54. ÅRGANG · JUNI 2010 NR. 6
MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI
Rejefisker tror på fremtiden
Fuld fart på tobis-fiskeriet Tema: Færøerne Tema: Nor-Fishing
VOLVO PENTA GIVER DIG 100 ÅR MED MOTORUDVIKLING
1$552:%$1' 75c/ -( )5$ 0$53257 ² 2*6c 9(/(*1(7 7,/ 72%,6
Volvo Penta har udviklet og produceret marinemotorer i mere end 100 år. Det har gjort os til verdens største motorleverandør af marinemotorer, noget du, som kunde, vil mærke. Vores lange erfaring er din sikkerhed. Vi er her for at du skal kunne udføre dit job smertefrit, uanset vejrforhold. Stol på 100 års erfaring. Stol på Volvo Penta. Volvo Penta, professionelt servicecenter i Danmark: JL Skibsservice A/S Phone: +45 98 48 00 32 Fax: +45 98 48 01 10 Email: jl.skibsservice@strandby.dk Web: www.jl.strandby.dk
Petersen & Sørensen Motorværksted A/S Phone: +45 62 21 21 09 Fax: +45 62 22 45 86 Email: p-s@p-s.dk Web: www.p-s.dk Besøg gerne www.volvopenta.com for yderligere information.
6HDPDVWHU $S6 ā 9HVWHUKDYVJDGH ā (VEMHUJ 7OI ā ZZZ VHD PDVWHU GN
The world´s leading fishing and aquaculture exhibitions www.nor-fishing.no
NOR-FISHING
17 - 20 AUGUST 2010 TRONDHEIM
2
FiskerBladet / 6 ·2010
AQUA NOR
16 - 19 AUGUST 2011 TRONDHEIM
fiskerbladet 6.2010 MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI
54. ÅRGANG · JUNI 2010 NR. 6
Rejefisker tror på fremtiden
Indhold 4 Leder
Fuld fart på tobis-fiskeriet Tema: Færøerne Tema: Nor-Fishing
5 Hirtshals Havn fjerner udtjente fiskefartøjer FiskerBladet
6 Nyheder
Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde
8 Tobisfiskeriet slår alle forventninger
Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.000.
9 Fiskerne i Udkants-Danmark er gidsler i biologisk rådgivning 10 Ny rejekutter er billig i drift
ISSN 196-4194
12 Innovation skaber vækst hos Oilwind
Udkommer hver måned undtagen januar og juli
Redaktion / redaktionelle medarbejdere
14 Fingeren på pulsen inden for køling
edmund@fiskerbladet.dk Tlf.: 22 10 86 99
15 Undervandskameraer hjælper fiskeriet
Karen Sloth Journalist
16 Makrelle på bordet
Edmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør)
karen@fiskerbladet.dk Tlf.: 76 10 93 00
17 Rock Trawldoors har masser at se til
Annoncer
Heidi Benn Laurberg
18 Unikt system fjerner spildolien effektivt
hbl@rosendahls.dk Tlf.: 76 10 11 64
Udgiver
19 Nordjyske havne vil udvide uden statsstøtte
Postboks 11 · 6701 Esbjerg Tlf.: 22 10 86 99
20 50 år med Nor-Fishing
FiskerBladet ApS.
Grafisk produktion og tryk: Rosendahls Næste nummer: Udkommer i august Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74
Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74
Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74
21 Norske fiskerier opnår MSC-certificering Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk
22BareGalathea i Hirtshals det er ventiler4- har så er hjemsted det os!
Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk www.danskventil.dk
Bare det er ventiler - så er det os!
Bare det er ventiler - så er det os!
FiskerBladet / 6·2010
3
LEDER
Innovation fra nord Kære læser I dette nummer af FiskerBladet – det sidste før sommerferien – sætter vi fokus på to områder, nemlig Færøerne og NorFishing. I vores færøske tema sætter vi spot nogle af de mange færøske virksomheder, som leverer innovative løsninger og produkter til fiskefartøjer. Tag for eksempel Oilwind og deres automatiske langlinesystem. Et produkt, som har vakt interesse over hele kloden, og som virksomheden naturligt nok forventer sig meget af. Traditionen for langlinefiskeri er døet ud i Danmark, så hvorfor sætte fokus på det? Jo, fordi mange af de ulemper, der i sin tid fik danske fiskere til at droppe langline til fordel for trawl og garn, er en sage blot med systemet fra Oilwind. Tusindvis af kroge kan sættes i søen af kun en mand, og dermed er de før så store krav til mandskab borte. Og så skal kvaliteten heller ikke glemmes. Fisk fanget med langline bliver ikke presset eller skadet under fangsten. Den kommer levende ind på dækket, og har derfor – meget naturligt – en betydeligt bedre kvalitet end fisk fanget med andre redskaber. Under naturlige markedsforhold skulle denne type fisk opnå betydeligt bedre pris
end anden fisk, men intet er normalt i kølvandet af finanskrisen – heller ikke fiskepriserne. Men hos Oilwind er de overbeviste om, at når markedsforholdene igen er normale, så vil fisk fanget med langline igen opnå den gode pris som den vitterligt fortjener. En anden virksomhed fra Nordatlanten, som også bør nævnes her, er Faroe Marine Technic, som har udviklet et unikt system til oprensning af olie fra kølen. Der findes ganske vist systemer på markedet, som klarer denne opgave, men Oil Conveyor – som løsningen hedder – kan noget særligt: Den renser nemlig kontinuerligt, hvorefter vand ryger tilbage i kølen, og olien op i en tank. Den kontinuerlige rensning gør desuden, at giftige dampe reduceres og brandrisiko nedsættes. Endvidere er det betydeligt billigere at aflevere renset olie i land i stedet for litervis af vand iblandet. Nyd også blandt andet artikler om rejekutteren “Mallemukken”, det formidable tobisfiskeri, Nor-Fishing tema og meget mere. Jeg vil her også benytte lejligheden til at sige tak for første halvår af 2010 og på gensyn i august. God sommer!
NÆSTE NUMMER AF FISKERBLADET
I næste nummer af FiskerBladet, som udkommer i uge 33, sætter vi fokus på Thyboron samt Finiancering/Uddannelse Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på hbl@rosendahls.dk – vi har annoncedeadline 23. juni. FiskerBladets redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på edmund@fiskerbladet.dk På hjemmesiden www.fiskerbladet.dk finder du desuden de seneste nyheder fra fiskeriet samt informationer om FiskerBladets gode annonceringsmuligheder.
4
FiskerBladet / 6 ·2010
Hirtshals Havn fjerner udtjente fiskefartøjer Havnen i Hirtshals vil ikke acceptere, at fartøjer ligger i havnen uden erhvervsmÌssige formül, og derfor bliver blandt andet gamle fiskekuttere, der er taget ud af fiskeriet fjernet. I den forgangne uge blev en udtjent kutter slÌbt til Frederikshavn for at blive hugget op. I den forbindelse udtaler Hirtshals Havns administrerende direktør Jens Kirketerp Jensen: – De fartøjer, der ikke lÌngere tjener noget erhvervsformül, og som ligger i havnen uden eksempelvis at vÌre havdagefartøjer, tager kajplads fra aktive fiskefartøjer, hvilket ikke er acceptabelt for hverken Hirtshals Havn eller vores brugere.
Skaber plads
Havnen fjerner de udtjente fartøjer for at fü plads til de aktive fiskefartøjer, og sü naturligvis ogsü for at sikre, at fartøjerne ikke synker i havnen og derved forurener havnebassinerne. Der er süledes ogsü et miljømÌssigt hensyn, nür havnen fjerner de udtjente fartøjer, der ligger i havnen uden noget formül. Med hensyn til konsekvenserne ved at fjerne inaktive fartøjer siger havnedirektøren: – Det er naturligvis forbundet med udgifter for havnen at fjerne de gamle fartøjer. Derfor vil havnen gøre krav gÌldende mod ejeren af fartøjet for de udgifter der
har vÌret ved at fjerne fiskefartøjet, og det kan selvfølgelig vÌre en udfordring, men den mü vi sü tage. Vi vil ikke acceptere, at havnen skal tage sig af de problemer, som folk ikke selv vil sørge for at fü løst – sü bliver det jo bare en belastning for havnen og dens reelle brugere.
