Gh2 2009

Page 1

#2

JUNI

2009

grøn hverdag UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Læs blandt andet om: Miljøet og de unge på Roskilde Festival Delebiler og Økotøj EU kan gøre din hverdag grønnere Fra klimakvalme til vindersag

Ny struktur i Landsorganisationen Grøn Hverdag • Skår i brændehyggen • Én konservesdåse = 7 timers TV


UBEHANDLET

Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 10-18.00, lørdag: 10-14.00

www.svanholmgaardbutik.dk

NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

100 % kompostérbar papirpose til det grønne affald inde i køkkenet Vi har også salg af stativer til Miljøposen Harhoffs Allé 18 4100 Ringsted 57 67 43 08 www.miljopose.dk post@miljopose.dk

GARANTIEN FOR EN SKØN DANSK SOMMER - UANSET VEJRET

www.thise.dk.

2

Når den danske sommer har meldt sin ankomst og alligevel glimrer ved kun at være minder fra en fjern fortid....

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


#2

Grøn Hverdag

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd. SEKRETARIAT Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail: gronhverdag@mail.dk LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 Mail: martinusmail@gmail.com BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Pro­duktion: adrem.dk • Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 • mail: gronhverdag@adrem.dk • Oplag: 7.000 stk. • KLS Grafisk Hus www.kls.dk • Abon­n ement: 190 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grøn Hverdags holdninger • Næste nummer udkommer primo september 2009 • Redaktionel deadline 27.07.2009 • Forsidefoto: Jens Dige Rockphoto H V E R D A G

2 / 2 0 0 9

» » » » » » » » »

Inspirationsdag og generalforsamling 2009 Jørgen Martinus • SIDE 4

Miljøet og de unge MIa Josefine Kjeldset • SIDE 6 Én

konservesdåse = 7 timers TV Malene Boysøe • SIDE 10 Del

bil, spar penge og skån miljøet RÉNE JACOBSEN • SIDE 12

Midler til vask og rengøring, som værdsætter

vandet som bæreren af alt levende

■ samtlige tensider består af vegetabilske råvarer og er derfor

100% biologisk nedbrydelige midler, duft- og farvestof ■ der

E U kan gøre din hverdag grønnere – hvis du vil Christel Schaldemose • SIDE 14

Økotøj med flot design Lene Christiansen • SIDE 18 Skår i brændehyggen Tina Læbel • SIDE 22

Fra klimakvalme til vindersag Martin Lidegard • SIDE 24

Lys –lige til at leve af ROLF DORSET • SIDE 26

Desuden:

■ vi bruger ikke syntetiske konserverings-

er ikke enzymer i

vores produkter ■ vi forarbejder rene plantesæber af

olier, som stammer fra biodynamisk eller økologisk landbrug ■ vi bruger kontrollerede økologiske æte-

Historien om et rødkålshoved

21

Netværket Kvinder i biavl

21

Boganmeldelse Lys - lige til at leve af

29

Informationscenter for Miljø- og Sundhed

17

Grønt Tip

17

Den nye bestyrelse

31

riskeSonett olier, og begrænser os til et fåtal Prosp.dk. 2005 04.02.2005 23:13 Uhr Seite 1 (1,1) af dufte, som ikke er allergifremmende ■ vores produkter er

yderst hud-

venlige og kan bruges af allergikere

SAN Indhold sid, veg æterisk lie, fjern pletter dende k og på lo Fås i 0,7

BAD

Dansk Helios anviser nærmeste forhandler på 7595 4088

Miljøven Indhold sukkerte gelige st armatur virke og Fås i 0,5

VIND

www.sonett.dk • www.helios.dk UNIVERSALRENGØRING

G R Ø N

2009

Artikler:

www.grønhverdag.dk LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er, at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen står for udgivelsen af bladet Grøn Hverdag og er i dialog med lokalkredse og medlemmer, som afholder talrige grønne arrangementer. Organisationen og dens medlemmer har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

JUNI

Indhold: Sukkertensid, kokosalkohol-sulfat, ætanol, citrusskalolie, økologisk æterisk citrongræs olie. � Et skånsomt og drøjt rengøringsmiddel til gulv, bad, køkken, værksted og biler. Fås i 1 l og 10 l.

Intet andet stof kan, ved hjælp af solens stråler, oplagre så meget varme som vand. Lige så usædvanligt er den store varmemængde, som vandet afgiver til omgivelser-

Indhold sid, kok lavende grundig effektivt insektbe rummet Fås i 0,5

3


Inspirationsdag og landsgeneralforsamling 2009 ®

AF Jørgen Mart inus

Inspirationsdagen og landsgeneralforsamlingen fandt sted sidste weekend i marts. Inspirationsdagen lørdag den 28. marts i Jytte Abildstrøms Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg. På programmet som oplægsholder var Frederiksbergs 1. viceborgmester, Margit Ørsted, (C) der også er ansvarlig for kommunens miljøpolitik. Frederiksberg har en mindre flåde af elbiler som bruges af kommunens gartnere. Et af køretøjerne var parkeret uden for huset og deltagerne fik prøveture i nabolaget. Fra Dansk Elbil Komite mødte Per Jørgensen Møller og Per Praëm i egne eldrevne citroëner. Efter deres instruktive foredrag om hvordan Elbil Komiteen forestiller sig opbygningen af infrastrukturen til elbiler, var der også prøvekørsel. Desuden var Dansk Autoimport repræsenteret med den franske ’Mega’ og Poul Refstrup Leasing med den norske ’Buddy’. Jørgen Daugård Petersen fra det forbrugerejede Landbrugslauget

4

L andsformand

Brinkholm gav et overblik over gårdens aktiviteter og hvordan man kan abonnere på dens produkter. Lars Clark fra ’Grøn Hverdag’ fortalte om de etiske dilemmaer, som miljøfremmede stoffer og genmodificerede organismer (GMO) stiller os over for i lyset af det nye forskningsområde ’epigenetik’. Rune Hjort, Informationscenter for Miljø og Sundhed afsluttede med et indlæg om risici ved nanoteknologi. Parallelt med foredragene kunne deltagerne nyde mad og drikke fra det certificeret økologiske ’Øby lille madhus’ og få information om elbesparelser fra ’natur-energi’. Landsgeneralforsamlingen var søndag den 29. marts i Økologihuset på Nørrebro, hvor Grøn Hverdags sekretariat har til huse. Her blev valgt en ny og mindre bestyrelse, der betyder ny struktur i landsorganisationen. se side 5 Se den nye bestyrelse på side 31.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


L E D E R E N

Velkommen til din nye forening!

Grøn Hverdag

Ny struktur i Landsorganisationen Grøn Hverdag Kom med dine ideer til at gøre foreningen levende igen Tiden er løbet fra foreningslivet, som vi har kendt det i mange år. Der er ufatteligt mange muligheder for at beskæftige sig i fritiden, og man er ikke interesseret i at bruge tid og kræfter på ulønnet arbejde som foreningsarbejde. Den erfaring har vi i Grøn Hverdag såvel som mange andre foreninger gjort. Mange af vore lokale kredse lukker ned, kan ikke rekruttere medlemmer til bestyrelsen. De aktive kredse over hele landet har ellers været Landsorganisationens fundament og styrke, men med de nye tider kan det ikke længere lade sig gøre.

Landsorganisationen, men kredsen arbejder videre som hidtil og informerer på sædvanlig vis sine kredsmedlemmer. Skulle der fremover opstå lyst til at danne en ny kreds et sted i landet, er det stadig muligt. Man skal så henvende sig til sekretariatet. Ligeledes er det muligt at få hjælp til at lave enkeltarrangementer i Grøn Hverdags regi, selv om man ikke er en kreds.Også til Landsbestyrelsen har det i de senere år været svært at rekruttere nye medlemmer. Som en konsekvens blev det vedtaget, at Landsbestyrelsen kan bestå af 3 eller 5 medlemmer og 1 eller flere suppleanter, altså en mulighed for en mindre bestyrelse.

Nye vedtægter

På Landsgeneralforsamlingen tog vi derfor konsekvensen af disse erfaringer og ændrede vedtægterne, så Landsorganisationen ikke længere er en paraplyorganisation over de lokale kredse, men en forening, man er direkte medlem af. Heraf følger, at alle, der har betalt kontingent i tide, har den normale demokratiske ret at kunne deltage i Landsgeneralforsamlingen med fuld stemmeret og valgbarhed. Medlemskontingentet er et husstandskontingent, hvor ét medlem pr husstand har stemmeret og valgbarhed. Kontingentet for medlemskab er uændret gennem 4 år. Det burde gøre det muligt for mange flere at melde sig ind i foreningen. De steder, hvor der stadig er velfungerende kredse, er man også direkte medlem af

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9

Giv din mening til kende:

Vedtægtsændringen betyder også, at bladet Grøn Hverdag i højere grad har mulighed for at fungere som medlemsblad. Derfor vil vi opfordre vores medlemmer til at komme med ideer til, hvordan bladet bliver mere vedkommende som foreningsblad samtidig med, at det bevarer sin status som alment oplysende tidsskrift. Skal vi have en halv side med information om, hvilke møder, konferencer mv bestyrelsen har deltaget i? Skal vi have mulighed for at medlemmerne kan annoncere med køb og salg af brugte ting eller lignende? Skal vi have en brevkasse med spørgsmål og svar på miljøproblemer? Hvordan kunne du tænke dig, at bladet Grøn Hverdag kunne blive mere vedkommende som medlemsblad for dig?

Fat tastaturet og lad os få dine gode ideer på gronhverdag@mail.dk Fremtiden for Grøn Hverdag:

Det er Landsbestyrelsens håb, at flere melder sig ind i foreningen og bruger deres demokratiske ret til at styrke Landsorganisationen. Landsgeneralforsamlingen i marts har gennem årene forgået på forskellige steder i landet, og den tradition agter vi at fortsætte. Vi vil også meget gerne kunne bevare vores 2 pladser i Forbrugerrådet, hvor vi sammen med andre grønne foreninger er med til at styrke det grønne fingeraftryk, men det kræver på længere sigt en bedre økonomi og flere aktive medlemmer. Skaf et nyt medlem

Derfor skal der fra landsbestyrelsen lyde en opfordring til alle medlemmer om at rekruttere et nyt medlem. Du honoreres med en god flaske økologisk rødvin. 1000 nye medlemmer ville gøre foreningen meget mere slagkraftig. Ilse Friis Madsen Næstformand i Landsbestyrelsen Se Landorganisationens vedtægter på side 29. 5


Foto: Jens Dige Rockphoto

Foto: Ditte Valente Rockphoto

Miljøet og de unge Roskilde Festival søsætter Danmarks største klimakampagne rettet imod unge. ®

AF MI a Jo sef ine K jeldse t

Green Footsteps

Hvert år i slutningen af juni omdannes festivalpladsen i Roskilde til en midlertidig by med omkring 110.000 indbyggere. Byen hedder Roskilde Festival. Omfanget er så stort, at man kan sammenligne festivalen med Danmarks femtestørste by - dog på et meget begrænset område. Publikum bor faktisk tættere end beboerne i Shanghai, som er en af verdens tættest bebyggede byer. Og når så mange mennesker samles i en uge på et så begrænset område, kræver det også en ekstra stor indsats, når der skal tænkes i miljørigtige baner. Roskilde Festival har siden begyndelsen af 1990’erne arbejdet aktivt med bæredygtighed og genbrug, men med klimakampagnen Green Footsteps bliver der i 2009 for alvor skruet op for de klimavenlige tiltag. Roskilde Festival skærper, i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, fokus på publikums indflydelse 6

frivillig på R oskilde F estival klimakampagne

på klimaet. Og vender også blikket mod landområder som årets humanitære fokus Bengalen, der i høj grad bliver påvirket af klimaforandringerne. Klimatruede områder

Det primære formål med årets klimakampagne er, at publikum og Roskilde Festival i fællesskab skal tage Green Footsteps, forstået som klimavenlige handlinger, samtidigt med, at der oplyses om områder i verden, der allerede nu kæmper med virkninger af klimaforandringerne. Disse Green Footsteps skal sættes både op til og under festivalen, så der handles grønnere i festivalperioden så vel som i hverdagen. Folkekirkens Nødhjælp står for årets humanitære pantindsamling, hvis overskud går til projekter i det klimatruede Bengalen. Desuden er det et mål at få indsamlet minimum 5000 underskrifter fra publikummer, som vil gøre opmærksom på, at der skal flere ressourcer til fattige lande, der

kæmper en kamp mod klimaet. De forhåbentligt mange Green Footsteps og underskrifter, der sættes og skrives i forbindelse med Roskilde Festival, skal vise, at festivalgængerne vil gøre noget for klimaet. De vil både handle og tænke klimavenligt – og opfordre politikerne til at følge trop. Flere energirigtige tiltag på Roskilde Festival

Roskilde Festival går selvfølgelig forrest i kampen med en masse tiltag, der består af endnu flere klimavenlige løsninger og initiativer end tidligere år. Et af årets tiltag er forvandlingen af Odeon, der i år bliver en såkaldt ’Sustainable Stage’ (bæredygtig scene). Området omkring scenen vil have en lang række miljø- og klimavenlige tiltag og oplevelser. I området kan publikum få 100 procent økologisk mad og drinks, økologiske pølser, vegetarretter og frisk fair-trade kaffe. Måltider kan indtages i genbrugsmøbler

og i miljøvenlige omgivelser. Inden for scenebelysning sker der en stor udvikling med LED lys(lysdioder), som har store energibesparende potentialer. Derfor har Roskilde Festival i de sidste år arbejdet for at få mere LED, specielt på Odeon-scenen. ’Sustainable Stage’ skal være et godt bud på, hvordan man leverer gode koncertoplevelser samtidigt med, at man sparer på CO2-udledningen. CO2 regnskab

Festivalen har desuden fået udført et CO2-regnskab, så man nu ved hvor klimaudledningerne primært findes på festivalen. Det gør det muligt for Roskilde Festival at lave velbegrundede beslutninger om, hvor der skal sættes ind. De største interne udledninger er fra transport og elforbrug, og ud fra klimaregnskabet er der valgt en række tiltag, som skal nedsætte udledningerne fra transport og spare på strømmen. En festival kan ikke gennemføres uden G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


Camping om aftenen Foto: Anders Birch Rockphoto

brug af strøm, men Roskilde Festival har besluttet at få strøm fra vindmøller og destruere CO2 kvoter svarende til elforbruget. Og ingen festival uden mad. Når publikum skal have stillet sulten, skal der ligeledes være mulighed for at tænke klimavenligt. Der skal være flere ’sæsonbetonede’ og lokalt producerede fødevarer, da disse er mest klimavenlige. Desuden er produktion af kød klimabelastende, så udvalget af vegetarmad skal være større. Derudover er der den evigt tilbagevendende udfordring, når så mange mennesker samles på så trang plads; nemlig mængden af affald. Så meget affald som muligt skal derfor genbruges, så affaldsafbrænding og den følgende CO2-udledning mindskes. Hvis man tager publikums transport med i regnskabet, udgør den over 80 % af udledningerne. Derfor vil festivalen både arbejde på at mindske egne G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9

udledninger, men skal også have publikum med i arbejdet. Der fokuseres derfor også i høj grad på deres Green Footsteps mens festivalen står på. Grønt publikum allerede før festivalen

