker på min seksualitet. Bortset fra to minutters doktorleg med min folkeskoleveninde og et spin-the-bottle-kys med Bettina på en ussel hotelgang. Men måske gik de selv igennem en homofase, siden det tilsyneladende er helt naturligt for dem, at der findes sådan en.
For the boys Jeg tog fat i min gode ven Google og spurgte, om der findes sådan noget som en homofase. Her fandt jeg den amerikanske psykolog, Leonard Sax, der har forsket i emnet og skrevet om det i Psychology Today. Ifølge ham er antallet af unge kvinder, der identificerer sig selv som lesbiske, eller nok i virkeligheden som biseksuelle, stigende. I løbet af en årrække, har han spurgt unge kvinder/teenagepiger over en stor del af USA, hvorfor de både kysser piger og drenge. En del af svarene gik på, at drengene godt kunne lide at se pigerne kysse hinanden. Ergo er man biseksuel, når man snaver veninderne for at få drengenes opmærksomhed? Fordi drenge er ulidelige Leonard Sax mener også, at popstjerner som Katy Perry glorificerer pige/pige-action, når hun synger »I kissed a girl and I liked it«. Han er heldigvis helt enig med mig i, at det ikke forklarer, hvorfor så mange unge piger beslutter sig for at blive lesbiske. Se, for mig er det der »beslutter sig for« altså helt sort. Jeg har simpelthen så svært
PROUD.DK
37