"REDBÂźNDĂ?TILĂ?SÂ?SĂ?HARĂ?ALDRIGĂ?VÂŽRETĂ?LETTERE
+!-0!'.%02)3
Ă?$++
%KSKL Ă?MOMSĂ?OGĂ?LEVERING
)NMARSAT�&LEET"ROADBAND -ARKEDETS�MEST�FORDELAGTIGE�OG�mEKSIBLE�BREDBŸNDSL�SNING�VIA�SATELLIT 7IDEYE�3+)00%2� %N�LILLE�OG�KOMPAKT�TERMINAL�OG�ANTENNE�TIL�ET�VŽSENTLIGT�BEHOV�FOR�KOMMUNIKATION 0LUG� �0LAY +�B�DEN�HOS�OS �INSTALLER�DEN�OG�KOM�HURTIGT�I�GANG %MAIL �)NTERNET�OG�TELEFONI 6I�LEVERER�OGSŸ�KOMMUNIKATION�BL A �ABONNEMENTER�INKL �TRAlK�DER�DŽKKER ETHVERT�BEHOV�F EKS � �-BYTE�HVER�MŸNED�TIL�EN�FAVORABEL�PRIS
+ONTAKTĂ?OSĂ?FORĂ?INFORMATIONĂ?ELLERĂ?FORĂ?ATĂ? BESTILLEĂ?DINĂ?3KIPPERĂ? 5LTI3ATĂ?%UROPEĂ?! 3 Ă?TELEFONĂ? Ă? Ă? Ă? Ă? WWW ULTISAT EUROPE COM EMAILĂ?SALES ULTISAT EUROPE COM
Ă?4ILBUDETĂ?GÂŽLDERĂ?IĂ?ENĂ?TIDSBEGRÂŽNSETĂ?PERIODE
FiskerBladet / 6¡2010
5
NYHEDER NYHEDER NYHE
Esbjerg-virksomhed står til million-bøde Vega Salmon A/S er blevet politianmeldt med krav om en bøde på intet mindre end én mio. kr. for at have tilført nitrit i 265 ton laks eksporteret til Australien samt 15 ton laks til Italien. Bøden er ifølge dyrlæge Henriette Mynster fra Fø-
Muslingeprojekt konkurs
Et kæmpe stort linemuslingeprojekt ved Oddesund er gået konkurs. Det skulle have skabt liv på havnen og opmærksomhed omkring Struer Kommune – men nu er der i stedet stille. TV Midt/Vest
Fiskere med i samarbejde
De bornholmske fiskere er kommet med i Dansk Pulje Fiskeri, som dækker fartøjer fra Torsminde, Hvidesande, Thyborøn, Hirtshals og altså Bornholm: - Denne pulje har 672 fartøjer tilmeldt og råder over 15.997 tons torsk i Østersøen. Det mener jeg giver et meget større grundlag for overførsler af fisk mellem fartøjer, og derfor bliver det nemmere at bytte eller leje kvote for os på Bornholm og Christiansø, siger de bornholmske fiskeres formand Thomas Thomsen. Bornbolm.nu
6
FiskerBladet / 6 ·2010
devarekontrollens Rejsehold den tredjestørste bøde, Fødevarestyrelsen nogensinde har krævet af en virksomhed. JydskeVestkysten
Hollandsk bomtrawler opbragt i Nordsøen Fordi torskegenopretningsplanen stiller særlige krav i det område, hvor fiskefartøjet havde fisket i nogle dage, var fiskefartøjet mål for en nærmere inspektion. Ved kontrol af redskaberne viste det sig, at et af redskabernes fangstposer havde for små masker. Fiskefartøjet blev herefter tilbageholdt med henblik på at sikre beviser og rejse tiltale. Fiskeridirektoratet
Læs de seneste nyheder på www.fiskerbladet.dk
EDER NYHEDER NYHEDER Fiskekatastrofe i sydstaterne
Canada og USA behøver dansk opdrætsteknologi
For fiskerne har det stået klart længe, og nu har de også myndighedernes ord for det: Olieudslippet i Den Mexicanske Golf er en katastrofe for fiskeriet. I en meddelelse fra det amerikanske handelsministerium, har handelsminister Gary Locke erklæret olieudslippet for en ‘fiskerikatasrofe’ i staterne Alabama, Louisiana og Mississippi. Politiken
De fleste er nok vidende om den heftige debat der føres i både Canada og USA om ekspansion af fiskeopdræt. Der er fokus på såvel påvirkning af de vilde bestande af fisk – primært Stillehavslaks – som opdrætsfiskenes velfærd. For nogle år siden blev der, i Canada, lavet en analyse af mulighederne for at flytte produktionen på land, men en række fejl og begrænsninger i de undersøgte anlæg førte til en ukonklusiv rapportering. Nu overvejer de canadiske myndigheder at gentage analysen – også set i lyset af den hurtige teknologiske udvikling i recirkuleret opdrætsteknologi. AquaCircle
Fiskedød i Århus Bugt op i Folketinget
Flere århusianske fritidsfiskeres nødråb om, at fiskene forsvinder fra Århus Bugt kommer op i Folketinget. Miljøministeren skal svare på, hvorfor fiskedøden tilsyneladende har sneget sig ind i bugten – uden myndighederne har grebet ind. Stiften
Mere dambrug skal give mindre forurening
Muslinger dræbt i hobetal Den hårde vinter har betydet iltsvind og har dræbt masser af muslinger, der nu ligger og rådner: – Vi skyder på, der ligger 8-10.000 ton muslingekød og rådner på bunden. Selv om det ikke giver problemer lige nu, bliver det ikke rart, når vandtemperaturen kommer op på
de 15 grader. Muslingerne vil nemlig være årsag til yderligere iltsvind i fjorden, forklarer biolog og direktør for Skaldyrscenteret, Jens Kjærulf Petersen til Landbrug & Fødevarers ugemagasin FoodCulture. FoodCulture
Ny vækst- og miljøplan for fiskeopdræt kan komme til at koste landbruget nedskæringer i udledning af næringsstoffer. Fiskeopdrættere, myndigheder og miljøfolk er enige om en plan til at udvide produktionen af fisk på dambrug til lands og til havs. Det skal ske på bekostning af landbrugets udledning af næringsstoffer i tilfælde af, at der virkelig kommer skred i udviklingen af fiskeopdræt herhjemme. Det fremgår af en række anbefalinger, som Akvakulturudvalget under Fødevareministeriet er kommet med. Fyens.dk
For dyrt at olie-sikre kysterne
Det er for dyrt! Sådan lyder det offentlige Danmarks begrundelse for hvorfor landet ikke undersøger, hvor stor miljøtruslen er fra de skibsvrag, som ligger i tusindevis rundt om de danske kyster. Sludder, siger Sverige, Norge og Finland, som i flere år har arbejdet på at sikre deres kyster fra skibsvrags eventuelle olieudslip. Sidst medierne havde fat i problemstillingen, var i 2007. Dengang skønnede Farvandsvæsnet, at det ville koste 2 milliarder kroner alene at fastslå vragenes placering, og det mente daværende miljøminister, Troels Lund Pouelsen, var for meget. DR FiskerBladet / 6·2010
7
Tobisfiskeriet slĂĽr alle forventninger Nu hĂĽber fiskerne pĂĽ større kvoter, mens fisken er nem og billig at fange Endnu springer de dog ikke selv op af vandet og ned i lasten – men det er lige før. Nordsøen vrimler med tobis for tiden, og ikke nok med at en industrifisker kan fylde lasten pĂĽ halvanden dag, men han kan ogsĂĽ glĂŚde sig over gode priser, nĂĽr han lander fisken. – Vi fĂĽr omkring 1,50-1,60 kr. pr. kg i øjeblikket, sĂĽ det er godt, siger fiskeskipper Irving Kristensen fra Esbjerg, der ejer kutteren “Darwinâ€? og desuden har mange ĂĽrs erfaring som medlem af fiskeriets organisationer.
– Det ville vÌre rart med en forhøjelse af kvoten nu, hvor fisken er nemmest at fange, siger Irving Kristensen.
“Vi fĂĽr omkring 1,50-1,60 kr. pr. kg i øjeblikket, sĂĽ det er godtâ€? Fiskeriet begyndte1. april, som det plejer. – Vi lagde ud med en halv snes brugbare dage, sĂĽ kom der en lille nedgang, og sĂĽ blomstrede det for alvor op, men sĂĽdan er det altid, siger han. Og han mĂĽ da vide det, om nogen gør, for han har fisket industrifisk i snart 50 ĂĽr og vĂŚret selvstĂŚndig, siden han byggede sin første trĂŚkutter i 1967. Han vil ikke sige, at der er sĂĽ mange som aldrig før, men mange er der. – Før i tiden var vi ogsĂĽ flere om at dele mĂŚngderne, siger han. Billigt fiskeri
Han peger ogsü pü 2007 som et godt tobisür, hvor EU imidlertid greb ind og stoppede fiskeriet, hvilket fik økonomien til at knage hos mange i erhvervet. – Sü vi hüber ikke, det sker igen. Til gengÌld er det gode indtÌgter, vi har lige nu, og det er billigt fiskeri. Rejserne er pumper til alle formül korte. Det -sparer brÌndstofkroner, og der
er kun tale om dagfiskeri, püpeger han. Irving Kristensen hüber, man igen kan komme op pü en kvote pü 400.000 ton som sidste ür. – Der skal helst have vÌret mange etüringer i det prøvefiskeri, der foregik fra 1. april til 6. maj, siger han.
“Kvoten er promillebestemt, og det er ikke acceptabeltâ€? Efter den nye formel, som blev lanceret sidste ĂĽr, skulle fiskeriet kunne bĂŚre en kvote pĂĽ 600.000 ton i 2009. Men forsigtighed barberede den ned til 400.000 ton. – Efter rĂĽdgivning er vi i ĂĽr nede pĂĽ
5(*$77$ ),6+(50$1 Moderne 2-delt beklÌdning med de bedste egenskaber fra olie-tøjet, men med indbygget opdriftsmidler i bukserne, som varetager sikkerheden.
IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t XXX DPMVNCVT NBSJOF EL
8
FiskerBladet / 6 ¡2010
253.000 ton. Kvoten er promillebestemt, og det er ikke acceptabelt. Jeg har kolleger, der snart nĂĽr loftet, og min egen kutter har kun 1100 ton tilbage, sĂĽ det er noget med halvanden rejse, siger han. Nemme at fange
Halvanden rejse er ikke meget at gøre godt med, nür tobissÌsonen faktisk strÌkker sig til 31. juli. – Sü det ville jo vÌre rart med større kvoter nu, hvor fiskeriet topper, og hvor fisken er nemmest at fange. Senere pü sÌsonen graver de sig ned i sandet igen og er svÌrere at fü fat i, siger Irving Kristensen. Af Karen Sloth
FĂ˜R TRYKSTART EU-kommissionen forhøjede i slutningen af maj den samlede fangstmĂŚngde for tobis i Nordsøen fra 253.000 tons til 400.000 tons. Den forøgede tobiskvote vurderes at reprĂŚsentere en ekstra indtĂŚgt til tobisfiskerne pĂĽ omkring 200 millioner kroner. Ud af de 400.000 tons kan danske industritrawlere landet ialt 327.250 tons, 124.000 tons mere, end den foreløbige mĂŚngde. Resten af tobisen er tildelt fiskere fra Norge og de øvrige EU-lande.
MENING
Fiskerne i Udkants-Danmark er gidsler i biologisk rådgivning Tobisfiskerne oplever for tiden det bedste tobisfiskeri i mands minde – og mands minde er i dette tilfælde 60 år. Fiskerne fanger op til 800 ton i døgnet, hvilket for de fleste betyder, at båden er fyldt på bare én dag. Der fanges tobis på alle kendte fangstpladser og ikke kun på enkelte pladser. Så tobisen er godt udbredt, og der er masser af dem. Med det fiskeri, der pågår, forventer alle fiskere at få maksimal kvote, for hvis man ikke kan få det i år, hvornår kan man så? Over for dette står så den biologiske rådgivning, som i år kommer frem til, at der bogstaveligt talt ingen tobis skulle være i havet! Hvem har ret? Fiskerne på havet eller biologerne bag computerskærmen? Skiftende modeller
Bestandsvurdering af tobis er ingen eksakt videnskab, og fiskerne er prøveklud for forskellige modeller. Siden 2001 har man haft en ny model hvert år, fordi den fra året før ikke var god nok, set med biologøjne. Kvoten for tobis er politisk fastsat til maksimalt 400.000 ton, hvilket jo også kan undre. Hvis man på bæredygtig vis kunne fange flere, hvorfor skulle man så ikke gøre dette? I 2007 stoppede man tobisfiskeriet midt i en forrygende sæson, fordi kvoten var opfisket. Kvoten var reelt for lille grundet en fejl i formlen til beregning af bestandens størrelse. Det erkendte alle, men på trods af dette lykkedes det ikke politisk at få kvoten hævet. Nu har man som nævnt fået en ny formel til beregning af bestandes størrelse,
som adskiller sig fra modellen i 2009. Årets monitering (optællingen til brug for vurdering af bestandsstørrelsen), som foregår fra 1. april til 6. maj uden hensyntagen til vind og vejr og forskydning i havbiologien grundet en streng vinter, udløser en kvote på 253.000 ton – et stykke under den maksimale kvote på 400.000 ton. Svært at forudsige
Det er uden for undertegnedes pædagogiske evner at forklare fiskerne, at kvoten ikke skal være højere end 253.000 ton – med det fiskeri, der pågår her og nu. Biologerne har ændret mere end en parameter i formlen i forhold til sidste år, hvilket jo ikke gør det nemmere at forstå, endsige forklare, hvorfor kvoten nu bliver, som den gør. Bestemmelsen af antallet af et-årige tobis har stor indflydelse på den endelige kvote, og beregningen af dette antal i 2010-modellen er ændret radikalt i forhold til 2009-modellen. Bruger man 2010-monitering, men beregningsmodellen fra 2009, ville kvoten blive over 500.000 ton, altså dobbelt så stor som efter 2010-modellen. Vigtigt med endelig kvote
Uden at være ekspert i bestandsvurderinger vil jeg dog alligevel tillade mig at stille spørgsmål ved, om det nu er rimeligt og videnskabeligt underbygget at lave de omtalte ændringer, der får så store konsekvenser for et helt erhverv. Set fra mit skrivebord virker de årlige ændringer lidt tilfældige og mere efter princippet “nu prøver vi det, og så ser vi, hvad der sker”. Lige nu er der fiskere, som ufrivilligt
må indstille fiskeriet, fordi de allerede har opfisket deres kvote beregnet ud fra den kvote, der nu er givet, indtil den endelige kvote fastlægges.
“Alle i Udkants-Danmark håber derfor på, at politikerne nu vil vise mod og mandshjerte ved at fastsætte den maksimale kvote for årets tobisfiskeri”. Nils Chr. Jensen Det gælder derfor om hurtigst muligt at få fastlagt den endelige kvote, og det skal være den maksimale kvote. Får man ikke en maksimal kvote, er der mange fiskere, som vil overveje deres fremtid som tobisfisker. For kan det svare sig at blive ved, når man nu ikke må fiske, når det for en gangs skyld går godt? Politikerne må vise mod
Det er altså ikke let at være fisker eller drive en fiskemelsfabrik med den usikkerhed, der hvert år opstår omkring kvoten for tobis. Såvel fiskere som fabrikker befinder sig geografisk i det, der på nudansk hedder Udkants-Danmark, hvor politikerne gerne vil have flere arbejdspladser. Derfor kan det jo undre, at man så fra biologisk side gør alt for at nedlægge arbejdspladser der. Alle i Udkants-Danmark håber derfor på, at politikerne nu vil vise mod og mandshjerte ved at fastsætte den maksimale kvote for årets tobisfiskeri. Af Nils Chr. Jensen Formand for Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri
FiskerBladet / 6·2010
9
Ny rejekutter er billig i drift Økonomien var drivkraften for Jesper og Tage Kobberholm, da den gamle kutter skulle erstattes
“L-299 Mallemukken” er den femte fiskekutter i rækken i fiskerfamilien Kobberholm fra Thyborøn, og den er splinterny. Det er 36-årige Jesper Kobberholm, der har bygget den sammen med sin far, 66-årige Tage Kobberholm, i ejerforholdet 75/25 %. – Min far har haft tre kuttere af samme navn – både industritrawlere og en snurrevodskutter – og så har vi fisket rejer med “Mallemukken” nr. fire i snart fem år, før vi sidste år besluttede os til at bygge en helt ny. Nr. fire havde vi købt fra Esbjerg, siger Jesper Kobberholm. De fik ophugningsstøtte til byggeriet fra
fase 2-ordningen i brændstofpakken, og det var en af de vægtige grunde til, at de turde binde an med investeringen på otteni mio. kr. Dyr i drift
– Men den gamle var dyr i drift. Motoren var slidt, den brugte meget brændstof, og der var meget vedligeholdelsesarbejde og reparationer om bord. Vi stod overfor en renovering til flere millioner kroner. Så der var økonomi i at skifte til en ny. I dag er alt nyt, så der er stort set intet vedligehold, og motoren er væsentligt mere brændstofbesparende. Det er virkelig noget, der tæller, siger han.
En hollandsk skibsingeniør, Herman Jensen, fik formidlet en kontakt til Talsma Skibsværft i den hollandske by Franeker, og her blev skroget bygget og fragtet hjem til Thyborøn, hvor det lokale firma Kynde & Toft var hovedentreprenør på udrustningen af skibet.
“Alt er nyt, så der er stort set intet vedligehold, og motoren er væsentligt mere brændstofbesparende” – Det har taget knapt et år, fra de første papirer kom på tegnebrættet sidste år i maj, til vi kunne stå til søs på første tur
Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer • Fryselaster • Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton • længde: 65 m • bredde: 14 m • dybgang: 6 meter
HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk
10 FiskerBladet / 6 ·2010
Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk
´0DOOHPXNNHQ´ HU IHPWH VNLE DI VDPPH QDYQ L IDPLOLHQ RJ GHQ VSOLQ WHUQ\H UHMHNXWWHU VWDN WLO V¥V L DSULO L nU IRU I¥UVWH JDQJ
mange af de fysisk krÌvende arbejdsgange, der tidligere var hverdagskost – f.eks. i form af tunge løft.
“I dag kan vi da sove om bordâ€? Mere plads er der ogsĂĽ om bord, og det gør arbejdet lettere at udføre. Rejerne koges heller ikke lĂŚngere i en gryde, men i en automatisk rejekoger. Al el og elektronik er ogsĂĽ det nyeste nye og monteret af TSR Elektronik fra Thyborøn. StøjdĂŚmpning
StøjmÌssigt er der ogsü sket forbedringer, der er større, end Jesper Kobberholm overhovedet havde drømt om. Vi har foretaget de støjmülinger, som Søfartsstyrelsen stiller krav om, og som ikke mü overstige 60 decibel i vores lukaf.