På Roskilde Festival er publikum de seneste år blevet opfordret til at agere miljøvenligt i festivalperioden. Gæsterne kan fx donere telte og soveposer til velgørenhed og præsenteres også for et omfattende salg af økologiske varer og en pantordning, der sikrer, at op til 97 procent af alle solgte plastikkrus bliver genbrugt. Men som noget nyt bliver festivalgængerne, gennem Green Footsteps, direkte opfordret til også at gøre en forskel før festivalen. I månederne op til festivalen vil publikum blive præsenteret for ti klimavenlige Green Footsteps, som skal trædes både før og op til festivalen. Eksempler på Green Footsteps er, at man kan vælge at sortere sit affald

Luftfoto Foto: Nanna Kreutzmann Rockphoto

derhjemme eller cykle til festivalen i stedet for at tage bil eller offentlig transport. Man kan også invitere vennerne på en vegetarisk middag og dermed spare på CO2. I jagten på Green Footsteps får deltagerne en oplevelse af, hvorledes man kan være klimavenlig i hverdagen – selvfølgelig på en sjov og kreativ måde. Publikum skal løbende registrere alle aktiviteter, der udgør Green Footsteps, via hjemmesiden eller mobiltelefon. Derved vil alle fodtrin blive samlet og give en ide om hvor mange, der faktisk har deltaget aktivt i kampagnen. Klima og miljø skal udforskes

Hvis publikum op til festivalen tager tre Green Footsteps kan man sikre sig en plads i Climate Community, Roskilde Festivals klimavenlige campingområde i 2009, som primært vil køre på CO2-neutral energi. Energien kommer takket være publikums indsats, fx via brug af energiproducerende cykler og dans

på dansegulve, som genererer strøm, samt fra vedvarende energikilder. Når campingområdet åbner den 28. juni vil Climate Community fungere som en lille klimaby, hvor der vil være mange aktiviteter, der inviterer til deltagelse og engagement. Det skal være lærerigt og sjovt, og selvfølgelig vil det være muligt fortsat at sætte Green Footsteps i Climate Community. Green Footsteps On Tour

Desuden får resten af landet besøg af Roskilde Festival, når festivalens omrejsende klimafest kommer rundt til Danmarks største byer i løbet af foråret. Projektet hedder Green Footsteps On Tour og giver publikum muligheden for at engagere sig i klimaproblemstillingerne i hverdagen og for at være med til at udbrede et vigtigt budskab. Aktiviteterne på touren er drevet af et transportabelt kraftværk på vedvarende energi og giver mulighed for at 7


Luftfoto Foto: Nanna Kreutzmann Rockphoto

afprøve nye bæredygtige teknologier, besøge klimauniversitet, samt deltage i en masse sjove events og aktiviteter, hvor publikum skal deltage aktivt for at se resultater. Om aftenen åbnes op for en fest for klimaet, hvor musikken leveres fra et såkaldt ’silent disco’, hvor musikken kommer fra høretelefoner. Politikerne skal kæmpe med – act for a fair climate deal

Alle Green Footsteps og underskrifter indhentet i kampagnen, skal i sidste ende fungere som det unge publikums stemme for en fair klimaaftale og vil blive præsenteret for de ansvarlige politikere og beslutningstagere op til klimatopmødet COP15 i december. Dermed får publikum en demokratisk mulighed for at påvirke den politiske beslutningsproces og er forhåbentlig med til sikre en aftale, der kan garantere en positiv udvikling for klimaet. Underskrifter og alle Green Footsteps skal lade politikerne forstå, at også unge festivalgængere ønsker at være klimavenlige i hverdagen og

8

opmærksomme på, at det er områder som Bengalen, der virkelig har brug for hjælp. Det er vestlige lande, der har forårsaget stor skade, men de fattige der betaler, og det er ikke fair. Årets humanitære fokus

Overskuddet fra årets pantindsamling, der er organiseret af Folkekirkens Nødhjælp, går til klimarelaterede projekter i Bengalen. Hvert år vælger Roskilde Festival et fokusområde, der giver et faktisk billede på de problemer, som årets kampagne gerne skal anskueliggøre. I år er Bengalen valgt som humanitært fokus, fordi der i dette område, der ligger i Bangladesh og Indien, i den grad er brug for hjælp i kampen mod klimaforandringerne. I Bengalen er klimatrusler ikke bare statistiske forudsigelser, men et fænomen, der påvirker millioner af mennesker hver dag. Bangladesh har en af de mest sårbare nationale økonomier karakteriseret af høj befolkningstæthed, knappe ressourcer og en høj forekomst

af naturkatastrofer og er blandt de hårdest ramte lande i den 3. verden. Og i og med, at landet også oplever massive klimaforandringer, kan dette have katastrofale konsekvenser for langsigtet opsparing, madforsyning og adgang til drikkevand og sanitet, investeringer og vækst i Bangladesh. Tidligt ude med miljøpolitik

Med årets kampagne Green Footsteps slår Roskilde Festival sit hidtil største slag for verdensklimaet, men det er ikke først nu, at festivalen har tænkt i grønne baner. Allerede i 1994 definerede festivalen den miljøpolitik, som stadig i dag er grundlaget for miljøarbejdet. Siden da er udviklingen indenfor de vigtigste miljøområder blevet fulgt. Disse nye tiltag skal resultere i en bæredygtig festival og give et signal til omverdenen om, at Roskilde Festival tager sit ansvar for miljøet alvorligt. Klimapolitikken består af fire overordnende punkter, der omhandler et reduceret ressourceforbrug, brug af miljøvenlige

produkter, sortering og genanvendelse af affald og et størst muligt hensyn til publikums og frivilliges sikkerheds- og sundhedsmæssige vilkår. I praksis er det Roskilde Festivals miljøgruppe, der sikrer, at de opstillede miljøregler bliver fulgt på alle områder. Samtidig har Roskilde Festival nogle indsatsområder, som løbende forbedres, blandt andet de sanitære forhold, affaldssortering og pantsystemet. Derudover arbejder Roskilde Festival generelt for at blive grønnere, fx gennem brug af miljømærkede produkter og økologiske mejeriprodukter i madboder. Miljøpriser

Den miljøvenlige tilgang har faktisk resulteret i, at Roskilde Festival har modtaget flere grønne priser. I 1997 modtog Roskilde Festival Green ’n’ Clean udmærkelsen, som er udviklet af den europæiske festivalorganisation Yourope. Ordningen sikrer, at miljøarbejdet på et arrangement lever op til en række specifikke krav. I januar 2008 modtog Roskilde Festival desuden ’Green World Award’

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


Foran Orange Scene Foto: Thomas Kjaer

fra MIDEM, der er en af de største branchemesser i musikbranchen. Prisen honorerede Roskilde Festival for at været en pioner inden for miljøarbejde på festivaler.

Miljøfakta på Roskilde Festival • Transport: Der kommer folk fra hele verden, og transport er faktisk den største kilde til drivgasser på festivalen. Roskilde Festival opfordrer alle til at tage offentlig transport og har desuden egen togstation på campingområdet. Omkring 60 procent af publikum kommer med offentlig transport til festivalen. Den interne transport på festivalen foregår primært på cykel, men nogle opgaver skal selvfølgelig løses af biler eller lastbiler. I 2009 har man valgt at skære antallet af biler, der lejes, ned med 10 %. Det betyder at flere skal ud at cykle i stedet for at tage bilen til internt brug. • Økologi, Fairtrade og miljømærker: Roskilde Festival har sat en række krav inden for

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9

forskellige produktkategorier, som betyder at alle madboder skal bruge økologiske, fair trade eller miljømærkede varer. I 2009 er der desuden et ekstra stort udbud af vegetarmad. Der bruges genbrugt, miljømærket papir til plakater, programmer og toiletpapir. Der bruges 4500 km toiletpapir under en Roskilde Festival. Desuden er alle rengøringsmidler miljømærkede, hvor det er muligt i forhold til hygiejnekrav. • Energibesparelser: I al områdebelysning bliver der, hvis det er muligt, brugt energisparepærer. Desuden er størstedelen af områdebelysningen tilsluttet automatiske timere, så strømspild undgås om dagen. Energieksperter fra Energitjenesten har undersøgt energiforbruget i madboder på festivalen og har derudfra lavet en række anbefalinger til mindre strømforbrug i boderne. Resultatet var, at produktionen er rimelig energieffektiv, men at der er nogle områder man kan sætte ind på. I 2009 får alle scener desuden LED udstyr, og Roskilde Festival vil forsøge at præsentere

noget af det nyeste indenfor området. • Affald: Glas, papir, pap, jern, småt og stort brændbart materiale, biologisk affald, friturefedt, aske, batterier og plastik bliver sorteret og genbrugt. Roskilde Festival forsøger at holde mængden af affald nede, ved at have pant på alle glas til drikke af, købt på festivalen. Den største mængde affald på festivalen er den, der efterlades af publikum på campingpladsen. Hvis publikum ikke ønsker at tage telt, sovepose, gummistøvler osv. med hjem, opfordres de til at donere det, hvilket kan gøres flere steder på campingpladsen. Gennem de sidste fire år er der blevet doneret omkring 10.000 soveposer. Foreningen Roskilde Festival • Roskilde Festival varer i otte dage og har ca. 75.000 gæster hver dag fra hele verden. Roskilde Festival startede i 1971 og er en af verdens største og ældste kultur- og musikfestivaler. Ca. 25.000 frivillige bærer og skaber Roskilde Festival.

• Hvert år går det fulde overskud fra Roskilde Festival ubeskåret til Foreningen Roskilde Festival, der uddeler alle pengene til humanitært, kulturelt eller almennyttigt arbejde til gavn for mennesker verden over.’ • Humantohuman: Hvert år udvælges et fokusområde, i år er fokus på klimatruede Bengalen. Siden 2002 har Roskilde Festival og Folkekirkens Nødhjælp samarbejdet om det humanitære fokus. • Siden de tidlige 70’ere har Foreningen Roskilde Festival uddelt over 100 millioner kroner til bl.a. Støt Krigens Ofre i Irak, Læger uden Grænser, Amnesty International, Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden. Foreningens arbejde er uafhængigt af partipolitik og har ingen geografiske grænser. www.roskilde-festival.dk

9


Én konservesdåse = 7 timers TV Klimahjulet hjælper med at finde vej i klimajunglen. ®

AF M al ene Boy s ø e

Synes du, det er svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når det gælder klimaet og CO2-udslip? Lad STENAs Klimahjul give dig svarene! STENA Koncernen har udviklet et Klimahjul, en slags tabel, der hurtigt giver svarene på, hvor meget CO2-udslip, der kan spares ved genvinding og på, hvilket udslip, der er i forbindelse med forskellige transportformer! Hjælpen er på vej

Rigtig mange mennesker synes, at ”det dér” med klima og CO2-udslip er som at finde vej i en jungle. Til det er der kun ét at sige, og det er, at hjælpen er på vej! STENA Koncernen har udviklet et Klimahjul, som giver svarene på, hvor meget CO2-udslip man kan spare ved at genvinde nogle helt almindelige produkter sammenlignet med, hvad der ville være af udslip, hvis man fremstillede produkterne af det, vi kalder jomfrueligt råmateriale - som når man for eksempel udvinder aluminium af bauxit eller bruger nye træfibre frem for returpapir. Klimahjulet giver også svar på hvilket udslip, der er i forbindelse med forskellige transportformer. Den nye generation

Samfundet har brug for, at vi satser meget mere på, at børn og unge får indsigt i, hvad det betyder, at vi passer på miljøet. 10

A f Kommunikationschef , Stena J ern & M etal

Børn og unge optager let nye vaner og handlemønstre, så hvis de bliver vant til, at affald skal genbruges og genvindes, vil de også begynde at opdrage på deres forældre. Samtidig vil de give det videre, når de engang selv bliver forældre. Genvinding er en vigtig klimasatsning!

Når man genvinder i stedet for at fremstille produkter af jomfrueligt materiale, er der store gevinster at hente for klimaet. For hvert kilo genvundet kobber spares 20 kilo CO2udslip, mens der for hvert kilo genvundet aluminium spares 10 kilo CO2-udslip. Metaller kan genvindes i det uendelige, mens papir kan genvindes 6-7 gange, før man er nødt til at tilføre træfibre. Genvinding gør en forskel, også selv om man indregner transport og øvrig miljøbelastning af de færdige produkter i ”regnskabet”. Ud over nedsættelsen af CO2udslippet, betyder genvinding endvidere, at vi nedsætter eller undgår forbruget og afhængigheden af begrænsede naturressourcer som skov, malm, olie, etc.

indsamling af både glas, dåser og papir. Hvis vi alle afleverede disse produkter i de grønne kupler eller på genbrugspladsen, når vi ikke skal bruge dem mere, har vi allerede taget et stort skridt i den rigtige retning. For at give et billede af, hvad det betyder i den anden ende, kan du her se, hvad det kan blive til, hvis man genvinder frem for at bruge jomfrueligt materiale i produktionen: Ét kilo aviser = en 4½ måned lang mobilsamtale

Energibesparelsen ved fremstilling af ét kilo aviser fra genvundet materiale er, sammenlignet med fremstilling med jomfrueligt materiale, så stor, at det modsvarer opladning af et mobiltelefonbatteri, der rækker til 4½ måned uafbrudt samtale i mobiltelefon.

den rækker til, at man ser TV i 7 timer. Energi- og miljøgevinsterne er enorme ved genvinding. Her er nogle eksempler:

• 20 kg CO2 spares ved genvinding af 10 kg plastflasker • 20 kg CO2 spares ved genvinding af 10 meter kabel • 1,5 kg CO2 spares ved genvinding af 10 stk. aluminiumdåser • 9 kg CO2 spares ved genvinding af 10 kg stålskrot • 17 kg CO2 spares ved genvinding af 10 stk. mobiltelefoner • 56 kg CO2 spares ved genvinding af 10 computerskærme • 17 kg CO2 spares ved genvinding af 10 kg avispapir • 1,8 kg CO2 spares ved genvinding af 10 stk. glasflasker CO2-udslip i forbindelse med transport

Energibesparelsen ved fremstilling af én 33 cl aluminiumdåse fra genvundet materiale, sammenlignet med fremstilling ved jomfrueligt materiale, rækker til, at man kan benytte en computer i 24 timer.

Der er også noget at spare på CO2-kontoen, hvis man tænker sig lidt om i sin hverdag, når det gælder transport: Ved en 50 km lang cykeltur er udslippet 0 kilo CO2 Ved en 50 km lang tur i bil er udslippet 10 kilo CO2 Ved en 50 km lang togtur er udslippet 0,04 kilo CO2

Hvad kan vi selv gøre i hverdagen?

Én konservesdåse = 7 timers TV

I hverdagen kan vi selv gøre meget, hvis vi bliver bedre til at sortere vores affald og sørger for, at det ender de rigtige steder. I mange kommuner er der opstillet grønne kupler til

Energibesparelsen ved fremstilling af én konservesdåse fra genvundet materiale er, sammenlignet med fremstilling med jomfrueligt materiale, så stor, at

Ved en 50 km lang flyrejse er udslippet 20 kilo CO2

Én aluminiumdåse = et døgn ved computeren

Disse udslip øges naturligvis, jo længere strækningen er. Måske er tiden inde til, at vi fremover planlægger sommerferien på anden vis, end vi plejer. Måske G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


100 000 km tågresa

0 00 50 km sa

560 000

el

10

7,5 r0ar sp2a8 O 2) C (kg 85

st inium m alu 100

50

00 0

10

00

00

18

65 0

2

19

94

17

15 00 56 00 0 00 0

00 0

17 20 0 40 00 slä 8 pp (k2g er u 0C0O t 0)

A

0

1 000

2 000

0

8 600

4 700

8 500

sparar 900 (kg CO2) 9 825

28 000

4

0,8

0 20

0 86

20

0 47 0

3

98

90 0

85

18

sp1 00 (kg arar0 7C5O 2) 00

28

170 560

k bur

ra5r s1p9a6 O 2) C (kg 940 20 17 0 40

0,4

40 197 sparar (kg94 CO2)

9

v. er åt

0

10

0,08 172

98

750

TR

0

47

10 000

0

86

0

0 18

20

0 20 15 200

00 56 00 17

4

a

0,0

150

1,5

åte m rv. k 2 ab

56

sp 17 (kg arar 1,8 CO 2)

20

st sflask a . gl 0 erv 2 00 åt

9

1

17

4,0 0,0 08

2,0

NING

5 000

10

0

ÅT E

sparar 0,8 (kg CO2) 28

8,5

0,9

9,8

4,7

8,6

2,0

0,004

1,0

0

5

kg återv. plastflaska

4 02

0

0 00

17

5,2

0,2 0

1,2

0

8

5,1

00

20 000

PORTER NS

2

0,4

0,0

0,5rar spa O 2) C,9 (kg5 2,8

80

0,0

0 00 0 00r ut 20ppe ) slä 4C0O 2 k (g 0 00 10 0

86

2,0 slä 0 p ,9 (kg per u CO t 1,7 )

172 000 släpper ut (kg 40 CO 0002)

3

0 00

0,5

47

0,2

94 000

0

25

98

t kg ålskro . st erv 6,0 åt

cyk km e 20 ltur

196 500

00

90

1,7

IN RV

8

5,6

18 000

0

0 50

0,6

kg återv. dagstidning

0,2

170 000

00

00

28

0

00

75

flygkm re 2,0 sa

15 000

10

0

10

1

200 000

re bil 000

st återv. mobiltelefon

00 åter v. d ato st rsk är m

(C RT )

5

100

Læs om Klimahjulet på: www.stenametall.dk. Her kan du også bestille Klimahjulet

Hvor kommer klimahjulets data fra?

skal vi til at tænke i cykelferier eller tage toget, når vi rejser sydpå. Det vil også pynte på vores former og på konditionen, hvis vi cykler til og fra arbejde, når det er muligt. Måske er det heller ikke nødvendigt at tage bilen, hver gang vi handler. Det er klart, at det er noget, vi skal vænne os til, men hvis man planlægger det lidt, kan det godt lade sig gøre. Indkøbene bliver som regel også billigere i længden, hvis man køber stort ind en enkelt gang om ugen, og så udelukkende køber småting som mælk i løbet af ugen. Fristelsen til at foretage impulsindkøb eller overindkøb bliver ganske enkelt mindre. Det vil man kunne mærke på sin økonomi, og samtidig kan man glæde sig over den gode samvittighed, når det gælder ens personlige transportrelaterede CO2-udslip. G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9

Stål, aluminium, plast (HDPE) papir og glas: ”Environmental benefits of recycling, an international review of life cycle comparison for key materials in the UK recycling sector” - The Waste & Recources Action Programme (WRAP), September 2006 Kobber:

”Miljöfördelar med återvunnet material som råvara”, CIT Ekologik og Håkan Nordin, ”Miljökompassan” på foranledning av Återvinningsindustrierna, Återvinningsindustriernas höstrapport 2002:1 Computerskærme CRT:

Eriksson, ELin (2007) ”Samhällsekonomiska effekter av WEEE-direktivet - En fallstudie av datorskärmar”. IVL Svenska Miljöinstitutet.

Om STENA Koncernen STENA Koncernen har genvundet affald siden 1939 og en af målsætningerne er altid at være forrest i rækkerne med innovative måder at genvinde samfundets affald på. STENA Koncernen genvinder hvert år materiale, som modsvarer ca. 10 mio. tons mindre CO2-udslip for materialerne: Jern, rustfrit, kobber, aluminium, polyeten, papir og pap. Dette modsvarer det samlede

Læs mere om affaldssortering i Grøn Hverdag 4/2007 og 3/2008

årlige udslip fra ca. 1,7 mio. indbyggere: Deres rejse- og transportaktiviteter, deres hjem og de varer, de indkøber. STENA Koncernen er Nordens største genvindingsvirksomhed og beskæftiger knapt 400 medarbejdere i Danmark fordelt på 27 pladser rundt om i landet. Samlet beskæftiger koncernen ca. 3000 medarbejder fordelt på 250 pladser i Sverige, Danmark, Norge, Finland, Polen, Rusland, Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Italien, Rumænien og USA.

Isbjørnelogoet Grøn Hverdag er partner i Klima- og Energiministeriets kampagne ”Spar 1 ton CO2” Se kampagnens hjemmeside med CO2 beregner: www.1tonmindre.dk Drivhuseffekten blev opdaget af svenskeren Svante Arrhenius i 1896

Mobiltelefoner:

”Electronics Environmental Benefits Calculator - Version 1.1” - University og Tennessee. Alle transporteksempler: Klimaberegningsværktøjet Svante. www.svante.respectclimate.com

Tjek dit CO2-udslip på www.1tonmindre.dk 11


Del bil, spar penge og skån miljøet ®

A F R É NE JACO B SEN

Antallet af delebilister stiger i Danmark, og det er godt. Spørgsmålet er, om det er godt nok. Danskernes forkærlighed for privatbil er mere rodfæstet, end man umiddelbart skulle tro. Det går ud over miljøet og forværrer trafiktrængslen. Vi har brug for en adfærdsændring i forhold til vores måde at bruge bil på. Delebilen viser vejen.

Flere og flere danskere har i de senere år valgt delebilen som alternativ til privatbilen. Selv om delebilen som fænomen har eksisteret i mere end ti år i Danmark, så er det først i de sidste fire – fem år, at delebilen for alvor har manifesteret sig. Ved siden af de store foreninger som Københavns Delebiler, Århus Delebilklub, Farum Delebiler etc. eksisterer der en række mindre foreninger, og flere steder i landet dukker der delebilforeninger op – ofte i tilknytning til et bestemt beboelsesområde som f. eks. Munksøgaard Delebiler ved Trekroner uden for Roskilde. 12

D irektør i D E L E B I L F O N D E N , rj @ delebilfonden . dk

Hertil kommer, at der også er en kommerciel aktør – nemlig Hertz. Der er tale om meget forskellige foreninger, der opfylder meget forskellige behov. De små foreninger er oftest knyttet til deres nærmiljø og et begrænset antal brugere, hvor f.eks. Københavns Delebiler har hele Københavns befolkning som sit potentielle grundlag, og derfor hele tiden er i vækst og skal kunne leve op til den vækst. Men fælles for alle foreningerne er, at de opfylder et behov i befolkningen for biltransport, der både er økonomisk, fleksibel og har en mindre skadelig effekt på miljøet. Økonomisk bil

Ud fra en økonomisk betragtning ligger den store forskel mellem en delebil og en privatbil i omkostningsstrukturen. En privatbil har høje faste omkostninger, og er relativ billig at køre i. En privatbil i mellemklassen har faste omkostninger på omkring

45.-50.000 kr. om året, og koster i kørselsomkostninger i omegnen af 1,30 kr. pr km. For en delebil gælder det modsatte: Her er lave faste omkostninger på mellem 2. til 4.000 kr. om året, til gengæld koster den 3-4 kr. pr. km. Delebilens prisstruktur betyder en langt mere bevidst trafikadfærd. Prisen er så gennemsigtig, at man kan se, hvad det koster her og nu - så man overvejer hver gang, om bilen også er den rette transportform i den givne situation, eller om man skal bruge de kollektive transportmidler eller tage cyklen. Fleksibel og lokal bil

Mange delebilister fremhæver fleksibiliteten som et vigtigt plus ved delebilen. Den repræsenterer en ny type frihed – frihed fra reparationer, værkstedsbesøg og frihed til at vælge mellem forskellige typer biler - biler til enhver lejlighed. Skal man til IKEA og hente en kommode, så kan man reservere en kassevogn, skal man have mormor og morfar med

på tur sammen med familien, så tager man en syv-personers bil, eller man tager en almindelig personbil. Det er delebilistens behov, der bestemmer. Hertil kommer at delebilen er lokalt forankret. Den holder i dit kvarter, og det er din bil, når du bruger den. Miljøeffekt

For mange delebilister spiller det også en rolle, at delebilen har en positiv miljøeffekt. Undersøgelser fra udlandet viser, at en delebilist skærer kraftigt ned på det antal km, vedkommende kører bil i, fordi man kort sagt bruger bilen mindre end, hvis man havde sin egen private bil. Det betyder, at en delebilist nedsætter sit CO2 udslip, fordi man både kører mindre og samtidig kører i mere brændstoføkonomiske biler. Hertil kommer at en delebilist kombinerer en delebil med kollektiv transport og cykel, og dermed medvirker til at reducere trafiktætheden på gader og veje.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


www.kobenhavnsdelebiler.dk Efterlysning: Adfærdsændring

Der er altså mange gode grunde til at køre delebil, og som nævnt er der også flere og flere danskere der gør det, men langt fra så mange, som det burde være tilfældet. For Danmark har alle betingelserne for en stor tilslutning til delebilforeninger. Vi har nogle af de højeste bilpriser i verden, nogle af de højeste bilafgifter, vores brændstofpriser holder sig heller ikke tilbage, vi har en veludviklet kollektiv transport, og en stor del af danskerne har kun brug for en bil til fritidskørsel. Vi er det perfekte land til delebiler. Alligevel vælger vi først og fremmest privatbilen, når vi skal have dækket vores bilbehov, selv om det er dyrt og behovet ofte ikke er til stede – som et reelt behov. Her ligger der en stor udfordring – ikke bare for delebilforeningerne, men i høj grad også for de danske politikere, der vil gøre en indsats i forhold til trafik og miljø.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9

Danskernes tilknytning til privatbilen er mere rodfæstet, end vi går og tror, og det er måske også derfor, at politikerne på Christiansborg er meget tøvende, når det handler om at gribe ind overfor den stigende biltrafik, selv om alle erkender, at skal der gøres noget for at reducere transportsektorens CO2 udslip, så skal den stigende kurve for privatbiltrafikkens CO2-udslip knækkes. Da VK- regeringen fik et bredt flertal bag sin transporthandlingsplan i januar 2009, var der ikke et grønt politikerøje tørt. Planen blev kaldt grøn og moderne, men selv om den kollektive transport fik massive investeringer stillet i udsigt, så blev der ikke rørt væsentligt ved den private biltrafik Ingen kan være utilfredse med, at den kollektive trafik får massive investeringer. Det er nødvendigt efter års forsømmelser. Men tidligere erfaring peger på, at selv om tog og busser bliver forbedret og tidssvarende,

så flytter det ikke automatisk bilisterne over i den kollektive trafik. Der er heller ikke noget, der peger på, at biltrafikken vil ændre sig – omlægning af afgifter eller ej. Vi har slet og ret det problem i Danmark, at vi er for afhængige af bilen – en afhængighed, der er vokset ud af proportioner med det reelle behov, vi har for en bil. For vi må se i øjnene, at bilen er danskernes foretrukne transportform, og for mange mennesker repræsenterer frihed og fleksibilitet. Den indstilling skal ændres, hvis vi vil ændre den stigende kurve for biltrafikken og knække kurven for CO2 -udledningen inden for transportsektoren. Derfor er det nødvendigt at skabe en ny fortælling om bilen og transport og skabe andre billeder end den romantiske forestilling om bilejerskab og frihed, som er dybt forankret i vores kultur.

og fleksibel måde at få opfyldt et behov for biltransport på samtidig med at den støtter en transportadfærd, der satser på kollektiv transport og cykel. Delebilen kræver ikke 10 års investeringer. Den er et konkret initiativ, der virker her og nu. Hver gang der kommer en ny delebil på gaden, så reduceres bilparken med fem til seks biler, reduktion af areal til parkeringspladser og et rigtigt skridt i retning af at nedsætte transportsektorens CO2-udslip. Både Københavns Delebiler og Århus Delebilklub vil inden længe have de første elbiler i flåden som en understregning af delebilens miljøprofil. Yderligere oplysninger om delebiler:

www.kobenhavnsdelebiler.dk www.aarhus-delebilklub.dk www.danskedelebiler.dk

Delebilen viser vejen til at bryde med denne forestilling, fordi den både er en moderne 13


EU’s stats- og regeringschefer er stort set alle mænd. Derfor har Christel Schaldemose taget initiativ til en underskriftsindsamling der kræver mindst én kvinde på en europæisk toppost.