Vi var helt nede pĂĽ 52, sĂĽ det er meget fint. Man skal nemlig regne med, at kom vi op pĂĽ 66 decibel, ville det vĂŚre en fordobling af støjniveauet, mens 54 decibel er en halvering. SĂĽ de 52 decibel er meget lavt – og ikke mindst ved en sammenligning med den gamle “Mallemukkenâ€?, hvor niveauet nĂĽede op pĂĽ 90 decibel. Det er altsĂĽ som at vĂŚre til rockkoncert. I dag kan vi da sove om bord, siger Jesper Kobberholm. Han sender fortjenesten for den gode nattesøvn videre til Thyborøn BĂĽdebyggeri, der har stĂĽet for apteringen. – Det er gjort sĂĽ smart, at alt er ophĂŚngt og ikke sidder fast i skroget. Og der er gummiafskĂŚrmning imellem, sĂĽ vibrationerne ikke forstyrrer i beboelsen. Det skal de virkelig have ros for, siger han. Af Karen Sloth
'HU HU EOHYHW PHJHW EHGUH SODGV RP ERUG RJ GHW OHWWHU DUEHMGHW L KYHUGDJHQ IRU -HVSHU .REEHUKROP
midt i april i ĂĽr, siger Jesper Kobberholm. “Mallemukkenâ€? er pĂĽ 82,5 BRT, er 21,34 m i lĂŚngden og 5,8 m i bredden. Arbejdet om bord klarer Jesper Kobberholm sammen med Enevold Mose Sørensen, og de kan sĂĽ trĂŚkke pĂĽ Tage Kobberholm og hans 45 ĂĽrs erfaring, hvis de mangler en afløser. Automatiseret arbejde
– En mand kunne sümÌnd klare arbejdet selv i dag. Sü automatiseret er det hele blevet, men selvfølgelig skal vi vÌre to af sikkerhedshensyn. Vi skal jo ogsü sove, siger han. Han er begejstret for sin nye arbejdsmiljøvenlige arbejdsplads, der er fri for Rev Erik Bonde-q
05/08/05
Erik Bonde
9:49
Side 1
5HJLVWUHUHW 5HYLVRU )55
9HQÂĄYHM 7K\ERUÂĄQ +DYQ 7HOHIRQ 7HOHID[ ( PDLO HULN#HULNERQGH GN ZZZ HULNERQGH GN
FiskerBladet / 6¡2010
11
FÆRØERNE
Innovation skaber Fiskeri med langline er yderst miljøbevidst, og sikrer samtidig god kvalitet. Med et automatisk linesystem fra færøske Oilwind er så godt som alle de gamle ulemper med langlinefiskeri ryddet af vejen
Innovation betaler sig!
Det kan man skrive under på hos virksomheden Oilwind i Miðvági, Færøerne, hvor man i årtier har finpudset kompetencerne inden for fiskeri med langline. – Det er inden for automatiserede langline-systemer, at vi ser store muligheder for eksport. Vi er af den opfattelse, at vi med vores nyeste system har et produkt, som appellerer til fiskere i mange forskellige geografiske områder. Og vi tror også på, at det danske marked kan blive interessant i fremtiden, siger Jeffri Johannesen, som er ansvarlig for salg hos Oilwind. Automatik er løsningen
Fiskeri med langline plejede at kræve masser af ressourcer – både hvad tid, bemanding og plads angår. Madding skulle påføres manuelt – enten på land eller ombord på kutteren. Når linen skulle i søen, havde alle mand travlt med at knytte sektioner af linen sammen.
Under normale markedsforhold vil fiskeri med langline sikre betydeligt bedre pris sammenlignet med trawl og garn. Jeffri Johannesen Dette scenarie er nu historie. Med Oilwind’s nye automatiske linesystem kan selv små kuttere med en mand ombord håndtere tusindvis af kroge pr. time. Ikke så underligt, at Oilwind har oplevet kæmpestor interesse for deres nyeste system: – Vi ser interesse i så godt som alle de markeder, som vi synes er interessante – Vi har allerede solgt line systemer til Færøerne, Norge, Danmark, Shetland, Grønland, Polen, Kroatia, Israel, Seychelles og Argentina. Kunder i flere andre lander
12 FiskerBladet / 6 ·2010
viser også stor interesse. Og naturligvis en hel del systemer til færøske fiskere, siger Jeffri Johannesen. Danmark interessant
Jeffri Johannesen er vel vidende om, at langlinefiskeri er så godt som uddødt i Danmark. men han tror fuldt og fast på, at hvis fiskere får øjnene op for de nye fordele, så vil denne type fiskeri igen kunne komme på tale i Danmark. – Det plejede at være arbejdskrævende og besværligt. Sådan er det ikke mere. Danmark har tradition for garn- og trawlfiskeri, men vi mener, at disse to redskaber i mange tilfælde med fordel kunne blive udskiftet til langline, siger Jeffri Johannesen.
sant for mindre fartøjer, fordi systemet optager ikke megen plads, og er let at håndtere for en enkelt person. – Der er konkurrenter på dette marked, og så alligevel ikke. Kigger man på de andre systemer på markedet, så er de enten meget større, eller mangler enkelte af de bestanddele, som gør vores system unikt, siger Jeffri Johannesen. – Under normale markedsforhold vil fiskeri med langline sikre betydeligt bedre pris sammenlignet med trawl og garn. Det er ganske enkelt det bedste redskab på markedet hvad pris og miljø angår, slutter Jeffri Johannesen. Af Edmund Jacobsen
Danmark har tradition for garnog trawlfiskeri, men vi mener, at disse to redskaber i mange tilfælde med fordel kunne blive udskiftet til langline Jeffri Johannesen Han påpeger først og fremmest den overbevisende miljøfordel, som langlinen udgør: – Havbunden lider ikke skade. Og modsat spøgelsesgarne, så udgør langline ingen miljøtrussel, hvis fiskeren skulle miste dele af redskaberne, siger Jeffri Johannesen. – Det vigtigste er dog kvaliteten. Modsat trawl og garn, så bliver fisken ikke mast og skadet under fiskeriet. Fisken er levende, når den kommer ombord, og af samme grund opnås betydeligt bedre pris for denne fisk sammenlignet med andre redskaber, siger han videre. Fleksible systmer
Oilwinds system er måske især interes-
Formålet hos Pf. J.K. Joensen & Sonur har altid været at være førende inden for udvikling, fremstilling og markedsføring af udstyr og tjenesteydelser til fiskeriflåden. Virksomheden har overlevet på revolutionerende opfindelser inden for fiskeudstyr, og er blevet internationalt kendt for sine kvalitets produkter, der markedsføres under navnet Oilwind. www.oilwind.fo Kilde: Oilwind
KR EA
vækst hos Oilwind Baiting & Autoline System
Med denne line-sætter kan en mand få 5000 kroge i søen pr. time.
GODE ERFARINGER I HANSTHOLM Erik Mikkelsen, Hanstholm, ejer af “HM 67 ELSE” og Jan Bjerre Christensen, Hanstholm, ejer af båden “HM 119 Sølyst”, har begge anskaffet Autoline System til deres fartøjer. Eriks første tur med systemet var 29. december 2009. Erfaringerne har været gode med fangster på 14.000 kg, og de Baiting system har i gennemsnit sat 23 linjer pr. tur (i alt 6900 kroge). Product Type 27-03 Jan har gjort fem ture, og han har også haft gode fangster. With this line setter, one man can 6500 settotalt out up topå 5.000 hookskg, per og hour.sat i gennemsnit 14 langliner på hver tur. Jan har været alene om alle turene. Prisen på langline fangede fisk har været bedre end prisen på fisk fanget med garn, og både Eric og Jan udtaler, det ikke er muligt at få bedre kvalitet med andre redskaber. Overgangen fra garn til Autoline-fiskeriet har ikke været så kompliceret, som man kunne forestille sig. Det er første gang de fisker med langline, og i begyndelsen skal der ofres lidt tid på klargøring. Systemet er enkelt, optager kun lidt plads og det er let at betjene. De to fiskere kan kun anbefale Autoline til alle, der er interesseret i et skifte fra garn til line fiskeri, til at investere i AutoAutoline system line systemet. Kilde: Oilwind Product Type 07-12 With this line drawer, one man can haul in up to 1.600 hooks per hour. The system draws the hooks automatically into the hook magazine.
Denne tegning viser spillet, som tager linen op igen. Den kan nemt betjenes af en mand, og har en kapacitet på 1600 kroge i timen. Systemet trækker automatisk krogene ind i et magasin.
Faroe Maritime Technic vil på Nor-fishing messen i Trondheim, vise den nye “Oil Conveyor” frem, som holder spildvandet fri for olie, på skibe.
Line preparer Size: 100 x 5,5 cm
Fordelene med Oil Conveyor er, at:
With this line preparer, one man can prepare up to 300 hooks per 30 min.
- Systemet er i drift 24 timer i døgnet uden opsyn … også mens skibet ligger i havn. - Brandfare og oliedamp reduceres.