EU kan gøre din hverdag grønnere – hvis du vil ® Stem grønt til EP-valget

EU kan være med til at gøre vores hverdag både grønnere, sundere og mere sikker. For reglerne for hvor mange kemikalier, der må være i legetøj, fødevarer og drikkevandet, bliver alle sammen til i Bruxelles. Men det kræver, at vi stemmer på grønne og forbrugervenlige – og som regel også røde partier den 7. juni, når der er valg til EuropaParlamentet. For industrien har stor magt og mange penge, og der skal kæmpes hårdt, hvis vi skal kunne sikre en grønnere, mere bæredygtig fremtid for de kommende generationer. Danskerne sætter forbrugere over industri

Når danskerne den 7. juni skal vælge 13 medlemmer til Europa-Parlamentet, kan de tage mange forskellige briller på. Selv håber jeg, at de røde 14

AF Chr is t el S chal demo se

og grønne briller skaber trængsel ved stemmeurnerne, for der er i høj grad behov for, at miljøet og folkesundheden kommer højere op på EU’s dagsorden. Ifølge en undersøgelse foretaget af A&B Analyse for Altinget i april, mener danskerne, at forbrugernes interesser bør veje tungere end industriens på den europæiske vægtskål. Men virkeligheden i Bruxelles er desværre en noget anden. Her har industrien ofte stor indflydelse på de beslutninger, vi træffer. Penge er jo magt, og med penge kan man desværre ofte købe sig til borgerlige politikeres støtte. Jeg har siden 2006 siddet i Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked og forbrugerbeskyttelse, og her er det helt tydeligt, at vi socialdemokrater

medlem af E uropa - Parlamentet ( S )

vil noget helt andet end de borgerlige partier. Hvor de borgerlige systematisk undgår at stille krav til virksomhederne og lader alt være op til lave frivillige aftaler, kæmper vi socialdemokrater for, at der bliver vedtaget regler, der stiller høje krav til virksomhederne. Vi befinder os midt i et kemisk kaos af katastrofale dimensioner. Antallet af kræfttilfælde eksploderer. Flere og flere får svært ved at få børn. Og de, der har fået børn, oplever, at pigerne får bryster, når de er 7-10 år gamle, og at drengene fødes med misdannelser i kønsorganerne. Masser af små børn får allergi, og børn har flere farlige stoffer i kroppen end deres forældre. Alt dette er blot et udsnit af de mange symptomer, der viser, at vi lever i en kemialder. Vi har ikke stillet de fornødne krav til kemikalie-

industrien, og vi har tilladt alt for mange farlige stoffer i alt for mange produkter i alt for høje doser. Forsigtighedsprincippet kan redde liv

Verden er først nu ved at vågne op og indse, at industrikemikalier ødelægger vores sundhed og miljø. Jeg kæmper dagligt for, at EU sætter forbrugernes sundhed og beskyttelsen af miljøet langt højere end hensynet til industrien. Det har jeg bl.a. gjort ved at stille forslag i EU om, at vi gør det muligt for medlemslandene at trække produkter tilbage, når der er en mistanke til, at de er farlige - ved at bruge det såkaldte forsigtighedsprincip. Tag f.eks. sutteflasker med det farlige stof Bisphenol A. Det kan ikke være rigtigt, at de står på hylderne i enhver dansk G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


Kemikalier påvirker vores helbred og miljø. Der skal stilles meget højere krav til kemikalieindustrien, mener den socialdemokratiske EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

børneforretning, selvom stoffet er dødsens farligt. Jeg har stillet forslag om at forbyde Bisphenol A helt og trække alle sutteflasker tilbage, indtil forbuddet træder i kraft. Skulle det så en dag vise sig, at Bisphenol A slet ikke er farligt (hvilket er ganske usandsynligt), ja, så skal det da naturligvis tillades. Ægte forsigtighed er, at vi træder ind, før skaden er sket. Det skylder vi ikke bare vores børn og børnebørn, men også de mange generationer, der følger efter os. Legetøj er ikke altid for børn

I marts beskrev DR-programmet Kontant, hvordan to piger havde fået ansigtsskader efter at have brugt kosmetik, som fulgte med deres Bratz dukker. Producenten, Top Toy, ville ikke trække produktet tilbage, fordi der ikke var forbudte stoffer G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9

i kosmetikken, og myndighederne kunne ikke, fordi de ikke havde lovhjemmel til det. Den slags tragiske sager kan og skal vi undgå. Og det gør vi kun, hvis vi tillader myndighederne at kalde produkter tilbage fra markedet, når der enten er mistanke til eller beviser for, at de er skadelige. Også selvom man ikke kan identificere hvilket stof i produktet, der præcist har forårsaget skaden. Derfor har vi brug for forsigtighedsprincippet. Personligt tror jeg ikke på, at Danmark ville få en sag på halsen ved EF-domstolen, hvis vi trak et produkt tilbage, som havde forårsaget brandsår i ansigtet på små piger. Det gør jeg ikke af flere grunde. Først og fremmest fordi vi i december 2008 blev færdige med de nye regler for legetøj. Her skrev vi sort på hvidt, at

forsigtighedsprincippet skal gælde for legetøj. Og selvom de nye regler først træder i kraft i 2010, nægter jeg at tro på, at Kommissionen vil anklage Danmark for at beskytte børnene. Nok er Kommissionen tung at danse med, men ikke tungere end den danske regering. For regeringen kunne sådan set bare vælge at implementere reglerne i legetøjsdirektivet her og nu. Så ville det ikke være så svært at vægte hensynet til børnenes sikkerhed meget højere end hensynet til omsætningen i legetøjsbutikkerne. Forbrugere på dagsordenen i Bruxelles

Når jeg rejser rundt i Danmark – og det gør jeg meget netop nu, hvor der er valgkamp – glæder jeg mig ofte over, hvor seriøst danskerne faktisk tager problemet med kemikalier i mad, elektronik, legetøj, møbler

osv. Mange af dem ved oven i købet godt, at vi parlamentarikere har bedre muligheder for at stramme reglerne, end folketingspolitikerne. For det er i EU-reglerne for, hvad produkter må indeholde, bliver til. Tilbageskridt

Medierne – ja, de har ikke opdaget det endnu, og derfor er der sjældent ret mange historier om, hvad vi egentlig laver i EU. Men 80 pct. af de regler, som påvirker danske forbrugere, bliver altså til i Bruxelles. Og det er endda ekstra interessant, for Kommissionen fremlagde i oktober 2008 et forslag til, hvordan forbrugerlovgivningen i EU i fremtiden skal se ud. Kommissionen lægger op til at ensrette alle forbrugerrettigheder i alle EU-lande. Det lyder flot og fint, men i realiteten risikerer vi, at en masse forbrugerne vil opleve, at deres rettigheder 15


bliver taget fra dem, fordi vi skal finde en fællesnævner. I et land som Danmark, hvor vi traditionelt har en ret god forbrugerbeskyttelse (om end der stadig er noget, der halter), vil det altså kunne betyde, at forbrugerne bliver stillet dårligere. Jeg har derfor flere gange fremsat forslag om at indføre en forbrugergaranti i stil med miljøgarantien. Det vil betyde, at forbrugerne aldrig må blive stillet dårligere som følge af EU-regler. Hvis jeg skulle være så heldig at blive genvalgt, vil jeg fortsat kæmpe for denne sag, da jeg mener danske forbrugere, er bedst tjent med så højt et beskyttelsesniveau som muligt. På sigt er det selvfølgelig oplagt, at vi hæver niveauet for alle europæiske forbrugere, men tiden er desværre ikke moden til at ensrette vilkårene fx. rumænske forbrugere og danske. Det vil kun føre til endnu mere EU-skepsis. Og med rette. Lad mig derfor love vælgerne én ting: I vil altid kunne stole på, at jeg tager jeres bekymringer alvorligt, og at jeg altid vægter miljø og forbrugere højere end industri og kapitalinteresser. Jeg vil kæmpe for en grøn og bæredygtig udvikling og en socialt retfærdig EU-politik, der ikke lader de svage, fattige eller sultne i stikken. Behov for kvinder i europæisk politik

Og nu vi er ved de bløde emner, så lad mig lige til sidst slå et slag for flere kvinder i europæisk politik. Vi ved, at kvindelige politikere ofte vælger at arbejde med sager som f.eks. forbrugerbeskyttelse, ligestilling, miljø og sundhed. Og det er netop de områder, hvor EU har mest at skulle have sagt. Desuden er det vel kun ret og rimeligt, at kvinder er repræsenteret i europæisk politik på lige fod med mænd.

16

For at sætte fokus på manglen på kvinder i europæisk politik startede jeg sammen med flere kolleger i Europa-Parlamentet en underskriftsindsamling ved navn Females in front (www. femalesinfront.eu). Næsten 200.000 europæere har skrevet under på kravet om, at mindst én af de fire topposter i EU skal gå til en kvinde. Så mange underskrifter sender et stærkt signal til EU’s (mandlige) ledere, om befolkningerne kræver mere lighed i EU-politik. ”I alle sine aktiviteter tilstræber Unionen at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder”, står der så fint i Lissabon-traktaten. Men når der er 250 mio. kvinder i EU, burde det så ikke kunne lade sig gøre at finde bare én, der var egnet til en toppost? Det mener jeg, og jeg glæder mig over den opbakning, jeg har fået til dette. Forbrugernes stemme er afgørende

Det ukendte valg til EuropaParlamentet finder sted den 7. juni. Godt pakket ind mellem pinsen og grundlovsweekenden. Men det er uhyre vigtigt, at I alle sammen stemmer. For selvom valgdeltagelsen plejer at være uhyggeligt lav, viser en undersøgelse, at kun hver sjette dansker faktisk ved, at der er valg. Hvis kun 17 pct. af danskerne stemmer og har de sorte eller blå briller på, er forbrugerne fuldkommen prisgivet. Så vil markedskræfterne og industriinteresserne få lov til at råde helt ukontrolleret, og forbrugerne, sundheden og miljøet vil endnu engang trække det korteste strå.

Christel Schaldemose www.christels.dk Skriv under på Females in front: www.femalesinfront.dk

“Blomster taler kærlighedens sprog for nogle – for andre er det chokolade, der puster til flammerne” Rebecca J. Pate

Økologiske konfekturer & snacks

w w w. m o l l e - s ko v ly. d k G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


Uddrag fra INFORMATIONSCENTER FOR

På hjemmesiden kan du tilmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om disse og mange andre miljøspørgsmål på

www.miljoeogsundhed.dk

GRØN NANOTEKNOLOGI Miljøorganisation viser vej til bæredygtig udvikling af nanokemien. (15. april 2009). Nanoteknologi kan sikre rent drikkevand til verdens fattige. Og skabe nye materialer, som kan spare ressourcer og gøre produktion og forbrug mere bæredygtigt. Men den grønne udvikling kommer ikke af sig selv. Det fastslår den europæiske sammenslutning af miljøorganisationer EEB i en ny rapport. Derfor må der allerede i planlægningsfasen stilles krav om, at de nye, smarte nanoløsninger vitterlig er bedre for miljø og sundhed. KRAV OM BÆREDYGTIGHED Rapporten ”Challenges and Opportunities to Green Nanotechnologies” har set nærmere på nanoteknologiens muligheder i forbindelse med vandrensning, produktion af vedvarende energi, affaldshåndtering, udbedring af miljøskader og nye materialer.Der er mange potentielt gavnlige løsninger, men de er stadig i et tidligt stadie, konkluderer EEB. Samtidig bliver mange nanoprodukter og -teknikker udviklet, uden at der tages tilstrækkeligt hensyn til miljø, sundhed og sikkerhed. Miljøorganisationen påpeger, at det er nødvendigt med en grundig vurdering både af de tekniske muligheder, økonomien og virkningen på miljø og sundhed, før nanoteknologien kan erklæres bæredygtig og sikker. POSITIV UDVIKLING Sekretariatsleder i Informationscenter for Miljø & Sundhed, Thomas Breck, finder det positivt, at miljøorganisationerne kommer på banen med nogle konstruktive indspil til nanoteknologien. - En ny teknologi er jo sjældent kun god - eller det modsatte. Meget afhænger af formålet og værdierne bag. Det gælder også for nanoteknologien. Derfor er det vigtigt, at der er nogle, som stiller krav og peger på bæredygtige anvendelsesmuligheder, siger Thomas Breck. Han mener, den kritiske og konstruktive dialog om kursen er langt at foretrække fremfor en situation, hvor nanoteknologien får frit løb, mens NGO’ernes rolle bliver at råbe ”stop vi vil af”, som vi så det med genteknologien.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9

Det grønne tip Du kan spare vaskepulver ved iblødsætning. Når du har lagt vasketøjet i maskinen og fyldt afkalker (2 spsk. soda) og miljømærket vaskemiddel i, sætter du maskinen i gang, lader den fylde vand i og køre rundt, så alt tøj er godt vådt. Derefter stopper du maskinen på tænd-slukknappen og lader det stå i mindst 2 timer, evt. natten over, hvorefter du sætter den i gang igen og lader den køre færdig. Iblødsætning i koldt vand løsner snavset, så man kan bruge 1/3 mindre vaskepulver. Husk at bruge kompakt vaskepulver og ikke at overdosere. Skyllemiddel er som regel overflødigt og er hverken godt for huden eller miljøet. Så her er en oplagt sparemulighed. Husk, brug ikke soda til uld og silke. Soda, det glemte rengøringsmiddel. I supermarkedets afdeling for rengøringsmidler står hylde efter hylde med plastflasker med alverdens kemi. Det meste er vand. Det er uhensigtsmæssigt både med hensyn til transport og emballage. Man skal over til kompakte rengøringsmidler, som for det meste kan distribueres i papemballager. Soda brugte man meget tidligere til vask og rengøring. Det er udmærket at bruge i badeværelse og toilet, aftørring af keramisk kogeplade, køleskab m.m. Ilse Friis Madsen

NGO’ERE KLÆDES PÅ Rapporten fra EEB er den første af en serie på fire, som skal klæde miljøorganisationerne på til at stille krav til og få indflydelse på udviklingen af nanoteknologi. De øvrige rapporter i serien kommer til at omfatte: • Miljø, sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter af nanoteknologi • Lovgivning og regulering af nanoteknologi i EU og den øvrige verden • NGO guideline for bæredygtig nanoteknologi og nanomaterialer FAKTABOKS: HVAD BETYDER NANO? Ordet nano kommer af det græske ord nanos, der betyder dværg. Nano definerer størrelsen en-milliardtedel af en meter, hvilket er 100.000 gange mindre end tykkelsen på et menneskehår. Nanopartikler, -materialer og -produkter, har det til fælles, at de forekommer på nanoskala eller er baseret på processer, som er designet i nanoskala.

17


Økotøj med flot design

®

AF L ene Chr i s t i an s en

Tina Casmose Design står for økologisk og social bæredygtighed, elegant design og visionært udvilingsarbejde

Designfirmaet Casmose, blev etableret for over 10 år siden, i en sidegade til Nansensgade i København. Det hyggelige lille kvarter dannede rammen om både butik og en gros. Tina Casmose har arbejdet med bæredygtighed siden hun startede på Danmarks Design Skole i 1990. Tilbage i 90erne var ”øko” design nærmest et skældsord, man associerede hør, hamp og andre brune, kedelige materialer med fodformet design, og det var som om forbrugeren ikke var parat til at købe højkvalitetstøj, lavet af bomuld uden brug af pesticider, eller blegemidler. I dag ser billedet helt anderledes ud for Tina Casmose’s design, der sælges i over 8 lande. Hun har lukket lokalerne i Nansensgade for at hellige sig design og produktion, og har

18

P R - A S S I ST E N T

etableret sig både i Danmark og i Frankrig. Sofistikeret stil

Stilen for tøjet er sofistikeret, moderne og absolut langt fra 90ernes billede af miljørigtigt tøj. Jeg går aldrig på kompromis med mit design, siger Tina Casmose, selv om jeg arbejder med bæredygtighed i hele min produktionsproces, så er det vigtigt, at det ikke er en begrænsning for udfoldelsen mht. selve designet, men det er som regel en udfordring at overbevise producenterne om, at der skal stramninger til på miljøområdet. Vi har haft producenter i Polen, Estland og Portugal, men stødte hele tiden på transportproblemet, at vi skulle indkøbe tekstiler fra Italien, Tyskland osv. og sende stoffet videre til de pågældende lande, som så skulle sy det og transportere det til Danmark. Nærområdepolitik

Vi ønsker at have en nærområdepolitik, nemlig at indkøbe og producere tøjet der, hvor det er muligt at indkøbe materialet,

for at vi kan lægge pres på fabrikanterne om at føre en bæredygtig miljøpolitik, hvis de er interesserede i at handle med os. Vi fik henvendelse fra en kinesisk fabrikant, som i forvejen producerede tøj til engelske og amerikanske design-virksomheder og har tilknytning til flere mindre spinderier og systuer i Szenzhen-området i Kina. Social ansvarlighed

Vi har lavet en code of conduct aftale, som er blevet udarbejdet af vores egne medarbejdere, men med inspiration fra CSR kompasset (Corporate Social Responsibility), fra erhvervs og selskabsstyrelsen i Danmark. Nogle af de ting, som er skrevet på vores liste, kan i danske øren lyde lidt banale, men der er store kulturforskelle i verden, bl. a. med hensyn til udluftning, brandveje, arbejdstimer og rent drikkevand til de ansatte, og det er bare nogen af de ting, vi har stillet krav om. Vi har bl. a. fået indført, at de ansatte, som står for tilskæringen af stoffet, bærer masker, så de undgår tekstilfibre i lungerne. Der er også krav

om, at de ansatte skal have en underskrevet ansættelseskontrakt fra virksomheden. Selv om vi har forskellig kulturbaggrund, har vi hos vores kinesiske samarbejdspartner fundet en høj arbejdsmoral og etik, hvilket betyder, at vi arbejder hen i mod en ærlig og åben kommunikation. Vi prøver at tilgodese hinandens behov i forhold til der, hvor vi er bosat. I Kina er der store rejseafstande. Nogle medarbejdere må rejse mange kilometer for at nå deres arbejdsplads, og det kan derfor være nødvendigt at give støtte til rejseudgifter eller børnepasning. Det er sådanne ting vi diskuterer i vores code of conduct aftale. I Europa stilles der større og større krav til bæredygtigt tøjs mærkning, og producenterne må derfor være mere omhyggelige med dokumentation af tilblivelsesprocessen. Man kan ind i mellem godt synes, det er uretfærdigt, at virksomheder, der ikke har en bæredygtig politik, ikke af forbrugeren bliver stillet til regnskab for manglende mærkning, men måske viser fremtiden, at det bliver nødG R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


vendigt, at vi alle sammen tager ansvar for vores klode, hvis vi skal opretholde den standard, vi har i dag, siger Tina Casmose. Lækre og spændende materialer

I Kina har de silke, bambus og licens til bomuld, hvilket er nogle af vores vigtigste tekstilmaterialer til vores kollektioner. Bambusmaterialet, som i mange tilfælde også kan mikses med bomuld, kan dyrkes uden brug af pesticider eller kemikalier, og samtidig er det en af de hurtigst voksende planter i verden. Den kan skyde op til en meter om dagen. Vi bruger en jersey som er et miks af økologisk dyrket bambus og bomuld, som er certificeret af GOTS, Global Organic Textile Standard. Dette materiale er særdeles slidstærkt, og vil derfor kunne holde rigtigt længe. Silke er et andet af de tekstiler, som vi udpræget bruger til vores sommerkollektioner. Vi bruger en silke som er lidt kraftigere end de fleste, fordi den er vævet som en råsilke, da kokonen ikke bliver ødelagt for at bevare silkeormen, der ved almindelig G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9

silkefabrikation bliver dræbt. Vi ønsker ikke at dræbe silkeormen, og derfor er vores silke også prismæssigt lidt dyrere end traditionel silke. Økologisk dyrket bomuld som er certificeret af GOTS er et af hovedelementerne i både sommer og vinterkollektionen, vi bruger den både til bukser, jakker og som jersey. Da dette materiale er meget holdbart, i både brug og i vask, er det også et materiale der er meget føjeligt når det gælder drapering osv. Økologi med WWF

Tina Casmose havde i 2008 et samarbejde med WWF (Verdensnaturfonden) hvor alt overskud af salget gik ubeskåret til WWF. Tina Casmose designede en 100 % økologisk bomulds T-shirt og kjole, som blev solgt i tøj butikker i hele Danmark. Samarbejdet betød at kravene til certificering samt CSR regler blev skærpet, da WWF har meget strenge krav til deres samarbejdspartnere. Flere danske kendisser har stået model i forbindelse med lanceringen. Det gælder

Susanne Bjerrehus, Annette Heick, sangerinderne Ida Corr og Szhirley samt skuespillerne Laura Christensen og Stine Fischer Christensen. Samarbejde over en bred front

Fremtidsbilledet ser positivt ud for bæredygtigt design, bl.a. er Center for Responsible Design blevet en realitet. Det er en del af Videncenter for Design og Business. Videncentret er oprettet af TEKO og BEC-Design med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet. Dets mål er at samle, skabe og formidle viden om CSR, bæredygtigt design og innovation indenfor mode- og livsstilsbranchen, www.responsibledesign.dk. Det finder jeg rigtigt spændende for vores kommende generation af designere, og håber at rigtig mange vil gøre brug af centret, udtaler Tina Casmose, som har tæt samarbejde med skolen på dette område. Tina Casmose vil også fremover være i front for et bedre miljø, for både mennesker og dyr, og støtter derfor Anima`s anti-pels kampagner, som andre inter-

nationale designere, bl.a. Stella McCartney. Jeg bruger ikke pels mere. Det gik op for mig under en fotografering af vores 2008 efterårskollektion, at jeg var ved at lave billeder af en pels lavet af sølvræv. Om aftenen så jeg en udsendelse i tv om sølvrævens vilkår i bur og var færdig med at bruge nogen former for pels. Jeg holder meget af dyr og ønsker ikke at de skal lide eller ofres for min skyld. Sommerkollektionen 2009

Den består af en tøj med mange farver, som: gul, orange, blå og pink, lidt usædvanligt for designeren, der holder sig til sort og hvid, men som udtaler, at den russiske kunstmaler Kazimir Malevich har været stor inspiration til denne kollektion med sine meget rene flader af farver, der er så livsbekræftende og grafiske, at det var som at lege med blomsterpalettens farver. Silkejakken med de håndtegnede træer, består af alle de farver, der er med i kollektionen og samler hele kollektionen sammen. Draperinger med små rynker i hals og store 19


pufærmer er bare nogle af de elementer der kendetegner Tina Casmose’s silhuetter. For at se mere af Tina Casmose’s kollektioner kan du gå ind på websiden:

Tekstiler med helt ned til 70 procent indhold af økologiske Fotograf: Henrik Adamsen / henrikadamsen.com

www.tinacasmose.com

fibre kan få mærket, hvis der under mærket står, at tekstilet kun indeholder 70 procent økologiske fibre. Nyt globalt tekstilmærke, GOTS Det nye logo fra Global Organic Textile Standard vinder udbredelse for øjeblikket. GOTS er det nærmeste, man kommer en verdensstandard for økologisk tøj (ifølge Informationscenter for Miljø og Sundhed, oktober 2008): Mærket kan findes på tøj og tekstiler, hvor fibrene er økologiske eller produceret på marker, der er under omlægning til økologi. Under mærket skal der stå, hvilken type det drejer sig om. Egentligt skal mindst 95 procent af fibrene i tøjet være økologiske, men hvis der er mindre, skal det fremgå. 20

Der bliver også stillet en række krav til fremstillingen af tøjet. Fx er der en liste med stoffer, der må bruges i produktionen af tekstilerne. Det betyder, at alle blegemidler, farvestoffer, vaskemidler osv. lever op til krav om miljø og sundhed. Alt spildevand bliver renset effektivt. Og de internationale arbejdstagerrettigheder overholdes. GOTS er en sammenslutning af organisationer, der enten bruger eget mærke eller GOTSmærket. Global Organic Textile Standard: www.global-standard.org

Links

Anima - Danmarks aktive dyreværnsforening: www.anima.dk Verdensnaturfonden: www.wwf.dk

Videncenter for Design og Business: www.designogbusiness.dk Center for Responsible Design: www.responsibledesign.dk BEC Design: www.bec-design.dk

CSR, Corporate Social Responsibility: www.socialtengagement.dk

TEKO design og businessskole: www.teko.dk G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


Præsentation af netværket Præsentation af netværket ” ”Kvinder i Biavl”

Netværket ”Kvinder i Biavl” , som blev stiftet den 1. februa Netværket ”Kvinder i Biavl” , som blev stiftet den 1. februar 2009, er biavlere, der er medlem af Danmarks Biavler foreningen e åbent for alle kvindelige biavlere, der er medlem af Danmarks Biavler af DBF. foreningen eller deler husstand med et medlem af DBF.

Historien om et rødkålshoved Af Ilse Friis Madsen Rødkålshovedet havde ligget helt inderst i grøntsagsskabet. Julen var for længst forbi, og ingen tænkte længere på rødkål. Hver gang lågen til skabet blev åbnet, var det altid de sprøde gulerødder eller de skællede løg, der blev grebet efter, eller de furede selleri eller de slanke porrer. Her ligger jeg, måned efter måned og holder mig, tænkte rødkålshovedet, men til hvad nytte? Til slut blev det for meget, - og så blev det muggent. Men lige meget hjalp det. Ingen fandt frem til det mørke hjørne, hvor det lå. Mod foråret steg håbet op i hovedet. En lille spire voksede frem fra stilken, - den blev til en stængel, - og en lille blomst kom frem i toppen af stænglen. Mon jeg dog så ikke kan nå at sætte frø før jeg dør, så jeg kan få afkom? tænkte det optimistisk. – En dag blev det for varmt at have grøntsager i skabet, og de måtte flytte i kælderen. Nu fik konen fat på det gamle rødkålshoved inde i hjørnet. Nej se, farmand, hvor sjovt! Rødkålen har fået blomst. Nu lå det et par dage på græsplænen og solede sig og lignede en and, der hviler sig. Se det var rigtignok noget, der passede det. Se, nu vokser min blomst, sagde det.

Hvorfor et kvindeligt Hvorfor et kvindeligt netværk? netværk? Antallet af biavlere falder og i Danmark og viinspirere vil ganske enke Antallet af biavlere falder i Danmark vi vil ganske enkelt biavlere og gøre, hvad vi kan for, at de kommer flere kvinder til at blive biavlere og gøre, hvad vi kan for, at de kommergodt i gan godt i gang. Som målsætning vil netværket ”Kvinder i Biavl” gerne:

Som vil netværket blandt "Kvinder • dannemålsætning en platform til erfaringsudveksling kvinderi Biavl" - på tværsgerne: • danne en platform til erfaringsudveksling blandt kv af lokalforeninger.

• skabe til de mange kvinder, hjælper deres mand medhjælper d • kontakt skabe kontakt til de som mange kvinder, som biavlen uden selv at være medlem af Danmarks Biavlerforening. være medlem af Danmarks Biavlerforening. • fremme bevidsthed om ergonomi i biavlen og medvirke til fremstilfremme ergonomi i biavlen og medv ling•af materiel, sombevidsthed passer bedre tilom kvinders fysik. passer bedre til kvinders fysik. • designe bidragter til kvinder og undervisningsmateriale. • hjælpe ogsåbidragter fra indvandrerkredse, med og at starte • kvinder, designe til kvinder undervisningsmate som biavlere og være med til fremme integrationen og styrke • hjælpe kvinder, også fra indvandrerkredse, med at lokalsamfundet. fremme og tid styrke lokalsamfundet. • støtte nye kvindeligeintegrationen biavlere i deres første med bierne. Tit kommer kvinder ikke rigtigt i gang, selv om de har deltaget et • støtte nye kvindelige biavlere i deres i første tid med begynderkursus. Tit kommer kvinder ikke rigtigt i gang, selv om de h • bakke op om de kvinder, der har mod på mere end hobbybiavl og • går bakke op om de kvinder, der har mod på mere end måske med planer om at starte som erhvervsbiavlere. går med planer om at starte som erhverv • arbejde og medmåske produktudvikling og markedsføring. • samarbejde med biavlerkvinder i andre nordiske lande. • arbejde med produktudvikling og markedsføring.

• samarbejde biavlerkvinder i andre nordiske lan Netværket er kommet godtmed fra start

Den 1. februar 2009 blev netværket stiftet af 16 kvinder og nu medio april tæller netværket 46 medlemmer. Vi har fået: Netværket er kommet godt fra start •Den Egen1. hjemmeside www.kvinderibiavl.dk med lukket medlemsdel. februar 2009 blev netværket stiftet af 16 kvinder o • Eget lukket diskussionsforum på www.biavl.dk. medlemmer. • Egen side i Tidsskrift for Biavl. Vi Og har sidst, fået: men ikke mindst, er netværkets initiativtager, Bodil med lukke • er Egen hjemmeside Branner, hædret med Danmarks www.kvinderibiavl.dk Biavlerforenings nye pris • Eget2008”. lukket diskussionsforum på www.biavl.dk. ”Initiativprisen

Men ak, dets ønske om at gå i frø blev ikke opfyldt, for en dag kom konen og huggede det midt over med en spade. Se så, sagde hun tilfreds. Nu kan du komme i kompostbunken og gøre gavn i køkkenhaven til næste år. Og sådan blev rødkålshovedet alligevel til nytte.

Og men ikke mindst, er netværkets initiativtager, Bo Den sidst, første konference for ”Kvinder i Biavl” afholdes i weekenden 26. Danmarks Biavlerforenings nye pris ”Initiativprisen 2008”. og 27. september 2009 på Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads

Roskilde maj 2009

3, 7100 Vejle. Det bliver et par spændende dage. Alle medlemmer af netværket vil modtage invitation og orientering om konferencen Konference i september direkte på mail. Den første konference for "Kvinder i Biavl" afholdes i week

Egen side i Tidsskrift for Biavl.