Systemet fraPropeller Oilwind sparer tid og arbejdskraft – en1mand Hundested 20/11/03 20:28 Side kan nemt klargøre 300 kroge i løbet af 30 minutter. Oilwind . P/F J.K. Joensen & sonur . P.O. Box 9 . FO-370 Miðvágur
. Faroe Islands Phone +298 332 422 . Fax +298 333 222 . oilwind@oilwind.fo . www.oilwind.fo
Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk
- Vandindholdet i den opsamlede olie er under 3%, og dermed kan spare rederier mange penge. Besøg os på stand nummer A-017 på Nor-fishing messen i trondheim. Faroe Maritime Technic Bryggjan 3 FO-900 Vágur Faroe Islands Tel: +298 374757 Fax: +298 374857 www.fmt.fo
FiskerBladet / 6·2010
13
FÆRØERNE
Fingeren på pulsen inden for køling Innovativ pladefryser til fiskefartøj vakte opmærksomhed og gav omtale til den lille, færøske køle- og frysevirksomhed West Frost
Det kan være svært at finde den nødvendige plads til køle- og fryseanlæg ombord på mindre fiskefartøjer. Og når udfordringen byder sig, så er det nødvendigt at tænke innovativt. Sådan tegnede det sig for Heri Niclassen fra den færøske virksomhed West Frost, efter at have modtaget en forespørgsel af denne type: – Der fandtes intet på markedet, så valgte selv at designe fryseanlægget, som var en pladefryser til indfrysning af fisk. Efter at anlægget var færdigproduceret i Danmark, og derefter installeret på Færøerne, kunne vi konstatere, at der var tale om et ganske godt anlæg, der løste opgaven på bedste vis, lyder det fra Heri Niclassen. Han påpeger, at pladefryseren fik en del omtale da den blev leveret. Blandt andet blev den nævnt i nyhedsbrevet fra DSI,
En kompakt pladefryser til færøsk kutter gav ikke så lidt af omtale for køle- og frysevirksomheden West Frost
14 FiskerBladet / 6 ·2010
som blev bestilt til at fremstille den specielle fryser. Dækker hele markedet
West Frost har eksisteret siden 1979, og blev stiftet, efter at Heri Niclassen i en årerække havde specialiseret sig inden for køling og frysing hos diverse danske virksomheder – blandt andet hos Atlas. I dag satser virksomheden primært på køle- og fryseanlæg til fiskefartøjer, men landbaserede virksomheder er også blandt aftagerne. – Markedet på Færøerne er lille. Derfor handler det om at dække hele markedet – og at tænke innovativt, når der opstår specielle behov. Den lille, skræddersyede pladefryser var en af disse specielle løsninger, som kunden var meget tilfreds med, siger Heri Niclassen.
Gamle anlæg udskiftes
En af de opgaver, som fylder en del i aktiviteterne hos West Frost, er det arbejde, som følger med, når de gamle freon-baserede anlæg skal opgraderes eller skiftes ud med nye. Freon er mistænkt for at være en skadelig drivhusgas, og derfor bliver de gamle anlæg løbende skiftet ud med nye baseret på CO2, butan, ammoniak eller propan. – Det kan være en forholdsvis stor investering at få modificeret eller udskiftet disse gamle anlæg, og derfor er det noget, som skibene venter længst muligt med at gøre. Men før eller siden skal anlæggene skiftes ud på en miljømæssig forsvarlig måde, og det klarer vi for en del fartøjer og virksomheder, siger Heri Niclassen. Af Edmund Jacobsen
FÆRØERNE
Undervandskameraer hjælper fiskeriet Hos J.T. electric venter man sig meget af lanceringen af det nye videokamera, der kan følge verden under
Styrker fiskene
vandet Det er de færreste beskåret at følge med i livet under havets overflade – også selv om man lever af det. Men sådan bliver det ikke ved med at være, for det færøske firma, JT electric Ltd. på Kambsdal, lancerer nu et nyt, undersøisk videokamera – TrawlCamera – som man venter sig meget af. Kameraerne er endnu ikke særligt udbredte i Europa, men i både USA og Canada er de hverdagskost for mange fiskere. – Der er tale om et trawlkamera, der kan vise, hvordan trawlet fungerer under vandet, og hvad der eventuelt skal justeres, for at det kan fungere optimalt. Det kan være, hvis man via videooptagelserne finder ud af, at for mange fisk smutter under trawlet, så der måske skal mere vægt på, eller om de riste, man sorterer fisken på, fungerer optimalt. Under alle omstændigheder er det et redskab, der gør det lettere for fiskerne at overholde den gældende lovgivning omkring mindstemålene på fiskene, oplyser projektleder og sælger Rúni Petersen fra JT electric.
erhvervet og kan leve op til de barske vilkår, det til tider skal fungere under, siger Rúni Petersen. Men det er ikke gjort med at sænke videokameraet ned under havoverfladen. Det skal også helst kunne “se” noget dernede. Derfor er det fulgt af undervandslys, og netop undervandslys og -lygter er et andet speciale hos det færøske firma.
Soundere og sensorer leverer i dag informationer direkte til skibet, men de detaljer, som videokameraet kan byde på, kan de ikke matche. – Vi kan jo se det hele i Full HD-format på videoen, påpeger han. Så kameraerne kan altså både give anledning til opdateringer og justeringer af udstyret om bord, men samtidig også lette fiskeren, når det kommer til dokumentation over for myndighederne omkring, hvordan fiskeriet foregår – herunder bifangster, udsmid osv. – altså en måde hvorpå man kan få et mere bæredygtigt fiskeri. Varm velkomst
– Produktet har fået en varm velkomst i
De bruges ikke kun, når undersøisk trawl skal følges, men også i en helt anden del af fiskeindustrien. – Vi leverer f.eks. undervandsbelysning til fiskeopdrættere i fortrinsvis Norge, Skotland og Færøerne. Vi har udviklet en belysning, der oplyser området, hvor fiskene opdrættes. Ved at sætte lys på tror fiskene – mest torsk og laks – populært sagt, at det stadig er sommer. Derved udsættes kønsmodningen, så de ikke bruger energi og dermed kalorier på at producere rogn og sæd. Den energi investeres i stedet i kødet, så man får mere kød ud af fisken, ligesom deres immunforsvar styrkes, og dødeligheden mindskes, forklarer Rúni Petersen. Du kan læse mere om kameraet på www.trawlcamera.com Af Karen Sloth
Ser livet i dybet
I dag fortæller sensorer og soundere, hvordan trawlet opfører sig under havoverfladen, men videooptagelserne giver et meget mere nøjagtigt billede, når kameraet fiskes op på skibet, og videoen på skærmen fortæller helt nøjagtigt, hvad der er foregået i dybet. Optagelsen giver også et meget bredere signal om tingenes tilstand. – Og så kræver det ikke så meget udstyr for at levere informationerne til skibet, selv om man får et tydeligt ansigt på det, der foregår i dybet, siger Rúni Petersen.
Agn system
Autoline system
Produkt type 27-04
Produkt type 27-22
Elektrisk pilke maskine El-Computerstyret pilkemaskine Videooptagelserne giver et meget mere nøjagtigt billede, når kameraet fiskes op på skibet, og videoen på skærmen fortæller helt nøjagtigt, hvad der er foregået i dybet.
krea . tel 60 80 80
Produkt type 03-16
Oilwind . P.O. Box 9 . FO-370 Miðvágur . Færøerne Tel +298 332 42 . oilwind@oilwind.fo . www.oilwind.fo
FiskerBladet / 6·2010
15
FÆRØERNE
Makrellen på bordet
Den færøske fiskeriminister, Jacob Vestergaard, vil have større andel i makrelkvoten, da han ikke synes, at den svarer til det, som Færøerne efter hans mening har krav på. EU og Norge er ikke villige til at give Færøerne mere end de allerede får, og det har fåe ministeren til at rasle med sabelen og true med selv at udskrive større makrelkvote Når krybben er tom, bides hestene, er der ordsprog der siger.
Dette gør sig også gældende på Færøerne, hvor fiskeflåden også har været klemt, stort set over hele linjen. Efter nogle aldeles fremragende år, både økonomisk og hvad angår fiskeri, er det gået lidt baglæns de sidste par år. En ting er, at man ikke kan fange den samme mængde, men da prisen på verdensmarkedet samtidig falder ret voldsom, kan det mærkes ikke kun i fiskeriet. Da prisen på olie til tider også har været høj, kan det være ret så svært at få det samme afkast. Dette ses også i tallene, som viser, at der ikke er den samme gode økonomi i den færøske fiskeflåde som det var for kun et par år tilbage. En kamp om kvoter
Der er dog undtagelser. Den største undtagelse er nok den pelagiske del af den færøske flåde, som i mange år mildt sagt har været en guldgrube.
16 FiskerBladet / 6 ·2010
Kvoterne er samlet på relativt få hænder, og der har medført, at man har haft mulighed for at få en rimelig økonomi i driften. Men også den pelagiske flåde er presset, i og med at kvoterne for blåhvilling er nedsat ret så voldsomt. I øjeblikket kæmpes der om fremtidens kvoter for makrel, hvor EU og Norge lægger pres på Færøerne, som på sin side holder på, at man har ret til større andel af den samlede makrelkvote. Forhandlingerne har været problematiske og er ikke afsluttet, dog mest på grund af askeproblemer i luften. Men nye forhandlinger står for døren, og på Færøerne venter man spændt på resultatet af forhandlingerne. Truer med ny
Årsagen til det er, at rederierne gerne vil vide, hvor stor andel af kvoten de får, og hvor stor den færøske andel bliver af den samlede kvote bliver.Fiskeriministeren har sagt offentligt, at hvis EU og Norge
ikke tildeler Færøerne en større andel end de knap fem procent de nu står til, vil man tildele sig selv en større kvote, ligesom Island gjorde det sidste år. Det kan dog få den konsekvens, at man ikke kan komme af med makrelen, da fiskeriet så ikke bliver miljøgodkendt, da der bliver fisket for meget. Og det kan igen få konsekvenser for f.eks. de pelagiske rederier, der har bygget dyre nye skibe. Indenfor de seneste par år har man bygget to skibe der tilsammen har kostet mere end en halv milliard kroner. En ting er, at betingelserne sig kontrakterne blev underskrevet har ændret sig sådan, at der ikke er så meget blåhvilling. Da havde man makrellen som substitut. Men med en åben krig om makrellen kender man i realiteten ikke konsekvenserne. Af Sveinur Tróndarson
FÆRØERNE
Rock Trawldoors har masser at se til – Efterspørgselen er steget meget det sidste halve år, og vi er meget tilfreds med aktiviteten som den ser ud i øjeblikket. Og vi vil gerne holde niveauet, siger Hans Joensen, der er direktør for den færøske virksomhed, Rock Trawldoors I Vági på Færøerne arbejdes der på livet løs i virksomheden Rock Trawldoors. I øjeblikket er 19 mand tilknyttet virksomheden, men en almindelig arbejdsdag er som regel for kort. Der for lægger hver mand som regel en del ekstra timer hver uge, for at få ordrerne ud af døren. Hans Joensen er direktør for virksomheden, og han er meget tilfreds med tingenes tilstand. – Sidste efterår var ret sløjt, men i slutningen af oktober måned kom der igen gang i, og der har stort set været tryk på siden, siger han.
Tilfreds med markedsandelen
Virksomheden fremstiller og sælger skovle til trawl, og den har etableret sig godt og grundigt. Ikke kun på Fæørerne, hvor den sidder på en stor del af markedet, men også udenfor Færøerne. – Vi har fået godt fat i det islandske marked og det norske marked, hvor vi har fået særdeles gode tilbagemeldinger, hvilket har stor betydning for os, siger Hans Joensen. Derudover har Rock Trawldoors også kunder andre steder i verden, bl.a. Korea, og også enkelte kunder i Danmark. – Ja, vi sælger overalt, siger Hans Joensen med et smil. Oplevelesen for leverandøren er den samme, nemlig, at kunderne er tilfreds med skovlene. Det er positivt for virksomheden, da en del af kunderne er nye kunder, der er kommet til på det seneste. – Vi har haft den fornøjelse, at vi har fået en del nye kunder, hvilket vi er meget glade for, og der for har det stor betydning for os, at kunderne er tilfreds med vore varer, siger Hans Joensen.
Udvikles løbende
I Vági har man arbejdet med skovle til trawl i mange år, og grundet salgssuccesen er man sikker på, at man har fat i den lange ende. Dog kræver en ret hård konkurrence, at der udvikles løbende, og det bruger man også en masse energi på hos Rock Trawldoors. – Det siger næsten sig selv. Vi bliver nødt til at sørge for, at vores produkter er blandt de førende på markedet, ellers mister vi markedsandele, siger Hans Joensen. Han konstaterer, at konkurrencen er hård. Der er konkurrenter, både i Island, Noreg og i Danmark, som sælger lignende produkter, og derfor handler det for en stor del om at lave produkterne så gode, at kunderne ikke kan undvære dem. – Vi ved, at vi har et godt produkt, og i og med, at vi får flere kunder, er der noget der tyder på, at andre end vores kunder også synes at vores produkter er gode, siger Hans Joensen. Dette har som tidligere sagt medført, at virksomhedens medarbejdere de sidste mange måneder har arbejdet på højtryk for at kunne holde aftalte leverancer, noget de gør med glæde. – Vi er her for vores kunder skyld. Vi skal sørge for, at de får et godt produkt til tiden, og til det har vi kvalifiseret arbejdskraft der løser den del af opgaven, siger Af Sveinur Tróndarson Hans Joensen.
17
FÆRØERNE
Unikt system fjerner spildolien effektivt Oil Conveyor fra Faroe Marine Technic er en unik løsning til at rense olie fra vand på en sikker, økonomisk og helbredsmæssig fordelagtig facon Spildolie er altid et problem for fiskefartøjer - både mens olien er ombord og når den skal afleveres i havn. – Der er altid en smule olie i kølen på fiskekuttere. Den kan komme fra mindre lækager, ved skift af filtre med mere. Ingen bådejer synes om at have olie liggende i kølen, fordi den er giftig at indånde, og udgør samtidig en mulig brandrisiko, lyder det fra Napoleon Danberg fra virksomheden Faroe Maritime Technic, som har hjemsted i Vágur, Færøerne. Transportbånd til olien
Sammen med Kaj Joensen – maskiningeniør og teknisk leder – driver Napoleon Danberg virksomheden, som står bag et helt unikt produkt til at rense olie fra fra vand. Hele idéen opstod efter at Kaj Joensen i mange år havde sejlet som maskinmester. Her fik han kendskab til mange systemer, som separerer vand og olie. Men intet system på markedet var i stand til kontinuerligt at rense vandet. De seneste tre år har de to partnere udviklet et produkt, som de kalder Oil Conveyor – et system, som konstant sørger for, at olien bliver renset fra vandet. Kort fortalt virker systemet som et transportbånd, der rækker helt ned i kølen ombord. Båndet er udstyret med mopper, som suger olien op. Herefter bliver olien transporteret ind i et system, hvor det sidste vand bliver separeret fra olien, og bliver derpå ledt ned i kølen igen. Olien bliver opsamlet i en tank. Indlysende fordele
Der er indlysende fordele ved at have et system, som sørger for kontinuerlig oprensning af olie. – For det første reduceres brandrisikoen. Og for det andet er der gode helbredsmæssige argumenter for at have så lidt olie i kølen som muligt, fordi hermed reduceres giftige dampe i luften, forklarer Napoleon Danberg.
18 FiskerBladet / 6 ·2010
Sidst – men ikke mindst – er der gode økonomiske argumenter for Oil Coneveyor: – Når fiskefartøjer skal af med olien i havn, så koster det jo pr. liter - uanset om der er tale om vand eller olie. I visse tilfælde kan der være mellem 50 og 70 procent vand i det, som afleveres i havnen. Derfor er det et indlysende økonomisk argument at have så lidt vand i olien som overhovedet muligt. Der er ganske enkelt penge at spare, forklarer Napoleon Danberg. Gode tilbagemeldinger
Oil Conveyor klarer at rense 11 liter i timen, og er i sin oprindelse designet til fiskekuttere. Napoleon Danberg påpeger dog, at systemet nemt kan udvides til andre typer og større fartøjer. Faroe Maritime Technic er således lige nu ved at udvikle et større system med betydeligt større kapacitet. – Otte skibe har testet vores system, og tilbagemeldingerne har været fantastisk gode. En af Færøernes store fiskeskibe, Norðborg, har således haft Oil Conveyor ombord, og fra dem har det lydt, at de simpelthen ikke kan klare sig uden. De benytter tungolie, hvilket har fungeret perfekt, forklarer Napoleon Danberg. Tror på fremtiden
Hos Faroe Maritime Technic har de to partnere store forhåbninger til Oil Conveyor, som de tror kan få en betydelig udbredelse på markedet. Blandt andet er Mærsk ved at teste systemet, hvilket vidner om systemets muligheder: – Vores forventninger er høje, og vi er spændte på at se, hvordan Oil Conveyor vinder indpas. Gode referencer mangler vi bestemt ikke. Lige nu er vi i gang med at markedsføre i Skandinavien, men agter at gå videre til resten af Europa - og måske også USA, lyder det fra Napoleon Danberg.
På den engelsksprogede hjemmeside www.fmt.fo er det muligt at læse mere om Oil Conveyor, og se de mange testimonials fra fiskefartøjer.