Konference i september

på Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle Bliv medlem af netværket

Du kan tilmelde netværket på hjemmesiden Det bliver etdig par spændende dage.www.kvinderibiavl.dk Alle medlemmer af net Vil du vide mere om netværket ”Kvinder i Biavl”, erpå du mail. velkommen til orientering om konferencen direkte

at kontakte Marianne Prosch Andersen på E-mail: kontakt@kvinderibiavl.dk eller Bliv medlem af netværket på tlf. 5129 0576. Du kan tilmelde dig netværket på hjemmesiden www.kvin G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9

Vil du vide mere om netværket "Kvinder i Biavl", er du 21 vel Marianne Prosch Andersen på E-mail: kontakt@kvinderibia


Skår i brændehyggen ®

A F T i n a L æb el

I N F O R M AT I O N S M E DA R B E J D E R D E T Ø K O LO G I S K E R Å D , TI NA@ECOCOU NCI L.DK

I tre forskellige småbyer, hvor med et årligt gennemsnit på 0,6 opvarmning med brændeovn er µg/m3. Ud fra kendte dosis/ udbredt, har DMU således målt responssammenhænge fra EU og gennemsnitlige vinterværdier for WHO betyder det, at brændefine partikler (PM2.5) på henrøgspartikler i Danmark hvert år holdsvis 1,2 µg/m3, 4,5 µg/m3 er skyld i 200-500 dødsfald, ca. og 2,0 µg/m3. I Gundsømagle 160 hospitalsindlæggelser pga. (4,5 µg/m3) ligger niveauet en luftvejslidelser og ca. 60 ekstra fjerdedel over baggrundsmåtilfælde af kronisk bronkitis. lingerne og svarer altså til det Miljøstyrelsen anfører dog, at bidrag, der kan være fra trafikken der er brug for mere viden om Delte meninger på en stærkt trafikeret vej. befolkningens udsættelse for Brug af brændeovne deler De angivne niveauer ville være brænderøg samt de kritiske Partikler i miljøet vandene. Tilhængere lægger mindre, hvis der var tale om sundhedsskadelige effekter, er Stubkjær, Afdeling for Atmosfærisk Miljø, DMU, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde, Email: jest@dmu.dk vægt på, at energieffektiviteten årsgennemsnit, da der jo ikke herunder sammenhænge mellem Danmarks Miljøundersøgelser DMU udfører faglig rådgivning, overvågning af natur og miljø samt anvendt og strategisk forskning på en brændeovn kan være helt fyres så meget om sommeren dosis og effekt. (DMU) har i de senere år kigget op til 90 pct. At brændeovne som om vinteren. Men i forhold nærmere på luftforureningen fra i dag, især de svanemærkede effekterne sundhedved er det det? Netop dette arbejder Institut brændeovne.det, En af anledningerne problem, hvordan undersøges og hvad tilkan vi pågøre ovne, er langt bedre end for ti time- og døgnmiddelværdier, der for Folkesundhed ved Århus var, at man i et rækkehuskvarter år siden. Modstandere derimod Figur er af afgørende betydning. Universitet pt. på at klarlægge. i Gundsømagle nord for Roskilde 3 Koncentrationen af fine partikler i luften for et gennemyr installeret i danske hjem, og siger, at svanemærkede Giver de målte doser af brænI et omfattende forsøg med 20 på vinterdage målte samme højeBoulevard på H.C. Andersens i København (sort), ges regelmæssigt i vinterhalv- ovne er snitsdøgn (rød)som og på påstærkt landet (blå). Det at forureningen et skridt på vejen, dvs. men langt fra Gundsømagle derøg så ses, bekymring i forhold til i personer måles sundhedseffekter partikelforurening varmekilde, n CO2-neutral perioden var af samme størrelse i Gundsømagle som på HCAB. Ulempen ved er fra imidnok.ovnene At partikler brændeovne sundheden? af brænderøg ved tre koncentrafikerede gader i København. hedsskadelige stoffer med hvertsamt år slår mellem 200 og 500 trationer. Forsøgspersonernes 25 vælstofoxider i visse HCAB bo ligk v a rt e r ba ggrund mennesker ihjel, ikke og at det fra et lungefunktion, slimhinder og forbrændingen i ovnene 20 s med rent,energimæssigt tørt brænde.synspunkt er langt udåndingsluft undersøges bedre at brænde biomasse af i ligesom elasticiteten i deres 15 forureningen. Figuren viser kraftvarmeværker. kar klarlægges. Der laves også ler pr. kilo afbrændt træ i 13 vor stor forskel der kan være 10 DNA-prøver, blod- og urinprøver. e. Brænderøg er farlig Resultaterne er endnu ikke 5 Brænderøgens sundhedsbehandlet og offentliggjort. partikler (g/kg træ) skadelige effekter er på en og Generelt er der dog udbredt kon0 0 4 8 12 16 20 24 samme tid både enkelt og mere sensus blandt danske forskere Tim e kompliceret at svare på. Ja brænom, at selv lave doser af brændeKoncentrationen af fine partikler i derøg er farlig. Den indeholder røg, som vi oplever i Danmark, Sundhedseffekter Indendørs luftforurening luften for et gennemsnitsdøgn på H.C. kræftfremkaldende stoffer og kan give de ovenstående Andersens Boulevard i Københavner dels afhængig Luftforureningen indendørs af, angiver hvor meget forurening Miljøstyrelsen i et større Gundsømagle (rød) men og på også af hvor meget der kommer fra indenstoffer som kan påvirke vores sygdomssymptomer og altså også der (sort), slipper ind udefra, litteraturstudie ”Sundhedseffekter (blå).Her Det ses, at eksempelvis forureningen kilder. kan stearinlys være en kilde, men ogsåhvert år fører til dødsfald før tid. arveanlæg (bl.a. PAH’er, dioxin og dørsilandet perioden var af samme størrelse i som oftest følge afslipper brænderøg” fra i stuen er problematisk, idet der røg ud Gundsømagle som på HCAB. Kilde DMU tjærestoffer). Derudover og ikke brændeovnen Men et er sundhed, hvordan med under optænding eller indfyring af brænde. forureningog kan blive 2008, at Denne røg fra brændeovne mindst, indeholder brænderøg i stuerne i adskillige timer, specielt hvis der ikke luftes ud. energiregnskabet? kedler øger partikelforureningen

B

r

Knitrende ild er hyggelig, men desværre er brændeovne også sundhedsfarlige forurenere. De bør – med få undtagelser – pålægges grønne afgifter for at mindske udslippet af farlige partikler. På langt sigt bør brændeovne til opvarmning udfases i byerne, hvor der er bedre varmekilder til rådighed.

meget fine partikler, som kan trænge dybt ned i lungerne og påvirke luftvejene. Partiklerne kan udøve dobbelt ødelæggende effekt, fordi de medbringer sundhedsskadelige stoffer som fx dioxin eller tjærestoffer. Det store spørgsmål er, hvor stor befolkningens udsættelse for partikler fra brændeovne er, og hvor kritisk de sundhedsskadelige effekter er.

mikrogram/m

3

Luftforurening fra brændeovne

8A

8B

22

9A

9B

10A 10B 11A 11B 12A 12B 13A 13B

Figur 4 Koncentrationen af sodpartikler i luften udenfor Slagslunde (sort), inde i landsbyen (rød) og inde i et hus med brændeovn (grøn). Toppene i den indendørs koncentration forekommer, når der tændes

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


Energiregnskabet Træ er en CO2-netral ressource, forudsat at skovdriften er bæredygtig. Men selvom brændeovne ikke bidrager til drivhuseffekten, er det så en effektiv måde at udnytte brændslet på, dvs. kan man opnå en større CO2-reduktion ved at bruge brændet på en anden måde? Over 60 pct. af de danske husstande forsynes i dag med fjernvarme, fra fjern- og kraftvarmeværker samt fra affaldsforbrænding. Effektiviteten på et kraftvarmeværk kan komme helt op på over 90 pct. Ældre brændeovne har en effektivitet på 60-70 pct., mens de nyeste kan komme højere op, hvis de betjenes optimalt. I dårlige fjernvarmenet kan der være et varmetab på op til 30 pct. i nettet. Derfor kan nye brændeovne ved korrekt fyring visse steder umiddelbart konkurrere med varme produceret på biomasseværker. Dog skal det bemærkes, at fyring med træ på kraftvarmeværker sammenlignet med brændeovne altid har en højere udnyttelsesgrad. Det sker fordi den el, der produceres på et kraftvarmeværk kan erstatte strøm, der produceres på et rent elværk med lav udnyttelse. Den producerede el på kraftvarmeværker skal derfor ganges med en faktor 2½. Og hvis man anvender varmepumper, kan den producerede el frembringe varme svarende til ca. den firedobbelte energimængde. Her opnår man altså langt mere end ved at brænde træet i brændeovne. Man kan dog ikke nødvendigvis overflytte alt det brænde, som i dag brændes i brændeovne, til kraftvarmeværker – en del af det stammer fra private haver eller fra sankning i skovene. (Se faktaboks om brændeovne i fremtidigt energiscenarium)

herfra bidrager væsentligt til forureningen i lokalmiljøer. Miljøstyrelsen afprøver pt. forskellige typer af filtre, men der er endnu ingen filtre i handelen. For at fremme udviklingen af filtre og for at reducere forureningen, foreslår Det Økologiske Råd her og nu en årlig afgift på brændeovne. Svanemærkede ovne, træpillefyr og masseovne undtages, da de forurener henholdsvis ca. halvt så meget og meget mindre end traditionelle ovne. For masseovne foreligger der kun meget få data, men forureningen herfra skønnes at være meget lav.

Forurening fra forskellige varmekilder PM 2,5 (g/GJ) Brændeovn

Masseovne

Træpillefyr

800

Eksisterende m. filtre

45

Svanemærket

350

Svanemærket m. filtre

20

Uden filtre

200

Med filtre

10

Uden filtre

50

Med filtre

<5 <5

Moderne gasfyr

≈0

Gennemsnit for øst-DK

<5 ≈0 <5 ≈0 <5 ≈0 ≈0

Fremtidigt energiscenarium – træ på værker

MERE AT VIDE På www.ecocouncil.dk/ arkiv/2009/oplaeg_braendeovnseminar.html ses oplæg fra seminaret ”Har brændeovne en fremtid” februar 2009. Danmarks Miljøundersøgelser: www.dmu.dk Miljøstyrelsen: www.mst.dk

Kort om brændeovne Der findes cirka 600.000 brænde-

Højeffektive varmepumper må forventes at blive mere udbredte i fremtiden, også i forbindelse med kraftvarmeværker, det vil give en større energigevinst ved at brænde træ af centralt frem for i brændeovne. Ved at afbrænde træ i en brændeovn, der fyres ideelt, kan man muligvis opnå en energieffektivitet på op til 85 pct. I et kraftvarmeværk produceres 50 pct. varme og 40 pct. el. Herfra skal trækkes et spild i fjernvarmenettet på 25 pct. Men hvis den producerede el sendes igennem en varmepumpe, kan man få fire-fem gange så meget varme ud. - i alt opnås altså den dobbelte varmegevinst ved at afbrænde træet på kraftvarmeværker med varmepumper frem for at brænde træet af i brændeovne. Samme resultat nås, hvis der anvendes varmepumper ved private husstande udenfor fjernvarmenettet.

ovne og brændefyr installeret i danat 500.000 bruges regelmæssigt i

Så tidligt som i 1997 stillede Det Økologiske Råd krav om filtre på dieselkøretøjer. På tilsvarende vis ønsker vi nu partikelfiltre på brændeovne, fordi de fine partikler

vinterhalvåret (DMU). Udslippet af

2 / 2 0 0 9

Eksisterende, nyere

Når der foreligger et typegodkendt Vind/vandkraft dansk filter, ønsker vi en afgift på Varmepumpe Gennemsnit for øst-DK ovne uden filter – i størrelsesordeVind/vandkraft nen 6000-7000 kr./år. Afgiften skal Fjernvarme også gælde svanemærkede ovne, Gennemsnitstal for DK men den skal dog kun være halvt Energirigtig adfærd så stor. Isolering og fornuftig påklædning På lang sigt ønsker vi, at privat træfyring i brændeovne i byerne udfases og at træet i stedet anven- Forurening fine partikler, etc. fra forskellige varmkilder . Kilde Global Økologi. des i kraftvarmeværker.

sundhedsskadelige stoffer – som partikler, kulilte, kvælstofoxider og dioxin varierer i forhold til ovntype, brændsel og brugervaner.

Sørg for rigeligt luft. For lidt luft giver mange sundhedsskadelige partikler i røgen. Tænd op med pindebrænde, optændingsblokke eller lidt avispapir, så ilden hurtigt kan få godt fat. Skru først ned for luften, når flammerne bliver blålige.

Fyr lidt ad gangen. Ilden skal have fat i brændslet, så temperaturen hurtig bliver høj. Hver gang du lægger brænde ind, skal du skrue op for luften, til de mørkegule flammer er væk.

Gå ud og tjek – røgen skal være næsten usynlig.

Fornuftig fyring – Brug rent og tørt træ.

Hvis der er for meget røg, og det lugter grimt, gør du sandsynligvis noget forkert. Spørg din skorstensfejer

Vådt træ giver dårlig forbrænding og meget røg. Fyr aldrig med affald - fx i form af reklamer, magasiner, mælkekartoner, pap eller træ, som er malet eller behandlet

Læs mere på: www.mst.dk/Luft/ Braendeovne/Raad-om-fyring/

ske hjem i dag. Heraf skønnes det,

H V E R D A G

1.000

Moderne oliefyr m. svovlfri fyringsolie

Elvarme

Afgifter på forurening

G R Ø N

Eksisterende, gamle

23


Dansk Polar Center - Fotos fra Grønlandsisen

Fra klimakvalme til vindersag Det er hverken svært, dyrt eller kedeligt at gavne klimaet Martin Lidegard

®

AF M a r t in Lideg a r d

Skal man tro medierne i de sidste uger, er klimakvalmen ved at brede sig i landet. Man kan ikke åbne en avis, et fjernsyn eller naboens dør, uden at klimaet på et eller andet tidspunkt sniger sig ind. Kvalmen opstår, fordi det efterhånden står mejslet i videnskabelig granit, at vi står over for en gigantisk udfordring, samtidig med det står smerteligt klart, at vores egne handlinger i hverdagen ikke fylder meget i det store billede. Der er derfor en risiko for, at vi så at sige taler klimaet ihjel på et tidspunkt, hvor der er mere brug for handling end nogensinde før. Hvis skåltalerne fortsætter i det samme tempo, uden at der for alvor sættes politisk handling bag ordene, kan befolkningen nå at blive så træt af temaet, at de er stået af, før vi overhovedet er kommet i gang. Det er et skræmmende 24

formand for C O N C I TO , Danmarks grønne tænketank

perspektiv, når man tænker på de alvorlige scenarier, der knytter sig til en fortsættelse af industrisamfundets udledninger af drivhusgasser. Den gode nyhed

Den gode nyhed er, at det rent faktisk kan lade sig gøre at opnå markante reduktioner i udslippet af drivhusgasser, og at det på mange måder er en både miljømæssig, økonomisk og velfærdsmæssig vindersag, både for samfundet som helhed og for den enkelte familie. Kampen for et bedre klima handler i høj grad om at synliggøre alle de gevinster, der knytter sig til det fossilfrie samfund og gøre det let og ”sexet” at bidrage til det. En god start kunne se sådan ud: Politikerne må vise, at de mener det alvorligt og tilpasse vores lovgivning, skattesystem og energipolitik, så vi borgere bliver inviteret til at handle rig-

tigt. Det skal være dyrere at forurene – også med CO2 – og billigere at gøre det rigtige ved at spare på energien, købe den rigtige bil og spise det rigtige. Grønne afgifter på forbruget skal generelt op, mens skatten på indkomster skal ned. Virksomhederne må vise, at de mener det alvorligt ved at indrette deres produktion i en langt mere bæredygtig retning. Det handler om at spare på energien – flere undersøgelser har påvist et potentiale på op til 50 % energibesparelser i erhvervslivet – inklusive den offentlige sektor – hvilket på mellemlang sigt også vil føre til økonomiske besparelser og en bedre konkurrenceevne. Men det handler også om at producere mindre emballage, føre den rigtige personalepolitik og have fokus på genbrug i produktionen.

Endelig må borgerne vise, at de mener der alvorligt. Det er rigtigt, at vi hver især kun kan bidrage lidt til den samlede løsning, men det er ligeså rigtigt, at vi slet ikke kan nå målet, uden at vi hver især bidrager til det. Politikerne bør gå foran, men det betyder rigtigt meget, hvordan vi vælger at leve vores liv, og heldigvis går en mere klimabevidst hverdag hånd i hånd med en mere sund og økonomisk hverdag. Mange gode muligheder

Lad mig give et par eksempler. Danskerne spiser hver dag mellem 350 og 400 gram kød, hvilket betyder, at vi er det folkefærd i verden, der spiser mest kød. Samtidig smider vi omkring 30 % af vores mad ud. Hvis vi spiste mindre kød af bedre kvalitet og blev lidt bedre til at dosere vores måltider, vil vi have råd til bedre mad, opnå G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


Danske strande anno 2029? Foto: Jørgen Martinus

større sundhed – og gøre en stor forskel i forhold til klimaet. Danskerne transporterer sig meget, og det er godt. Mobilitet er en forudsætning for både personlig og samfundsmæssig velfærd. Men vores transport er ikke rationel. Langt over halvdelen af de ture vi tager med bilen er på under fem kilometer og kunne med stor fordel tages på cykel eller til fods, hvilket vil gavne vores sundhed markant – og miljøet rigtigt meget. Dette understreges af, at kun 25 % af vores transport foregår som pendling til og fra arbejde. Skal vi have en bil, gør det en meget stor forskel, om vi køber en benzinsluger eller en moderne og mindre forurenende bil. Danske familier bruger langt mere energi, end de behøver at gøre. Hvis vi alle sammen købte de mest effektive køleskabe, ovne og fjernsyn - der typisk også er de nyeste og lækreste G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9

– kunne vi ifølge Elsparefonden spare 50 % af vores energiforbrug. Hvis vi – når vi alligevel skal renovere vores boliger – gør det energibevidst, er der kun tale om en mindre meromkostning, der hurtigt er betalt hjem igen.

skal selv få øje på de mange muligheder og føle os som del af en bevægelse, der ikke giver os kvalme, men tværtimod mere appetit på at gøre det rigtige og slippe af med mere eller mindre udtalt skyldfornemmelse og handlingslammelse.

Mindre tudefjæs og mere handling

Og hvorfor egentlig ikke starte selv, mens vi venter på politikerne? I det sidste år har vi hjemme hos os nedsat elforbruget med 40 % ved at skifte vores (meget) gamle cirkulationspumpe og installere elspareskinner i hele huset. Det kostede i alt 5.000 kr. i samlet investering, og de er tjent hjem på 1½ år. Derefter tjener vi 3-4.000 kroner om året på det. Jeg er begyndt konsekvent at cykle de seks km. på arbejde og vi undlader kød i vores aftensmad cirka to gange om ugen, hvilket har forbedret både maden, miljøet – og mit BMI tal.

Og sådan kunne man sådan set blive ved. I vores hverdag vil en klimabevidst adfærd i langt de fleste tilfælde samtidig føre til et bedre liv med mere tid, større sundhed og flere penge til at prioritere de gode oplevelser og det samvær, der ikke koster i miljøregnskabet. Derfor er der brug for mindre tudefjæs og flere handlemuligheder for den enkelte familie. Politikere og virksomheder skal fokusere på at gøre det langt lettere og synligt mere attraktivt for os at træffe de rigtige valg. Vi

Vi har alle muligheder for at gøre klimaet til en vindersag i vores hverdag. Lad os gribe dem!

CONCITO, Danmarks grønne tænketank, blev stiftet 1. september 2008 af 90 virksomheder, grønne organisationer og forskere. Tænketanken har til formål at medvirke til at nedsætte udslippet af drivhusgasser og modvirke de skadelige virkninger af den globale opvarmning. Det sker ved at samle eksisterende viden og praksis i Danmark og i udlandet og omsætte den til analyser og kampagner, der kan føre til direkte handling hos politikere, virksomheder og borgere. Læs rapporter, analyser, notater, pressemeddelelser m.m. på www.concito.info

25


t

Rolf Dorse

Leve af lys

Lys –lige til at leve af

t ring for de En udford illede e verdensb isk ist ial er mat

®

Kan man leve af lys, og kun af lys? Tanken forekommer usandsynlig, men det er et faktum, at det kan lade sig gøre

Føde er nødvendig for at leve. Det er en af tilværelsens fastslåede kendsgerninger. Vi véd jo, har fået det ind med vor første føde, modermælken, at ”uden mad og drikke duer helten ikke” – og hvis vi ellers er gamle nok, er vi tilmed blevet skræmt af Den Store Bastian, som i historien om Den kræsne Mads kunne fastslå, at ”den femte dag vor Mads var død, fordi han ingen suppe nød.” Lægevidenskaben bekræfter, at sådan forholder det sig, om end den strækker terminen før døden indtræder en del længere. Den, der har holdt længst ud, var en IRA-fange, som døde efter godt 70 døgns sultestrejke, andre døde efter blot et par uger. Men døden er vis – hævder ikke kun videnskaben, det er almindelig viden. Den holder bare ikke. Selv har jeg levet i bedste velgående, dvs. i fuld vigør og arbejdsdygtig såvel fysisk som psykisk, først i 86 dage siden i 52. Baggrunden for, at jeg fandt på noget, der forekommer bogstavelig talt selvmorderisk,

26

AF ROLF D OR S E T

var beretninger om efterhånden ganske mange, der havde prøvet og sluppet mere end godt fra det, f.eks. den tysk-schweiziske ingeniør Michael Werner, der siden 2001 har levet, også han i bedste velgående, uden at spise. For nogle år siden udgav han en bog om sit eksperiment, det samme har en australsk kvinde, der går under navnet Jasmuheen, og læsningen af disse beretninger var, sammen med de mange andre, som fandtes på nettet, overbevisende: Jo, det er muligt! Men 100 procent sikker kunne jeg ikke være, før det var prøvet på egen krop. Det gjorde jeg så to gange i 2007 og kan fastslå, at nok tabte jeg mig så meget, at spisningen måtte genoptages, men jeg havde dog tabt mig så langt, langt mindre, end alle videnskabelige beregninger forudsagde, at det – sammen med andres erfaringer, bl.a. to danskere som ikke tabte sig gennem 3-4 måneder – har gjort mig sikker: vi kan leve af lys. Forklaringsforsøg

Ét er, at vi kan leve af lys, noget andet: hvordan er det muligt? Hvad er det, der sker? Kan det overhovedet forklares? Det mener jeg, det kan, men det kræver unægtelig mere plads, end en artikel byder på. Det

SKRIBENT

forudsætter en hel bog, hvad jeg da også har skrevet (Leve af lys, Bogans Forlag, 2008), men i det følgende skal jeg forsøge at give et omrids af, hvad jeg nåede frem til. Sagt meget kort, så lever vi alle af lys, altså også når vi spiser. Det er aldeles ikke fødens materie, vi optager, uanset hvad og hvor meget vi spiser. Det, der passerer tarmvæggen og går over i vor krop, er alene fødens molekylestrukturer, som så på den anden side af tarmvæggen på ny fyldes med materie – skænket af lyset. Materie som er lys. Jamen, lys er jo slet ikke materie, vil de allerfleste, indbefattet naturvidenskaben, hævde. Også det som et indiskutabelt faktum. Men dér modsiges den faktisk, og det af ingen anden end den, der står som den moderne naturvidenskabs grundlægger, Isaac Newton (1642-1727), ham med æblet, som førte til de skelsættende love om tyngdekraften, der igen blandt meget andet forklarede himmellegemernes bevægelser. Men Newton var ikke kun den gennemført udelukkende iagttagende videnskabsmand, han var i store dele af sit liv optaget af den gamle alkymi og gennemførte i dennes ånd over

næsten 30 år en lang række forsøg, der mundede ud i følgende udsagn, som står at læse i et af hans hovedværker, Optics, fra 1704: ”Forvandlingen fra legeme til lys og fra lys til legeme er helt i overensstemmelse med Naturens love, thi Naturen synes ganske betaget af Transmutationens (dvs. forvandlingens) princip.” Sagt på en anden måde: lys kan blive til materie ganske som materie kan blive til lys, en kendsgerning der langt senere blev dokumenteret af Niels Bohrs komplementaritetsprincip. En uddybende begrundelse findes ikke hos Newton; søger man den, må man gå til den åndsvidenskabelige litteratur, først og fremmest til Rudolf Steiners værker, hvori han fra mange sider belyser sagen. Også dette sagt meget kort: lys er, viser Steiner på grundlag af sine klarsynede indsigter, den ”grundsubstans for vor materielle jordtilværelse, ud fra hvilken alt materielt er tilvejebragt gennem fortættelse (...) Der findes intet i den materielle tilværelse, som er andet end fortættet lys i en eller anden form.” Føden fra kosmos

Optagelsen af lyset sker ifølge Steiner gennem sanserne – syn, hørelse, følesansen – samt gennem åndedrættet. Dette gælder

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


såvel for de spisende som for dem, der lever direkte af lyset. Men ikke helt på samme måde. Når vi spiser passerer, som nævnt, intet materielt tarmvæggen, hvad der kommer over i kroppen er molekylestrukturen, for nu at bruge en naturvidenskabelig terminologi, hvor den fyldes af det sig materialiserende lys. Det indebærer, at hvis man har spist junkfood er det disse molekyler, der genopbygges, nu præget med vort unikke dna, mens der hos den økologisk spisende tilsvarende står disse sundhedsbefordrende molekyler til rådighed. Men hvad så med den, der ikke spiser og derfor ikke kan ”tilbyde” lyset nogle molekyler overhovedet? Hos vedkommende er det kroppen selv, der ud fra sine behov så at sige stiller molekyler til rådighed. Den får derfor lige netop hvad den har behov for med den følge, at næsten alle, som har levet af lys, kan fortælle om et forbedret helbred. For mit eget vedkommende helbredtes således et slemt medtaget slidgigtknæ i en grad, så jeg intet mærkede til det. Da jeg igen begyndte at spise, vendte smerterne delvis tilbage. Nogen vidunderkur, der skulle helbrede alt, er lysnæring imidlertid ikke af den simple grund, at selvom føden spiller en stor rolle for vort velbefindende, kan sygdom også have mange andre årsager. Lysnæring før og nu

Skønt overbevisningen, om at vi skal spise, har levet til alle tider, har der i tidens løb været flere veldokumenterede eksempler på mennesker, som har levet uden at indtage føde. Det kendeste og oftest omtalte eksempel er Therese Neumann, der fra sin fødsel i 1898 boede hele sit liv i den lille bayriske landsby Konnersreuth. Som 19-årige var hun ude for en voldsom ulykke, blev blind og lam, men som det gennemfromme menneske hun var, bad hun inderlig til sin G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9

navnesøster, den hellige Therese de Lisieux, om helbredelse. Den indtraf virkelig nogle år senere. Først kunne hun igen se, derpå gå – og næsten samtidig kunne hun intet spise mere. Fik hun mad blev hun syg, og sådan var det til hendes død i 1962. Flere andre både fra Østen og Vesten kunne nævnes, og fælles for dem er, at de alle var usædvanlig fromme, gudhengivne mennesker. 21-dage

I begyndelsen af 1990’erne ændredes denne forudsætning, da en australsk newage-gruppe fik ”kanaliseret” beskrivelsen af, hvordan alle kan overgå til lysnæring. Snart efter prøvede de første, blandt hvem var omtalte Yasmuheen, der gjorde fænomenet kendt gennem sin bog. Siden har anslået 5000-8000 på verdensplan gennemgået den 21-dagesproces, der er forudsætningen for at leve af lys; deres erfaringer kan i vid udstrækning findes på nettet. Beretningen om mine egne erfaringer må læses i Leve af lys. Her skal kun nævnes, at umiddelbart efter begge perioder uden fast føde, fik jeg foretaget omfattende blodprøver, der fastslog, at jeg ikke manglede et eneste vitamin eller nødvendigt sporstof – heller ikke dem man ifølge videnskaben kun kan optage gennem føden. For til slut at få juraen på plads: dette er udelukkende en orientering om et fænomen; forsøg med næringsløshed må på det bestemteste frarådes. Bøger: Michael Werner: ”Leben durch Lichtnahrung”, AT Verlag Jasmuheen: ”Living on Light, a personal journey”, tysk udgave: ”Lichtnahrung”, KOHA Verlag. Internettet: Her findes utallige sider med beskrivelser og bedømmelser. Som søgeord anbefales ”lichtnahrung” og ”breatharians”

BOGANMELDELSE af Leve af lys ved Ilse Friis Madsen

Leve af lys af Rolf Dorset. Bogans Forlag, 144 sider, paperback, pris 199,00 kr.

I sin bog beskriver Rolf Dorset i detaljer, hvordan han i 2007 i to lange perioder levede uden indtagelse af føde. Han gjorde det for at dokumentere for sig selv og for andre, at det er muligt for mennesket under visse omstændigheder at leve langt længere end lægevidenskaben siger uden føde. Han har også det lønlige håb, at samme lægevidenskab vil fatte interesse for eksperimentet og spørge sig selv, hvordan det kan gå til. Er der andre kræfter, der betinger vor tilværelse, end dem, som naturvidenskaben indtil nu har beskrevet? Mange har gennem tiderne levet uden indtagelse af mad og drikke, og det beskrives også i bogen. Den føde, som kroppen så ernærer sig ved, kaldes for lysnæring, kosmisk kraft. Her kommer han ind på Rudolf Steiners antroposofiske verdensopfattelse med de kosmiske kræfters indvirken på alt liv på kloden, et fænomen, som det biodynamiske landbrug indretter sig efter, og hvorved det adskiller sig fra ”almindeligt” økologisk landbrug. Bogen indeholder ud over de helt faktuelle oplysninger mange tankevækkende filosofiske betragtninger af forfatterens egne såvel som af andre mere eller mindre kendte tænkeres. Læs den og tag den med til din læge!!!