Nordjyske havne
vil udvide uden statsstøtte Havnedirektører i Hirtshals, Skagen og Frederikshavn går hårdt imod statstøtte til havne: Det er konkurrenceforvridende, lyder udmeldingen
De nordjyske havne i Frederikshavn, Skagen og Hirtshals er som en række andre danske havne klar med udvidelsesplaner, der kan føres ud i livet når væksten og omsætningen har vist behovene, og økonomien er til stede. Vigtigt med balance
Hidtil har havnene i Skagen, Hirtshals og Hanstsholm udviklet og udbygget havnene i overensstemmelse med de potentialer der er vist i havnene og i en takt som vi kan forsvare i forhold til den økonomi de har kunnet skabe til anlægsarbejderne. De tre nordjyske havne har baseret udviklingen og udbygningen af havnen på den forretningsmæssige forudsætning, at der skal være balance mellem indtjening og investeringer. – De enkelte havne i Danmark er i dag bæredygtige ud fra de aktiviteter der er i havnene i dag, men ønsker den danske stat nu at investere i havneudvidelser, er vi da gerne åbne over for at modtage penge. Det har imidlertid ikke været den forudsætning der har ligget til grund for driften og investeringerne i havnene siden den seneste havnelov blev vedtaget og statshavnene blev solgt, lyder det i en fælles meddelelse fra de tre havnedirektører – nemlig Preben Reinholt fra Frederikshavn, Willy B. Hansen fra Skagen og Jens Kirketerp Jensen fra Hirtshals.
især inde med masterplaner, der beskriver udbygningsplaner, der kan rumme den vækst som havnene forventer og håber på der kan skabes. Det er dog væsentligt for havnene, at udbygningerne tager udgangspunkt i, at de sunde forretninger skal fastholdes, da alt andet vil være at skabe nogle ufinansierede overflødige præstige projekter, som det i sidste ende er skatteyderne der kommer til at betale. Det er naturligvis uansvarligt og i sidste ende udtryk for overmod og manglende realitetssans, lyder det fra de tre havnedirektører. Sugerør i statskassen
Udmeldingen fra havnene i Nordjylland kommer efter at det fra politisk hold er fremført, at betydelige statslige investeringer i en havneudvidelse i Hanstholm kan være en mulighed som en del af en politisk aftale om placering af et testcenter for vindmøller i Thy. – På de tre havne kan man ikke lade være med at spørge sig selv og hinanden om havnene skal drives som forretninger i balance med den udvikling der er skabt, eller om der skal bygges ufinansierede overflødige monumenter med et sugerør i statskassen?, lyder spørgsmålet fra de tre havnedirektører. Kilde: Hirtshals Havn, Skagen Havn og Frederikshavn Havn
Ødelægger konkurrencen
.DM -RHQVHQ IUD )DURH 0DUL WLPH 7HFKQLF IRWRJUDIHUHW PHG 2LO &RQYH\RU Sn 'DQILVK L $DOERUJ
De tre nordjyske havne er imidlertid af den opfattelse, at statslig indblanding i havneinvesteringer vil medføre konkurrenceforvridning. Statslige investeringer vil forhindre, at udviklingen i den danske havnesektor baseres på sunde forretningsmæssige forhold, mens befolkningen får lov til at betale for udbygninger, der ikke nødvendigvis er forretningsmæssigt bæredygtige. – De tre nordjyske havne i Frederikshavn, Skagen og Hirtshals ligger hver FiskerBladet / 6·2010
19
NOR-FISHING – MESSE
50 ür med Nor-Fishing Nor-Fishing 2010 samler udstillere og besøgende fra mange lande i løbet af 50-ürs jubilÌum Før Nor-Fishing 2010 bliver afholdt fra 17. til 20. august, kan projektleder for udstillingen, Kari Steinsbø rapportere om god støtte fra büde norske og udenlandske udstillere, og mange henvendelser fra erhvervsfolk, der ønsker at besøge messen. – Vi modtager dagligt henvendelser fra nye udstillere, som ønsker at deltage,� siger hun. – Registrering af udstillere er pü samme niveau som ved Nor-Fishing 2008, og det begynder at knibe med ledig udstillingsplads, fortsÌtter en tilfreds Kari Steinsbø.
Registrering af udstillere er pü samme niveau som ved NorFishing Fair 2008, og det begynder at knibe med ledig udstillingsplads Kari Steinsbø. Pü www.nor-fishing.no er det muligt at finde en oversigt over ledigt udstillings-
areal i hver af de haller, samt ogsĂĽ at se listen over alle registrerede udstillere. FĂŚrdige stande
– I ür tilbyder vi for første gang fÌrdigestande i forskellige størrelser. Dette gør det lettere at registrere og at deltage som udstiller. Mange har benyttet sig af tilbuddet. Desuden kan jeg bemÌrke, at nogle grupper vÌlger større stande i ür. Danmark har – pü samme müde som de foregüende ür – booket en stor stand, og Island og Murmansk-regionen har ogsü bestilt nationale pavilloner, hvor de samler flere udstillere, siger Kari Steinsbø og fortsÌtter: Det er isÌr dejligt at konstatere, at islÌndinge er til stede med en stor stand pü Nor-Fishing i ürene, hvilket er tilfredsstillende set i lyset af den alvorlige finansielle krise og problemerne med aske-skyen. Derudover er der indtil videre registreret udstillere fra Canada, England,
Finland, Frankrig, FÌrøerne, Holland, Kina, Letland, Polen, Portugal, Korea, Skotland og Sverige, siger Kari Steinsbø. SpÌndende udstilling
I forbindelse med, at udstillingen holder 50-ürs jubilÌum, inviterer Nor-Fishing Foundation ministre og direktører inden for fiskeri til übningen af udstillingen samt en paneldebat om fiskeriet fremtid. – Flere andre spillere i industrien vil ogsü arrangere forskellige seminarer og møder, og vi er klar over, at forskellige fartøjer vil besøge Trondheim under udstillingen. Det vil ogsü vÌre muligt at se en udstilling, som illustrerer dele af den historiske udvikling af norsk fiskeri. Trondheim Erhvervsforening og Trondheim Kommune vil gerne ønske alle deltagere velkomne pü Nor-Fishing 2010, konkluderer Kari Steinsbø. Af Edmund Jacobsen
1RU )LVKLQJ KDU IRUnUHW LJHQQHP PRGWDJHW GDJOLJH KHQYHQGHOVHU IUD Q\H XGVWLOOHUH VRP ÂĄQVNHU DW GHOWDJH L PHVVHQ
20 FiskerBladet / 6 ¡2010
NOR_MESSE
Norske fiskerier opnår MSC-certificering Norges kystfiskerier Northeast Artic (NEA), der fanger torsk og kuller, er nu certificeret som bæredygtige under Marine Stewardship Councils (MSC) miljømæssige standard for bæredygtige fiskerier med god styring. Efter en succesfuld vurdering fik fiskerierne tildelt MSC-certifikatet under European Seafood Expo i Bruxelles. Omkring 125.000 ton norske torsk og 90.000 ton norske kuller kan nu fremvise det blå miljømærke fra MSC. Udover det hjemlige marked har fiskene et globalt marked, idet der sælges frisk og frossen fisk i Tyskland, Frankrig og Storbritannien, og der sælges salte fisk, klipfisk og stokfisk i Sydeuropa og Latinamerika. Fiskerierne har en lang række bådtyper fra store til mindre fartøjer, og de bruger forskellig slags udstyr deriblandt trawl, langliner, vod, håndsnøre og hildingsgarn til at fange torsk og kuller. Fiskerierne arbejder uden for Norges eksklusive økonomiske zone 12 sømil fra den norske kyst. NEA-strandfiskerierne, der fanger torsk og kuller, er i øjeblikket ved at blive vurderet til MSC-certificering.
Rupert Howes, direktør for Marine Stewardship Council, udtaler: – Certificeringen af disse forbilledlige fiskerier har allerede skabt stor interesse, og jeg er sikker på, at de store mængder certificeret torsk og kuller, som de repræsenterer, vil have stor indflydelse på markederne, hvor de sælges. Fiskerierne er meget vigtige både kulturelt og økonomisk, og jeg vil gerne lykønske det norske eksportråd for fiskeprodukter på vegne af den norske fiskeindustri med denne deres seneste succes. NSEC har udvist stor fremsynethed, og jeg ser frem til, at deres strandfiskerier, der fanger torsk og kuller, får færdiggjort deres vurderinger, siger Rupert Howes.
Sikrer troværdighed
Gavn af certificering
Det norske eksportråd for fiskeprodukter udtaler Karin Olsen, marketingschef for hvidfisk i det norske eksportråd for fiskeprodukter (NSEC), udtaler: – Norge har tradition for at styre sine fiskerier i harmoni med naturen og betragtes internationalt som en af verdens førende inden for styring af bæredygtige fiskerier. Det er en historie, vi er stolte af at fortælle, og MSC-certificeringen af norsk torsk og kuller vil styrke det budskab. Tredjepartsgodkendelse af budskabet om bæredygtige fiskeprodukter fra Norge er
en god måde at sikre yderligere troværdighed på markedet for norske leverandører. Indflydelse på markeder
Camiel Derichs, direktør for Nordeuropa, udtaler: – Der er mange grunde til denne succes. En er, at norsk fiskeristyring er verdensklasse, en anden er, at den norske fiskeindustri har indset, at kommunikation omkring bæredygtighed kan styrkes gennem uafhængig tredjepartsvurdering. Norske interessenter anerkendte MSC som et troværdigt program, efterprøvede det i vurderingen af sej og byggede videre på den erfaring med sild, makrel og nu torsk og kuller. Jeg er overbevist om, at norske fiskevirksomheder vil få gavn af denne
De fiskerier i Norge, som nu er MSCcertificeret, har en lang række bådtyper fra store til mindre fartøjer, og de bruger forskellig slags udstyr deriblandt trawl, langliner, vod, håndsnøre og hildingsgarn til at fange torsk og kuller.
certificering på markedet, og jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med norske fiskeriinteressenter i de kommende år., siger Camiel Derichs. Kilde: Marine Stewardship Council DET NORSKE EKSPORTRÅD FOR FISKEPRODUKTER NSEC blev grundlagt af fiskeriministeriet i 1991 og er et aktieselskab, hvor alle aktier ejes af fiskeriministeriet og ministeriet for kystanliggender. Norge eksporterer fiskeprodukter til omkring 150 lande, og NSEC er verdens største udbyder af fiskeprodukter. Hvert år har NSEC flere hundrede aktiviteter på mere end 20 forskellige markeder, og det hele finansieres af den norske fiskeindustri. NSEC’s aktiviteter indbefatter marketing og pr, markedsinformation, markedsadgang, oplysnings- og krisehjælp. NSEC har omkring 50 medarbejdere fordelt mellem hovedkvarteret i Tromsø og repræsentanter i Kina, Japan, Singapore, Rusland, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, USA og Brasilien.
FiskerBladet / 6·2010
21
Galathea 4 har hjemsted i DTU Aqua ved Nordsøen Forskerpark har overtaget Galathea 3-ekspeditionens laboratorier
Lederen af Det Maritime Service Center under DTU Aqua ved Nordsøen Forskerpark, Tommy Nielsen.
Galathea 3-ekspeditionen var verdenskendt i Danmark før, under og efter sin verdensomspændende sørejse fra august 2006 til april 2007, hvor kendisser fra Anders Lund Madsen til Kronprins Frederik bidrog til at sikre ekspeditionen opmærksomhed i medierne. Ekspeditionen var den tredje i rækken af globale syvmileskridt inden for dansk naturvidenskabelig forskning. Ikke overstået
Selv om Galathea 3 gik i land for snart tre år siden, er projektet på sæt og vis ikke slut. DTU Aqua på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals har overtaget fem af ekspeditionens seks specialbyggede laboratorie-containere og kan med nogen ret sige, at Galathea 4 allerede er i gang – med Hirtshals som hjemsted. Containerne
TRAWLSMASTER TRAWLOVERVÅGNINGSSYSTEM for optimalt udbytte af dit fiskeri
Ser du frustreret agter ud og tænker: • Er spredningen på trawlskovlene optimal? • Er mærkerne på trålwirerne korrekte? • Skal jeg øge eller slække farten lidt for at få ret afstand mellem skovlene og klumpen? Notus kan besvare disse spørgsmål og meget mere!
„Efter vi har monteret Notus systemet til en og to trawle er fiskeriet blevet bedre og det er ikke så stressende mere for nu kan jeg se hvordan trawlene arbejder“ LL107 Rimfors – Lennart
www.notus.dk
Leif Jensen Grenaa ApS ∙ Åboulevarden 58, 8500 Grenaa Tlf. 8632 5392 ∙ E-mail: salg@notus.dk ∙ www.ljg.dk
22 FiskerBladet / 6 ·2010
Hirtshals skal indgĂĽ i det tekniske universitets egne forsknings- og uddannelsesprogrammer samt udlejes til andre service- og forskningsinstitutioner.
Vi har alle specifikationer liggende og stor erfaring i at skabe optimale løsninger til enhver opgave Tommy Nielsen Med placeringen i Hirtshals er laboratorie-containerne ‘kommet hjem’. – Vores erfaring med laboratorie-containere startede i 2004 med bygningen af en enkelt container til feltarbejde. Det store ryk kom med Galathea 3, som vi leverede 10 containere til, heraf seks laboratoriecontainere og fire backup-containere med trykflasker, kølefaciliteter, opbevaring samt vĂŚrktøj og udstyr, siger lederen af
Det Maritime Service Center under DTU Aqua ved Nordsøen Forskerpark, Tommy Nielsen.
ger ombord, som selv NASA ikke kunne hamle op med.
Godt materiel
– Ud over at anvende laboratorie-containerne fra Galathea 3 selv tilbyder DTU Aqua at udleje dem til de formül, kunden har behov for. Det Maritime Service Center vil da udstyre dem med det ønskede udstyr og sikre, at det fungerer, som det skal, siger Tommy Nielsen. Han tilføjer, at DTU Aqua ogsü tilbyder at konstruere laboratorie-containere til bestemte formül, hvis nogen skulle ønske at købe sin egen. – Vi har alle specifikationer liggende og stor erfaring i at skabe optimale løsninger til enhver opgave, fastslür han. Af Karsten Bräuner
Laboratorie-containerne fra Galathea 3 er specialdesignede til videnskabeligt arbejde under vidt forskellige forhold. De er solidt konstrueret, forsynet med brandhÌmmende materialer og godkendt af Norsk Veritas til, at videnskabsmÌnd kan opholde sig i dem under sejlads. Statens Institut for Strülehygiejne har godkendt dem til arbejde med radioaktive isotoper, og de er effektivt afskÌrmet mod støj og elektroniske püvirkninger udefra, der ellers ville kunne püvirke müleinstrumenterne. Det sidste stod sin prøve under ekspeditionen, da videnskabsfolk fra Galathea 3 gennemførte laboratoriemülin-
Containere udlejes
'LQ 'DQVNH 7RWDOOHYHUDQGÂĄU DI 6DWHOOLW $LUWLPH .$121 WLOEXG Sn 6$,/25 ,ULGLXP *UDWLV 3RODUVDW L PGU
.RQWDNW GLQ IRUKDQGOHU 3RODULV (OHFWURQLFV $ 6
. UKROW ‡ 3 2 %R[ ‡ '. $DOERUJ 62 3KRQH ‡ )D[ ( PDLO LQIR#SRODULV DV GN ‡ ZZZ SRODULV DV GN
FiskerBladet / 6¡2010
23
Afsender – FiskerBladet ApS – Postboks 11 – 6701 Esbjerg
Magasinpost UMM ID-nr.42188
'$1,6+ ),6+,1* (48,30(17 *5283 'DQLVK FRPSDQLHV LQYHVW FRQVLGHUDEOH DPRXQWV RI PRQH\ HYHU\ \HDU LQ UHVHDUFK DQG GH YHORSPHQW IRU WKH ÀVKLQJ LQGXVWU\ $Q LQFUHDVLQJ QXPEHU RI ZRUOGZLGH SUREOHPV KDYH FDOOHG IRU QHZ FRVW VDYLQJ HTXLSPHQW LQ UHFHQW \HDUV DQG DV FRPSHWLWLRQ EHFRPHV NHHQHU VWLOO KLJKHU VWDQGDUGV DQG DSSURYDOV DUH GHPDQGHG IRU ÀVKLQJ HTXLSPHQW DQG WHFKQRORJ\ 'DQLVK IDFWRULHV DUH HTXLSSHG ZLWK PRGHUQ SURGXFWLRQ PDFKLQHU\ DQG HPSOR\ HIIHFWLYH TXDOLW\ FRQWURO PHWKRGV 7KH 'DQLVK )LVKLQJ (TXLSPHQW *URXS UHSUHVHQWV OHDGLQJ 'DQLVK FRPSDQLHV RI DOO VL]HV ZLWKLQ WKLV LQGXVWU\ DQG IXQFWLRQ DV D OLQN EHWZHHQ 'DQLVK VXEFRQWUDFWRUV DQG IRUHLJQ EX\HUV
9,6,7 7+( '$1,6+ 3$9,/,21 $7 125 ),6+,1* $1' 0((7 7+( )2//2:,1* (;3(576
$WODQWLF 6KLSSLQJ $ 6
+$167+2/0 +$91()2580
%UGU 0DUNXVVHQ $ 6
‡
%RD7HFK
'(60, $ 6
‡
+DQVWKROP +DYQ
'\EYDG 6WnOLQGXVWUL $ 6
‡
+DQVWKROP )LVNHPHOVIDEULN
)LVNHUIRUXP GN ZRUOGÀVKLQJWRGD\ FRP
‡
+DQVWKROP )LVNHDXNWLRQ
0$1 'LHVHO $ 6
‡
+DQVWKROP 6NLEVVPHGLH
0DVNLQIDEULNNHQ ,5$6 $ 6
‡
7KRUNLO *U¡Q·V 6DPOHFHQWUDO
3HWHU +DUER $ 6
+,576+$/6 6(59,&( *5283
3RODU ÀVK
‡
&RVPRV 7UDZO $ 6
5DQGHUV 5HE ,QWHUQDWLRQDO $ 6
‡
)LVNHUQHV )LVNHVRUWHULQJ
6FDQÀ $S6
‡
+LUWVKDOV )LVNHDXNWLRQ
7K\ERU¡Q 6NLEVVPHGLH $ 6
‡
+LUWVKDOV +DYQ
‡
+M¡UULQJ (UKYHUYVFHQWHU
6.$*(1 +$91
‡
0DULQH (O
‡
.DUVWHQVHQV 6NLEVYÂ UIW
‡
6HD 0HFK $ 6
‡
6NDJHQ 6NLSSHUVNROH
‡
9HQGHOER 6SHGLWLRQ
‡
9HVWNDMHQV 0DNLQYÂ UNVWHG $ 6
::: '. ),6+,1* (48,30(17 &20 125),6+,1*
'$1,6+ 3$9,/,21 25*$1,6(' %<
'$1,6+ ),6+,1* (48,30(17 *5283 &RQWDFW 0LFKDHO +DQVHQ 7HO PLFKDHO KDQVHQ#GN H[SRUW GN ZZZ GN Ã&#x20AC;VKLQJ HTXLSPHQW FRP