27


ØKOLOGISK

BESØGSGÅRD GRANTOFTEGAARD

Tjener dine penge noget formål? Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære­ dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder.

Tag familien med og oplev et aktivt, økologisk landbrug med avl af får, kvæg, grøntsager og korn nær ved København. Køb dine økologiske varer med hjem fra gårdbutikken og spis lækker frokost på Traktørstedet.

Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Nærmere information

Læs mere på: WWW.GRANTOFTEGAARD.DK

Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

Fonden Grantoftegaard Pederstrupvej 69 2750 Ballerup Tlf. 44 77 36 96 grantoftegaard@grantoftegaard.dk

Er du bange for oliepriserne?

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

Det bliver dyrt at varme huset op. Er dit hus godt isoleret? Der er mange penge at spare. Få et godt tilbud – Ring nu!!!! Alternativ isolering.

ISODAN® – har 35 års erfaring www.isodan.dk eller munter@isodan.dk Tlf. 5460 9006 henviser til nærmeste forhandler

Tlf. 97 137 127

28

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


L a n dsor g a n is a tio n e n ’ s § 1 Navn a) Foreningens navn er “Landsorganisationen Grøn Hverdag” – i daglig tale kaldet “Grøn Hverdag”. Foreningen har hjemsted i København. b) Foreningen er partipolitisk uafhængig. § 2 Formål Foreningens formål er: at fremme en bæredygtig samfundsudvikling gennem oplysningsvirksomhed, så som bladudgivelse. Det vil sige at tilskynde politikere, offentlige myndigheder, erhvervsliv og borgere til bæredygtig adfærd gennem f.eks. kampagner, udstillinger, deltagelse i konferencer, samarbejde med andre organisationer og andre relevante tiltag. Foreningen kan også udbrede sit formål i internationale sammenhænge. § 3 Medlemskab Foreningen optager personer, virksomheder og institutioner som medlemmer. § 4 Lokalforeninger a) ´Lokalforeninger, ”kredse” kan oprettes i geografisk afgrænsede områder. b) Landsorganisationen skal godkende kredse. Kredsene benytter ”Vedtægter for lokalforeninger (kredse)”. c) Kredse kan søge støtte fra Landsorganisationen til lokale aktiviteter. Støttens størrelse fastsættes af Landsgeneralforsamlingen for indeværende år. Den beregnes som et beløb pr. medlem bosat i kredsens geografiske område i indeværende år. Kredse kan søge Landsorganisationen om yderligere støtte til arrangementer. d) Kredse skal indsende årsregnskab for de modtagne beløb til landsorganisationens sekretariat senest den 1. marts det følgende år. Fortsat støtte kan ikke udbetales, før kredsens årsregnskab og referat af seneste generalforsamling er modtaget og godkendt af landsbestyrelsen. § 5 Kontingent Kontingent for det efterfølgende år fastsættes af Landsgeneralforsamlingen. § 6 Landsgeneralforsamlingen a) Landsorganisationens højeste myndighed er Landsgeneralforsamlingen. Stemmeret har medlemmer som har betalt kontingent for indeværende år. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt b) Landsgeneralforsamlingen afholdes i marts. Generalforsamlingen indkaldes via bladet Grøn Hverdag og hjemmesiden med mindst 4 ugers varsel. Foreløbig dagsorden, årsberetning, handlingsplan og budget tilgår medlemmer på opfordring. c) Dagsorden skal som minimum indeholde: Pkt. 1. Valg af dirigent og referent. Pkt. 2. Godkendelse af stemmeberettigede repræsentanter. Pkt. 3. Beretning. Pkt. 4. Indkomne forslag og bestyrelsens forslag. Pkt. 5. Handlingsplan til godkendelse. Pkt. 6. Godkendelse af regnskab og budget. Pkt. 7. Fastsættelse af kontingent for efterfølgende år og støttebeløb til kredse for indeværende år. Pkt. 8. Valg af formand. Pkt. 9. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer. Pkt. 10. Valg af bestyrelsessuppleant/-er. Pkt. 11. Valg af revisor. Pkt. 12. Valg af revisorsuppleant. Pkt. 13. Eventuelt.

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9

Vedt æ g ter

d) Forslag skal være landsbestyrelsen i hænde 3 uger før generalforsamlingen og skal videresendes til alle medlemmer, som ønsker det, sammen med endelig dagsorden og revideret regnskab senest 2 uger før mødet. Revideret regnskab kan rekvireres fra landssekretariatet af alle medlemmer. e) Landsgeneralforsamlingen skal indkaldes ekstraordinært med samme varsel, hvis et flertal i bestyrelsen ønsker det, eller efter skriftlig motiveret krav fra mindst en tredjedel af medlemmerne. f) Vedtægter og referat af seneste landsgeneralforsamling lægges på hjemmesiden og kan rekvireres fra landssekretariatet af alle medlemmer. § 7 Bestyrelsen a) Landsbestyrelsen består af 3 eller 5 medlemmer inklusive formand samt mindst 1 suppleant. b) Formanden vælges for et år. c) De øvrige 2 til 4 medlemmer vælges for 2 år således at der sker afgang af halvdelen hvert år. Suppleanten/-erne vælges for et år. Landsbestyrelsen konstituerer sig selv og fastsætter forretningsorden. Dato for bestyrelsesmøder og mødereferater kan tilsendes medlemmer på begæring. d) Suppleanten/-erne indtræder i bestyrelsen, når et valgt medlem udtræder permanent i valgperioden. Suppleanten/-erne har møderet til bestyrelsesmøderne og skal have tilsendt samme materiale som bestyrelsesmedlemmerne. e) Landsbestyrelsen tegner foreningen på nationalt plan. Den er tegningsberettiget ved formanden og næstformanden i forening. Landsbestyrelsen kan meddele prokura. Landsbestyrelsen varetager alle funktioner med ansvar over for Landsgeneralforsamlingen. Landsbestyrelsen antager fornøden sekretariatsbistand og er ansvarlig for organisationens informationsvirksomhed. § 8 Økonomi og revision a) Regnskabsåret følger kalenderåret. Revideret regnskab og budget fremlægges til godkendelse på Landsgeneralforsamlingen. b) Landsgeneralforsamlingen vælger en revisor og en revisorsuppleant. Revisoren skal føre kritisk tilsyn med forbruget af Landsorganisationens midler. § 9 Øvrige bestemmelser a) Valgbar til Landsorganisationens bestyrelse er alle, der har været medlem i mindst 1 år og har betalt kontingent for indeværende år senest 3 uger før afholdelse af Landsgeneralforsamlingen. b) Vedtægtsændringer skal ske på Landsgeneralforsamlingen med 2/3 stemmeflertal og træder i kraft umiddelbart efter vedtagelsen, eller undtagelsesvis en anden dato, når Landsgeneralforsamlingen vedtager det. c) Opløsningen af Landsorganisationen kan kun vedtages på 2 på hinanden følgende lovligt indvarslede generalforsamlinger med 2/3 flertal. d) Ved opløsning af Landsorganisationen tilfalder eventuelle midler en eller flere organisationer, der arbejder positivt for miljø og økologi. Et stemmeflertal på landsgeneralforsamlingen bestemmer hvilken eller hvilke organisationer midlerne skal tilfalde. Som vedtaget på Landsmødet den 31.10.1993 i København. Sidst revideret på Landsgeneralforsamlingen i København den 29.03.2009.

29


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER ALLE ER VELKOMNE

Jylland

Ringkøbing Forundringens Have Rundvisninger Søndag den 14. juni kl. 14.00 De vilde blomsters dag Tirsdag den 23. juni kl. 19.30 Sct. Hans Aften Søndag den 5. juli kl. 14.00 Fra jord til bord Søndag den 12. juli kl. 14.00 Forsøg Mandag den 13. juli kl. 19.00 Naturligt byggeri Søndag den 19. juli kl. 14.00 Fra jord til bord Søndag den 26. juli kl. 14.00 Fra jord til bord

Økologisk Høstmarked Søndag den 6. september kl. 11.00 – 17.00

Aftensmad i haven Hver onsdag i juli samt den 5. august kl. 17 – 20. Kom og vær med til at høste grøntsager til spændende madretter, som koges over bål. Brødet dertil bages i lerovn. Entre: 50 kr. pr. person. Børn under 3 år gratis. Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8 Velling. Kontakt: Birtha Toft, tlf. 9733 5238 / 2068 9850, oeko@vestjyllandshojskole.dk.

Søndag den 16. august, kl. 10-17. I samarbejde med Energitjenesten MidtØst har vi midt på markedspladsen samlet en stribe udstillere med vedvarende energi og energisparetips. Energiøen er omringet af næsten 40 stande med mad, tøj, boligudstyr, grønt, kosmetik, legetøj og fornøjelser i øvrigt. Alt sammen økologisk og miljøvenligt. Der er rundvisninger og musik, og den økologiske restaurant Gyngen i Århus sælger mad i Havens væksthus. Der er også pølser med brød og øl. Kl. 11 og 14 er der ”En stor lille cirkus” med David Ochoa, også kaldet Cirkus Skunk. Desuden snobrød, quiz og åben stald. Pris: Entré til Haven, voksne 50 kr., børn 4-17 år, 15 kr. Sted: Rørthvej 132, Odder. Kontakt: Tlf. 8618 2020, www.ecogarden.dk

Sjælland

København

FrilandsMessen 2009

Det rene vand

Søndag den 28. juni kl. 10-16. Udstilling, rundvisninger, foredrag og cafe i økosamfundet Friland på Djursland. Messen har fokus på alternative bygge- og energiløsninger. Kontakt: Tlf. 8696 6225, www.frilandsnet.dk.

Torsdag den 18. juni kl. 18.00. Sigurd Risbjerg fra Københavns Energi viser vandets vej gennem Østerbros pumpestationer og renseanlæg. Anlæggene renser spildevandet, inden det bliver ledt ud i havet. På turen vil vi blandt andet opleve vandpumper, et ristehus, tromlesier og meget mere for at få indblik i rensningsprocedurerne. Start: Strandvænget 30 ved pumpestationen, videre til Scherfigsvej Rensningsanlæg og slut ved det store overløbsbygværk i Tuborg Havn. På turen bliver serveret en lille forfriskning. Turen er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Den Økologiske Have Økologisk madmesse Søndag den 21. juni. kl. 10-16. Mød en stribe økologiske producenter og butikker, med en masse spændende produkter. Der er mulighed for at smage og handle.

Urter til kryddersnaps Lørdag den 20. juni kl. 10. Find gode snapseurter i selskab med Anemette Olesen, forfatter til 30 bøger om urter og køkkenhaver. Anemette demonstrerer, hvor let det er at krydre sin egen snaps. På en vandring i naturen mellem Østerbro og Bispebjerg finder vi nogle af de vilde snapseurter. Start

ved hovedindgangen til Ryparken station og slut i Karens Hus på Bispebjerg Bakke 8, hvor Anemette byder på urtete og –snaps. Turen varer ca. 2 timer. Medbring en tom flaske. Turen er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Arrangør: Miljøpunkt Østerbro og Østerbro Lokalråd med støtte af Østerbro lokaludvalg.

Sommermarked med energitema

Feldballe

Odder

30

Der er rundvisninger i haven, hvor man kan få praktiske råd og fif. Der er også aktiviteter for børn. Halkær Krokøkken er rykket ind i Havens væksthus og står for mad og drikke til gæsterne. Afholdes med støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv. Pris: Entré til Haven, voksne 50 kr., børn 4-17 år, 15 kr.

Vil du være kontaktperson? Som led i Grøn Hverdags nye struktur vil vi gerne have flere kontaktpersoner over hele landet. Synes du som medlem, at Grøn Hverdag er en betydende forening, som du gerne vil gøre lidt ekstra for, kan du melde dig som kontaktperson. Er du interesseret, kan du få yderligere oplysninger på sekretariatet, se s. 3.

Campingvogn med solfanger til salg

Mærke: Fendt Karat, årgang 1998, egenvægt 1000 kg. Totalvægt 1200 kg. Indeholder 2 siddegrupper/sovegrupper med hæve/sænke-borde, toiletrum med brusebund, køleskab, gasvarme, gasblus, TV antenne, solfanger på taget til el med 12 volt omformer. Stort fortelt. Prisidé kr. 45.000. Henvendelse : tlf. 4635 9523 / 61759527

G R Ø N

H V E R D A G

2 / 2 0 0 9


LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

ROSKILDE & OMEGN Kim Jesper Josefsen % 61 77 78 39 kim@josefsen.dk www.gronhverdagroskilde.dk

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com

SLAGELSE Jørgen Rasmussen % 57 82 16 16 j.ras@mail.dk Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk

KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com

SYDSJÆLLAND OG ØER Inge Lise Hansen % 28 10 44 85 inge_lise_hansen@get2net.dk www.gfstorstroem.dk

KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Steen Dan Frederiksen % 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk

Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com www.gronhverdagsydjylland.dk

MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 ritan@dlgmail.dk http://home19.inet.tele.dk/fs-ggm/ web/main/index.htm ØVRIGE KONTAKTPERSONER ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk HOLBÆK Bodil Smith % 59 47 10 51 bodilsmith@gmail.com KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann % 56 67 60 73 anna@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

Bestyrelsen:

G R Ø N

H V E R D A G

Formand Jørgen Martinus Tlf. 2888 0252 martinusmail@gmail.com

Bestyrelsesmedlem Lars A. Clark Tlf. 4362 0682 clark@tdcadsl.dk

Næstformand Ilse Friis Madsen Tlf. 4637 1109 ilse@friis.mail.dk

1. bestyrelsessuppleant Jan Halberg Tlf. 6066 0058 jan.halberg@gmail. com

2 / 2 0 0 9

2. bestyrelsessuppleant Kim Jesper Josefsen Tlf. 6177 7839 kim@josefsen.dk

31


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

AFS: Grøn Hverdag Blegdamsvej 4 B 2200 København N

ID-nr. 47416

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Landsorgamisationen Grøn Hverdag arbejder for et bedre miljø for mennesker og natur. Vær med til at gøre Danmark bæredygtigt. Bliv medlem og modtag bladet Grøn Hverdag 4 gange årligt med bred information om bæredygtighed, miljø og økologi N o r w a y

Betal allerede idag! Reg. nr. 9860, konto nr. 87304 32462

Priser 2009 Medlemskab 235 kr. Erhvervs- /institutionsmedlemskab 470 kr. Abonnement Grøn Hverdag (4 x 1 blad) 190 kr. Firma-abonnement (4 x 20 blade) 1.000 kr.

GRØN HVERDAG Økologihuset Blegdamsvej 4 B, 2200 København N Tlf.: og fax: 33 15 33 45, mail: gronhverdag@mail.dk www.gronhverdag.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.